Skattereformen, som vi drøfter en række af forslagene til her i dag, er en mulighed for at gøre noget ved et skattesystem, som har været en klods om benet på det danske samfund i lang tid, et skattesystem, hvor vi har beskattet det, som vi gerne vil have mere af, nemlig arbejdskraft, alt for højt. Uanset om vi taler om lavtlønsgrupper eller højtlønsgrupper, har vi beskattet arbejdskraften alt for højt, hvorimod vi har beskattet energiforbrug og forurening for lavt i forhold til det, som vi fra regeringens side synes er rimeligt.
Så når vi gik ind i diskussionen om en skattereform, var det ud fra betragtningen om, at når skat nu virker, så er det vigtigt, at vi får lagt skatten på de rigtige dele af samfundet, nemlig væk fra arbejdsindkomsten og over på forureningen og energiforbruget. Og derfor er det utrolig væsentligt, at vi nu får vedtaget en skattereform, som gør vores skat på arbejdsindkomst konkurrencedygtig, som markant flytter os nedad på de internationale ranglister over, hvor høj en marginalskat man har, både for lavindkomstgrupperne, hvor vi i forvejen jo lå lavt, for mellemindkomstgruppen, hvor vi kommer til at ligge ganske lavt, og for højindkomstgruppen, hvor vi tidligere lå fremme i det øverste førerfelt, men hvor vi nu kommer ned i det, man kan kalde mellemgruppen.
Det er alt sammen med til at sikre, at vi får et større arbejdsudbud i Danmark. Det er med til at sikre, at det problem, som vi ved - som vi ved - opstår om 10-15 år, hvor de store årgange er gået på pension, og vi har for få hænder til at dække alle de stillinger, der skal være både i den offentlige sektor og i den private sektor, får vi løst. Der er skattereformen en klar del af løsningen og ikke af problemet.
I forhold til den økonomiske krise, vi står i nu og her, hvor dansk økonomi er ramt af den nedtur, hele verden er berørt af, og hvor vi kan se, at verdenshandelen er faldet markant, hvor vi ser, at dansk eksport er faldet drastisk, hvor vi kan se, at det danske indenlandske forbrug er gået ned, er skattereformen en del af løsningen og ikke en del af problemet. Det er en del af løsningen, fordi vi næste år sikrer, at danskerne får cirka 12 mia. kr. ekstra til forbrug og derfor kan være med til at sætte gang i endnu mere boligrenovering, i flere serviceydelser, i oplevelser, rejser og andet, der gør, at der kommer gang i dansk økonomi igen. Og derfor er skattereformen en del af løsningen og ikke en del af problemet.
Skattereformen er totalt set fuldt finansieret. Det er den, fordi det har været et vigtigt mål både for regeringen og for Dansk Folkeparti, at vi har en fuldt finansieret skattereform. Det betyder, at man ikke kan konvertere en skattelettelse her til øgede offentlige udgifter et andet sted, uden at man dermed siger, at vi så skal have et højere skatteniveau end det, der er det gældende hidtil.
Derfor er det billede, som nogle forsøger at tegne af, at der er alternativer, hvor man i stedet for at lave en skattereform, der er underfinansieret nu og her, kunne konvertere de samme penge til offentligt forbrug, der ville være løbende og fremadrettet, en falsk præmis, som er med til at afspore debatten og ikke med til at fremme den.
Vi sikrer en fuld finansiering ved at gå ind og kigge på en række områder, hvor vi sanerer fradragsmuligheder, hvor vi lukker muligheder for lav beskatning, hvor vi udvider skattebasen, hvor vi ophæver skattefritagelser, og også hvor vi øger beskatningen af dansk erhvervsliv - det gør vi med åbne øjne - øger erhvervslivets aktiebeskatning, øger erhvervslivets energibeskatning. Det gør vi med åbne øjne, fordi vi ved, at erhvervslivet også har erkendt, at de er med til at bære en del af byrden for at få gennemført så store lettelser af skatten på arbejdsindkomst, som der er tale om.
For der er faktisk tale om, at vi letter skatten på arbejdsindkomst i Danmark med 29 mia. kr. fremadrettet. Vi får altså lettet skatten på arbejde, og dermed får vi skabt grundlag for at få mere arbejde. Vi får flyttet skatten over på forbrug af energi og på forurening, og derfor får vi skabt grundlag for at få mindre forurening. Det vil give vækst i Danmark, måske ikke lige nu og her, for det er jo sådan, at det først træder i kraft fra nytår, så hvis man nu kigger på, hvordan vores forudsigelser er for udviklingen i arbejdsløsheden resten af året, så har man ret i, at skattereformen i sig selv ikke har en effekt på udviklingen i ledigheden resten af året, for den træder først i kraft fra nytår.
Det er bl.a. derfor, at vi sammen med skattereformen har vedtaget andre initiativer som f.eks. boligrenoveringspuljen på 1,5 mia. kr., frigørelsen af SP-midler. Det er derfor, at regeringen har taget en stribe af de andre initiativer med fremrykkelse af offentlige investeringer, ophævelse af kommunernes anlægsloft, kreditpakkerne til den finansielle sektor, likviditetshjælpen til erhvervslivet, alt sammen for at holde hånden under dansk økonomi, indtil vi kommer ind i bedre tider, og indtil skattereformen fra næste år begynder at få sin virkning.
Det har været væsentligt for regeringen, at vi får lavet en skattereform, som er socialt afbalanceret, hvor en række af de grupper i samfundet, som får den største glæde af den lave marginalskat, også er med til at betale til finansieringen, ved at vi fjerner nogle af de skatteordninger, som typisk har været brugt af folk med høje indkomster. Jeg kan bare nævne som et enkelt eksempel, at grænsen for kun at kunne indskyde 100.000 kr. på en ratepension typisk ikke er noget, der er et problem, hvis man er i lavtlønsgruppen. Det er typisk noget, som berører folk, som enten er selvstændigt erhvervsdrivende eller har ganske pæne lønninger. Det synes vi er med til at afbalancere den samlede profil af skattereformen.
Jeg synes, at Liberal Alliance er mere end rimelig i sine afrundinger. Man kan faktisk sige, at Liberal Alliance er temmelig urimelig i sine afrundinger, når man afrunder fra 63 pct. ned til 60 pct. og fra 56 pct. op til 60 pct. Sandheden er jo ikke, som hr. Anders Samuelsen - jeg håber, at andre lytter, når hr. Anders Samuelsen ikke gør det - forsøgte at tegne et billede af, at en marginalskat, der er i dag er 63 pct., er det samme som en marginalskat, der fremadrettet er 56 pct. Må jeg ikke bare minde om, at det er den største enkeltstående sænkning af marginalskatten overhovedet. Den er langt større end de marginalskattesænkninger, som hr. Anders Samuelsen havde mulighed for at få gennemført, dengang han i fortiden var medlem af et parti, der støttede den tidligere regering. Og må jeg ikke bare minde om, at de marginalskattesænkninger, der blev gennemført på daværende tidspunkt, overhovedet ikke matcher den marginalskattesænkning, der bliver gennemført her med skattereformen, forårspakke 2.0.
Vi har fjernet lagerbeskatningen for unoterede aktier, fordi vi netop ved, at det er i selskaber, som ikke er noteret på en børs eller en markedsplads, men som er unoterede, at typisk iværksættere har deres investeringer. For netop at imødekomme det ønske, der har været fra iværksætterne om at give dem bedst mulighed for også at beholde likviditeten i deres virksomheder, har vi valgt at fritage de unoterede aktier for lagerbeskatning.
Men omvendt i forhold til store virksomheder, millionforetagender, der står og vælger imellem, om de skal placere deres overskudslikviditet i obligationer, som bliver løbende beskattet, eller i aktier, som fremover bliver løbende beskattet, så synes vi fra regeringens side, at det er rimeligt med en ligestilling i stedet for den skævvridning, der har været hidtil. Derfor er vi helt med på, at der fremover kommer en lagerbeskatning af noterede aktier. Det synes vi er rimeligt, og vi har netop lavet en undtagelse for de unoterede aktier for at sikre vækstlaget i dansk økonomi.
Hr. Niels Helveg Petersen spurgte, om det er rigtigt, at der i en række partiers betænkningsbidrag står, at Danmark er blevet rigere. Det gør der ikke. Der står, at med skattereformen bliver Danmark rigere. Det er nemlig sådan, at hvis man kigger på, hvad virkningerne af skattereformen er, herunder de 5,5 mia. kr. til forbedring af holdbarheden, som hr. Niels Helveg Petersen selv var inde på, vil man se, at en anden virkning beregnet på den samme maskine, som beregnede de 5,5 mia. kr., som hr. Niels Helveg Petersen fremhævede, er, at Danmark bliver 30 mia. kr. rigere med skattereformen. De 5,5 mia. kr., som hr. Niels Helveg Petersen nævnte, er sådan set bare statskassens ekstraprovenu ud af de 30 mia. kr. Så når man anerkender, at der er et ekstraprovenu til statskassen på 5,5 mia. kr., har hr. Niels Helveg Petersen dermed også anerkendt, at der er en samfundsforbedring, en samfundsværdivækst på de 30 mia. kr. Derfor bliver Danmark rigere ved at gennemføre en skattereform. En skattereform er en del af løsningen på den nuværende situation og ikke en del af problemet.
Jeg har noteret mig, at en række ordførere nævnte, at de mente, det var urimeligt, at kunstnere bliver beskattet på samme måde som håndværkere. At folk, der har skrevet en bog og modtager royalties, bliver beskattet på samme måde som en folkeskolelærer, der ikke har skrevet en bog, at en fotograf, der har taget et billede, der bliver genbrugt, bliver beskattet på samme måde som en ingeniør, der laver et stykke arbejde, det mener oppositionen er urimeligt. Jeg mener faktisk, at det er urimeligt, at vi i dag har en situation, hvor håndværkeren, folkeskolelæreren, ingeniøren bliver beskattet hårdere af deres arbejde end folk som f.eks. jeg, der tidligere har skrevet en bog. Fordi den en gang imellem bliver kopieret på en folkeskole eller et gymnasium, ja, så modtager jeg royalties, som bliver lavere beskattet, end håndværkerens, ingeniørens eller folkeskolelærerens ekstraindtægt bliver beskattet. Jeg forstår simpelt hen ikke, at man vil forsvare den urimelighed over for andre erhvervsgrupper, og derfor synes jeg, det er glimrende, at vi nu får en beskatning, hvor alle bliver beskattet lige.
Jeg vil også nævne over for hr. Niels Helveg Petersen, at det ikke er sådan, at vi har lavet en post i finansieringsopgørelsen, der hedder, at vi gennem forenklinger skulle få et bidrag, og så står der ikke mere. Det er ikke et spørgsmål om forenklinger. Det er et spørgsmål om ganske håndfaste ændringer af en række skatteregler, der tilsammen giver et finansieringsbidrag, og som tilsammen betyder, at danskeren betaler en mere korrekt skat, og dermed har vi også fået et provenu til at sætte skatten ned. Jeg er nemlig stor tilhænger af, at alle betaler den rigtige skat efter loven, og at vi så til gengæld kan give danskerne en lavere skat.
Jeg synes, det var en mærkelig indledning, der kom fra Socialdemokratiets ordfører, nemlig at man ved at beskatte en bankdirektør med 56 pct. og en SOSU-assistent med 40,9 pct. har belønnet bankdirektøren frem for SOSU-assistenten. Jeg må forstå det sådan, at det at beskatte en bankdirektør med 56 pct. - nu forudsætter jeg, at de fleste bankdirektører er topskatteydere, det tror jeg godt at man med rimelighed kan forudsætte - betyder, at en topskatteyder er blevet belønnet, ved at vedkommende skal betale 56 pct. i skat, mens en SOSU-assistent så at sige er blevet straffet ved kun at betale 40,9 pct. i skat. At det skulle være en belønning og en straf, forstår jeg simpelt hen ikke.
Det kan det kun være ud fra den tankegang, som også fremgik af de spørgsmål, der blev stillet af Socialdemokratiets ordfører, nemlig at i Socialdemokratiets optik burde al indkomst beskattes fuldt ud, og derfor er det en nådens gave fra Socialdemokratiet, at man lader borgerne beholde nogle af de penge, de selv tjener. Jeg synes, det er fint, at man kan have den indstilling. Jeg er blot ikke enig, og jeg glæder mig over, at et flertal i Folketinget ikke er enig i den indstilling.
Ordførerne fra de to tidligere regeringspartier har noteret sig, at der er kommet en række ændringsforslag her til andenbehandlingerne, og de mener, at det er udtryk for et urimeligt hastværk. Jeg skal tilbyde en helt fri og gratis folkeoplysning, nemlig den folkeoplysning, at da de daværende regeringspartier, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, i 1998 gennemførte pinsepakken, var der til de lovforslag, der var til anden behandling, 169 ændringsforslag. Til de lovforslag, der under forårspakke 2.0 er til anden behandling i dag og på torsdag, er der 152 ændringsforslag.
Så medmindre man mener, at den pinsepakke, man lavede, var endnu mere hastværk, endnu mere lovsjusk, endnu mere rodet og uoverskuelig, så mener jeg egentlig, at man bør anerkende, at når der laves skattereformer, er det teknisk komplicerede lovforslag, som først efter flere gennemlæsninger vil finde den rigtige form. Og vi har fundet den rigtige form i løbet af den behandling, der har været i udvalget.
Man kunne endda mene som stærk tilhænger af folkestyret, at det har været hele tanken bag, at der efter førstebehandlingen i Folketingssalen har været et udvalgsarbejde, og at man netop der skulle finde ud af, om der skulle flere justeringer og ændringer til end dem, der blev opfanget i høringsperioden. Og vi har jo fundet nogle. Vi har fundet ret mange, 152, men trods alt færre, end de daværende regeringspartier var nødt til at føje til deres forslag, nemlig pinsepakken i 1998.
Jeg har noteret mig med glæde, at SF's ordfører sagde, at man fra oppositionens side vil fremlægge et klart og entydigt skatteudspil i god tid. Det vil jeg glæde mig meget til. Jeg har nemlig kunnet konstatere, at i forhold til miljøspørgsmål mener SF's ordfører, at der er alt for lidt miljø i forårspakke 2.0, og en række socialdemokratiske ordførere mener, at der er alt for meget miljø og alt for mange miljøafgifter i forårspakken. Det Radikale Venstre mener, at vi er alt for uambitiøse på det område.
I forhold til hvorvidt der skal være skattestop eller ej, har Det Radikale Venstre i betænkningsbidraget sagt, at grunden til, at man forlod forhandlingerne, var, at man ikke ville acceptere skattestoppet. Socialdemokratiet har efter en række ture rundt i manegen senest sagt, at man er varm tilhænger af skattestoppet, og SF har sagt, at man hverken før, under eller efter vil støtte skattestoppet.
Det Radikale Venstre siger implicit ved førstebehandlingen og nu mellem linjerne i betænkningsbidraget, at det var i orden med en vis form for underfinansiering. Socialdemokratiet og SF siger nej til underfinansiering, på trods af at man selv benyttede sig af det tidligere, da man havde regeringsmagten. Socialdemokratiet og SF siger, at det er en skæv skattereform.
Det Radikale Venstre foreslår i sit betænkningsbidrag at gøre den endnu skævere, hvis man skal bruge det udtryk, ved at fjerne det værn mod lavere renteværdi, som regeringen har lagt ind, nemlig grænsen på de 100.000 kr., som betyder, at det kun er borgere, der har en stor gæld og dermed store renteudgifter, der bliver berørt af en lavere fradragsværdi. Hvis man gennemførte Det Radikale Venstres forslag, ville en stribe borgere med lave gældsposter og dermed også typisk lave indkomster komme til at betale en højere skat, fordi deres rentefradrag fik lavere værdi. Man vil altså trække i modsat retning af det, SF og Socialdemokratiet foreslår.
Det her er bare fire områder, hvor oppositionens politik stritter i alle retninger. Så jeg vil sige til hr. Jesper Petersen, at jeg glæder mig meget til at se oppositionen fremlægge et samlet forslag til en skattepolitik. Det tror jeg ikke bliver noget præcist og klart bud, men jeg håber naturligvis, at man vil leve op til det, man har lovet her i dag, og fremlægge det i god tid, så vi kan se, hvad det er for en skattepolitik, man mener at kunne enes om.
Det, der er kernen, er, at vi ved andenbehandlingen her får lavet en række tilpasninger og ændringer af lovforslagene, sådan at vi i endnu højere grad får taget hånd om den målsætning, der har været, nemlig en effektiv og retfærdig beskatning, en lavere skat på arbejdsindkomst og en højere skat på forurening og energiforbrug, og det glæder jeg mig over at der er et stort flertal i Folketinget der vil bakke op om.