1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 22. april 2009 og var til 1. behandling den 29. april 2009. Lovfors-laget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendteden 20. marts 2009 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 222. Den 3. april, den 17. aprilog den 22. april 2009 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udval-get.SpørgsmålUdvalget har stillet 11 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-ret.2. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (udvalget med udtagelse af LA) indstiller lovforslaget tilvedtagelse uændret.Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, atskattereformen afgørende sænker skatten på arbejde. Indkomstskatten nedsættes med 29 mia. kr. ogsikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, at yde en ekstra indsats, at uddanne sig, og i det heletaget er reformen yderst gavnlig for dansk økonomi.Siden 2001 har VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti fastholdt skattestoppet som grund-lag for skattepolitikken. Samtidig har VK-regeringen og Dansk Folkeparti med forårspakken i 2004og Lavere skat på arbejde fra 2007 sænket skatten på arbejde. Med skattereformen gennemføres såden største nedsættelse af skatten på arbejde nogensinde.Marginalskatten sænkes med 7 procentpoint., således at den højeste marginalskat sænkes fra 63 til56 pct. Den højere topskattegrænse løfter 350.000 danskere ud af topskatten. Nedsættelse af bund-skatten med 1,5 procentpoint sikrer, at der også er lettelser i skatten for alle indkomster.Skattereformen er socialt afbalanceret. Det har været et centralt punkt, at det fortsat er de bredesteskuldre, der skal bære de tungeste byrder. Som det fremgår af skatteministerens svar på L 195 –

spørgsmål 3, så er det sådan, at med det gældende skattesystem betaler de 10 pct. af befolkningenmed de højeste bruttoindkomster 15,3 gange mere i indkomstskat end de 10 pct. med de lavestebruttoindkomster. Med skattenedsættelserne i 2010 øges det til 16,1. I forhold til de samlede skatte-betalinger betaler de 10 pct. højeste indkomster 11 gange mere i skat end de 10 pct. laveste indkom-ster i skat. Efter skattereformen ændres dette tal til 10,9.Med en indkomstafhængig grøn check og forhøjelse af beløbsgrænsen for friplads i daginstitutionsamt forhøjelse af pensionstillægget tages der målrettede initiativer til at sikre en social balance iskattereformen. Faktum er, at over halvdelen af skattelettelserne i skattereformen gives i bunden afskatteskalaen.Skattereformen fortsætter trygheden for de danske boligejere. Skattestoppet har siden 2001 sikrettryghed for danske boligejere. Derfor har det været afgørende, at skattereformen følges op med enfortsættelse af skattestoppet. Med reformen sænkes rentefradrag alene for familier med renteudgif-ter over 100.000 kr. (50.000 kr. for enlige). Dertil kommer, at det aftrappede fradrag indfases skån-somt fra 2012 til og med 2019. Og for at der ikke skal være den mindste tvivl om, at husejerne kansove trygt om natten, så suppleres dette med en kompensationsmodel. En kompensationsmodel,som sikrer, at hvis den lavere værdi af rentefradraget og ligningsmæssige fradrag ikke opvejes aflavere indkomstskat, så kompenseres man krone for krone. VKO har siden 2001 stået vagt om bo-ligejernes situation. Det står partierne fortsat ved, og derfor kan boligejerne fortsat sove trygt omnatten.Skattereformen er fuldt finansieret. Skattereformen øger den finanspolitiske holdbarhed med 5,5mia. kr. Dermed slås der endnu engang en tyk pæl igennem påstanden om, at der er et modsætnings-forhold mellem lavere skat og bedre velfærd.Samtidig er skattereformen endnu et tiltag til at sætte aktivt ind mod de negative konsekvenser pådansk økonomi af den internationale finanskrise. Skattereformen underfinansieres de første år. Detbetyder, at i 2010 øges danskernes rådighedsbeløb med 13 mia. kr. Dermed får danskerne flere pen-ge mellem hænderne, og det ruster de danske familier i en vanskelig økonomisk situation og bidra-ger til øget økonomisk aktivitet.Ud over at øge den finanspolitiske holdbarhed øger skattereformen arbejdsudbuddet med godt19.000 personer. I øjeblikket er ledigheden stigende, men for under et år siden var manglen på ar-bejdskraft i Danmark medvirkende til, at danske virksomheder måtte sige nej til ordrer på grund afmangel på arbejdskraft. Med den demografiske udvikling er det vigtigt, at arbejdsudbuddet øges.Det er af afgørende betydning, når vi er på den anden side af finanskrisen. De lavere marginalskat-ter bidrager til, at arbejdsudbuddet øges. Dermed sikrer den lavere skat på arbejde også, at arbejds-markedet og den danske økonomi er bedre rustet til fremtidens udfordringer.Skattereformen er samtidig en grøn reform. Den lavere skat på arbejde finansieres blandt andetgennem højere afgifter på miljøbelastende og energiforbrugende adfærd. Det bidrager til at sikreambitiøse målsætninger på miljø- og klimaområdet. Der tages hensyn til energitunge virksomhederskonkurrenceevne ved, at de stigende energiafgifter indfases med en tredjedel frem til og med 2012,hvor de energiintensive virksomheders konkurrenceevne analyseres. Højere afgift på spildevand ogekstra afgift for dieseldrevne personbiler er yderligere miljøtiltag i skattereformen.Skattereformen indeholder også sundhedsfremmende tiltag. For at fremme folkesundheden og forat finansiere lavere skat på arbejde forhøjes en række afgifter, herunder tobaksafgifterne og is- ogchokoladeafgifterne, mens der indføres en afgift på mættet fedt. Dermed benyttes afgifter til aktivtat fremme folkesundheden, samtidig med at der tages det fornødne hensyn til grænsehandelspro-blematikken. Det personlige ansvar for ens egen folkesundhed er naturligvis fortsat det centrale,men de sundhedsfremmende afgifter fremmer valget af en sundere livsstil.

Med skattereformen afskaffes en række særordninger og undtagelser i skatte- og momssystemet.Dermed er dansk erhvervsliv med til at finansiere et meget stort ønske om lavere skat på arbejde,ligesom skatte-, afgifts- og momssystemet gøres enklere.Samlet er skattereformen et stort aktivt for Danmark. Med skattereformen bliver Danmark rigere.Danmark rustes bedre til at komme igennem den internationale finanskrise. Den er socialt afbalan-ceret, fuldt finansieret og fremmer miljørigtig og energibesparende adfærd. Skattereformen frem-tidssikrer det danske skattesystem.Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalgetstøtter, at det bliver dyrere at forurene, og at afgifter bruges til at mindske klima- og miljøbelastningfra f.eks. produktion, forbrug og transport. Det er dog ikke ligegyldigt, hvad provenuet efterfølgen-de bruges til, og partierne kan desværre konstatere, at de gennemførte skattelettelser er socialt skævtfordelt.Grønne afgifter vender typisk den »tunge ende nedad« og rammer socialt skævt, hvorfor der erbehov for at kompensere lavindkomstgrupper i Danmark for de stigende afgifter. Derfor vil partier-ne støtte loven, men partierne bemærker sig, at beløbene for den grønne check er nominelle og ikkereguleres, hvilket betyder, at dens realværdi udhules over årene svarende til den generelle vækst isamfundet. Det vil betyde, at flere med små indkomster vil ende med at tabe på reformen, nårchecken udhules, samtidig med at en del af afgifterne vil blive overvæltet i priserne. At de dårligststillede sikres kompensation for stigende afgifter er dermed højst usikkert.Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre bemærker også, at den grønnecheck knyttes til moderen, hvilket i kombination med aftrapningen giver kønsskævhed, idet derhermed give et økonomisk incitament til, at mødre - men ikke fædre - går ned i tid og dermed ned iløn, når der er børn i husstanden. Og i de tilfælde, hvor der er delt forældremyndighed, og checkenaftrappes i et indkomstinterval omkring topskattegrænsen, hvor marginalskatten samtidig er megethøj (jf. skatteministerens svar på L 198 – spørgsmål 1), så giver det et incitament til, at moderenarbejder mindre (jf. skatteministerens svar på L 198 - spørgsmål 8 og 9).Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre er til gengæld kritiske over fordet »kompromis«, som er indgået mellem partierne bag skattereformen, som betyder, at kun op til tobørn i en familie udløser den supplerende grønne check på 300 kr. Dette er et tydeligt og megetusympatisk fingeraftryk, som Dansk Folkeparti har sat på reformen, og som Venstre og det Konser-vative Folkeparti har accepteret. Dansk Folkeparti har selv formuleret det som følger: »Det mestalmindelige i Danmark er, at folk ikke har mere end to børn, og vores politik er tilrettelagt, så dentilgodeser danske statsborgere. Derfor er vores grænser for antallet af børn, vi vil yde støtte til, ogsåtilrettelagt efter det kulturelle mønster i danske familier«. Dermed gør regeringen og Dansk Folke-parti sig til dommere over, hvor mange børn det familiepolitisk er normalt at have. Denne holdningstøttes ikke af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre, der mener det måvære familiernes egen vurdering.Der er 105.000 familier med mere end to børn, og 125.000 børn i alt, der ikke omfattes af densupplerende grønne check. Hvis forskelsbehandlingen blev fjernet, ville det blot give en merudgiftpå ca. 35 mio. kr.Etmindretali udvalget (LA) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 198Bilagsnr.12345TitelHøringsskema, fra skatteministerenMeddelelse vedrørende høringssvarMeddelelse om, at der åbnes for spørgsmål på lovforslagetFastsat tidsplan for udvalgets behandling af forslaget1. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 198Spm.nr.12TitelSpm. om, hvad er begrundelsen for, at den grønne check kun gives tilmaksimalt 2 børn, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange børn, der lever i familier med mere end 2 børn,og som dermed ikke får den grønne check, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm., om ministeren med henvisning til begrundelsen for, at dengrønne check foreslås fastholdt på det nominelle kronebeløb og ikkereguleres over tid, d.v.s. antagelsen om stigende udbredelse af vedva-rende energi og løbende energibesparelser, vil oplyse, hvilken pris- ogudbredelsesudvikling for vedvarende energi Skatteministeriet har lagttil grund, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad de udgiftsmæssige konsekvenser vil være, hvis be-stemmelsen om »max. 2 børn pr. person« ophæves, så der ydes kom-pensation til alle børn i familien, til skatteministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvorledes »den grønne check« forholder sig til de afgifter,der påregnes pålagt familier omfattet af de grønne afgifter, til skatte-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om »max. 2 børn pr. person« betyder, at en familie med 4 børn,der bliver skilt, og hvor hver af parterne får forældremyndigheden til2 af børnene, i alt kan få to gange (1300 + 300 + 300) kr., til skatte-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-48 F (bruttoskat-teordningen for forskere og nøglemedarbejdere), til skatteministeren,og ministerens svar herpåSpm. om en ligestillingsvurdering af det element, at den grønne checktil børn som udgangspunkt ydes til moderen sammenholdt med af-trapningsreglerne, og herunder om dette ikke indeholder en tilskyn-delse til, at det er kvinderne frem for mændene, der går ned i tid, tilskatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren er enig i, at der gives et større økonomisk inci-tament til mødre frem for fædre til at gå ned i løn (og tid), for at und-