1. ÆndringsforslagSkatteministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 22. april 2009 og var til 1. behandling den 29. april 2009. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendteden 20. marts 2009 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 218. Den 3., 17. og 22. april2009 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:Centralforeningen for Stampersonel,Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Kommunale Tjenestemænd ogOverenskomstansatte (KTO),Dansk IT,Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,Dansk Transport og Logistik (DTL),DI,DSV A/S, Rockwool International A/S og Novozymes A/S,Eversheds Advokataktieselskab,FinansrådetForeningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR),KLLandsforeningen af MenighedrådPlesner Advokatfirma,Rejsearbejdere.dk og

TEKNIQ Installatørernes organisation.Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser med undtagelse af5 henvendelser, der forventes kommenteret inden 2. behandling.DeputationerEndvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:Dansk IT,Dansk Transport og Logistik (DTL) ogRejsearbejdere.dk.SpørgsmålUdvalget har stillet 13 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-ret.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtmindretali udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de af skattemini-steren stillede ændringsforslag.Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, atskattereformen afgørende sænker skatten på arbejde. Indkomstskatten nedsættes med 29 mia. kr. ogsikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, at yde en ekstra indsats, at uddanne sig, og i det heletaget er reformen yderst gavnlig for dansk økonomi.Siden 2001 har VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti fastholdt skattestoppet som grund-lag for skattepolitikken. Samtidig har VK-regeringen og Dansk Folkeparti med forårspakken i 2004og Lavere skat på arbejde fra 2007 sænket skatten på arbejde. Med skattereformen gennemføres såden største nedsættelse af skatten på arbejde nogensinde.Marginalskatten sænkes med 7 pct. point., således at den højeste marginalskat sænkes fra 63 til 56pct. Den højere topskattegrænse løfter 350.000 danskere ud af topskatten. Nedsættelse af bundskat-ten med 1,5 pct. point sikrer, at der også er lettelser i skatten for alle indkomster.Skattereformen er socialt afbalanceret. Det har været et centralt punkt, at det fortsat er de bredesteskuldre, der skal bære de tungeste byrder. Som det fremgår af skatteministerens svar på L 195 –spørgsmål 3, så er det sådan, at med det gældende skattesystem betaler de 10 pct. af befolkningenmed de højeste bruttoindkomster 15,3 gange mere i indkomstskat end de 10 pct. med de lavestebruttoindkomster. Med skattenedsættelserne i 2010 øges det til 16,1. I forhold til de samlede skatte-betalinger betaler de 10 pct. højeste indkomster 11 gange mere i skat end de 10 pct. laveste indkom-ster i skat. Efter skattereformen ændres dette tal til 10,9.Med en indkomstafhængig grøn check og forhøjelse af beløbsgrænsen for friplads i daginstitutionsamt forhøjelse af pensionstillægget tages der målrettede initiativer til at sikre en social balance iskattereformen. Faktum er, at over halvdelen af skattelettelserne i skattereformen gives i bunden afskatteskalaen.Skattereformen fortsætter trygheden for de danske boligejere. Skattestoppet har siden 2001 sikrettryghed for danske boligejere. Derfor har det været afgørende, at skattereformen følges op med enfortsættelse af skattestoppet. Med reformen sænkes rentefradrag alene for familier med renteudgif-ter over 100.000 kr. (50.000 kr. for enlige). Dertil kommer, at det aftrappede fradrag indfases skån-somt fra 2012 til og med 2019. Og for at der ikke skal være den mindste tvivl om, at husejerne kansove trygt om natten, så suppleres dette med en kompensationsmodel. En kompensationsmodel,

som sikrer, at hvis den lavere værdi af rentefradraget og ligningsmæssige fradrag ikke opvejes aflavere indkomstskat, så kompenseres man krone for krone. VKO har siden 2001 stået vagt om bo-ligejernes situation. Det står partierne fortsat ved, og derfor kan boligejerne fortsat sove trygt omnatten.Skattereformen er fuldt finansieret. Skattereformen øger den finanspolitiske holdbarhed med 5,5mia. kr. Dermed slås der endnu engang en tyk pæl igennem påstanden om, at der er et modsætnings-forhold mellem lavere skat og bedre velfærd.Samtidig er skattereformen endnu et tiltag til at sætte aktivt ind mod de negative konsekvenser pådansk økonomi af den internationale finanskrise. Skattereformen underfinansieres de første år. Detbetyder, at i 2010 øges danskernes rådighedsbeløb med 13 mia. kr. Dermed får danskerne flere pen-ge mellem hænderne, og det ruster de danske familier i en vanskelig økonomisk situation og bidra-ger til øget økonomisk aktivitet.Ud over at øge den finanspolitiske holdbarhed øger skattereformen arbejdsudbuddet med godt19.000 personer. I øjeblikket er ledigheden stigende, men for under et år siden var manglen på ar-bejdskraft i Danmark medvirkende til, at danske virksomheder måtte sige nej til ordre på grund afmangel på arbejdskraft. Med den demografiske udvikling er det vigtigt, at arbejdsudbuddet øges.Det er af afgørende betydning, når vi er på den anden side af finanskrisen. De lavere marginalskat-ter bidrager til, at arbejdsudbuddet øges. Dermed sikrer den lavere skat på arbejde også, at arbejds-markedet og den danske økonomi er bedre rustet til fremtidens udfordringer.Skattereformen er samtidig en grøn reform. Den lavere skat på arbejde finansieres blandt andetgennem højere afgifter på miljøbelastende og energiforbrugende adfærd. Det bidrager til at sikreambitiøse målsætninger på miljø- og klimaområdet. Der tages hensyn til energitunge virksomhederskonkurrenceevne ved, at de stigende energiafgifter indfases med en tredjedel frem til og med 2012,hvor de energiintensive virksomheders konkurrenceevne analyseres. Højere afgift på spildevand ogekstra afgift for dieseldrevne personbiler er yderligere miljøtiltag i skattereformen.Skattereformen indeholder også sundhedsfremmende tiltag. For at fremme folkesundheden og forat finansiere lavere skat på arbejde forhøjes en række afgifter, herunder tobaksafgifterne og is- ogchokoladeafgifterne, mens der indføres en afgift på mættet fedt. Dermed benyttes afgifter til aktivtat fremme folkesundheden, samtidig med at der tages det fornødne hensyn til grænsehandelspro-blematikken. Det personlige ansvar for ens egen folkesundhed er naturligvis fortsat det centrale,men de sundhedsfremmende afgifter fremmer valget af en sundere livsstil.Med skattereformen afskaffes en række særordninger og undtagelser i skatte- og momssystemet.Dermed er dansk erhvervsliv med til at finansiere et meget stort ønske om lavere skat på arbejde,ligesom skatte-, afgifts- og momssystemet gøres enklere.Samlet er skattereformen et stort aktivt for Danmark. Med skattereformen bliver Danmark rigere.Danmark rustes bedre til at komme igennem den internationale finanskrise. Den er socialt afbalan-ceret, fuldt finansieret og fremmer miljørigtig og energibesparende adfærd. Skattereformen frem-tidssikrer det danske skattesystem.Et andetmindretali udvalget (S, SF, RV og EL) vil ved 3. behandling af lovforslaget stemmehverken for eller imod lovforslaget og stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget ud-taler, at partierne isoleret set kan støtte op om mange af intentionerne i lovforslaget, herunder af-skaffelsen af skattefordelen ved medarbejderobligationer, som i vid udstrækning hidtil har kommetde mest velstillede til gode, og som samtidig ikke har de samme gode begrundelser som aktieord-ninger. Partierne kan også støtte flere af de øvrige enkelte elementer i lovforslaget.

Partierne skal således pege på, at den multimedieskat, der indføres, har en række afledede virk-ninger, som ikke er hensigtsmæssige for at fremme udbredelsen og brug af it, ligesom det vil hæm-me hjemmearbejde og det fleksible familie- og arbejdsliv. Den tilrettede ordning med pulje-pc'erløser ikke problemet med reduceret mulighed for hjemmearbejde.Med lovforslaget hæves standardfradraget for dagplejere på 46 pct. af vederlaget for dagplejen til60 pct. for at kompensere for den lavere værdi af de ligningsmæssige fradrag. Skatteministeren er-kender i sit svar på spørgsmål 11, at der er tale om en underkompensation, idet fuld kompensationville kræve en sats på 60,43 pct. i en kommune med gennemsnitlig skatteprocent, hvilken under-kompensation blot bliver endnu værre, når effekten af de stigende energiafgifter medregnes (kom-pensation herfor ville kræve et standardfradrag på omkring 62 pct.). Denne underkompensation erikke tilfredsstillende.Partierne er dog stærkt kritiske overfor den samlede reform og kan ikke bakke op om den måde,som provenuet i lovforslaget anvendes på. Partierne er bl.a. kritiske over for den samlede forde-lingsprofil i reformen og at de underfinansierede skattelettelser ikke bidrager til at løse den nuvæ-rende økonomiske krise. Det er partiernes opfattelse, at finansieringen af skattelettelserne ikkehverken kan eller bør betragtes isoleret fra anvendelsen af provenuet. Skattereformen bør derfor ivid udstrækning betragtes som en samlet pakke, hvorfor partierne ikke kan bakke op om lovforsla-get.Partierne skal beklage, at den årlige særskilte afrapportering på personaleområdet bortfalder,navnlig når der henses til ministerens svar på spørgsmål 12, hvoraf det fremgår, at den udvidedeindberetningspligt vedrørende personalegoder, som følger af L 201, vil gøre det lettere at følge ud-viklingen på personalegodeområdet og give Folketinget oplysninger herom. Uden den årlige rappor-tering bliver det sværere for offentligheden og Folketinget at vurdere de skatteudgifter og denskævvridning af arbejdsmarkedet, der er forbundet med personalegoder, og evaluere anvendelsen deskatteudgifter, der er etableret.Ettredje mindretali udvalget (LA) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling. Min-dretallet vil stemme hverken for eller imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag.Liberal Alliances medlem af udvalget udtaler vedrørende indførelse af en ny og ensartet multime-diebeskatning, at en række undersøgelser fra f.eks. HK Privat viser, at skatteprovenuet til statenbliver meget mindre, end regeringen forudsætter i sit lovforslag. Den direkte konsekvens af multi-mediebeskatningen vil derfor i sidste ende være et mindre fleksibelt arbejdsmarked, lavere produk-tivitet og lavere beskæftigelse og vil dermed medvirke til at gøre Danmark fattigere.Liberal Alliance påpeger, at man ved at fjerne multimediebeskatningen helt kan bidrage til et me-re fleksibelt arbejdsmarked, hvor familierne kan finde en balance mellem et krævende arbejde og etgodt familieliv samtidigt med, at man gør noget for miljøet og trængslen på det danske vejnet.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksompå, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemningi Folketingssalen.

BemærkningerTil nr. 1Efter statsskattelovens § 6 litra a, kan der foretages fradrag for erhvervsmæssige udgifter (drifts-udgifter). Med hjemmel heri kan der efter fast praksis under visse betingelser indrømmes fradragfor dobbelt husførelse. Lønmodtagere kan efter disse regler få fradrag for merudgifter til kost oglogi m.v. på en rejse. I stedet for dokumenterede faktiske merudgifter kan der ske fradrag med enstandardsats på 400 kr. pr. uge fastsat af Skatterådet.Som det fremgår, kan der være overlap mellem de dokumenterede udgifter, der kan dækkes efterrejsereglerne, henholdsvis efter reglerne for dobbelt husførelse. Forslaget om et loft over fradragetefter rejsereglerne i ligningslovens § 9 A, skal gælde generelt, hvorfor det foreslås i ligningslovens§ 9 A, stk. 7, direkte at fastsætte, at begrænsningen af fradraget (loftet på 50.000 kr.) også omfatterfradrag for dobbelt husførelse. I modsat fald kunne der være risiko for, at begrænsningen af fradra-get ikke ville blive effektiv, da der under visse betingelser, når grænsen på de 50.000 kr. årligt varnået, alternativt kunne foretages fradrag for yderligere dokumenterede udgifter med henvisning tilreglerne om dobbelt husførelse.Ændringforslaget har ingen nævneværdige provenumæssige konsekvenser.Til nr. 2Der er tale om, at ændringsforslaget er en konsekvensændring som følge af, at § 16, stk. 4, 3. og 4.pkt., bliver til § 16, stk. 4, 5. og 6. pkt., i medfør af lovforslagets § 1, nr. 55.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 199Bilagsnr.123456TitelHøringsskema, fra skatteministerenMeddelelse vedrørende høringssvarMeddelelse om, at der åbnes for spørgsmål på lovforslagetHenvendelse af 28/4-09 fra Rejsearbejdere.dkHenvendelse af 29/4-09 fra TEKNIQ Installatørernes organisationKopi af UDU alm. del - samrådsspørgsmål AO og henvendelser fraDanmarks Lærerforening, formændene for Gymnasieskolernes Rek-torforening og Gymnasieskolernes Lærerforening vedrørende multi-mediebeskatningenKopi af svar på SAU alm. del - spm. 300-302 vedrørende multime-diebeskatningFastsat tidsplan for udvalgets behandling af forslagetKopi af svar på SAU alm. del – spm. 239 vedrørende grønne miljøtil-læg på firmabilerKopi af svar på SAU alm. del – spm. 307, fra skatteministerenHenvendelse af 29/4-09 fra Plesner AdvokatfirmaHenvendelse af 1/5-09 fra Eversheds AdvokataktieselskabHenvendelse af 5/5-09 fra DIHenvendelse af 4/5-09 fra DSV A/S, Rockwool International A/S ogNovozymes A/SSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 28/4-09 fra Rejse-arbejdere.dkHenvendelse af 5/5-09 fra Dansk Landbrugsrådgivning LandscentretPressemeddelelse om åbent samråd om multimediebeskatningen oganvendelsen af it i undervisningenMateriale udleveret fra Rejsearbejdere.dkMateriale udleveret fra Dansk Transport og Logistik (DTL)Henvendelse af 7/5-09 fra Rejsearbejdere.dkHenvendelse af 8/5-09 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer(FSR)Henvendelse af 11/5-09 fra Centralforeningen for StampersonelSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 5/5-09 fra DanskLandbrugsrådgivning LandscentretHenvendelse af 12/5-09 fra Dansk IT1. udkast til betænkningTalepapir fra samrådet 12/5-09 vedr. multimediebeskatningen, jf.samrådsspm. AO, fra undervisningsministerenSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 1/5-09 fra

Bilagsnr. TitelEversheds Advokataktieselskab28Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 29/4-09 fra TEK-NIQ29Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 4/5-09 fra DSVA/S, Rockwool International A/S og Novozymes A/S fremsendt afErnst & Young30Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 29/4-09 fra PlesnerAdvokatfirma31Ændringsforslag, fra skatteministeren322. udkast til betænkning33Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 7/5-09 fra Rejsear-bejdere.dk34Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 5/5-09 fra DI35Skatteministerens kommentar til Deres henvendelse af 8/5-09 fra For-eningen af Statsautoriserede Revisorer36Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 13/5-09 fra DanskIT37Henvendelse af 15/5-09 fra Rejsearbejdere.dk38Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 11/5-09 fra Central-foreningen for Stampersonel39Henvendelse af 15/5-09 fra CFU og KTO40Henvendelse af 15/5-09 fra KL41Henvendelse af 15/5-09 fra Landsforeningen af Menighedsråd42Henvendelse af 15/5-09 fra Finansrådets Hus43Kopi af UDU alm. del - svar på spm. 292, fra skatteministerenOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 199Spm.nr.1TitelSpm. om ministerens kommentar til materialet udleveret af Rejsear-bejdere.dk under foretræde for Skatteudvalget den 6/5-09, til skatte-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens kommentar til materiale udleveret af DanskTransport og Logistik (DTL) under foretræde for Skatteudvalget den7/5-09, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, med henvisning til DTLs foretræde for udvalget 7/5-09, atoplyse, hvad provenuvirkningen vil være, hvis de ca. 1.200 selvstæn-dige vognmænd med én lastbil undtages fra det foreslåede loft overrejsefradrag på 50.000 kr., til skatteministeren, og ministerens svarherpåSpm. om at kommentere, at det for selvstændigt erhvervsdrivende vilvære nemt at omgå det foreslåede loft over rejsefradrag ved at om-danne virksomheden til et aktie- eller anpartsselskab, til skattemini-steren, og ministerens svar herpå

Spm. om at redegøre for, hvilke muligheder en langturschauffør med200 arbejdsdage uden mulighed for at overnatte hjemme, har for atblive kompenseret gennem henholdsvis godtgørelse og fradrag, somselvstændig og som lønmodtager i dag, og hvis lovforslaget vedtages iden form, det foreligger, til skatteministeren, og ministerens svar her-påSpm. om at bekræfte, at en person, der fra arbejdsgiveren har fri tele-fon beskattes af 3.000 kr. uanset familiens private telefonudgifter, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan en ansat - f.eks. hovedaktionæren i et selskab - deraf arbejdsgiveren får betalt fastnettelefon i hjemmet, fastnettelefon isommerhus, mobiltelefon til den pågældende, mobiltelefon til ægte-fælle og mobiltelefon til 2 teenagebørn beskattes, til skatteministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor regeringen har droppet Skattekommissionens for-slag om beskatning af arbejdsgivers betaling af sundhedsforsikring foransatte, og hvor stort provenuet fra denne skatteudgift ville have væ-ret til at finansiere skattelettelser i henholdsvis 2010, 2015 og 2019,til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at begrunde afskaffelsen af den årlige rapport om personale-goder samt oplyse, om regeringen mener, det giver en øget åbenhedom skatteudgifter og personalegoders skævvridning af det danskearbejdsmarked, at der ikke længere aflægges årlig rapport, til skatte-ministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren ikke mener, at det forhold at mange tildelingerogså vil kunne blive tildelt efter 10 pct.-reglen udgør begrundelse forfortsat at følge udviklingen i tildelingen og dermed denne skatteud-gifts udvikling, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren er enig i, at fradraget burde forhøjes yderligere,hvis dagplejerne skal sikres kompensation for de forhøjede grønneafgifter, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren er enig i, at med den i L 201 foreslåede indbe-retningsforpligtelse vedrørende personalegoder vil det være lettere atfølge udviklingen på personalegodeområdet og relativt let at oplyseFolketinget herom, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren kan oplyse, hvornår statusrapporten til Folketin-get om personalegoder/naturalieydelser for 2008 bliver offentliggjort,til skatteministeren, og ministerens svar herpå