Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 26. november 2008

Betænkning

over

 I. Forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

II. Forslag til lov om ændring af forskellige love m.v.

(Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

 

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovforslag nr. L 20 og 32 ændringsforslag til lovforslag nr. L 21.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslagene blev fremsat den 8. oktober 2008 og var til 1. behandling den 24. oktober 2008. Lovforslagene blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslagene i 4 møder.

Høring

Udkast til lovforslagene har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 6. august 2008 disse udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 225 og 226, 2007-08, 2. samling. Den 9. oktober 2008 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. De elementer i lovforslagene, som omhandler studiegæld, sendte skatteministeren under udvalgsbehandlingen i en særskilt høring. De indkomne høringssvar og et notat herom sendte skatteministeren til udvalget den 14. november 2008.

Teknisk gennemgang

Skatteministeren og embedsmænd fra Skatteministeriet har den 6. november 2008 over for udvalget foretaget en teknisk gennemgang, for så vidt angår de dele af lovforslagene, som omhandler studiegæld.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Bendt Berg, Birkerød, vedrørende lovforslag nr. L 21, som skatteministeren har kommenteret over for udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 30 spørgsmål til lovforslag nr. L 20 og 2 spørgsmål til lovforslag nr. L 21 til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål på lovforslag nr. L 20 og skatteministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslagene til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) vil stemme hverken for eller imod lovforslagene og de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget udtaler, at det er positivt, at der nu bliver en samlet inddrivelseslovgivning. Der er derfor tale om en forbedring og klargørelse af inddrivelsesreglerne. Partierne bemærker dog, at hvis forslagene skal nå målet om at sikre en mere effektiv inddrivelse af gælden til det offentlige, så afhænger succesen af den virkelighed, loven skal fungere i. Med de meget omfattende besparelser, regeringen har gennemført og agter at gennemføre i SKAT, er der meget stor risiko for, at den fairness, der er et centralt mål i skatte- og afgiftsinddrivelsen, lider skade. Det er derfor betydende for en effektiv inddrivelse og retfærdig eftergivelse, at regeringen undlader at skære i ressourcerne hos SKAT.

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget synes, at det er et godt forslag, at skattevæsenet kan gÃ¥ ind og afskrive gæld hos folk med store sociale problemer, der ikke er i stand til at tage imod tilbuddet om eftergivelse, nÃ¥r skattevæsenet sender et brev til dem. Ligesom det er godt at ophøre med at indregne gammel gæld i forskudsskatten. 18.000 kr. mindre om Ã¥ret er rigtig mange penge, hvis man er pÃ¥ kontanthjælp. Det vil være godt, hvis SKAT kan begynde at bruge tid pÃ¥ de store skyldnere og koncentrere sig om dem, frem for at man bruger masser af ressourcer pÃ¥ hjemløse, narkomaner og andre, der alligevel kun har nogle smÃ¥penge, man kan inddrive, og som man efter reglerne slet ikke mÃ¥ inddrive, og som ikke er i stand til at gennemskue alle rudekuverterne. NÃ¥r man ser de besparelser pÃ¥ antallet af ansatte i SKAT, der er lagt op til, og hører nødrÃ¥bet fra SKATs direktør, kan man dog blive i tvivl om, hvorvidt der kommer flere ressourcer til at gÃ¥ efter de store. Det ændrer dog ikke ved, at det er bÃ¥de fornuftigt og humant at lade være med at blive ved at trække den sidste femøre ud af de, der alligevel aldrig kommer til at kunne betale deres gæld.

 Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten ser frem til, at ministeren gør alvor af sine svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l 13 og 14 til lovforslag nr. L 20 og sørger for information til de mange myndigheder, der er i berøring med de mennesker, der skal have gavn af de nye regler.

 Udvidelsen af muligheden for eftergivelse ud fra et mere frit skøn og en konkret vurdering i den nye inddrivelseslov § 13, stk. 6, er ogsÃ¥ en klar forbedring, efter at det med lovændringen i 2005 var blevet snævret ind, sÃ¥ man næsten kun kunne fÃ¥ eftergivelse, hvis man opfyldte kravene til at fÃ¥ gældssanering. Der er en række situationer, hvor det vil være en stor hjælp til at komme videre i livet, hvis man kan fÃ¥ eftergivet sin offentlige gæld. OgsÃ¥ selv om man ikke lige har et fuldtidsarbejde og opfylder de øvrige betingelser for at fÃ¥ gældssanering.

 Der vil dog stadig være et stort problem for de mange, der ogsÃ¥ har gæld til private kreditorer. Her er der behov for, at der snart kommer en ordentlig offentlig gældsrÃ¥dgivning, som man har i de øvrige nordiske lande. Ligesom der er behov for en ændring af reglerne om gældssanering, sÃ¥ man kan fÃ¥ hjælp, nÃ¥r man stÃ¥r midt i kaos, og ikke først nÃ¥r man flere Ã¥r efter har fÃ¥et styr pÃ¥ det hele.

Forslaget indeholder ogsÃ¥ en afskaffelse af de helt særlige ordninger for studiegæld, der har eksisteret i mange Ã¥r. Det er problematisk, at ministeren ikke havde drøftet sagen med SU-forligs-kredsen forud for udarbejdelsen af lovforslaget og ikke selv havde sendt lovforslaget i høring hos organisationerne pÃ¥ uddannelsesomrÃ¥det.

 Ministeren har i flere svar, bl.a. pÃ¥ spørgsmÃ¥l 16 og 30 til lovforslag nr. L 20 oplyst, at det er meningen, at muligheden for eftergivelse skal udvides, og at ogsÃ¥ flere med studiegæld skal kunne fÃ¥ eftergivelse. Det vil Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten holde øje med sÃ¥ faktisk sker.

Enhedslistens medlem af udvalget udtaler herudover, at der i dag er retskrav på eftergivelse af studiegæld, når nogle bestemte betingelser er opfyldt. Fremover vil det være op til SKAT at afgøre efter en individuel vurdering, om en person kan få eftergivelse. Da ministeren har svaret, at meningen er, at flere skal kunne få eftergivelse, så vil Enhedslisten ikke stemme imod lovforslagene, men da det afskaffer et retskrav for en række personer, så vil Enhedslisten heller ikke stemme for lovforslagene.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

til

I. Forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

Af   skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

Til bilag 1

   1) I nr. 1 indsættes efter »opkræve«: », samt parafiskale afgifter«.

[Konsekvensændring som følge af ophævelse af bestemmelser om udpantningsret og lønindeholdelse i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. og lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven)]

   2) I nr. 6 indsættes efter »vedrørende«: »retsafgift,«.

[Redaktionel rettelse]

   3) Nr. 11 affattes således:

»11) Tilbagebetalingskrav vedrørende tilskud, støtteordninger, uberettiget modtagne ydelser, ydelser, som er for meget udbetalt, og som tilkommer det offentlige, samt administrative sanktioner, der vedrører disse krav.«

[Redaktionel rettelse]

   4) Nr. 30 affattes således:

»30) Udgifter til en sags behandling ved et privat ankenævn, der er etableret ved lov, og ved nævn, der nedsættes af en minister, samt gebyr til finansiering af disciplinærnævnet, som opkræves hos registrerede ejendomsmæglere.«

[Konsekvensændring som følge af ophævelse af bestemmelser om udpantningsret i lov om forbrugerklager]

   5) Nr. 31 affattes således:

»31) Afgifter, gebyrer, drifts- og etableringsudgifter, administrationsomkostninger og omkostninger til tilsyn og kontrol, som en myndighed har krav på at få dækket.«

[Redaktionel rettelse]

   6) Nr. 32 udgår.

[Redaktionel rettelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at nr. 1 endvidere omfatter parafiskale afgifter som f.eks. de produktionsafgifter, der opkræves af landbrugets og fiskeriets produktionsafgiftsfonde med hjemmel i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger og lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven).

Til nr. 2

Retsafgift flyttes fra nr. 32 til nr. 6. Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 3

Yderligere eksempler på ydelser, der er omfattet, er ydelser vedrørende tilbagebetaling af erhvervsstøtte og EU-støtte. Endvidere omfattes administrative sanktioner i forbindelse med tilbagebetaling af uretmæssigt modtaget tilskud.

Til nr. 4

Ændringen fastsætter, at det ikke er statens udgifter til en sags behandling ved et privat ankenævn, men nævnets udgifter.

Til nr. 5

Ændringen præciserer, at alle former for administrationsomkostninger kan inddrives ved lønindeholdelse og udpantning. Optagelsespenge er ikke omfattet af punktet.

Til nr. 6

Ændringen er af redaktionel karakter.

Ændringsforslag

til

II. Forslag til lov om ændring af forskellige love m.v.

(Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige)

Af   skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

Til titlen

1)      Titlen affattes sÃ¥ledes:

»Forslag

til

Lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, udpantningsloven og forskellige andre love

(Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige)«.

[Ændring af lovens titel]

Til § 17

   2) Efter nr. 1 indsættes som nye numre:

»01. I § 92, stk. 1, udgår »efter § 91, stk. 2«.

02. I § 111, stk. 1, ændres »§ 91, stk. 5« til: »§ 91, stk. 4«.«

[Konsekvensrettelse som følge af ophævelse af § 91, stk. 2]

Til § 18

   3) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. § 33, stk. 3, ophæves.«

[Konsekvensrettelse som følge af L 20. Bestemmelsen henviser til regler om, at krav kan inddrives ved udpantning og lønindeholdelse]

Ny paragraf

   4) Efter § 22 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 01

I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1073 af 20. oktober 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 58 a, stk. 2, udgår »og udpantningsret«.«

[Konsekvensrettelse som følge af L 20. Bestemmelsen indeholder bemyndigelse til fastsættelse af regler om udpantningsret]

Til § 24

   5) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 37 udgår »og udpantningsret«.«

[Konsekvensrettelse som følge af L 20. Bestemmelsen indeholder bemyndigelse til fastsættelse af regler om udpantningsret]

 Til § 27

   6) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 75, stk. 2, udgår »og udpantningsret«.«

[Konsekvensrettelse som følge af L 20. Bestemmelsen indeholder bemyndigelse til fastsættelse af regler om udpantningsret]

Til § 30

   7) Paragraffen affattes således:

Ȥ 30

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1042 af 20. oktober 2008, foretages følgende ændringer:

1. § 92, stk. 1, 3 og 4, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

2. § 92, stk. 2, der bliver stk. 1, affattes således:

»Betales gebyrer efter § 72 og udgifter, som myndighederne har krav på at få dækket efter § 53, stk. 3, § 66, stk. 1, § 74, stk. 2-4, § 75, stk. 2 og 3, samt § 91 ikke rettidigt, kan der opkræves morarenter på 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldstidspunktet.«

Til § 31

   8) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. § 51 a, stk. 5, 5. pkt., ophæves.«

[Konsekvensrettelse som følge af L 20. Bestemmelsen indeholder hjemmel til udpantningsret]

Til § 40

   9) Nr. 1 affattes således:

»1. §§ 21, 31 a og § 31 b ophæves.«

[Konsekvensændringer som følge af L 20]

   10) Nr. 2 og 3 udgår.

[Konsekvensændringer som følge af L 20]

Til § 51

   11) Nr. 1 affattes således:

»1. § 44, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Manglende betaling af udgifterne til arbejdets udførelse efter stk. 1 påhviler den forsømmelige part i hegnssagen. Beløbet har fortrinsret i ejendommen som offentlige skatter og afgifter. Grundlaget for udpantning er hegnsynets tvangsfuldbyrdelseskendelse, jf. stk. 1, med formandens påtegning om, at denne har besigtiget det udførte arbejde og fundet det forsvarligt udført og den medgåede udgift rimelig.««

[Konsekvensændring som følge af L 20]

   12) Nr. 2 affattes således:

»2. § 44, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Manglende betaling af hegnsynets vederlag og øvrige udgifter påhviler den part i hegnssagen, som er pålagt betalingen. Beløbet har fortrinsret i ejendommen som offentlige skatter og afgifter.««

[Konsekvensændring som følge af L 20]

Til § 100

   13) Efter nr. 1 indsættes som nye numre:

»01. I § 49 a, stk. 8, udgår »og 6«

02. I § 49 b, stk. 8, udgår »og 6«.«

[Konsekvensrettelse som følge af ophævelse af § 38, stk. 5]

Til § 108

   14) Før nr. 1 indsættes som nye numre:

»01. I § 25 A, stk. 7, 1. pkt., ændres »§ 73« til: »§ 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige«.

02. I § 48, stk. 4, 5. pkt., ændres »§ 73« til: »§ 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige«.

03. I § 48, stk. 6, 4. pkt., ændres 2 steder »§ 73« til: »§ 10 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige«.«

[Konsekvensrettelse som følge af ophævelse af § 73]

Til § 111

   15) Nr. 1 udgår.

[Lovens titel ændres ikke]

Til § 119

   16) Nr. 8 affattes således:

»8. I § 16 j, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »3 år efter dette kapitels ikrafttræden« til: »Pr. 1. januar 2010«.«

[Teknisk ændring – rettelse af ord]

Til § 125

   17) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 22, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 18, stk. 3 og 4« til: »§ 18, stk. 2 og 3«.«

[Konsekvensrettelse som følge af ophævelse af § 18, stk. 2.]

Til § 134

   18) Før nr. 1 indsættes som nye numre:

»01. I § 40, stk. 5, ændres »§ 50, stk. 8, 1. pkt.« til: »§ 50, stk. 7, 1. pkt.«

02. I § 40, stk. 5, ændres »§ 50, stk. 8, 2. pkt.« til: »§ 50, stk. 7, 2. pkt.«

03. I § 40, stk. 5, ændres »§ 50, stk. 9, 2. pkt.« til: »§ 50, stk. 8, 2. pkt.««

[Konsekvensrettelser som følge af ophævelse af § 50, stk. 3]

Til § 135

   19) Efter nr. 1 indsættes som nye numre:

»01. § 31, stk. 4 og 5, ophæves.

02. I § 34, stk. 1, udgår »og 3«.«

[Nr. 01 er konsekvensændring af L 20 og nr. 02 er konsekvensrettelse som følge af ophævelse af § 36, stk. 3]

   20) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 61, stk. 1, udgår »efter § 37«.«

[Konsekvensændring som følge af ophævelse af kapitel 9 (§ 37)]

Til § 136

   21) I indledningen ændres »§ 14« til: »§ 17«.

[Teknisk korrektion]

   22) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. § 16, stk. 4 og 5, ophæves.«

 [Konsekvensændring af L 20]

Til § 137

   23) Nr. 2 affattes således:

»2. § 48, stk. 7, ophæves.

Stk. 8 bliver herefter stk. 7.«

[Redaktionel rettelse]

   24) Efter nr. 2 indsættes som nye numre:

»01. I § 49, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 48, stk. 1-5, 7 og 8« til: »§ 48, stk. 1-5 og 7«.

02. § 82, stk. 3, 4. og 5. pkt., ophæves.

03. I § 82 a ændres »§ 82, stk. 3, 1., 3. og 4. pkt.« til: »§ 82, stk. 3, 1. og 3. pkt.««

[Nr. 01 er konsekvens af, at § 48, stk. 7, er foreslået ophævet, nr. 02 er en konsekvens af L 20 og nr. 03 er en konsekvens af det i ændringsforslaget foreslåede nr. 02]

   25) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»04. I § 160 ændres »§ 156, stk. 3 og 5« til: »§ 156, stk. 3«.«

[Konsekvens af, at § 156, stk. 5, er foreslået ophævet]

   26) Efter nr. 5 indsættes som nye numre:

»05. I § 185, stk. 1, nr. 5, ændres »vedligeholdelsesudgifter,« til: »vedligeholdelsesudgifter.«

06. § 185, stk. 1, nr. 6, ophæves.«

[Konsekvenser af, at § 176 er foreslået ophævet]

Til § 138

   27) Nr. 1 affattes således:

»1. § 8, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Renten for de fordringer, staten har overtaget efter stk. 3, udgør den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v., og beregnes fra det tidspunkt, da staten overtager fordringerne. Gebyr for ikke rettidigt betalt leje, der tilfalder selskabet eller afdelingen, udgør for hver måneds leje m.v. 50 kr. med tillæg af 2 pct. af det skyldige beløb ud over 1.000 kr.««

[Redaktionel rettelse]

Til § 145

   28) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 73 ændres »§ 23, stk. 4, § 42, stk. 2, og § 51.« til: »§ 23, stk. 4, og § 42, stk. 2.««

[Konsekvensrettelse som følge af ophævelse af § 51]

Til § 151

29) I nr. 1 ændres »2.-4. pkt.« til: »3. og 4. pkt.«

[2. pkt. er ved en fejl foreslået ophævet]

Til § 157

   30) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 7, stk. 1, udgår »i medfør af § 8, stk. 1«.«

[Konsekvensrettelse som følge af ophævelse af § 8, stk. 1]

Til § 158

   31) Nr. 2 affattes således:

»2. § 374, stk. 4 og 5, ophæves.

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 4-6.«

[Det er i L 21 angivet, at stk. 3 og 4 ophæves. Det er rettelig stk. 4 og 5, der skal foreslås ophævet]

Til § 164

   32) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 2, stk. 4, der bliver stk. 2, ændres »stk. 3« til: »stk. 1«.«

[Konsekvensrettelse som følge af ophævelse af § 2, stk. 1]

Bemærkninger

Til nr. 1

Titlen ændres, så nogle af de love, der ændres, fremgår af titlen.

Til nr. 2

Det er en teknisk ændring, der ikke ændrer i materielle forhold.

Til nr. 3

Bestemmelsen hjemler ved henvisning til § 31, stk. 7 og 8, der er foreslået ophævet, at krav efter bestemmelsen kan inddrives ved udpantning og lønindeholdelse.

Som følge af L 20 om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen ophævet.

Til nr. 4

Bestemmelsen indeholder hjemmel til udpantning.

Som følge af L 20 om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen ophævet.

Til nr. 5

Bestemmelsen indeholder bemyndigelse til fastsættelse af regler om udpantningsret.

Som følge af L 20 om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen ophævet.

Til nr. 6

Bestemmelsen indeholder bemyndigelse til fastsættelse af regler om udpantningsret.

Som følge af L 20 om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen ophævet.

Til nr. 7

Det er en teknisk ændring, der ikke ændrer i materielle forhold.

Til nr. 8

Bestemmelsen indeholder hjemmel til udpantning.

Som følge af L 20 om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen ophævet.

Til nr. 9 og 10

Bestemmelserne indeholder hjemmel til udpantning, lønindeholdelse og eftergivelse for beløb, som betales i henhold til forordninger, gebyrer, produktionsafgifter, rentebeløb og vedtagne bøder.

Som følge af L 20 om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelsen ophævet.

Til nr. 11 og 12

Hegnslovens § 44 indeholder hjemmel til udpantning og lønindeholdelse for manglende betaling af udgifter til arbejdets udførelse samt manglende betaling af hegnsynets vederlag og øvrige udgifter.

Det præciseres, at manglende betaling af udgifterne til arbejdets udførelse efter hegnslovens §  44, stk. 1, påhviler den forsømmelige part i hegnssagen, samt manglende betaling af hegnsynets vederlag og øvrige udgifter påhviler den part i hegnssagen, som er pålagt betalingen. Dette gælder også i de tilfælde, hvor en grundejer på tidspunktet for hegnssagen ikke har tinglyst adkomst på ejendommen, eller hvor den part, som er pålagt betalingen, ikke er grundejer.

Som følge af L 20 om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås de nævnte bestemmelser affattet således, at hjemlerne til udpantning og lønindeholdelse ophæves.

Til nr. 13

Det er en teknisk ændring, der ikke ændrer i materielle forhold.

Til nr. 14

Det er en teknisk ændring, der ikke ændrer i materielle forhold.

Til nr. 15

Titlen på lov nr. 429 af 6. juni 2005 forbliver lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer.

Til nr. 16

Det er en teknisk ændring, der ikke ændrer i materielle forhold.

Til nr. 17

Det er en teknisk ændring, der ikke ændrer i materielle forhold.

Til nr. 18

Det er en teknisk ændring, der ikke ændrer i materielle forhold.

Til nr. 19

De gældende bestemmelser i § 31, stk. 4 og 5, i lov om statens uddannelsesstøtte fastsætter, at der kan ske eftergivelse af krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt uddannelsesstøtte, hvis den pågældende tilkendes visse ydelser efter sociallovgivningen.

Hensigten med det for Folketinget den 8. oktober 2008 fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (L 20) er at samle reglerne om udpantning, lønindeholdelse og eftergivelse i én lov.

Bestemmelserne i § 31, stk. 4 og 5, foreslås ophævet som led i samlingen af reglerne om inddrivelse af gæld til det offentlige, herunder om eftergivelse af gæld, i én lov.

Til nr. 20

Der er tale om en teknisk konsekvensændring.

Til nr. 21

Der er tale om teknisk korrektion af indledningen til § 136.

Til nr. 22

De gældende bestemmelser i § 16, stk. 4 og 5, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte fastsætter, at der kan ske eftergivelse af krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt uddannelsesstøtte, hvis den pågældende tilkendes visse ydelser efter sociallovgivningen.

Hensigten med det for Folketinget den 8. oktober 2008 fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (L 20) er at samle reglerne om udpantning, lønindeholdelse og eftergivelse i én lov.

Bestemmelserne i § 16, stk. 4 og 5, foreslås ophævet som led i samlingen af reglerne om inddrivelse af gæld til det offentlige, herunder om eftergivelse af gæld, i én lov.

Til nr. 23

Ændringsforslaget er af redaktionel karakter.

Til nr. 24

Ad. nr. 01

Forslaget er en konsekvens af, at § 48, stk. 7, er foreslået ophævet.

Ad. nr. 02

Efter de gældende regler i § 82, stk. 3, 4. og 5. pkt., foretager kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori ejendommen er beliggende, inddrivelse af forfaldne bidrag og renter til Landsbyggefonden. Inddrivelsen sker efter de regler, der gælder for opkrævning af den kommunale indkomstskat. Inddrivelsen sker med tillæg af et gebyr, der tilfalder kommunen, og hvis størrelse fastsættes af velfærdsministeren. Som følge af det fremsatte forslag til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige foreslås bestemmelserne ophævet.

Ad. nr. 03

Forslaget er en konsekvens af nr. 02.

Til nr. 25

Forslaget er en konsekvens af, at § 156, stk. 5, er foreslået ophævet.

Til nr. 26

Forslagene er konsekvenser af, at § 176 er foreslået ophævet.

Til nr. 27

Ændringsforslaget er af redaktionel karakter.

Til nr. 28

Det er en teknisk ændring, der ikke ændrer i materielle forhold.

Til nr. 29

Tvangsadministrationslovens § 9, stk. 2, 2. pkt., indeholder en instruktion om, at administrator af en tvangsadministreret privat udlejningsejendom skal sørge for, at et beløb, der svarer til et positivt indestående på ejendommens vedligeholdelseskonto efter § 18 lov om midlertidig regulering af boligforholdene, bliver inddrevet ved overgivelse til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det foreslås, at denne bestemmelse opretholdes.

Til nr. 30

Det er en teknisk ændring, der ikke ændrer i materielle forhold.

Til nr. 31

Det er i L 21 foreslået, at § 374, stk. 3 og 4, ophæves. Det er rettelig § 374, stk. 4 og 5, der skal foreslås ophævet.

Til nr. 32

Det er en teknisk ændring, der ikke ændrer i materielle forhold.

  Torsten Schack Pedersen (V) Â  Karsten Lauritzen (V) Â  Peter Christensen (V) Â  Jacob Jensen (V) Â  Mikkel Dencker (DF) Â  Pia Adelsteen (DF) Â  Mike Legarth (KF) Â  Charlotte Dyremose (KF) Â  Anders Samuelsen (LA) nfmd.  Nick Hækkerup (S) Â  John Dyrby Paulsen (S) Â  Klaus Hækkerup (S) Â  René Skau Björnsson (S) Â  Anne‑Marie Meldgaard (S) Â  Hanne Agersnap (SF) Â  Niels Helveg Petersen (RV) fmd.  Frank Aaen (EL) 

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	47		Liberal Alliance (LA)	3
Socialdemokratiet (S)	45		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Dansk Folkeparti (DF)	25		Siumut (SIU)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	23		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	17		Sambandsflokkurin (SP)	1
Det Radikale Venstre (RV)	  9		Uden for folketingsgrupperne	2
Enhedslisten (EL)	  4		(UFG)

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 20

Bilagsnr.	Titel
1	Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2	Kopi af SAU alm. del - spm. 4 om at redegøre for betydningen af lovforslag nr. L 20, for inddrivelse af afsoningsomkostninger og sagsomkostninger i straffesager
3	Meddelelse vedrørende teknisk gennemgang den 6. november 2008
4	Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5	Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6	Kopi af alm. del - svar på spm. 4 vedrørende betydningen af lovforslag nr. L 20 for inddrivelse af afsoningsomkostninger og sagsomkostninger i straffesager
7	Power Point præsentation anvendt af Skatteministeriet under teknisk gennemgang af lovforslaget den 6. november 2008
8	Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
9	Ændringsforslag, fra skatteministeren
10	1. udkast til betænkning
11	2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 20

Spm.nr.	Titel
1	Spm. om at sende lovforslaget i høring hos Undervisningsministeriet, SU-styrelsen, SU-rådet, studievejledningen, de uddannelsessøgendes organisationer, de faglige organisationer, der organiserer de færdiguddannede både hovedorganisationerne, LO, FTF og AC og flere af de store forbund, bl.a. DM, DJØF, IDA og GL, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2	Spm. om, hvor mange der har fået hel eller delvis eftergivelse af studiegæld, der alene var statslån, i de sidste fem år, opgjort år for år og med angivelse af størrelsen af de eftergivne beløb, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3	Spm. om at redegøre for de 131 personer, der stadig modtager et tilskud til tilbagebetalingen på i gennemsnit 15.000 kr. årligt, i forhold til muligheden for eftergivelse af denne gæld, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
4	Spm. om, hvor store omkostningerne ved at opretholde ordningen er, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5	Spm., om man juridisk vil kunne kræve, at de sidste 131 statsgaranterede banklån, der stadig administreres i et pengeinstitut og modtager tilskud, overgår til Økonomistyrelsen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
6	Spm. om at komme med en opgørelse over de ca. 10.500 personer, der ifølge lovforslagets bemærkninger stadig har statsgaranterede banklån, opgjort efter hvor store lånene er, hvor mange der opfylder den tidsmæssige betingelse for at søge eftergivelse af studiegælden m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå
7	Spm. om, hvor stor en del af det beløb, der stadig skyldes på de statsgaranterede banklån, ministeren skønner vil kunne inddrives, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
8	Spm. om en redegørelse for udviklingen i statslån over de sidste 10 år, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
9	Spm. om at bekræfte, at myndighederne, efter at de nye regler om inddrivelse trådte i kraft den 1. november 2005, gik ind og ændrede de frivillige aftaler omkring tilbagebetaling af misligholdt studiegæld, så mange ikke længere kunne nøjes med at betale 15 pct. af deres indkomst over dagpengemax, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
10	Spm., om ministeren har inddraget SU-forligskredsen i drøftelser om afskaffelse af de særlige regler for eftergivelse af studiegæld, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
11	Spm. om at redegøre for konsekvenserne af forslaget om at gå over til at anvende den aktuelle bruttoindkomst i stedet for nettoindkomsten ved fastsættelsen af indeholdelsesprocenten, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
12	Spm. om at bekræfte, at ændringen fra nettoindkomst til bruttoindkomst ikke ændrer på, at hovedreglen fortsat vil være, at der ikke kan foretages lønindeholdelse hos kontanthjælpsmodtagere, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
13	Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre, at sagsbehandlere såvel i det kommunale system som i sundhedsvæsenet, særlig psykiatrien, og i staten, f.eks. i Kriminalforsorgen og ved fogedretterne, bliver bekendt med de regler, der trådte i kraft i 2005, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
14	Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil tage for at udbrede kendskabet til Inddrivelsesvejledningen, så den bliver lige så kendt som Ligningsvejledningen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
15	Spm. om, hvorfor der efter forslaget i almindelighed ikke kan ske eftergivelse, hvis en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
16	Spm. om lovforslagets konsekvenser for personer med studiegæld, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
17	Spm. om at redegøre for udviklingen i antal årsværk i SKAT, der beskæftiger sig med inddrivelse af restancer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
18	Spm. om at redegøre for udviklingen i restancerne for de seneste år fordelt på restancearter, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
19	Spm. om at redegøre for, i hvilket omfang husstandens indkomst vil have betydning for muligheden for eftergivelse efter henholdsvis de generelle regler for eftergivelse og efter den særlige regel i § 13, stk. 6, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
20	Spm. om at redegøre for, i hvilket omfang den særlige regel i § 13, stk. 6 forventes at blive anvendt, herunder i hvilket omfang den kan anvendes i situationer, hvor folk over en længere periode går ind og ud af arbejdsmarkedet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
21	Spm., om den foreslåede § 13, stk. 6, vil kunne anvendes i situationer, hvor skyldneren selv opfylder betingelserne for at få eftergivelse, men hvor ægtefælle/samlever nægter at udlevere oplysninger til brug for sagen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
22	Spm., om den foreslåede § 13, stk. 6, vil blive brugt lempeligt i forhold til studiegældssager, så et væsentligt moment ved afgørelsen vil være, at skyldneren ville have kunnet få eftergivelse efter reglerne for eftergivelse af studiegæld, hvis de stadig var gældende, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
23	Spm., om den foreslåede § 13, stk. 6, vil kunne anvendes, hvis en skyldner har formue i form af friværdi i boligen og af den grund er udelukket fra gældssanering og eftergivelse efter de almindelige regler, men ellers opfylder betingelserne for eftergivelse m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå
24	Spm., om den foreslåede § 13, stk. 6, vil kunne anvendes i situationer, hvor skyldneren og/eller dennes ægtefælle/samlever ikke opfylder betingelserne for almindelig eftergivelse om at være i fast arbejde eller være pensioneret m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå
25	Spm. om at oplyse, hvilke uddannelsesmæssige kompetencer der kræves af de medarbejdere, der skal foretage vurderingen efter den foreslåede § 13, stk. 6, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
26	Spm. om at oplyse, om det vil indgå som et særligt moment i vurderingen af eftergivelse efter § 13, stk. 6, at skyldneren opfylder de øvrige betingelser for at få eftergivelse efter de almindelige regler m.v., jf. besvarelsen af L 20 – spm. 20 og 24, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
27	Spm. om at oplyse, om det vil indgå som et særligt moment i vurderingen af eftergivelse efter § 13, stk. 6, at skyldneren opfylder betingelserne for at få eftergivelse efter de almindelige regler, men ikke kan få dette, fordi hans ægtefælle/samlever nægter at udlevere oplysninger til brug for sagen, jf. besvarelsen af L 20 – spm. 21, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
28	Spm. om at oplyse, om det vil indgå som et særligt moment i vurderingen af eftergivelse efter § 13, stk. 6, at der er tale om studiegæld og der er gået mere end 15 år siden ansøgeren afsluttede sit studie m.v., jf. de nye høringssvar, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
29	Spm. om at bekræfte, at ministerens svar på L 20 – spm. 15 skal forstås således, at gæld pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold vil kunne eftergives efter § 13 stk. 6, samt redegøre for, hvilke situationer der i givet fald kan være tale om, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
30	Spm., om ministeren vurderer, at antallet af studerende, der får eftergivet studiegæld, vil blive større eller mindre ved indførelsen af de nye regler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

 

Oversigt over bilag vedrørende L 21

Bilagsnr.	Titel
1	Meddelelse vedrørende høringssvar og høringsskema
2	Henvendelse af 13/10-08 fra Bendt Berg, Birkerød
3	Meddelelse vedrørende teknisk gennemgang den 6. november 2008
4	Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5	Kopi af SAU alm. del, bilag 183 (2007-08, 2. samling) om vurdering af forsøgsordningen om eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper
6	Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
7	Ændringsforslag, fra skatteministeren
8	Skatteministerens kommentar til henvendelse af 13/10-08 fra Bendt Berg, Birkerød
9	1. udkast til betænkning
10	2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 21

Spm.nr.	Titel
1	Spm. om at se på muligheden for at indføre rådgivning i forbindelse med lempelsen af reglerne omkring forsøgsordningen med eftergivelse af offentlig gæld for socialt udsatte grupper, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2	Spm. om at overveje at ændre forsøgsordningen med eftergivelse af offentlig gæld for socialt udsatte grupper, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

 

+++Bilag+++Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 12-14, 16, 22, 26, 29 og 30 vedrørende L 20 og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 12:

Ministeren bedes bekræfte, at ændringen fra nettoindkomst til bruttoindkomst ikke ændrer på, at hovedreglen fortsat vil være, at der ikke kan foretages lønindeholdelse hos kontanthjælpsmodtagere.

Svar:

Beregningsgrundlaget for lønindeholdelse ændres ikke fra nettoindkomst til bruttoindkomst, jf. svar på spørgsmål 11. Hovedreglen vil fortsat være, at der ikke foretages lønindeholdelse hos kontanthjælpsmodtagere. Der er således ingen planer om at ændre inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, der oplister de A-indkomster, der ikke kan foretages lønindeholdelse i.

Spørgsmål 13:

Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at sagsbehandlere såvel i det kommunale system som i sundhedsvæsenet, særlig psykiatrien, og i staten, f.eks. i Kriminalforsorgen og ved fogedretterne, bliver bekendt med de regler, der trådte i kraft i 2005, og de ændringer, der følger af dette lovforslag, særligt om at der normalt ikke kan foretages lønindeholdelse i kontanthjælp og mulighederne for eftergivelse?

Svar:

Jeg lægger til grund, at de omhandlede myndigheder er bekendt med de regler, der trådte i kraft i 2005. Det bemærkes, at det i bekendtgørelse nr. 420 af 21. maj 2008 § 12, er fastsat hvilke A-indkomster, herunder kontanthjælp, der ikke kan foretages lønindeholdelse i. Denne ændring af bekendtgørelsen skete i forbindelse med, at lønindeholdelse fra 1. juni 2008 sker via skattekortet. Jeg vil bede SKAT om at undersøge, om der er behov for yderligere information af de i spørgsmålet nævnte myndigheder.

Spørgsmål 14:

Hvilke initiativer vil ministeren tage for at udbrede kendskabet til Inddrivelsesvejledningen, så den bliver lige så kendt som Ligningsvejledningen?

Svar:

Inddrivelsesvejledningen findes på SKATs hjemmeside og er tilgængelig for alle.

Jeg vil imidlertid godt sammen med SKAT og Velfærdsministeriet se på, om der er behov for yderligere information om inddrivelsesreglerne, herunder særligt mulighederne for at få eftergivelse.

Spørgsmål 16:

Ministeren bedes redegøre for konsekvenserne af lovforslaget for personer med studiegæld, dels personer med statsgaranterede banklån, dels personer med statslån, herunder om det vil blive vanskeligere at få eftergivet studiegælden.

Svar:

Konsekvenserne af lovforslaget for personer med statsgaranterede banklån er, at de ikke længere vil kunne få tilskud til tilbagebetalingen af deres studiegæld eller eftergivelse efter særlige eftergivelsesregler. For personer med statslån vil det betyde, at de ikke vil kunne få statslånene eftergivet efter særlige regler for studiegæld. Både personer med statsgaranterede studielån og personer med statslån vil imidlertid kunne søge eftergivelse efter de generelle regler om eftergivelse, ligesom der er mulighed for, at studiegæld kan afskrives efter forslagets regler herom.

Med forslaget sker der en udvidelse af de nuværende generelle regler om eftergivelse. Der bliver således mulighed for eftergivelse, når særlige forhold taler for det. Desuden bliver der mulighed for, at SKAT af egen drift kan afskrive gæld, der ikke kan inddrives.

Det er selvfølgelig ikke meningen, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en vurdering af, om der ville kunne have været bevilget eftergivelse efter de tidligere regler, for så ville der ikke være nogen forenkling. De særlige regler om eftergivelse af studiegæld er i visse tilfælde utilstrækkelige til at dække et reelt eftergivelsesbehov. Det råder vi bod på med udvidelsen af eftergivelsesreglerne i forslagets § 13, stk. 6. Samlet set er det vurderingen, at de harmoniserede regler er en forbedring af mulighederne for at få gæld eftergivet eller afskrevet.

Spørgsmål 22:

Vil den foreslåede § 13, stk. 6, blive brugt lempeligt i forhold til studiegældssager, så et væsentligt moment ved afgørelsen vil være, at skyldneren ville have kunnet få eftergivelse efter reglerne for eftergivelse af studiegæld, hvis de stadig var gældende?

Svar:

Formålet med harmoniseringen af eftergivelsesreglerne er, at der som udgangspunkt skal gælde samme regler for alle typer af gæld.

Det vil derfor ikke indgå i en vurdering om eftergivelse efter § 13, stk. 6, om skyldner ville kunne have fået bevilget eftergivelse efter reglerne om eftergivelse af studiegæld, hvis reglerne fortsat havde været gældende. Så ville der jo ikke være noget formål med at ophæve reglerne.

Forhold som gældens beskaffenhed og omstændighederne ved dens tilblivelse sammenholdt med skyldnerens situation vil imidlertid indgå i vurderingen efter § 13, stk. 6.

Statsgaranterede studielån har ikke kunnet optages siden 1993. Dvs., at de statsgaranterede studielån, der fortsat ikke er tilbagebetalt, er stiftet for 15 eller flere år siden. Skyldnere kan søge om eftergivelse af studiegælden 9 år efter uddannelsens afslutning – hvis skyldner modtager førtidspension eller har nedsat erhvervsevne, kan der søges om eftergivelse, selvom 9-års kravet ikke er opfyldt.

På trods heraf er der fortsat mere end 9.000 personer, der fortsat har gæld i form af statsgaranterede studielån.

Reglerne om eftergivelse af studiegæld, der blev indført i 1987, var målrettet situationen på det tidspunkt og har tilgodeset et behov for støtte som følge af det høje renteniveau, der var i 1970erne og begyndelsen af 1980erne.

I 2007 var der 777 personer, der fik studiegæld eftergivet, heraf var der 366 personer, der havde statsgaranterede studielån.

Tallene indikerer, at der for denne persongruppe er et større eftergivelsesbehov end de nuværende eftergivelsesregler rækker til. For 2 år siden lempede vi reglerne om eftergivelse af studiegæld ved at nedsætte 12-års fristen for indgivelse af ansøgning om eftergivelse til 9 år, og begrænsningerne i adgangen til genoptagelse af tidligere afgørelser om eftergivelse blev fjernet.

Imidlertid har disse lempelser ikke resulteret i, at antallet af eftergivelser er steget.

Det er vurderingen, at den nye regel i forslagets § 13, stk. 6, i højere grad end de nuværende regler, vil kunne imødekomme det eftergivelsesbehov, der antages fortsat at være for det – set i forhold til det samlede antal studielåntagere – relativt begrænsede antal skyldnere, der har statsgaranterede studielån.

Reglerne om eftergivelse af studiegæld omfatter også SU-lån (statslån). Imidlertid var ordningen ikke målrettet denne type lån. SU-lån gives på lempelige vilkår, og langt de fleste låntagere er da også i stand til at tilbagebetale disse lån. Der er derfor ikke behov for at opretholde særlige regler for denne låntype, der i øvrigt også vil kunne eftergives efter forslagets § 13, stk. 6, i det omfang sociale eller andre forhold i særlige grad taler for eftergivelse.

Spørgsmål 26:

I forlængelse af ministerens besvarelser af 14. november 2008 af L 20 - spørgsmÃ¥l 20 og 24 bedes ministeren oplyse, om det vil indgÃ¥ som et særligt moment i vurderingen af eftergivelse efter Â§ 13, stk. 6, at skyldneren opfylder de øvrige betingelser for at fÃ¥ eftergivelse efter de almindelige regler, men ikke kan fÃ¥ dette, fordi han selv og/eller hans ægtefælle/samlever ikke har fast fuldtidsarbejde eller er pensioneret og derfor ikke er i en stabil situation, men f.eks. er hÃ¥ndværker, der har sæsonarbejde, er forsker der kun har tidsbegrænsede projektansættelser, er kunstner der kun har engagementer ind imellem, eller hvor skyldner selv er i fast arbejde eller pensioneret, men hvor en ægtefælle/samlever, der intet har med gældens opstÃ¥en at gøre, er studerende.

Svar:

Afgørelser efter § 13, stk. 6, vil altid bero på en konkret vurdering af forholdene i sagen. Det vil normalt ikke i sig selv være et socialt forhold eller andet forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse, at skyldner og/eller dennes ægtefælle/samlever ikke har fast fuldtidsarbejde eller ikke er pensioneret, er sæsonarbejdere, forskere eller kunstnere og ikke er i en stabil situation. Omvendt vil det ikke være en hindring for eftergivelse, at skyldners og/eller dennes ægtefælles/samlevers forhold er uafklarede, hvis der i øvrigt er forhold, der i særlig grad taler for eftergivelse.

Ved eftergivelse efter de generelle regler i forslagets § 13, stk. 1-5, er udgangspunktet, at det er husstandens indkomstforhold, der lægges vægt på ved afgørelse af en ansøgning om eftergivelse. Dette princip kan fraviges i tilfælde, hvor der er tale om gæld, der i al væsentlighed er pådraget før samlivet er påbegyndt. Hvis ægtefællen/samleveren intet har med gældens opståen at gøre, vil der normalt heller ikke ved afgørelser efter § 13, stk. 6 blive lagt vægt på ægtefællens/samleverens indtægtsforhold.

Spørgsmål 29:

Ministeren bedes bekræfte, at ministerens besvarelse af 7. november 2008 af L 20 - spørgsmål 15 skal forstås således, at gæld pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold vil kunne eftergives efter § 13, stk. 6, samt redegøre for, hvilke situationer der i givet fald kan være tale om.

Svar:

Den foreslåede § 13, stk. 6, giver mulighed for efter en konkret vurdering at eftergive gæld pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold, uanset om den fylder en væsentlig del af den samlede gæld.

Afgørelser efter § 13, stk. 6, vil altid bero på en konkret vurdering af forholdene i sagen. Bestemmelsen, der er en videreførelse af den restriktive regel i opkrævningslovens § 15, stk. 6, skal anvendes i et videre omfang end før, dog med et hensyn til retsfølelsen således at der ved vurderingen lægges vægt på forholdets grovhed, og den tid, der er forløbet, siden det strafbare forhold blev begået, samt hensynet til skyldneren.

I bemærkninger til nærværende lovforslag (almindelige bemærkninger 3.6.2.1) nævnes eksempler på, hvad et særligt forhold som begrundelse for eftergivelse kan være, f.eks.;

–     situationer, hvor det, selvom der ikke foreligger økonomisk trang på grund af sociale forhold eller andre særlige forhold, vil være urimeligt at give afslag på en ansøgning om eftergivelse og dermed opretholde skyldforholdet,

–     at gældens beskaffenhed eller omstændighederne ved dens tilblivelse sammenholdt med skyldnerens situation medfører, at skyldneren vil kunne opnå en væsentlig varig forbedring af sin situation,

–     situationer, hvor det vurderes, at gælden til det offentlige er en betydelig barriere for at opnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet og

–     at skyldneren ikke inden for de nærmeste år er i stand til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, men ved tilvejebringelse af midler fra 3. mand bliver i stand til at betale en betydelig del af gælden, hvorved han kan opnå en varig forbedring af sine økonomiske forhold.

Spørgsmål 30:

Vurderer ministeren, at antallet af studerende, der får eftergivet studiegæld, vil blive større eller mindre ved indførelsen af de nye regler?

Svar:

Jeg går ud fra, at der menes tidligere studerende. Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 22, indikerer antallet af personer, der fortsat har statsgaranterede studielån sammenholdt med hvor mange, der får eftergivelse, at der for denne persongruppe er et større eftergivelsesbehov, end de nuværende eftergivelsesregler rækker til.

Det er vurderingen, at den nye regel i forslagets § 13, stk. 6, i højere grad end de nuværende regler, vil kunne imødekomme det eftergivelsesbehov, der antages fortsat at være for det – set i forhold til det samlede antal studielåntagere – relativt begrænsede antal skyldnere, der har statsgaranterede studielån.

Ved ophævelse af reglerne om eftergivelse af studiegæld fjernes kravet om, at ansøgning om eftergivelse først kan behandles 9 år efter, at uddannelsen er afsluttet, og kravet om en 15-årig tilbagebetalingsperiode. Det vil indebære, at det bliver muligt på et tidligere tidspunkt end det er tilfældet med de gældende regler, at finde en eftergivelsesløsning for de personer, der opfylder betingelserne for eftergivelse.

Det er derfor vurderingen, at der vil være flere, der får eftergivet studiegæld efter den nye regel i forslagets § 13, stk. 6, end efter de særlige regler om eftergivelse af studiegæld, der foreslås ophævet.