L 199 - 2008-09 - Bilag 15: Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 28/4-09 fra Rejsearbejdere.dk

Hertil bemærkes:Med henblik på at besvare en række af foreningens konkrete spørgsmål vil jeg indlednings-vist redegøre for forslaget om ændring af rejsereglerne i ligningslovens § 9 A.Det foreslås, at der lægges et loft på 50.000 kr. over lønmodtageres mulighed for at trækkeudgifter til rejser fra ved indkomstopgørelsen. Loftet gælder både for fradrag med standard-satserne og med faktiske udgifter. Loftet gælder også for selvstændigt erhvervsdrivende,som efter gældende regler har mulighed for at foretage fradrag med standardsatserne påsamme måde som lønmodtagere. Loftet berører ikke arbejdsgiverens muligheder for at ud-betale skattefri godtgørelse eller at betale lønmodtagerens udgifter efter regning eller at gi-ve den pågældende fri kost og logi. Svarende hertil, indebærer lovforslaget heller ikke æn-dringer i den selvstændigt erhvervsdrivendes adgang til at foretage fradrag for rejseudgiftermed de faktiske dokumenterede udgifter som en driftsudgift. På denne måde sidestilleslønmodtagere og selvstændige.Med skattereformen bliver skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag, herunder rejsefra-draget, gradvist reduceret med en procentenhed om året fra 2012 til 2019, dvs. fra 33,5 pct.til 25,5 pct. (i en gennemsnitskommune).Det foreslås, at reglen om, at lønmodtagere kun kan fradrage udgifter i forbindelse med ar-bejdet i det omfang de samlede udgifter overstiger 5.500 kr. ikke skal gælde for rejsefra-draget. Uanset at en lønmodtager ikke afholder andre udgifter, vil vedkommende såledeskunne fradrage 50.000 kr., såfremt betingelserne for fradrag efter rejsereglerne i øvrigt eropfyldt.Herudover sker der med lovforslaget en justering af reglerne om, hvor længe man kan bru-ge standardsatserne for kost og småfornødenheder på en enkelt rejse. Disse regler har væretkritiseret for at være uklare, og de har givet anledning til mange klagesager. En forudsæt-ning for at sikre, at borgere og virksomheder efterlever reglerne er, at de forstår dem. Efterforslaget påbegyndes en ny rejse og dermed en ny 12-måneders periode, når lønmodtagerenrent fysisk skifter til et nyt midlertidigt arbejdssted, der ligger mindst 8 km væk. Dette sva-rer til den gældende bestemmelse, men det vil ikke længere være muligt at påbegynde enny rejse blot ved at skifte arbejdsgiver eller arbejde med et nyt projekt. Lønmodtageren erikke på ny rejse, bare fordi arbejdsgiveren har et andet navn, eller lønmodtageren f.eks.skifter frem og tilbage mellem en virksomhed og et vikarbureau.Efter lovforslaget skal der ved tilbagevenden til samme midlertidige arbejdsplads være for-løbet mindst 40 arbejdsdage for, at der påbegyndes en ny 12 måneders periode. I dag erreglen 20 arbejdsdage. Det foreslås at forlænge perioden til 40 arbejdsdage, da den nuvæ-rende grænse på 20 arbejdsdage giver anledning til forsøg på omgåelse.Endelig foretages en redaktionel ændring af bestemmelsen i § 9 A om regulering efter per-sonskattelovens § 20, jf. ophævelse af § 9 A, stk. 3, 3. og 4. pkt., og indsættelsen af et nytstk. 12. Foreningens udlægning af indholdet af denne ændring må bero på en misforståelse.Side 2

Hvad angår foreningens påstand om, at begrænsningen af fradraget betyder, at fortjenestenved at arbejde i et år er 12.750 kr. mener jeg ikke, at den er retvisende for forslagets virk-ning og en misforståelse af betydningen af rejsefradraget.Arbejdsmarkedet fungerer jo således, at en lønmodtager skal leve af den løn, vedkommen-de modtager for sit udførte arbejde, og ikke af skatteværdien af et fradrag. Har lønmodtage-ren udgifter til at erhverve sin indkomst, kan disse udgifter i et vist omfang fradrages i ind-komsten, før der beregnes skat. Der er imidlertid ikke tale om, at skatteværdien af et fra-drag skal dække udgifterne.Helt overordnet er det vigtigt at have for øje, at udgifter til kost og logi i udgangspunktetmå anses for en privat udgift. Det er udgifter alle har – også lønmodtagere med et fast ar-bejde, som bor det samme sted år efter år.Dette er baggrunden for, at det er fundet rimeligt at begrænse de meget store fradrag, somkan opnås, hvis arbejdstagere er på rejse over lange perioder. Dette gælder eksempelvisudenlandske medarbejdere, hvor der er eksempler på, at fradragene er så store, at der stortset ikke betales skat. De regler, som foreslås nu, er i overensstemmelse med EU-retten ensfor danske og udenlandske medarbejdere.En lønmodtager bestemmer i princippet selv, hvor vedkommende vil arbejde i forhold tilbopælen. Er der tale om en længere periode, må man endda gå ud fra, at merudgifterne medtiden aftager, efterhånden som vedkommende indretter sig på forholdene. I sådanne tilfældebehøver udgifterne heller ikke at være større end for andre husholdninger. I sidste ende mådet således forventes, at disse lønmodtagere er i stand til at etablere mere permanente løs-ninger.Med hensyn til foreningens spørgsmål til det anførte merprovenu på 150 mio. kr., kan jegafslutningsvis oplyse, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der er tale omden umiddelbare provenuvirkning af forslaget i 2010. Som det gælder generelt for samtligeprovenuskøn for forslagene i Forårspakke 2.0 er alle skønnene opgjort ekskl. adfærdsvirk-ningen og uden tilbageløb af provenu på afgifter. En vurdering af de samlede effekter påarbejdsudbud m.v. af Forårspakke 2.0 fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 195.