L 199 - 2008-09 - Bilag 26: Talepapir fra samrådet 12/5-09 vedr. multimediebeskatningen, jf. samrådsspm. AO, fra undervisningsministeren

Det er aftalt med Skatteministeriet, at skatteministeren først svarer på spørgsmålet,hvorefter undervisningsministeren svarer.1. Samrådsspørgsmål AOHvordan mener ministeren, at multimediebeskatningen, jf. lovforslag nr. L 199, vilfremme anvendelsen af it i undervisningen, jf. en række kritiske henvendelser fra ud-dannelsesverdenen?SVARJeg vil i besvarelsen af dette spørgsmål koncentrere mig om det bredere perspektivi de udfordringer, som udviklingen inden for it stiller for uddannelsessektoren.2. Udviklingen inden for it giver nye undervisningsperspektiverLovforslaget går ud på, at hvis en arbejdstager får stillet multimedier - det vilsige en telefon, en computer eller adgang til internettet - til rådighed for privatbenyttelse, beskattes arbejdstageren af et årligt beløb på 3.000 kr. pr. person.Dette er en opdatering af beskatningsreglerne, der er i overensstemmelse medden teknologiske udvikling. Derfor finder jeg ikke grund til at problematiseredette forslag.Jeg deler derfor heller ikke forestillingen om, at multimediebeskatningen skulleafstedkomme behov for flere fysiske arbejdspladser på skolerne. Hele den tek-nologiske udvikling går jo den modsatte vej – i retning af øget virtualisering.Multimedieskatten ændrer intet ved dette forhold.Den bærbare pc, som allerede er en naturlig del af mange børns og unges hver-dag, vil blive fremtidens penalhus. Mange af dem kan meget mere, end en pckunne for bare 2-3 år siden. De er også hastigt på vej ind i undervisningen.Jeg mener, det er vigtigt, at vi giver plads til den bærbare pc og udnytter de nyepædagogiske muligheder, den tilbyder. Vi må forvente – og fremme, at brugenaf it i undervisningen falder naturligt sammen med brugen af it i dagligdagen.

Jeg medgiver, at der stadig er problemer, bl.a. af teknisk art med utilstrækkeligbåndbredde på trådløse netværk, som gør det vanskeligt for hele klasser at kob-le sig på. Det kan vi læse om i aviserne. Jeg vil betragte det som børnesyg-domme, som må og skal løses.MEN der er også lyspunkter og pejlemærker, som giver os håb om, at vi er pårette vej. Der er klare indikationer på, at en øget brug af it i undervisningen eret godt værktøj til at fremme undervisningsdifferentieringen. Øget brug af ithjælper altså både svage og stærke elever.Internettet er i dag som aldrig før et mødested uafhængigt af tid og placering.Den bærbare pc og den trådløse forbindelses markante placering i hverdagen eret udtryk for det stadigt større behov for fleksibilitet, som er afgørende for atkunne være velfungerende i samfundet. Potentialet heri skal udnyttes i under-visningen.Nye teknologier, som giver adgang til uddannelsesinstitutionernes it-faciliteteruafhængigt af tid og placering, skal medvirke til at fremme målsætningerne omat mindske frafaldet fra ungdomsuddannelserne, øge overgangsfrekvenserne tilvideregående uddannelser og øge kvaliteten og fagligheden i undervisningen.Lad mig give et eksempel på, hvordan it giver mulighed for helt at ændre un-dervisningssituationen.På Hansenberg i Kolding har de et spændende projekt, der hedder ’Internetra-dio as learning tool’.Det er et internationalt projekt, hvor de samarbejder medtre andre skoler i Tyskland, Ungarn og Tyrkiet. De kombinerer forskelligeformer for undervisningsbrug via lydoptagelser og bruger audioteknologi i un-dervisningen – og der er mange pædagogiske gevinster ved at gøre det.Med podcasting kan lærerne finde lydfiler på nettet, som andre har lavet om etbestemt emne, og bruge denne lydoptagelse til undervisningen. Basen for så-danne faglige podcasts bliver større og større, og lærere får dermed bedre mu-ligheder for at finde brugbare podcasts om det emne, de ønsker at undervise i.På denne måde kan læreren få både skriftlige og mundtlige afleveringer, og detgiver helt nye bedømmelsesmuligheder for lærerne. Samtidig får eleverne mu-lighed for at træne deres mundtlige sprogkundskaber på andre måder end vedde traditionelle klassediskussioner.Jeg kunne komme med flere gode eksempler på it-udbredelse i uddannelses-sektoren. Vi er allerede godt på vej med nysgerrige undervisere, der er ivrigeefter at anvende it i undervisningen, og der ligger en stor og vigtig opgave i atsprede de mange gode erfaringer, vi gør os på it-området.

3. Fokus på didaktiske og pædagogiske it-kompetencerDer er stadig ting, der kan blive bedre. Underviserne skal have de rette it-kompetencer for reelt at kunne integrere it i undervisningen, og vi skal nok tilat se på, om der er behov for yderligere forskning, så vi kan udvikle en egentligdidaktik, som effektivt sikrer, at it integreres i de enkelte fag.Lærernes it-kompetencer er afgørende for, at it-anvendelsen i undervisningenfører til bedre faglige læringsresultater og gør det nemmere for eleverne at læ-re.It i undervisningen udgør i dag et positivt supplement til den almindelige un-dervisning. Brugen af bærbare løsninger øger fleksibiliteten i undervisningenbetragteligt og åbner for nye alternativer til den traditionelle klasserums-tænkning.Undervisningen gøres interaktiv og mere varieret. Men vi skal som nævnt vide-re. It skal ikke være et supplement. Det skal fuldt integreres i undervisning, li-gesom det er sket i vores hverdag.Teknologien udvikler sig med lynets hast, og lærernes løbende it-kompetenceudvikling er derfor afgørende, hvis undervisningen fortsat skal væ-re tidssvarende. Danske unge tager ny teknologi til sig på rekordtid, og den ud-vikling skal uddannelsessektoren kunne møde velforberedt.Overordnet er det min opfattelse, at vi står på tærsklen til en helt ny måde attænke undervisning på. Den digitale tidsalder er indtrådt, men pædagogisktænker vi stadig analogt.