1. ÆndringsforslagDer er stillet to ændringsforslag til lovforslaget. Enhedslistens medlem af udvalget har stillet æn-dringsforslag nr. 1. Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 2.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 22. april 2009 og var til 1. behandling den 29. april 2009. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendteden 20. marts 2009 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 220. Den 3. april, den 15.april, den 17. april, den 30. april og den 5. maj 2009 sendte skatteministeren de indkomne hørings-svar og et notat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Dansk Skue-spillerforbund og PricewaterhouseCoopers.Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.DeputationerEndvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:Dansk Forfatterforening,Dansk Journalistforbund,Dansk Skuespillerforbund,Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer (DJBFA) ogPriceWaterhouseCoopers.

SpørgsmålUdvalget har stillet 12 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-ret.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtmindretali udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed det af skattemini-steren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det af et mindretal stillede ændrings-forslag.Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, atskattereformen afgørende sænker skatten på arbejde. Indkomstskatten nedsættes med 29 mia. kr. ogsikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, at yde en ekstra indsats, at uddanne sig, og i det heletaget er reformen yderst gavnlig for dansk økonomi.Siden 2001 har VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti fastholdt skattestoppet som grund-lag for skattepolitikken. Samtidig har VK-regeringen og Dansk Folkeparti med forårspakken i 2004og Lavere skat på arbejde fra 2007 sænket skatten på arbejde. Med skattereformen gennemføres såden største nedsættelse af skatten på arbejde nogensinde.Marginalskatten sænkes med 7 procentpoint., således at den højeste marginalskat sænkes fra 63 til56 pct. Den højere topskattegrænse løfter 350.000 danskere ud af topskatten. Nedsættelse af bund-skatten med 1,5 procentpoint sikrer, at der også er lettelser i skatten for alle indkomster.Skattereformen er socialt afbalanceret. Det har været et centralt punkt, at det fortsat er de bredesteskuldre, der skal bære de tungeste byrder. Som det fremgår af skatteministerens svar på L 195 –spørgsmål 3, så er det sådan, at med det gældende skattesystem betaler de 10 pct. af befolkningenmed de højeste bruttoindkomster 15,3 gange mere i indkomstskat end de 10 pct. med de lavestebruttoindkomster. Med skattenedsættelserne i 2010 øges det til 16,1. I forhold til de samlede skatte-betalinger betaler de 10 pct. højeste indkomster 11 gange mere i skat end de 10 pct. laveste indkom-ster i skat. Efter skattereformen ændres dette tal til 10,9.Med en indkomstafhængig grøn check og forhøjelse af beløbsgrænsen for friplads i daginstitutionsamt forhøjelse af pensionstillægget tages der målrettede initiativer til at sikre en social balance iskattereformen. Faktum er, at over halvdelen af skattelettelserne i skattereformen gives i bunden afskatteskalaen.Skattereformen fortsætter trygheden for de danske boligejere. Skattestoppet har siden 2001 sikrettryghed for danske boligejere. Derfor har det været afgørende, at skattereformen følges op med enfortsættelse af skattestoppet. Med reformen sænkes rentefradrag alene for familier med renteudgif-ter over 100.000 kr. (50.000 kr. for enlige). Dertil kommer, at det aftrappede fradrag indfases skån-somt fra 2012 til og med 2019. Og for at der ikke skal være den mindste tvivl om, at husejerne kansove trygt om natten, så suppleres dette med en kompensationsmodel. En kompensationsmodel,som sikrer, at hvis den lavere værdi af rentefradraget og ligningsmæssige fradrag ikke opvejes aflavere indkomstskat, så kompenseres man krone for krone. VKO har siden 2001 stået vagt om bo-ligejernes situation. Det står partierne fortsat ved, og derfor kan boligejerne fortsat sove trygt omnatten.Skattereformen er fuldt finansieret. Skattereformen øger den finanspolitiske holdbarhed med 5,5mia. kr. Dermed slås der endnu engang en tyk pæl igennem påstanden om, at der er et modsætnings-forhold mellem lavere skat og bedre velfærd.Samtidig er skattereformen endnu et tiltag til at sætte aktivt ind mod de negative konsekvenser pådansk økonomi af den internationale finanskrise. Skattereformen underfinansieres de første år. Det

betyder, at i 2010 øges danskernes rådighedsbeløb med 13 mia. kr. Dermed får danskerne flere pen-ge mellem hænderne, og det ruster de danske familier i en vanskelig økonomisk situation og bidra-ger til øget økonomisk aktivitet.Ud over at øge den finanspolitiske holdbarhed øger skattereformen arbejdsudbuddet med godt19.000 personer. I øjeblikket er ledigheden stigende, men for under et år siden var manglen på ar-bejdskraft i Danmark medvirkende til, at danske virksomheder måtte sige nej til ordrer på grund afmangel på arbejdskraft. Med den demografiske udvikling er det vigtigt, at arbejdsudbuddet øges.Det er af afgørende betydning, når vi er på den anden side af finanskrisen. De lavere marginalskat-ter bidrager til, at arbejdsudbuddet øges. Dermed sikrer den lavere skat på arbejde også, at arbejds-markedet og den danske økonomi er bedre rustet til fremtidens udfordringer.Skattereformen er samtidig en grøn reform. Den lavere skat på arbejde finansieres blandt andetgennem højere afgifter på miljøbelastende og energiforbrugende adfærd. Det bidrager til at sikreambitiøse målsætninger på miljø- og klimaområdet. Der tages hensyn til energitunge virksomhederskonkurrenceevne ved, at de stigende energiafgifter indfases med en tredjedel frem til og med 2012,hvor de energiintensive virksomheders konkurrenceevne analyseres. Højere afgift på spildevand ogekstra afgift for dieseldrevne personbiler er yderligere miljøtiltag i skattereformen.Skattereformen indeholder også sundhedsfremmende tiltag. For at fremme folkesundheden og forat finansiere lavere skat på arbejde forhøjes en række afgifter, herunder tobaksafgifterne og is- ogchokoladeafgifterne, mens der indføres en afgift på mættet fedt. Dermed benyttes afgifter til aktivtat fremme folkesundheden, samtidig med at der tages det fornødne hensyn til grænsehandelspro-blematikken. Det personlige ansvar for ens egen sundhed er naturligvis fortsat det centrale, men desundhedsfremmende afgifter fremmer valget af en sundere livsstil.Med skattereformen afskaffes en række særordninger og undtagelser i skatte- og momssystemet.Dermed er dansk erhvervsliv med til at finansiere et meget stort ønske om lavere skat på arbejde,ligesom skatte-, afgifts- og momssystemet gøres enklere.Samlet er skattereformen et stort aktivt for Danmark. Med skattereformen bliver Danmark rigere.Danmark rustes bedre til at komme igennem den internationale finanskrise. Den er socialt afbalan-ceret, fuldt finansieret og fremmer miljørigtig og energibesparende adfærd. Skattereformen frem-tidssikrer det danske skattesystem.Etandet mindretali udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed det af etmindretal stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det af skattemi-nisteren stillede ændringsforslag. Hvis det af et mindretal stillede ændringsforslag forkastes, vilmindretallet stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalgetkan principielt støtte den forenkling og forbedring af lov om arbejdsmarkedsbidrag, der finder sted.Til gengæld er partierne kritiske over for, at kunstnere, der modtager ophavretlige vederlag forudnyttelsen af eksempelvis musik, tekst, fotografier og skuespil for fremtiden skal betale arbejds-markedsbidrag af royalties, hvorimod forfattere, der modtager bibliotekspenge fortsat er fritaget forarbejdsmarkedsbidrag af denne indkomst. Det kulturpolitiske hensyn, der tages til forfattere burdeogså tages til øvrige kunstnere og de gældende regler på området altså bibeholdes.Ettredje mindretali udvalget (EL) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling. Min-dretallet vil stemme for det af mindretallet stillede ændringsforslag og hverken for eller imod det afskatteministeren stillede ændringsforslag.Etfjerde mindretali udvalget (LA) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling. Min-dretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksompå, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemningi Folketingssalen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagTil § 2Af etmindretal(EL), tiltrådt af etmindretal(S, SF og RV):1)Istk. 1, nr. 2,indsættes efter »modtaget«: »for personligt arbejde«.[Opretholdelse af gældende regler om, at visse grupper ikke betaler arbejdsmarkedsbidrag af op-havsretligt betingede vederlag m.v.]Af skatteministeren, tiltrådt af etmindretal(V, DF og KF):2)Istk. 1, nr. 2,indsættes efter »Ethvert vederlag«: », som indgår i den personlige indkomst,«.[Præcisering af bestemmelsen]

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 196Bilagsnr.12345TitelHøringsskema, fra skatteministerenMeddelelse vedrørende høringssvarMeddelelse om at der åbnes for spørgsmål på lovforslagetHenvendelse af 24/4-09 fra Dansk SkuespillerforbundKopi af SAU alm. del - spm. 328 vedrørende indsigelser fra DanskKomponist Forening, Dansk Kunstnerråd og Dansk Musiker Forbund,Dansk Skuespillerforbund og Dansk Artist Forbund til lovforslagetKopi af svar på SAU alm. del - spm. 328 vedrørende arbejdsmarkeds-bidragslovenFastsat tidsplan for udvalgets behandlling af forslagetSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 24/4-09 fra DanskSkuespillerforbundSupplerende høringssvar, fra skatteministerenSupplerende høringssvar fra Dansk Kunstnerråd, fra skatteministerenHenvendelse af 5/5-09 fra PricewaterhouseCoopersMateriale udleveret fra Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer(DJBFA)Materiale udleveret fra Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer(DJBFA)Materiale udleveret fra Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer(DJBFA)Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 5/5-09 fra Pricewa-terhouseCoopers (PWC)1. udkast til betænkningÆndringsforslag, fra skatteministeren2. udkast til betænkning3. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 196Spm.nr.1TitelSpm. om ministerens kommentar til materiale udleveret af DanskeJazz, Beat og Folkemusik Autorer (DJBFA) under foretræde for Skat-teudvalget den 6/5-09, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens kommentar til materiale udleveret af DanskeJazz, Beat og Folkemusik Autorer (DJBFA) under foretræde for Skat-teudvalget den 6/5-09, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens kommentar til materiale udleveret af DanskeJazz, Beat og Folkemusik Autorer (DJBFA) under foretræde for Skat-teudvalget den 6/5-09, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om der efter lovforslaget fremover vil skulle betales arbejds-markedsbidrag af arbejdslegater, stipendier og livsvarige ydelser fraStatens Kunstfond, Kunstrådet og eventuelle andre lignende fon-de/institutioner, jf. materialet fra Dansk Forfatterforening, til skatte-ministeren, og ministerens svar herpåSpm., om det er korrekt, at udvidelsen af arbejdsmarkedsgrundlagettil vederlag i form af koda og gramex afgifter m.v. kun vedrørerkunstnere, der er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. punkt 4 i materi-alet fra advokatfirmaet gs tax udleveret under DJBFA's m.fl., til skat-teministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at yde teknisk bistand til udformning af ændringsforslag, derlader de elementer i lovforslaget udgå, der indfører arbejdsmarkeds-bidrag på royalties og ophavsretligt betingede vederlag til kunstnerem.fl., til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren konkret vil forholde sig til de indvendinger, derer kommet fra flere sider om, at det i lovforslaget oplyste merprovenuer for lavt, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan uddybe vurderingen af dette provenuskøn,herunder hvilke grupper der betaler hvor meget af det stipulerede pro-venu, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om det er blevet påpeget, at kunstnere vil blive ramt særligthårdt af det foreliggende lovforslag, til skatteministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, hvad provenutabet vil være for staten, hvis også musikereog andre kunstneres royaltyindtægter fortsat var fritaget for arbejds-markedsbidrag i lighed med biblioteksafgiften, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvorfor ministeren mener, at det er vigtigere at tage kultur-politisk hensyn til forfattere, til skatteministeren, og ministerens svarherpåSpm., om det er Skatteministeriets vurdering, at forringelserne forskabende kunstnere fører til, at færre vil ernære sig som kunstnere, tilskatteministeren, og ministerens svar herpå