Partiernes bemærkninger til ændringsforslagene
Socialistisk Folkepartis bemærkninger
Generelle bemærkninger
I SF lægger vi ikke skjul på, at vi ønsker velfærd frem for skattelettelser. Vi vil hellere øge det offentlige forbrug og sikre en ordentlig offentlig sektor for alle end at øge det private forbrug og give skattelettelser til dem, der i forvejen har mest. Sådan som regeringen gør det igen i 2009.
Efter syv år med begrænsninger i de offentlige velfærdsydelser ser vi nu resultaterne. Igen i 2009 er de økonomiske rammer i regioner og kommuner alt for snævre og vil medføre forringelser på både ældreområdet, daginstitutionsområdet m.v. Det kan vi ikke være bekendt.
SF vil sikre bedre økonomiske rammer i kommuner og regioner. I vores finanslovsforslag for 2009 har vi især prioriteret forbedringer på sundhedsområder og trafikområdet. Derudover skal uligheden formindskes – også uligheden i uddannelse.
SF har en lang række ændringsforslag til finansloven for 2009. Det fremgår af vores finanslovsudspil, der kan læses nærmere om på www.sf.dk. SF har valgt at fremsætte disse ændringsforslag:
Til nr. 540
Fødevarekrisen understreger behovet for at udvikle landbruget i Afrika. Samtidig er de højere fødevarepriser en mulighed for at hjælpe mange af verden fattige ud af fattigdommen. Men det kræver, at de får mulighed for at udvikle og øge deres produktion af landbrugsvarer – og får mulighed for at sælge dem. I mange tilfælde drejer det sig også om at gennemføre jordreformer, hvilket også kan ske med brug af danske bistandsmidler.
En væsentlig årsag til den globale fødevarekrise er, at landbruget i mange ulande har været forsømt af både regeringerne og de lande, der yder bistand. Fx bruger Danmark under ½ mia. kr. til landbrugsudvikling, hvilket svarer til ca. 4 pct. af vores samlede bistand. Det på trods af, at Danmark har gode forudsætninger for at yde hjælp til landbrugsudvikling. SF foreslår en fordobling af denne støtte – vi er åbne overfor hvordan den skal fordeles på dansk støtte og støtte via multilaterale donorer.
SF har andre forslag til mere og bedre ulandsbistand, men i år nøjes vi med at fremsætte dette forslag, som også ligger i direkte forlængelse af overvejelserne i regeringens Afrikakommission om at skabe private arbejdspladser i Afrika. Landbruget er jo det erhverv, der beskæftiger flest i Afrika
Til nr. 541
Regeringen har gennem flere år skåret ned på eksportfremmeordningen, og i finanslovsaftalen med Dansk Folkeparti ligger en yderligere nedskæring på 8 mio. kr. Det mener SF er en helt forkert vej at gå, specielt i en tid, hvor eksporten efter alt at dømme vil blive presset af dårlige internationale konjunkturer. Eksportfremmeordningen har vist sig at give gode resultater. SF mener derfor, at den skal have et løft. Der bør specielt sættes ind med støtte til små- og mellemstore virksomheder for hvem et eksportfremstød uden støtte kan være en meget stor udgift. Eksportfremmeordningen er også vigtig i forhold til udbredelse af dansk miljø- og energiteknologi.
Der afsættes 30 mio. kr.
Til nr. 542
De medicinske afdelinger på sygehusene har behov for en økonomisk saltvandsindsprøjtning, der kan sikre bedre forhold her og nu på afdelingerne. Det pres, der er på afdelingerne, står i skarp kontrast til den manglende opmærksomhed, området har fået i de sidste 7 år.
Den medicinske patient, der må ligge på gangen, fordi der er overbelægning på sengeafsnittet, mærker ikke meget til det sundhedsvæsen i verdensklasse, som statsministeren har talt så meget om. Den medicinske patient er indlagt akut, som langt størstedelen af alle patienterne på sygehuset, så for hende har behandlingsgaranti og ventelister ingen betydning. Det har derimod overfyldte sengeafdelinger og den underbemanding, der er på afdelingerne, fordi personalet flygter væk fra de urimelige vilkår.
SF ønsker ekstra ressourcer til området for at sikre, at patienternes forhold forbedres, og at de ansatte får en arbejdsdag, de kan holde til. Der er behov for øget kapacitet på afdelingerne, flere ansatte, mere efteruddannelse til personalet og et tilbud om patientuddannelser til alle patienter.
SF vil tilføre det medicinske område ekstra 650 mio.kr. i 2009.
Til nr. 543
Generelt øget tilskud
Stigningen i serviceudgifterne i den økonomiske aftale mellem regeringen og kommunerne for 2009 er ikke tilstrækkelig til, at kommunerne som minimum kan få dækket de øgede omkostninger ved ændringerne i befolkningssammensætningen i 2009. Der kommer langt flere ældre, og det medfører øgede udgifter for den enkelte kommune.
Kommunerne skal have dækket de øgede udgifter som følge af ændringerne i befolkningssammensætningen. Udgifterne skal som minimum følge med befolkningsudviklingen, så der ikke kommer forringelser for den enkelte ældre borger.
SF ønsker et ekstra tilskud på 200 mio. kr. til kommunerne.
Sikring af busdriften i kommunerne
Busdriften i Danmark har været presset i årevis, men nu trues op til hver tiende bus med at udgå af køreplanerne. Årsagen er de høje oliepriser og den stigende rente, der betyder, at omkostningerne vil stige mere end indtægterne.
Regeringen mener, at det er kommunernes problem, men de er på grund af stramme økonomiske rammer ikke i stand til at dække de ekstraordinært høje udgiftsstigninger på området. Det er derfor nødvendigt at tilføre ekstra penge til den lokale kollektive trafik.
Der skal i 2009 afsættes 300 mio.kr. for at sikre den kollektive trafik.
Loft over madpriserne for pensionister på plejehjem
Mange kommuner er på grund af en stram økonomi nødsaget til at sætte priserne for pensionisternes madordninger op. Der findes i dag ikke nogen begrænsning for, hvor høje priserne må være. På den baggrund er priserne på mad til pensionister steget i de seneste år.
Det er ikke rimeligt, at man straffes økonomisk, fordi man ikke længere er i stand til at klare madlavningen selv. SF foreslår derfor et loft over prisen på mad til pensionister, der bor på plejehjem.
Et måltid mad på et plejehjem må max. koste 2.500 kr. om måneden. I 2009 afsættes der 150 mio. kr. til forslaget.
Loft over madpriserne for pensionister i eget hjem
Pensionister, der bor i eget hjem, skal heller ikke straffes økonomisk, fordi de ikke er i stand til at varetage madlavningen selv.
SF foreslår, at den mad der bringes ud af kommunen til pensionistens eget hjem max. må koste 1.500 kr. I 2009 afsættes der 50  mio. kr. til forslaget.
Til nr. 544
SF ønsker at afskaffe reglerne om starthjælp, introduktionsydelse, loftet over kontanthjælpen og 450 timers reglen, og erstatte dem med almindelig kontanthjælp.
Reglerne rammer grupper i samfundet, der i forvejen er isoleret og har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Dermed bidrager de til, at antallet af fattige stiger og uligheden øges i Danmark.
Afskaffelsen af ydelserne vil koste 500 mio. kr.
Til nr. 545
Som reglerne er i dag mister man retten til sygedagpenge, hvis man har været syg i mere end 52 uger og ikke falder under en af reglerne for forlængelser. Herefter er man som syg henvist til kontanthjælp eller en evt. ægtefælles indkomst, indtil ens fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet er afklaret. Dermed har længerevarende sygdomsforløb også store økonomiske konsekvenser.
SF ønsker at ophæve varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge. Samtidig med afskaffelsen af varighedsbegrænsningen skal kommunerne fortsat selv betale alle udgifter til sygedagpenge efter de 52 uger. Dermed har kommunerne et stærkere økonomisk incitament til at sikre den syge en afklaring hurtigst muligt.
For et nettobeløb på 300 mio.kr. kan varighedsbegrænsningen ophæves.
Til nr. 546
Regeringen har en målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, men i øjeblikket går udviklingen den anden vej. Andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, falder fortsat ifølge de seneste tal. Der er derfor behov for at sætte ekstra ind i forhold til frafaldet på uddannelserne. Det sker bl.a. ved at tilbyde lektiehjælp til alle, så vi sikre os, at alle kan få faglig støtte til at gennemføre uddannelserne.
Unge skal i dag i højere grad end tidligere tage ansvar for egen læring, som det så smukt hedder. Det betyder ikke bare, at der lægges større ansvar over på eleverne. Det betyder også, at forældrene får en større rolle i forhold til at bakke op omkring den unge, hjælpe med lektierne m.v. Dermed slår de sociale forskelle mellem forældrene hårdere igennem.
Alle skal have de bedste vilkår for at tage en uddannelse uanset forældrenes uddannelsesniveau og muligheder for at hjælpe med lektierne. Derfor skal der være tilbud om lektiehjælp på skolerne. I dag er det op til den enkelte uddannelsesinstitution at prioritere, om de har de økonomiske ressourcer til at udbyde lektiecafeer, hvor eleverne kan få hjælp og støtte. SF vil sikre ekstra penge til ungdomsuddannelserne, så alle fremover kan tilbyde eleverne hjælp til lektierne efter skoletid.
Der afsættes 125 mio. kr. til en pulje, der skal sikre, at alle ungdomsuddannelser kan udbyde lektiehjælp i 2009.
Til nr. 547
Regeringen har en målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, men i øjeblikket går udviklingen den anden vej. Andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, falder fortsat ifølge de seneste tal.
Der er derfor bl.a. behov for at sætte ekstra ind i forhold til frafaldet på uddannelserne – frafaldet er særligt højt på erhvervsuddannelserne. For at medvirke til at mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne, vil SF afskaffe de lærerfri timer på erhvervsuddannelserne.
Der afsættes 200 mio. kr. til forslaget.
Til nr. 548
Klassekvotienterne på gymnasierne er stigende. Hvis vi skal have sikret målsætningen om at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, skal vi sætte et loft over klassestørrelsen på grundholdene.
SF foreslår, at der maksimalt må være 28 elever på hvert grundhold eller i gennemsnit 26 elever på skolen. Det sidste sikre fortsat uddannelserne en vis fleksibilitet.
Der afsættes 100 mio.kr. til forslaget i 2009.
Til nr. 549
SF ønsker, at der bliver udarbejdet og gennemført en naturplan, der sigter på at 35 pct. af Danmarks areal i 2050 skal være naturområder. Planen kræver, at staten opkøber jord og indgår aftaler om privat skovrejsning, at det sikres at naturarealerne - bortset fra det der skal stå som uberørt natur - løbende plejes og at det sikres, at befolkningen har adgang til naturen. Planen skal til dels finansieres med midler, der fremkommer ved øget modulation af EU's landbrugsstøtte.
I 2009 afsættes 100 mio. kr. til at udarbejde planen og tage fat på at føre den ud i livet.
Â
Til nr. 550
Private sundhedsforsikringer på arbejdspladserne breder sig. Det betyder, at staten hvert år mister skatteindtægter for mange mio.kr. Sundhedsforsikringer betalt af arbejdsgiveren kan nemlig trækkes fra i skat. Det mener SF ikke er rimeligt. Forsikringerne skaber nemlig en øget ulighed, fordi det langt fra er alle, der har adgang til disse forsikringer.
SF mener ikke, at staten skal være med til at finansiere en øget ulighed, derfor skal skattefradraget for sundhedsforsikringer afskaffes. I SF vil vi hellere bruge penge på at sikre vilkårene indenfor det offentlige sundhedsvæsen – bl.a. for de medicinske patienter.
Skattefradraget for sundhedsforsikringer forventes at ville koste statskassen 650 mio. kr. i 2009.
SF vil herudover annullere skattelettelserne i 2009. Størstedelen af skattelettelserne i 2009 handler om at hæve grænsen for, hvornår man betaler mellemskat. Social- og sundhedsassistenten, buschaufføren, folkepensionisten og mange andre får altså ingen glæder af skattelettelserne. De betaler ikke mellemskat i dag.
Til gengæld mærker de forringelserne i den offentlige velfærd. De mærker besparelserne på ældreområdet i deres daglige arbejde, faren for nedlæggelser af busruter og de stigende madpriser fra kommunen.
Skatteindtægterne skal i stedet for bl.a. bruges til at forbedre de økonomiske vilkår i kommunerne og dermed sikre en forbedring af de offentlige serviceydelser. Annulleringen af skattelettelserne vil sikre staten ekstra indtægter på 5,4 mia.kr. i 2009.