Skatteudvalget 2008-09
L 196 Bilag 22
Offentligt
J.nr. 2009-311-0026Dato: 20. maj 2009
TilFolketinget - Skatteudvalget
L 196 – Forslag til Lov om arbejdsmarkedsbidrag.Hermed sendes kommentarer til henvendelse fra Dansk Forfatterforening(L 196 – bilag 20).
Kristian Jensen/ Birgitte Christensen
Dansk Forfatterforening rejser i en henvendelse af 18. maj 2009 en række spørgsmål om,hvorvidt der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af en række nærmere opregnede former forlegater til forfattere.
Hertil bemærkes: Det er ikke muligt på dette sted at opstille en udtømmende liste over lega-ter, der vil være omfattet af bidragspligten, og legater, der ikke vil.Som jeg gentagne gange har pointeret, skelnes der i lovgivningen mellem personer, somdriver selvstændig virksomhed, og personer, som ikke gør. Hvis en kunstner modtager etlegat, skal SKAT vurdere, om legatet er modtaget af en selvstændigt erhvervsdrivendekunstner, og om det i så fald er modtaget som en del af den selvstændige virksomhed. Erdette tilfældet, er legatet bidragspligtigt såvel under den gamle som under den nye lov.Hvis dette ikke er tilfældet, må SKAT herefter vurdere, om legatet er ydet på en sådan må-de, at der er tale om et vederlag – dvs. om det er betinget af en modydelse. Er der tale om etvederlag, er legatet fremover bidragspligtigt. Er der ikke tale om et vederlag, er legatet ikkebidragspligtigt.Det må bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om et legat har karakter af et bi-dragspligtigt vederlag.
Side 2