Plesner anfører, at da retserhvervelsesbegrebet i relation til købe- og tegningsretter kan væ-re vanskeligt at håndtere, kan ikrafttrædelsesreglen for ophævelse af ligningslovens § 7 H,stk. 2, nr. 2, litra b, (15 pct.’s reglen) give anledning til fortolkningsproblemer. Plesner be-der derfor om, at det overvejes at ændre ikrafttrædelsesreglen således, at betingede tildelin-ger før lovforslagets fremsættelse, som opfylder 15 pct.’s betingelsen på tildelingstidspunk-tet, ikke omfattes af den foreslåede ændring.Plesner anfører, at der formentlig vil være et betydeligt antal tildelinger, der ikke omfattesaf ligningslovens § 7 H med heraf følgende negative konsekvenser for den ansatte. Plesneranfører, at tildelingen således i stedet vil være omfattet af ligningslovens § 28 med heraffølgende lønbeskatning af favørelementet med en betydelig likviditetsbelastning for denansatte.Hvis ikrafttrædelsesreglen fastholdes, beder Plesner om svar på en række spørgsmål i 3 op-stillede eksempler.Hertil bemærkes:Lovforslaget går ud på at ophæve en skattemæssigt favorabel ordning i ligningslovens § 7H. Ordningen går ud på, at den ansatte ubegrænset kan tildeles købe- og tegningsretter udenlønbeskatning, såfremt udnyttelseskursen for købe- og tegningsretten højst er 15 pct. lavereend aktiernes kursværdi. Den ansatte skal først beskattes på det tidspunkt, hvor aktierne af-stås. Beskatningen sker som aktieavance.IfølgeForårspakke 2.0skal initiativet træde i kraft den 1. januar 2010.Det skal indledningsvis bemærkes, at det i ligningslovens § 7 H er fastsat, at vurderingenaf, om 10 pct.’s reglen (i forhold til lønnen) henholdsvis 15 pct.’s reglen er opfyldt, somudgangspunkt skal foretages ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttel-seskurs for købe- og tegningsretten henholdsvis den faktiske købskurs for de ydede aktierforeligger, dog senest på retserhvervelsestidspunktet. Formålet med fremrykningen af vur-deringstidspunktet i forhold til vederlagets størrelse er begrundet i, at retten til at udnyttekøbe- og tegningsretter ofte er knyttet op på en række suspensive betingelser med den kon-sekvens, at der kan forløbe op til flere år, inden retserhvervelsestidspunktet indtræder. Danetop denne betingelse kan blive påvirket efter modtagelsen, uden at dette nødvendigviskan tilregnes den ansatte eller selskabet, har man fundet, at det vil være af væsentlig betyd-ning at kunne få fastslået, om betingelsen er opfyldt på et tidligere tidspunkt end retser-hvervelsestidspunktet. Vurderingen af, om en række øvrige betingelser for, at et vederlag eromfattet af ligningslovens § 7 H, er opfyldt, skal ske ud fra forholdene på det tidspunkt,hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til vederlaget. Revisorens eller advokatens attest ogkopi af aftalen skal indsendes til SKAT senest samtidig med selskabets regnskab for det år,hvor der ansatte erhverver endelig ret til aktierne m.v.Den foreslåede ophævelse af 15 pct.’s reglen betyder, at købe- og tegningsretter i stedetskal bedømmes efter 10 pct.’s reglen i ligningslovens § 7 H, der med lovforslaget oprethol-des. Hvis værdien af købe- og tegningsretter sammenlagt med værdien af eventuelle andretildelinger ikke overstiger 10 pct. af årslønnen, kan købe- eller tegningsretterne stadig væreomfattet af ligningslovens § 7 H. Der er således fortsat gode muligheder for virksomheder-ne for at anvende købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens § 7 H i aflønningen afde ansatte.Det foreslås, at ophævelsen af 15 pct.’s reglen har virkning for retserhvervelser af købe- ogtegningsretter, der sker den 1. januar 2010 eller senere.Udgangspunktet for, om et vederlag som her købe- og tegningsretter skal behandles efterdet gældende regelsæt eller det fremadrettede regelsæt, der indebærer lønbeskatning, børSide 2

være, hvornår den ansatte erhverver endelig ret til de pågældende købe- og tegningsretter.Hvis der ikke gjaldt skattebegunstigende regler, ville den ansatte således skulle beskattes afkøbe- og tegningsretterne på retserhvervelsestidspunktet. Det tidspunkt, hvor den ansattemå anses for at erhverve endelig ret til vederlaget, bør således være afgørende for, om denansatte skattemæssigt skal behandles efter det gældende regelsæt eller det fremadrettede re-gelsæt.Det afhænger af den konkrete udformning af den aftale, som den ansatte og selskabet harindgået, hvornår det endelige retserhvervelsestidspunkt for købe- og tegningsretter forelig-ger.Købe- og tegningsretter til aktier, der er retserhvervet før den 1. januar 2010, behandles ef-ter forslaget fortsat efter de gældende regler. Købe- og tegningsretter, der retserhverves den1. januar 2010 eller senere, vil som nævnt dog fortsat være omfattet af ligningslovens § 7 Hfor den del, der ligger inden for 10 pct. af årslønnen. Hvis udnyttelseskursen for en købe-eller tegningsret ligger fast ved en tildeling i eksempelvis 2009, er det årslønnen for 2009,der skal måles på. Overstiger værdien 10 pct. af den ansattes årsløn i det år, hvor vederlagetmodtages, kan den samlede værdi fordeles på de respektive år, hvori retserhvervelsen sker.Dette har betydning, hvis der på forhånd er aftalt flere udnyttelsestidspunkter i takt med, atde økonomiske betingelser opnås.Overstiger favørelementet for købe- og tegningsretterne 10 pct. af årslønnen, behandles denoverskydende del efter ligningslovens § 28. Efter denne bestemmelse udskydes lønbeskat-ningen til det tidspunkt, hvor købe- eller tegningsretten udnyttes til køb eller tegning af ak-tier.Udformes ikrafttrædelsesreglerne i stedet på den måde, at købe- og tegningsretter, der tilde-les i 2009 eller tidligere, alternativt før lovforslagets fremsættelse, skattemæssigt skal be-handles efter gældende regler, ville konsekvensen være, at ansatte, der erhverver endelig rettil købe- og tegningsretter, i 2010 eller senere indkomstår fortsat kunne anvende de nuvæ-rende skatteregler. Modningsperioden for købe- og tegningsretter kan være på flere år, ty-pisk 3-5 år, men den kan i visse tilfælde være helt op imod 10 år. En eventuel overgangsre-gel ville i givet flad skulle have virkning i en længere årrække.Jeg mener ikke, at det vil være acceptabelt, at ansatte, der er tildelt købe- og tegningsretter ieksempelvis 2008, og som først retserhverver disse i eksempelvis 2013 (eller 2017), fortsatskal kunne behandles efter den gældende ordning. I længerevarende kontrakter må man ge-nerelt acceptere, at også skattereglerne undervejs i kontraktperioden kan ændre sig. Det kaneksempelvis være tilfældet, hvis en ansat og en virksomhed har aftalt, at den ansatte i efter-følgende indkomstår skal have lønstigninger, eventuelt betinget af en given målopfyldelse.I sådanne tilfælde gælder også, at der efter det tidspunkt, hvor den ansatte og virksomhedenhar aftalt den fremtidige løn til den ansatte, kan være gennemført ændringer af skatteregler-ne, der ændrer på nettolønnen, dvs. lønnen efter skat, til den ansatte i forhold til de forvent-ninger herom, som parterne lagde til grund ved indgåelsen af aftalen.Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt fastholdes således.Plesner beder om svar på en række spørgsmål i nedenstående 3 eksempler:Eksempel A:Et selskab har den 1. juli 2007 tildelt en medarbejder køberetter til 100 aktier. Markedskur-sen på selskabets aktier udgør på tildelingstidspunktet 200. Udnyttelseskursen er underhensyntagen til 15 pct.’s reglen aftalt til 170. Udnyttelse kan tidligst ske efter 3 år, men kunhvis selskabets regnskabsmæssige resultat er steget med 10 pct. pr. år. Alle øvrige betingel-ser for anvendelse af § 7 H er opfyldt, herunder har selskabets revisor attesteret aftalen, ogSide 3

denne er indsendt til SKAT. Medarbejderen er funktionær, og aktieoptionsloven finder der-for anvendelse, bl.a. med den konsekvens, at medarbejderen mister sine køberetter, hvisvedkommende selv siger sin stilling op.

1.

Medarbejderen ønsker den 1. juli 2010 at udnytte sine køberetter, da de regnskabsmæssi-ge betingelser er opfyldt. Markedskursen på selskabets aktier udgør nu 500. Hvis det læg-ges til grund, at 10 pct.’s reglen i den nugældende § 7 H, stk. 2, nr. 2, litra a, ikke er opfyldtpå noget tidspunkt, er køberetterne da helt eller delvis omfattet af ligningslovens § 7 H?

2.

Er svaret det samme, såfremt den regnskabsmæssige betingelse ikke er en del afaftalen?Svar på spørgsmål 1:Tildelingen i 2007 er betinget, idet køberetterne kun kan udnyttes i 2010, såfremt det øko-nomiske resultat i virksomheden nås. Resterhvervelsen er derfor udskudt til 2010. Det be-tyder, at den ansatte ikke kan anvende 15 pct.’s reglen ved udnyttelse af køberetterne i2010.Herefter er køberetterne omfattet af 10 pct.’s reglen i ligningslovens § 7 H. Hvis værdien afkøberetterne ikke overstiger 10 pct. af årslønnen, vil køberetterne således fortsat fuldt udvære omfattet af ligningslovens § 7 H. Da udnyttelseskursen ligger fast i 2007, er det afgø-rende, om 10 pct.’s betingelsen i forhold til lønnen er opfyldt i 2007.Svar på spørgsmål 2:I det tilfælde, hvor den ansatte mister tildelte køberetter, såfremt den pågældende siger op,er det afgørende, om retserhvervelsen herved udskydes. Der er tale om en konkret vurde-ring.Ifølge praksis vil betingelser, hvis opfyldelse den ansatte selv har kontrol over, ikke medfø-re udskydelse af det skattemæssige retserhvervelsestidspunkt. Det væsentlige i vurderingenaf, om retserhvervelsestidspunktet er udskudt eller ej, er således, om der må antages at fore-ligge en reel usikkerhed om, hvorvidt betingelsen opfyldes. Det endelige retserhvervel-sestidspunkt i skattemæssig henseende for en betinget tildelt købe- eller tegningsret afhæn-ger af, hvornår det ikke længere er usikkert, om betingelsen opfyldes.Ved vurderingen lægges der i praksis vægt på det tidsmæssige perspektiv. Er betingelsenfor udnyttelsen således, at den ansatte skal være ansat på udnyttelsestidspunktet, vil det itakt med en længere modningsperiode for udnyttelse af køberetten i stigende grad væreusikkert, om den pågældende er ansat. 3 år eller mere vil være en forholdsvis lang periode iansættelsesmæssig sammenhæng, idet det for mange ansatte må anses for usikkert, om defortsat vil være ansat i selskabet om 3 år. Det vil sige, at ud fra den praksis, der foreligger,må retserhvervelsen i denne situation formentlig antages at være udskudt til 2010.Eksempel B:Et selskab har den 1. juli 2007 indgået en aftale med en medarbejder om tildeling afkøberetter til 100 aktier. Markedskursen på selskabets aktier udgør på aftaletidspunktet 200.Udnyttelseskursen er under hensyntagen til 15 pct.’s reglen aftalt til 170. Det er aftalt, atkøberetterne skal anses for tildelt med 25 pct. pr. år, således at medarbejderen har retser-hvervet 25 køberetter efter 12 måneder, 50 køberetter efter 24 måneder o.s.v. Udnyttelsenaf tildelte køberetter kan tidligst ske efter 4 år, men kun hvis selskabets regnskabsmæssigeresultat er steget med 10 pct. pr. år. Medarbejderen er funktionær, og aktieoptionsloven fin-Side 4

der derfor anvendelse, bl.a. med den konsekvens, at medarbejderen mister sine (tildelte)køberetter, såfremt vedkommende selv siger sin stilling op.

3.

Medarbejderen er fortsat ansat den 1. juli 2011 og ønsker at udnytte sine 100 køberetter,da de regnskabsmæssige betingelser er opfyldt. Markedskursen på selskabets aktier udgørnu 500. Hvis det lægges til grund, at 10 pct.’s reglen i den nugældende § 7 H, stk. 2, nr. 2,litra a, ikke er opfyldt på noget tidspunkt, er køberetterne da helt eller delvis omfattet afligningslovens § 7 H?

4.

Er svaret det samme, såfremt den regnskabsmæssige betingelse ikke er en del af aftalen?Svar på spørgsmål 3 og 4:Eksempel B ses kun at adskille sig fra eksempel A ved, at den ansatte anses for at være til-delt 25 køberetter pr. år, og at udnyttelsen først kan ske den 1. juli 2011.Tildelingen af køberetter i 4 årlige portioner ses ikke umiddelbart at have betydning for be-svarelsen. Det betyder, at kan den ansatte kun udnytte køberetterne, såfremt det økomiskeresultat for virksomheden nås, må retserhvervelsen anses for udskudt til 2011.Er udnyttelsen ikke betinget af, at virksomheden når et økonomisk resultat, må retserhver-velsen i denne situation, hvor modningsperioden er 4 år, ud fra den praksis, der foreligger,med større sikkerhed end ved en modningsperiode på kun 3 år, antages at være udskudt til2011.Eksempel CEt selskab har den 1. juli 2007 tildelt sin administrerende direktør, der ikke er funktionær,køberetter til 100 aktier. Markedskursen på selskabets aktier udgør på tildelingstidspunktet200. Udnyttelseskursen er under hensyntagen til 15 pct.’s reglen aftalt til 170. Udnyttelsenkan tidligst ske efter 3 år, men kun hvis selskabets regnskabsmæssige resultat er steget med10 pct. pr. år, og hvis direktøren fortsat er ansat i selskabet. Der kan ligeledes ske udnyttel-se på et hvilket som helst tidspunkt, såfremt aktiemajoriteten i selskabet sælges til en tred-jemand. Alle øvrige betingelser for anvendelse af § 7 H er opfyldt, herunder har selskabetsrevisor attesteret aftalen, og denne er indsendt til SKAT.

5.

Direktøren ønsker den 1. juli 2010 at udnytte sine optioner, da de regnskabsmæssigebetingelser er opfyldt. Markedskursen på selskabets aktier udgør nu 500. Hvis det læggestil grund, at 10 pct.’s reglen i den nugældende § 7 H, stk. 2, nr. 2, litra a, ikke er opfyldt pånoget tidspunkt, er køberetterne da helt eller delvis omfattet af ligningslovens § 7 H?

6.

Er svaret det samme, såfremt det alene er en betingelse for udnyttelsen, at direktørenfortsat er ansat i selskabet?Svar på spørgsmål 5:For så vidt angår svaret på spørgsmål 5 henvises til svaret på spørgsmål 1 ovenfor.Svar på spørgsmål 6:Direktøren mister tildelte optioner ved opsigelse, hvad enten vedkommende selv siger op,eller bliver sagt op af selskabet. Der må i dette tilfælde antages at være så stor usikkerhedom, hvorvidt betingelsen opfyldes, at retserhvervelsen må anses for at være udskudt til2010.Side 5