Socialistisk Folkepartis bemærkninger

Generelle bemærkninger

I SF lægger vi ikke skjul på, at vi ønsker velfærd frem for skattelettelser. Vi vil hellere øge detoffentlige forbrug og sikre en ordentlig offentlig sektor for alle end at øge det private forbrug oggive skattelettelser til dem, der i forvejen har mest. Sådan som regeringen gør det igen i 2009.Efter syv år med begrænsninger i de offentlige velfærdsydelser ser vi nu resultaterne. Igen i 2009er de økonomiske rammer i regioner og kommuner alt for snævre og vil medføre forringelser påbåde ældreområdet, daginstitutionsområdet m.v. Det kan vi ikke være bekendt.SF vil sikre bedre økonomiske rammer i kommuner og regioner. I vores finanslovsforslag for 2009har vi især prioriteret forbedringer på sundhedsområder og trafikområdet. Derudover skaluligheden formindskes – også uligheden i uddannelse.På

sundhedsområdet

har der i alt for mange år været fokus på ventelister ogbehandlingsgarantier. Det fokus skal ændres. Langt størstedelen af aktiviteten påsygehusene handler om de akut indlagte patienter. Alligevel er det dem, der har fåetmindst opmærksomhed fra den nuværende regering. Det skal der ændres på. Derfor sætterSF nu ekstra fokus på de glemte patienter dvs. de medicinske patienter og de kronisk syge.SF har altid prioriteret

miljøområdet

højt. I 2009 sætter vi især fokus på trafikområdet.Derudover har vi fremlagt en ambitiøs naturplan, der sigter på at 35 pct. af Danmarks arealskal være naturområder i 2050. Planen skal igangsættes i 2009.På trods af flere års økonomisk vækst er der fortsat alt for stor

økonomisk og social

ulighed

i det danske samfund. Det kan vi ikke være bekendt. Der skal sikres bedreøkonomiske vilkår for dem, der har allermindst i vores samfund, og vi skal gøre nogetekstra for at bryde den negative sociale arv bl.a. når det gælder uddannelse.

Til nr. 540Fødevarekrisen understreger behovet for at udvikle landbruget i Afrika. Samtidig er dehøjere fødevarepriser en mulighed for at hjælpe mange af verden fattige ud affattigdommen. Men det kræver, at de får mulighed for at udvikle og øge deres produktionaf landbrugsvarer – og får mulighed for at sælge dem. I mange tilfælde drejer det sig ogsåom at gennemføre jordreformer, hvilket også kan ske med brug af danske bistandsmidler.En væsentlig årsag til den globale fødevarekrise er, at landbruget i mange ulande har væretforsømt af både regeringerne og de lande, der yder bistand. Fx bruger Danmark under ½mia. kr. til landbrugsudvikling, hvilket svarer til ca. 4 pct. af vores samlede bistand. Det påtrods af, at Danmark har gode forudsætninger for at yde hjælp til landbrugsudvikling. SFforeslår en fordobling af denne støtte – vi er åbne overfor hvordan den skal fordeles pådansk støtte og støtte via multilaterale donorer.SF har andre forslag til mere og bedre ulandsbistand, men i år nøjes vi med at fremsættedette forslag, som også ligger i direkte forlængelse af overvejelserne i regeringensAfrikakommission om at skabe private arbejdspladser i Afrika. Landbruget er jo deterhverv, der beskæftiger flest i Afrika

Til nr. 541Regeringen har gennem flere år skåret ned på eksportfremmeordningen, og ifinanslovsaftalen med Dansk Folkeparti ligger en yderligere nedskæring på 8 mio. kr. Detmener SF er en helt forkert vej at gå, specielt i en tid, hvor eksporten efter alt at dømme vilblive presset af dårlige internationale konjunkturer. Eksportfremmeordningen har vist sigat give gode resultater. SF mener derfor, at den skal have et løft. Der bør specielt sættes indmed støtte til små- og mellemstore virksomheder for hvem et eksportfremstød uden støttekan være en meget stor udgift. Eksportfremmeordningen er også vigtig i forhold tiludbredelse af dansk miljø- og energiteknologi.Der afsættes 30 mio. kr.

Til nr. 542De medicinske afdelinger på sygehusene har behov for en økonomisksaltvandsindsprøjtning, der kan sikre bedre forhold her og nu på afdelingerne. Det pres,der er på afdelingerne, står i skarp kontrast til den manglende opmærksomhed, områdethar fået i de sidste 7 år.Den medicinske patient, der må ligge på gangen, fordi der er overbelægning påsengeafsnittet, mærker ikke meget til det sundhedsvæsen i verdensklasse, somstatsministeren har talt så meget om. Den medicinske patient er indlagt akut, som langtstørstedelen af alle patienterne på sygehuset, så for hende har behandlingsgaranti og

ventelister ingen betydning. Det har derimod overfyldte sengeafdelinger og denunderbemanding, der er på afdelingerne, fordi personalet flygter væk fra de urimeligevilkår.SF ønsker ekstra ressourcer til området for at sikre, at patienternes forhold forbedres, og atde ansatte får en arbejdsdag, de kan holde til. Der er behov for øget kapacitet påafdelingerne, flere ansatte, mere efteruddannelse til personalet og et tilbud ompatientuddannelser til alle patienter.SF vil tilføre det medicinske område ekstra 650 mio.kr. i 2009.

Til nr. 543

Generelt øget tilskud

Stigningen i serviceudgifterne i den økonomiske aftale mellem regeringen og kommunernefor 2009 er ikke tilstrækkelig til, at kommunerne som minimum kan få dækket de øgedeomkostninger ved ændringerne i befolkningssammensætningen i 2009. Der kommer langtflere ældre, og det medfører øgede udgifter for den enkelte kommune.Kommunerne skal have dækket de øgede udgifter som følge af ændringerne ibefolkningssammensætningen. Udgifterne skal som minimum følge medbefolkningsudviklingen, så der ikke kommer forringelser for den enkelte ældre borger.SF ønsker et ekstra tilskud på 200 mio. kr. til kommunerne.

Sikring af busdriften i kommunerne

Busdriften i Danmark har været presset i årevis, men nu trues op til hver tiende bus med atudgå af køreplanerne. Årsagen er de høje oliepriser og den stigende rente, der betyder, atomkostningerne vil stige mere end indtægterne.Regeringen mener, at det er kommunernes problem, men de er på grund af strammeøkonomiske rammer ikke i stand til at dække de ekstraordinært høje udgiftsstigninger påområdet. Det er derfor nødvendigt at tilføre ekstra penge til den lokale kollektive trafik.Der skal i 2009 afsættes 300 mio.kr. for at sikre den kollektive trafik.

Loft over madpriserne for pensionister på plejehjem

Mange kommuner er på grund af en stram økonomi nødsaget til at sætte priserne forpensionisternes madordninger op. Der findes i dag ikke nogen begrænsning for, hvor højepriserne må være. På den baggrund er priserne på mad til pensionister steget i de senesteår.Det er ikke rimeligt, at man straffes økonomisk, fordi man ikke længere er i stand til atklare madlavningen selv. SF foreslår derfor et loft over prisen på mad til pensionister, derbor på plejehjem.Et måltid mad på et plejehjem må max. koste 2.500 kr. om måneden. I 2009 afsættes der 150mio. kr. til forslaget.

Til nr. 544SF ønsker at afskaffe reglerne om starthjælp, introduktionsydelse, loftet overkontanthjælpen og 450 timers reglen, og erstatte dem med almindelig kontanthjælp.Reglerne rammer grupper i samfundet, der i forvejen er isoleret og har svært ved at findefodfæste på arbejdsmarkedet. Dermed bidrager de til, at antallet af fattige stiger oguligheden øges i Danmark.Afskaffelsen af ydelserne vil koste 500 mio. kr.Til nr. 545

Som reglerne er i dag mister man retten til sygedagpenge, hvis man har været syg i mereend 52 uger og ikke falder under en af reglerne for forlængelser. Herefter er man som syghenvist til kontanthjælp eller en evt. ægtefælles indkomst, indtil ens fremtidige tilknytningtil arbejdsmarkedet er afklaret. Dermed har længerevarende sygdomsforløb også storeøkonomiske konsekvenser.SF ønsker at ophæve varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge. Samtidigmed afskaffelsen af varighedsbegrænsningen skal kommunerne fortsat selv betale alleudgifter til sygedagpenge efter de 52 uger. Dermed har kommunerne et stærkereøkonomisk incitament til at sikre den syge en afklaring hurtigst muligt.For et nettobeløb på 300 mio.kr. kan varighedsbegrænsningen ophæves.

Til nr. 546Regeringen har en målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have enungdomsuddannelse, men i øjeblikket går udviklingen den anden vej. Andelen af unge,der får en ungdomsuddannelse, falder fortsat ifølge de seneste tal. Der er derfor behov forat sætte ekstra ind i forhold til frafaldet på uddannelserne. Det sker bl.a. ved at tilbydelektiehjælp til alle, så vi sikre os, at alle kan få faglig støtte til at gennemføre uddannelserne.Unge skal i dag i højere grad end tidligere tage ansvar for egen læring, som det så smukthedder. Det betyder ikke bare, at der lægges større ansvar over på eleverne. Det betyder

også, at forældrene får en større rolle i forhold til at bakke op omkring den unge, hjælpemed lektierne m.v. Dermed slår de sociale forskelle mellem forældrene hårdere igennem.Alle skal have de bedste vilkår for at tage en uddannelse uanset forældrenesuddannelsesniveau og muligheder for at hjælpe med lektierne. Derfor skal der være tilbudom lektiehjælp på skolerne. I dag er det op til den enkelte uddannelsesinstitution atprioritere, om de har de økonomiske ressourcer til at udbyde lektiecafeer, hvor elevernekan få hjælp og støtte. SF vil sikre ekstra penge til ungdomsuddannelserne, så alle fremoverkan tilbyde eleverne hjælp til lektierne efter skoletid.Der afsættes 125 mio. kr. til en pulje, der skal sikre, at alle ungdomsuddannelser kanudbyde lektiehjælp i 2009.

Til nr. 547Regeringen har en målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have enungdomsuddannelse, men i øjeblikket går udviklingen den anden vej. Andelen af unge,der får en ungdomsuddannelse, falder fortsat ifølge de seneste tal.Der er derfor bl.a. behov for at sætte ekstra ind i forhold til frafaldet på uddannelserne –frafaldet er særligt højt på erhvervsuddannelserne. For at medvirke til at mindske frafaldetpå erhvervsuddannelserne, vil SF afskaffe de lærerfri timer på erhvervsuddannelserne.Der afsættes 200 mio. kr. til forslaget.

Til nr. 548Klassekvotienterne på gymnasierne er stigende. Hvis vi skal have sikret målsætningen omat 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, skal vi sætte et loft overklassestørrelsen på grundholdene.SF foreslår, at der maksimalt må være 28 elever på hvert grundhold eller i gennemsnit 26elever på skolen. Det sidste sikre fortsat uddannelserne en vis fleksibilitet.Der afsættes 100 mio.kr. til forslaget i 2009.

Til nr. 549SF ønsker, at der bliver udarbejdet og gennemført en naturplan, der sigter på at 35 pct. afDanmarks areal i 2050 skal være naturområder. Planen kræver, at staten opkøber jord ogindgår aftaler om privat skovrejsning, at det sikres at naturarealerne - bortset fra det derskal stå som uberørt natur - løbende plejes og at det sikres, at befolkningen har adgang til

Til nr. 550Private sundhedsforsikringer på arbejdspladserne breder sig. Det betyder, at staten hvert årmister skatteindtægter for mange mio.kr. Sundhedsforsikringer betalt af arbejdsgiverenkan nemlig trækkes fra i skat. Det mener SF ikke er rimeligt. Forsikringerne skaber nemligen øget ulighed, fordi det langt fra er alle, der har adgang til disse forsikringer.SF mener ikke, at staten skal være med til at finansiere en øget ulighed, derfor skalskattefradraget for sundhedsforsikringer afskaffes. I SF vil vi hellere bruge penge på atsikre vilkårene indenfor det offentlige sundhedsvæsen – bl.a. for de medicinske patienter.Skattefradraget for sundhedsforsikringer forventes at ville koste statskassen 650 mio. kr. i2009.SF vil herudover annullere skattelettelserne i 2009. Størstedelen af skattelettelserne i 2009handler om at hæve grænsen for, hvornår man betaler mellemskat. Social- ogsundhedsassistenten, buschaufføren, folkepensionisten og mange andre får altså ingenglæder af skattelettelserne. De betaler ikke mellemskat i dag.Til gengæld mærker de forringelserne i den offentlige velfærd. De mærker besparelsernepå ældreområdet i deres daglige arbejde, faren for nedlæggelser af busruter og de stigendemadpriser fra kommunen.Skatteindtægterne skal i stedet for bl.a. bruges til at forbedre de økonomiske vilkår ikommunerne og dermed sikre en forbedring af de offentlige serviceydelser. Annulleringenaf skattelettelserne vil sikre staten ekstra indtægter på 5,4 mia.kr. i 2009.