Ovenstående kumulative betingelser rejser følgende spørgsmål:

Ad 1.

Er telefonen kun "nødvendig", såfremt der er tale om tilkaldevagt?Eller er den også "nødvendig" i det omfang, den er nødvendig for en ar-bejdsgiver, kollega, klient eller lignende for at kunne få fat i en medarbej-der, når denne er til møde, på vej hjem, på rejse etc? I bekræftende faldskelnes der så mellem "nøglemedarbejdere" og "menige" medarbejdere?Det følger endvidere af lovforslaget, at der ikke gælder en tilsvarende mu-lighed for at afkræfte privat brug for så vidt angår computere, da det ikke isamme omfang kan kontrolleres, om en computer anvendes til privat brug.Finansrådet skal i denne forbindelse bemærke, at det frygtes, at sondringenmellem computere og telefoner i praksis vil være uadministrerbar, idet derefter Finansrådet opfattelse ikke er nogen skarp skillelinje mellem compute-re og telefoner. Det skal i denne forbindelse nævnes, at en computer ogsåkan fungere som en telefon, idet det er muligt at foretage almindelige tele-fonopkald via internettet, og at den teknologiske udvikling i disse år går så

hurtigt, at det inden for nogen ganske få år vil være helt umuligt at foretagedenne sondring.Finansrådet finder det endvidere utidssvarende, at en medarbejder ikke vilkunne tage sin bærbare arbejdscomputer eller mobiltelefon med hjem, hvisden er forbeholdt arbejdsmæssige opgaver, uden at det udløser beskatning,idet dette nedsætter fleksibiliteten på det moderne arbejdsmarked.Finansrådet skal derfor anmode om, at computere og telefoner sidestillesskattemæssigt set, således at computere, der udelukkende anvendes til ar-bejdsbrug, kan undtages fra beskatning. Som det er tilfældet under dengældende ordning, er det en forudsætning, at arbejdsgiveren udfører en viskontrol, men kun i det omfang det er muligt.Finansrådet beder endvidere om at få bekræftet, at der efter lovforslagetikke sker beskatning af en bærbar computer, der tages med hjem af ar-bejdstagere, hvis den pågældende ikke har en arbejdsgiverbetalt internet-forbindelse til rådighed.Finansrådet skal afslutningsvis anbefale, at reglerne for, hvornår en ar-bejdstager kan undgå beskatning af multimedier, så vidt muligt lovfæstesdirekte i lovteksten og ikke blot anføres i bemærkningerne.

L 201 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatnings-loven mv. (kontrol)

Personers tab på aktier

Ifølge lovforslaget vil personers tab på aktier optaget til handel på et regule-ret marked fremover kun kunne modregnes i avancer og udbytter mv. påtilsvarende aktier. Man har dermed opgivet at gennemføre fradrag direkte iaktieindkomsten, som der ellers var lagt op til i ikke mindre end tre tidligerefremsatte lovforslag, L 20 (folketingsåret 2007/2008 1. samling), L 86 (fol-ketingsåret 2007/2008 2. samling)og L 63 (folketingsåret 2008/2009).I L 63, som blev fremsat 13. november 2008, har man i bemærkningernepå side 11 således påpeget ønsket om "en yderligere styrkelse af aktiekultu-ren". Dette ønske synes dermed at stå i direkte modsætningsforhold tilL 201 samt L 202. Finansrådet skal hermed stærkt beklage, at den udvidedefradragsret ikke gennemføres.Finansrådet skal henlede opmærksomheden på, at lovforslaget som nogetnyt indebærer en uheldig stramning af reglerne for aktionærer med unote-rede aktier. Efter de gældende regler er der generelt adgang til at fradragetab på unoterede aktier direkte i aktieindkomsten. Som følge af, at en ræk-ke unoterede aktier er optaget til handel på et reguleret marked uden dogat være børsnoterede, vil tab på sådanne aktier fremover kun kunne mod-regnes i avancer og udbytter på aktier optaget til handel på et reguleretmarked.

Baggrunden for forslaget om udvidet indberetningspligt er ifølge forarbej-derne blandt andet, at det ikke skal være muligt for en skatteyder at er-hverve aktier gennem en udenlandsk bank eller fondshandler og spekulere i,at avancerne generelt ikke selvangives i Danmark, mens tabene fratrækkesi den danske indkomstopgørelse. Der synes således at være tale om et an-svarsproblem og ikke et ligningsmæssigt problem, og så skal det jo i sidsteende bedømmes strafferetligt. Målgruppen anslås at være yderst beskeden,men ejendommeligt nok kommer indgrebet til at belaste alle andre aktieeje-re.Finansrådet har absolut sympati for synspunktet om, at det ikke skal væremuligt at friholde avance på aktier købt gennem udenlandske banker fradansk beskatning.Finansrådet skal dog henlede opmærksomheden på, at det i praksis aldrigvil være muligt at indføre "vandtætte" kontrolsystemer, som i alle tilfældekan sikre, at aktieavancer, som er skattepligtige i Danmark, ikke unddragesfra dansk skat, idet der kan foretages handel via udenlandske fondshandlereog undlade indberetning af disse handler.

Optaget til handel på et reguleret marked

For at bankerne kan foretage en entydig indberetning til skattemyndighe-derne er det nødvendigt, at det præcist defineres, hvilke markeder i tredje-lande uden for EU/EØS der anses for "regulerede markeder".Finansrådet har tidligere gjort synspunktet gældende over for Skattemini-steriet, og ministeriet har i denne forbindelse anført, at efter artikel 19,nr. 6 i MiFID-direktivet skal Kommissionen udarbejde en liste over markederi tredjelande, der er omfattet af begrebet regulerede markeder.Finansrådet finder det særdeles uheldigt, at der indføres en udvidet indbe-retningspligt mv., uden at en sådan liste foreligger på tidspunktet for lovensikrafttræden. Uden en sådan liste kan bankerne ikke efterleve reglerne. Fi-nansrådet skal derfor foreslå, at lovens ikrafttræden for så vidt angår debestemmelser, hvor definitionen af regulerede markeder har betydning, ud-skydes, indtil EU-kommissionen har udarbejdet denne liste.

Fondshandleres indberetning af aktiekøb

Finansrådet har tidligere peget på, at det er uheldigt, at ansvaret for selv-angivelsen ved den påtænkte ordning, hvorefter fradrag for tab på aktierbetinges af indberetning fra pengeinstitutterne, flyttes fra skatteyderen selvtil fondshandlere mv.

Finansrådet har dog med glæde noteret sig, at det som noget nyt bliver mu-ligt for skatteyderen – uanset tidsfristen for fondshandlerens indberetning afaktiekøbet – at opfylde indberetningspligten, hvis den skattepligtige kanpåvise, at de indberetninger, der er foretaget på dennes vegne, er ukorrek-te. Det er dog et krav, at oplysningerne fremsættes inden udløbet af frister-ne for genoptagelse for salgsåret.Som bestemmelsen er formuleret, er det dog så vidt ses en betingelse for,at egne oplysninger kan lægges til grund, at skatteyderen først har rettethenvendelse til den indberetningspligtige med anmodning om, at indberet-ningen ændres. Finansrådet finder, at der er tale om en unødig forringelseaf skatteyderens retsstilling, idet der bør være adgang til at få egne oplys-ninger lagt til grund uden videre, hvis det kan dokumenteres, at indberet-ningen er fejlagtig.I bemærkningerne er nævnt, at bestemmelsen finder anvendelse, hvis ind-beretningerne af den ene eller anden årsag, eksempelvis fondshandlerenskonkurs, ikke længere kan suppleres eller rettes via indberetteren. Finans-rådet skal i den forbindelse anmode om at få bekræftet, at bestemmelsengælder generelt, dvs. i alle tilfælde, hvor skatteyderen ikke kan formå ind-beretteren til at ændre oplysningerne, uanset hvad grunden hertil måttevære. I modsat fald ønskes bestemmelsen ændret, så det bliver tilfældet.

Skatteyderens egen indberetning af aktiekøb

I en række situationer er modregning af tab på aktier optaget til handel pået reguleret marked ifølge lovforslaget betinget af, at skattemyndighedernepå et meget tidligt tidspunkt har modtaget underretning fra skatteyderenselv om erhvervelsen af aktierne.Det gælder, hvis aktierne er købt via en udenlandsk fondshandler, uden atkøbet er blevet indberettet af fondshandleren, eller aktierne er erhvervetuden medvirken af en fondshandler, fx ved arv og gave. I disse tilfælde skalaktiekøbet indberettes inden udløbet af selvangivelsesfristen for købsåret,dvs. senest 1. maj eller 1. juli året efter.Tilsvarende gælder for aktier erhvervet før 1. januar 2010, og som af denene eller anden årsag ikke er blevet indberettet som en del af en aktiebe-holdning 31. december 2009. I disse tilfælde skal aktiekøbet indberettesinden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010.Finansrådet finder det uheldigt, at den materielle skattemæssige behandlingpå denne måde styres af, at skatteyderen har afgivet oplysninger inden fornogle meget snævre tidsfrister. Finansrådet skal derfor opfordre til, at skat-teyderne i lighed med, hvad der er tilfældet, hvis aktierne er købt gennemen dansk fondshandler, får mulighed for at få lagt egne oplysninger til grunduden nogen særlige tidsmæssige begrænsninger.

"Feltlåsningsordningen"

Ifølge lovforslagets § 2, nr. 1, skal der i skattekontrollovens § 1 A indsættesen bestemmelse, der giver mulighed for fremover at indføre en "Feltlås-ningsordning", hvor skatteyderne ikke kan rette indberettede oplysninger.Finansrådet finder det principielt betænkeligt, at der indføres en ordning,hvorefter skatteyderne ikke har mulighed for selv at rette indberettede op-lysninger, men er henvist til at få den indberetningspligtige til at foretage enrettelsesindberetning. Den indberetningspligtige er ikke undergivet de for-valtningsretlige regler og har dermed ikke nogen pligt til at behandle skat-teyderens henvendelse grundigt og objektivt, herunder at iagttage forvalt-ningslovens regler om parthøring, begrundelse mv., ligesom der ikke er no-gen klagemulighed.I de almindelige bemærkninger under pkt. 3.4.2., nævnes det, at "detskønnes, at den indberetningspligtige efterfølgende vil underrette skatte-yderen om, at indberetningen er ændret", hvilket med al tydelighed indike-rer en betydelig usikkerhed med hensyn til, hvilke forpligtelser den indbe-retningspligtige er underlagt.I lovforslaget er lagt op til, at skatteyderen fortsat har pligt til at kontrollere,om de indberettede oplysninger afstedkommer en for lav ansættelse, og atder kan ifaldes strafansvar, hvis skatteyderen ikke reagerer over for SKAT.Hvis skatteyderen ikke selv har mulighed for at rette felterne på selvangi-velsen, vil det efter Finansrådets opfattelse kunne betyde, at kontrollen fraskatteyderens side bliver meget lemfældig, hvilket heller ikke kan være iskattemyndighedernes interesse.Finansrådet finder på denne baggrund, at "feltlåsningsordningen" indebæreren uheldig udlicitering af skatteligningen, som forringer skatteydernes rets-stilling på et meget centralt område ganske betydeligt.

Investeringsselskaber og skatteindberetning

Finansrådet har tidligere påpeget over for Skatteministeriet, at det i praksiser meget vanskeligt at afgøre, om et selskab er et investeringsselskab iskattemæssig forstand. Finansrådet har i denne forbindelse anført, at detkun er praktisk muligt for pengeinstitutterne at foretage en sådan indberet-ning, hvis investeringsselskabet selv har oplyst sin status.Skatteministeriet har i denne forbindelse svaret, at pengeinstitutterne for såvidt angår danske investeringsselskaber kan lægge selskabets egne oplys-ninger til grund. For udenlandske investeringsselskaber har Skatteministeri-et anført, at udgangspunktet for indberetningen er, at de udenlandske sel-skaber i indberetningsmæssig henseende ikke skal anses for investerings-selskaber. Skatteministeriet tilføjede, at pengeinstituttet skal foretage ind-beretningen efter reglerne for investeringsselskaber, når pengeinstituttet erblevet opmærksom på, at der er tale om et investeringsselskab.

Finansrådet er enig i, at indberetningerne bør være så rigtige som muligt.Finansrådet er dog af den opfattelse, at indberetningen skal kunne foretagesefter objektive kriterier, idet der i praksis ellers ikke vil kunne være risikofor, at der opstår fejl. Hvis fx en filialmedarbejder er blevet bekendt med, aten kunde i sin beholdning har en udenlandsk aktie, som kan være et inve-steringsselskab, vil det ikke i alle tilfælde kunne sikres, at den pågældendefår rettet henvendelse til depotafdelingen i banken og får ændret registre-ringen til investeringsselskab i bankens systemer.Finansrådet skal derfor anmode om, at indberetningerne efter regler for in-vesteringsselskaber begrænses til danske selskaber, og at begrænsningenindføres direkte i lovteksten.

Fremrykket indberetning af udbytte

Ifølge lovforslaget indsættes i § 2, nr. 8, en bemyndigelse til ministerenmed hensyn til afvigelse fra de normale indberetningsfrister. I bemærknin-gerne punkt 3.2.2 er det anført, at denne bemyndigelse ønskes anvendt tilat harmonisere fristen for indberetning af udbytte med fristerne for angivel-se og indbetaling af udbytteskat.Forslaget skal ifølge bemærkningerne gælde udbytte fra investeringsfor-eninger samt almindeligt aktieudbytte. Formålet med harmoniseringen erangiveligt, at der herved opnås "bedre mulighed for at korrigere fejl i regi-streringen af selskabet, fejl i klassifikation mv."Ønsket om successiv indberetning har flere gange været fremsat admini-strativt af SKAT – og afvist af Finansrådet. Finansrådet må fastholde, at denfinansielle sektors systemer er udviklet og indrettet med henblik på én årligog i øvrigt ganske omfattende skatteindberetning, nemlig i forbindelse medårsultimo. Det vil derfor være forbundet med betydelige omkostninger og enikke uvæsentlig fejlrisiko, hvis der tillige skal foretages løbende indberetningaf udbytte. Disse omkostninger og risici kan ikke modsvares af nogen mer-værdi. Indberetningen er reelt ikke anvendelig forud for ligningen, og lig-ningsperioden påbegyndes normalt efter det allerede gældende indberet-ningstidspunkt i januar.

L 202 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatnings-loven og forskellige andre love (harmonisering)

Udlodningspligt i investeringsforeningerne

Ifølge lovforslagets ændres ligningslovens § 16 C, så udloddende investe-ringsforeninger fremover skal udlodde alle avancer fratrukket tab ved salgaf aktier uanset ejertid. Gevinst og tab skal opgøres under anvendelse afaktieavancebeskatningslovens § 25 og § 26, stk. 2-4 og 6.Finansrådet skal indledningsvis beklage, at der ved den foreslåede ændringer lagt op til en væsentlig stramning af beskatningen af investeringsforenin-gernes medlemmer, idet de vil opleve en fremrykket beskatning af avancerpå aktier, som foreningen har ejet i mindst tre år.

Finansrådet finder, at ændringen af udlodningsforpligtelsen er helt unød-vendig.Ifølge bemærkninger til lovforslaget er ændringen primært begrundet i, atselskaber fremover skal beskattes af alle avancer på porteføljeaktier, uansetom aktierne har været ejet i mindst tre år eller ej. Som følge heraf skal ud-loddende investeringsforeninger ifølge lovforslaget fremover også udloddealle avancer på aktier. Endvidere er det i bemærkningerne anført, at denfremrykkede beskatning ikke vurderes at have voldsom betydning i og med,at rentevirkningen af fremrykningen ikke er særlig stor.Ved lovforslaget er der lagt op til, at selskaber fremover som udgangspunktskal lagerbeskattes af alle porteføljeaktier, herunder alle beviser i udlodden-de investeringsforeninger. Selvom det opgives, at avancer på aktier ejet imindst tre år skal udloddes af foreningen, vil værditilvæksten således underalle omstændigheder komme til beskatning hos en selskabsinvestor i formaf en urealiseret avance.Finansrådet er heller ikke enig i, at ændringen ikke har voldsom betydningfor personlige investorer – tværtimod. Mange investeringsforeninger anlæg-ger i dag en strategi, hvor aktieavancer først realiseres efter mindst tre årsejertid, idet avancen i så fald ikke skal udloddes til medlemmerne. Beskat-ningen af sådanne avancer udskydes med andre ord, indtil medlemmerneafstår beviserne. I mange tilfælde afstås beviserne først efter en meget langårrække, fx 20 år, og i disse tilfælde har skatteudskydelsen meget stor be-tydning, idet der på sigt genereres et langt større afkast til medlemmerne.Finansrådet finder således, at der er tale om en væsentlig forringelse af vil-kårene for at foretage opsparing i investeringsforeningerne. Forringelsen vilnavnlig ramme mindre investorer og småsparere, hvor den risikospredning,som kan opnås ved, at flere går sammen om at investere i forening, er afhelt afgørende betydning.Endvidere skal muligheden for, at investeringsforeningerne efter de gæl-dende regler kan undlade at udlodde avance på aktier med mindst tre årsejertid, ses i snæver sammenhæng med den risiko, som er forbundet medaktieinvesteringer sammenlignet med investering i eksempelvis obligationer.Investeringsforeningernes mulighed for at optjene skattefri avancer på akti-er med en ejertid på mindst tre år giver således foreningerne mulighed forkonsolidering og afdækning af risikoen i perioder med store kurstab.Endvidere vil lovforslaget efter Finansrådets opfattelse virke helt urimeligt iforhold til investorer med en mindre skattefri beholdning af aktier og inve-steringsbeviser omfattet af den såkaldte 100.000 kr.'s-grænse. Disse inve-storer er skattefri af avancer ved salg af beviser i investeringsforeningerneog kan ikke fratrække eller modregne tab. Hvis investeringsforeningernefremover skal udlodde alle avancer på aktier realiseret af foreningen uansetejertid, vil disse investorer indirekte blive beskattet af avancerne, fordi deJournalnr. 115/13Dok. nr. 221704-v1

indgår i udbyttet. Mange investorer har samtidig tab på deres beviser, somikke er fradragsberettigede, og udlodningen af investeringsforeningensavancer medfører således blot et endnu større tab, som ikke kan fratræk-kes.Hvis lovgiver mod forventning skulle fastholde, at investeringsforeningernefremover skal udlodde alle avancer på aktier uanset ejertid, skal Finansrådetanføre, at det må bero på en fejl, at der ifølge lovforslaget alene er adgangtil at fratrække årets tab på aktier i udlodningsforpligtelsen, mens alle gam-le tab fortabes.Så vidt ses giver lovforslaget således ikke mulighed for, at investeringsfor-eningerne kan nedsætte udlodningerne med gamle modregningsberettigedetab på aktier realiseret før tre års ejertid efter de nugældende regler. Endvi-dere er det så vidt ses heller ikke muligt generelt at fradrage alle uudnytte-de tab på aktier realiseret i et tidligere indkomstår i udlodningsforpligtelsen,dvs. hvis en investeringsforening har nettogevinster i 2011, men nettotab i2010, kan der ikke ske modregning.Investeringsforeningerne bør efter Finansrådets opfattelse have mulighedfor som hidtil at fremføre gamle tab til modregning i udlodningsforpligtelsen.

Overgangsordninger til ny skærpet beskatning

Lovforslaget om skærpet beskatning af porteføljeaktier får afgørende indfly-delse på investorernes adfærd. De skærpede regler suppleres med ganskekomplicerede overgangsordninger, som typisk vil føre til urimelig beskat-ning, jf. nedenfor.Finansrådet anbefaler, at overgangen gøres så enkel som mulig, nemlig vedat selskaber, fonde mv. kan vælge mellem enten kursværdien på over-gangsdatoen eller den skattemæssige anskaffelsessum som indgangsværdi.Den skattemæssige anskaffelsessum skal opgøres efter gældende regler,dvs. fx ud fra gennemsnitsprincippet. Det vil sikre imod de værste uhen-sigtsmæssigheder, jf. nedenfor. Valgfriheden skal være den samme uansetejertiden.Ifølge lovforslaget skal selskaber, som ejer porteføljeaktier med ejertid un-der tre år, anvende den skattepligtige anskaffelsessum. Det betyder, at så-fremt der den 1. januar 2010 har været fortjeneste på disse aktier ejet un-der tre år, vil selskabet blive beskattet af hele fortjenesten, selvom aktierneville kunne have været afstået skattefrit, hvis selskaberne havde beholdtaktierne til efter tre års ejertid. Selskaberne bliver således urimeligt hårdtramt af ændret lovgivning, hvorfor det må være på sin plads, at selskaber,der har anskaffet porteføljeaktier inden lovens vedtagelse eller inden22. april 2009, skal kunne afstå disse efter den nugældende ABL § 9 stk. 1,jf. samme regler i den nugældende ABL § 46.For aktier ejet under tre år, som på overgangsdagen udviser tab, skal ind-gangsværdien ifølge lovforslaget reduceres med skattefrit udbytte, som sel-

skabet tidligere har erhvervet. Det udbytte, der ellers tidligere med rette ererhvervet skattefrit, vil herefter helt systematisk blive inddraget til ny be-skatning, uanset om aktien giver tab eller gevinst. Resultatet er derfor entilfældig indkomstforvridning, der rammer langt hårdere end de gældenderegler på området. På den baggrund er det ikke rimeligt, at indgangsværdi-en skal nedsættes med skattefrit udbytte.Ifølge lovforslaget skal selskaber, som har ejet porteføljeaktier i mindst treår, anvende handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010 somskattemæssig anskaffelsessum. Det kan medføre, at selskaber, som harhaft tab på disse aktier, efterfølgende vil blive beskattet af et tidligere ikkefradragsberettiget tab. Selskaber med porteføljeaktier ejet i mindst tre årbør på den baggrund have mulighed for selv at vælge at anvende enten denfaktiske anskaffelsespris – naturligvis opgjort efter gennemsnitsmetoden –eller handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010.Når Finansrådet gentager disse synspunkter, som blev fremsat under denforudgående høring over lovforslaget, så skyldes det hensynet til at undgåskattebetaling af ikke eksisterende avancer.Eksempel:En aktiepost er købt for tre år siden til kurs 500, og markedskursen påovergangsdatoen er 100. Når aktierne sælges til kurs 200, vil der ved salgetblive realiseret et tab på 300, men det skattemæssige resultat bliver allige-vel, at selskabet til trods for tabet kommer til at betale skat af en fiktiv ind-komst på 100.

Lagerbeskatning i selskaber

Finansrådet finder det fortsat særdeles uheldigt, at lovforslaget lægger optil, at selskaber skal lagerbeskattes af værdipapirer – specielt porteføljeakti-er, som er optaget til handel på et reguleret marked eller på en multilateralhandelsplads.Aktiemarkedet er kendetegnet ved stor volatilitet, og lagerbeskatningen vilderfor medføre, at selskaberne kommer til at betale skat af urealiseredegevinster, som de ikke hverken har eller får. På den baggrund vil investo-rerne i mange tilfælde komme til at tænke meget kortsigtet, idet det kanblive nødvendigt at sælge aktier med gevinst så hurtigt som muligt for atafdække skattebetalingen. Da aktieinvestering typisk er langsigtet, er detabsolut uhensigtsmæssigt at indføre sådanne regler.I øvrigt bemærkes, at aktier, der handles via en multilateral handelsfacilitet,ikke nødvendigvis har en kursdannelse, der kan danne grundlag for denifølge lovforslaget obligatoriske lagerbeskatning.

Specielt om fonde

Der er sket ændring til lovforslagets § 7, således at fonde får mulighed forat anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på porte-føljeaktier.

Obligationer i fondeDet foreslås i § 11, at kursgevinster på obligationer beskattes efter lager-princippet. Dette kan give et likviditetsmæssigt problem for almennyttigefonde og familiefonde i de år, hvor fonden har væsentlige, urealiseredekursgevinster.Finansrådet skal fremføre, at dette skifte findes meget problematisk, og atde nuværende regler om realisationsbeskatning bør fastholdes. Alternativtbør der være valgfrihed mellem realisationsprincippet og lagerbeskatningsom i den ændrede § 7, stk. 3.

Investeringsselskaber og fremrykket beskatning

Ifølge forslaget ændres det modificerede lagerprincip, så investorer i inve-steringsselskaber og akkumulerende investeringsforeninger, jf. ABL § 19,fremover skal medregne urealiseret avance og tab den sidste dag i investe-ringsselskabets regnskabsår. Baggrunden for ændringen er ifølge bemærk-ningerne og kommentarer til bemærkninger i høringssvar, at gældende reg-ler har været vanskelige at forstå, og at de skattepligtige har vanskeligt vedat håndtere den forskudte indtægtsførelse.Finansrådet skal erindre om, at det modificerede lagerprincip, som typiskmedfører, at investorerne først bliver beskattet af en værdistigning i et se-nere indkomstår, i sin tid blev indført for at sidestille investorer i akkumule-rende investeringsforeninger mv. med investorer i udloddende investerings-foreninger, hvor udlodningen og dermed beskatningen også først falder ef-ter udløbet af investeringsforeningens indkomstår. Det er således stadigFinansrådets opfattelse, at det grundlæggende er i strid med intentionerne iden gældende lovgivning, at lovforslaget ophæver bestemmelsen i aktie-avancebeskatningslovens § 23, stk. 7 og dermed fremrykker beskatningentil det år, hvori gevinst eller tab konstateres, men hvor det endnu ikke kanopgøres.

Aktiebaserede finansielle kontrakter

Finansrådet foreslog i et tidligere høringssvar, at man samtidig tilpassede deutilsigtede regler om finansielle kontrakter, der udløber uudnyttede, og somderfor efter gældende praksis skal behandles efter statsskatteloven. Det børsikres, at sådanne kontrakter ikke falder ud af det regelsæt i kursgevinstlo-ven, der netop har til formål at regulere beskatningen af alle finansielle kon-trakter. Skatteministeriet har dog afvist forslaget ud fra en fejlagtig opfat-telse af situationen, nemlig at den manglende udnyttelse af kontraktenskyldes, at det ikke kan betale sig. Ved en option er man imidlertid nødsa-get til at vurdere forholdet for såvel køberen som sælgeren af optionen.Ved en call option har køberen/erhververen en ret, men ikke en pligt til atkøbe det underliggende aktiv på et fremtidigt tidspunkt til en på forhåndaftalt pris. Modsat har sælgeren/udsteder af call optionen en pligt til at sæl-ge på et fremtidigt tidspunkt til den aftalte pris, såfremt køber/erhververønsker at udnytte call optionen. Betalingen for denne forskel i rettighe-Journalnr. 115/13Dok. nr. 221704-v1

der/pligter betyder, at sælgeren vil modtage en præmie af køber af call op-tionen. Ved udløb vil køber kun udnytte call optionen, hvis den aktuellemarkedskurs på de underliggende aktier overstiger aftalekursen på call op-tionen. Udnyttes call optionen, og aktien leveres, så vil købers anskaffelses-kurs være aftalekursen tillagt den betalte præmie, og på tilsvarende vis vilsælger have solgt aktien til aftalekursen tillagt den modtagne præmie.Udløber en call option derimod uudnyttet, fordi den aktuelle markedskurs erlavere end aftalekursen, kan det ikke svare sig for køber at udnytte call op-tionen. Problemet er imidlertid, at køber efter gældende regler ikke har fra-drag for den betalte præmie, mens sælger beskattes af den modtagnepræmie. Det er resultatet af, at de begge skal beskattes efter reglerne istatsskatteloven. Var call optionen omfattet af reglerne i kursgevinstloven,ville køber have direkte fradrag eller modregningsadgang i andre fortjene-ster på finansielle kontrakter. Samtidig ville sælger være skattepligtig afpræmien, dog med adgang til at modregne andre tab på finansielle kontrak-ter.Tilsvarende overvejelser gør sig gældende for køber og sælger af put optio-ner. Ved en put option har køberen/erhververen en ret, men ikke en pligt tilat sælge den underliggende aktie på et fremtidigt tidspunkt til en på for-hånd aftalt pris. Modsat har sælgeren/udsteder af put optionen en pligt til atkøbe på et fremtidigt tidspunkt til den aftalte pris. Betalingen for denne for-skel i rettigheder/pligter betyder, at sælgeren af put optionen modtager enpræmiebetaling af køber af put optionen.Udløber put optionen uudnyttet, fordi den aktuelle markedskurs er højereend aftalekursen, så vil det ikke kunne betale sig for køber at udnytte putoptionen. Køber vil ikke have fradrag for den betalte præmie, mens sælge-ren skal beskattes af den modtagne præmie. Dette vil på samme måde somfor call optionen kunne løses ved at lade de uudnyttede put optioner blivebeskattet efter kursgevinstlovens regler for finansielle kontrakter.Det ønskede resultat kan i dag opnås ved at tilbagesælge en købt optioninden udløb – eller omvendt. Ved denne transaktion opnår investor, at opti-onen omfattes af kursgevinstlovens regler for finansielle kontrakter, hvilketkan betyde, at investor skal have genoptaget tidligere års selvangivelser forat opnå den løbende lagerbeskatning.Der er således god grund til at ændre disse regler, der i virkeligheden er enutilsigtet effekt af tidligere tiders lovgivning.

Hvis det kan bekræftes, at der er tale om samme type pensionsordning uag-tet den varierende betegnelse, ønskes bemærkningerne tilrettet, så de ikkefor fremtiden efterlader tvivl.

Afgift ved ophævelse af kapitalpension

Der henvises til høringsskemaet side 18. Finansrådet har i sit høringssvarforeslået, at afgiftsprocenten nedsættes fra 40 pct. til 37 pct. for indbetalin-ger mv. fra 1. januar 2009. Det er sket i konsekvens af, at skatteværdien affradraget fremover ikke kan blive højere end ca. 37 pct. Forslaget afvises afSkatteministeriet med den begrundelse, at man vil gøre det mindre attrak-tivt, "at indskyde på mere opsparingsprægede ordninger og ordninger, derikke er livsvarige".Samfundsmæssigt er man således stadig interesseret i, at der foretagesopsparing til pension.Det er Finansrådets opfattelse, at kapitalpension hidtil har udgjort en væ-sentlig andel af den samlede pensionsopsparing for personer med relativtlave indkomster. Det er netop pensionsformålet, der er det væsentlige ar-gument for at indskyde på en kapitalpension for denne personkreds. De harderfor et særligt behov for, at den særligt enkle og fleksible pensionsopspa-ringsform, som kapitalpensionen er, ikke forringes urimeligt eller ligefrem imange tilfælde nærmest må frarådes.Finansrådet gentager derfor forslaget om, at afgiftsprocenten nedsættes fra40 pct. til 37 pct.

100.000 kr.-loftet

En række arbejdsgiverordninger fritages for 100.000 kr.-loftet overens-komstperioden ud. Bestemmelsen i § 3, stk. 13 får imidlertid slagside, idetkun nogle arbejdsgiverordninger har fritagelse for 100.000 kr.-loftet i restenaf deres overenskomstperiode – mens andre arbejdsgiverordninger omfat-tes.Finansrådet foreslår, at alle arbejdsgiverordninger fritages for 100.000 kr.-grænsen i en objektivt fastsat periode, fx to år. Herved opnås, at de ordnin-ger, hvor der for en længere periode er aftalt præmier på mere end100.000 kr. kan fortsætte, hvorved arbejdsgiverordninger søges ligestillet.

Multimediebeskatningen