Enhedslistens bemærkninger
Til nr. 551
U-landsbistanden skal op med 2 mia. kr. som et skridt på vejen til 1 % af BNI.
Til nr. 552
Den voksende ulighed skal bekæmpes og de sociale ydelsers relative værdi skal genoprettes.
Merbevillingen fordeles således:
Sociale ydelser reguleres med lønningerne og satspuljen skal være skattefinansieret: 8.000 mio. kr.
Puljen til billige almene boliger: 1.000 mio. kr.
Pulje til hjælp til boligejere: 1.000 mio. kr.
Til nr. 553
Den offentlige sektor er plaget af mangel på arbejdskraft og nedslidning. Disse forhold skal der rettes op på. Merbevillingen fordeles således:
Flere penge til kommuner og regioner: 5.000 mio. kr.
Råderum til lønstigninger til de lavest lønnede offentligt ansatte med henblik på mere ligeløn: 5.000 mio. kr.
Pulje til investeringer i det offentlige sygehusvæsen: 2.000 mio. kr.
Til nr. 554
Klimaforandringerne skal bekæmpes effektivt og med det samme. Der skal være lånemulighed til alle kommuner og regioner til energibesparende forslag og de skal kunne bruge egne midler til klimainvesteringer. Der skal være tilskud til energirenovering af bygninger og installering af solvarme og andre vedvarende energiteknologier. Den kollektive transport skal styrkes, så der kommer lavere priser og flere investeringer. Merbevillingen fordeles således:
Tilskud til privat installering af solvarme og andre vedvarende energiteknologier: 4.000 mio. kr.
Lavere priser på offentlig transport: 1.000 mio. kr.
Investeringer i infrastruktur: 5.000 mio. kr.
Til nr. 555
Overskuddet fra Nordsøolien bør i højere grad tilfalde staten ligesom skattehuller for multinationale selskaber skal lukkes. Der skal indføres bompenge. Regeringens skattelettelser i 2008 og 2009 skal rulles tilbage. Skattefradraget for sundhedsforsikringer skal fjernes, og favoriseringen af privathospitaler i det hele taget rulles tilbage. Indtægterne og besparelsen fordeler sig som følger:
Højere skat på overskud fra Nordsøolien: 15.000 mio. kr.
Tilbagerulning af skattelettelser: 10.000 mio. kr.
Indførsel af bompenge: 1.000 mio. kr.
Lukning af skattehuller: 5.000 mio. kr.
Stop for favorisering af private hospitaler: 2.000 mio. kr.