L 195 - 2008-09 - Bilag 17: Betænkning afgivet den 18. maj 2009

1. ÆndringsforslagSkatteministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 22. april 2009 og var til 1. behandling den 29. april 2009. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendteden 20. marts 2009 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 223. Den 3. april, den 15.april,den 17. april og den 22. april 2009 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notatherom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Dansk Land-brugsrådgivning Landscentret og Mainstreamingnetværket af 2005. Skatteministeren har over forudvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.DeputationerEndvidere har Mainstreamingnetværket af 2005 mundtligt over for udvalget redegjort for deresholdning til lovforslaget.SpørgsmålUdvalget har stillet 40 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-ret. Nogle af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænk-ningen.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (S, SF, RV, EL og LA) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behand-ling. Flertallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at lovforslaget erden bærende del af den skattereform, der er aftalt mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti –den såkaldte Forårspakke 2.0. Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti er enige i dele af rege-ringens sigte med skattereformen, herunder sigtet om at sænke skatten på arbejdsindkomst. Partier-ne er også principielt enige i, at det skal være dyrere at forbruge og producere varer, som er til ska-de for miljø, klima og sundhed.Ikke desto mindre er Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti stærkt kritiske overfor den sam-lede skattereform.For det første opfylder den ikke regeringens eget løfte om at lave en skattereform, der er »socialtafbalanceret«. Skattereformen er historisk skæv og forøger uligheden i Danmark. Den medfører, atde bedst stillede får en langt større andel af skattelettelserne end lav- og mellemindkomstgrupperne.De 10 pct. rigeste får over en tredjedel af skattelettelserne, mens de 10 pct. af danskerne med denlaveste indkomst får sølle 3 pct. af skattelettelserne, jf. skatteministerens svar på L 195 - spørgsmål3. Mens bankdirektøren får omtrent 11.600 kr. ekstra til forbrug om måneden, kan en pensionisteller en social- og sundhedshjælper regne med omtrent 150 kr. om måneden. Dem med de højesteindkomster får altså en højere skattelettelse både relativt og i kroner, se tillige skatteministerenssvar på L 195 - spørgsmål 4, 6, 10 og 13. Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti synes ikke, atdet er retfærdigt, at dem med de højeste indkomster får så meget større skattelettelser end helt al-mindelige lav- og mellemindkomster. Partierne synes ikke, at samfundet bør belønne bankdirektø-rens indsats så meget højere end f.eks. social- og sundhedsassistentens eller lærerens indsats.Den uudtalte følge af regeringens og Dansk Folkepartis ensidige satsning på eliten er, at en af demest danske værdier af alle kommer under pres: Den danske forståelse af fællesskabet. Forståelsenfor, at alle skal have mulighed for at realisere sit potentiale. Bevidstheden om, at friheden er størst,når den gives til alle og ikke forbeholdes de få. Kravet om lige muligheder og afstandtagen fra denvoksende ulighedRegeringens og Dansk Folkepartis skattereform er et opgør med den sammenhængskraft, som gørDanmark til et unikt land i verden. Den sammenhængskraft – det fællesskab – der ikke alene bety-der, at man forstår hinanden, har fælles referencer og kan snakke sammen om de samme ting, menogså den sammenhængskraft, der udgør Danmarks suverænt bedste konkurrenceparameter.Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti er for det andet stærkt kritiske over for den måde,hvorpå aftalen om skattelettelserne er blevet indgået. Aftalen er blevet indgået på det allermest tyn-de grundlag overhovedet. Regeringen og Dansk Folkeparti har valgt at omfordele 29 mia. kr. afdanskernes skattekroner henover hovedet på 49 pct. af danskerne. Det løfte om bredt samarbejde,som regeringen gav danskerne før valget, er afløst af gold blokpolitik. Socialdemokratiet og Socia-listisk Folkeparti mener, at det ville have været passende med en bred aftale, som sikrede en bredfolkelig opbakning til skattereformen. Desværre valgte regeringen i stedet at lade der gå valgkamp isagen, og opførte et teater af tvivlsom kvalitet for befolkningen uden reel vilje til at forhandle. Her-til kommer den hast, hvormed aftalen er blevet behandlet i Folketinget, og som har betydet, at rege-ringen har måttet foretage en lang række ændringer i de fremlagte lovforslag. Konsekvensen afhastværket er, at der stadig er en række udestående spørgsmål om væsentlige elementer i skattere-formen.For det tredje er Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti stærkt kritiske over for skatterefor-men, fordi den ikke tager livtag med den økonomiske krise og den stigende arbejdsløshed. Isoleretset bidrager skattereformen ikke med ét eneste job i 2009, fordi skattelettelserne først kommer i2010. Samtidig har skattelettelserne den største beskæftigelsesmæssige effekt i 2012, hvilket er senti forhold til krisens aktualitet og intensitet. I værste fald vil skattereformen derfor kunne virke med-cyklisk.

Skattereformen er underfinansieret med 8,5 mia. kr. i 2010 og 6,2 mia. kr. i 2011, jf. L 195 - bilag8, og tallene ville have været henholdsvis 4,2 og 4,3 mia. kr. højere, hvis der ikke var pyntet påregnskabet ved at fremrykke provenu af pensionsafkast. Underfinansierede skattelettelser er efterSocialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis opfattelse den helt forkerte økonomiske medicin tilden økonomiske krise i øjeblikket. En underfinansiering som oven i købet kan forventes at bliveendnu større, jf. skatteministerens svar på L 195 - spørgsmål 23. Skattelettelser virker ganske enkeltikke særlig godt som instrument til at stimulere økonomien – ikke mindst fordi skattelettelserne iovervejende grad gives til de mest velhavende danskere. Der er nemlig ingen garanti for, at dan-skerne ikke vælger at spare pengene op eller vælger at købe importerede produkter i stedet for atstimulere den indenlandske efterspørgsel. Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti vil hellereigangsætte offentlige investeringer. Partierne er af den overbevisning, at de ledige hænder skal bru-ges til at investere i langsigtet konkurrencekraft, bæredygtighed og øget velfærd. Offentlige investe-ringer har langt større beskæftigelseseffekt og har også en positiv strukturel virkning. Hertil kom-mer, at Danmark alligevel har brug for at igangsætte offentlige investeringer, fordi vores velfærds-institutioner lider under et massivt vedligeholdelsesefterslæb. Tal fra AE-rådet viser, at Forårspakke2.0 samlet set alene giver 5.500 beskæftigede i 2009, hvilket svarer til ca. en halv måneds stigning iledigheden i øjeblikket. Arbejdsløsheden stiger eksplosivt og steg alene i marts måned med 10.600personer. Nationalbankens seneste skøn over udviklingen i ledigheden viser, at vi ved udgangen af2010 sandsynligvis vil være helt oppe på 190.000 ledige. Derfor er det katastrofalt, at Forårspak-kens beskæftigelseseffekt er så lille. Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti mener, at der erbehov for at stimulere efterspørgslen og beskæftigelsen her og nu. Det er ikke tid til at vente – hverdag bliver flere og flere danskere arbejdsløse, og vi ved, at det er vanskeligere at skabe nye jobs endat bevare de eksisterende.For det fjerde kan Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti konstatere, at regeringens definiti-on af skattestoppet indebærer, at den efter for godt befindende kan lave grundlæggende skattere-former med store konsekvenser for borgere og virksomheder, uden at fortælle vælgerne det før etvalg. Over de næste 10 år stiger skatterne over 100 gange for at finansiere de kortsigtede underfi-nansierede skattelettelser, og der vil være borgere, der decideret taber på reformen i modsætning tilregeringens løfter. Resultatet er, at danskerne både får en socialt skæv reform, der er den forkertekrisemedicin – og tilmed ikke kan forvente sikkerhed om deres skatter med VKO-flertallet vedmagten.Det Radikale Venstres medlem af udvalget bemærker, at Det Radikale Venstre havde et stærktønske om at medvirke til at gennemføre en skattereform, baseret på et bredt flertal i Folketinget. DetRadikale Venstre fandt, at Skattekommissionens arbejde var et fortrinligt grundlag for forhandlin-gerne. Men efter, at Venstre og Det Konservative Folkeparti var blevet enige om et udspil, lukkedevandene sig. Det Radikale Venstre blev stillet overfor ultimative krav om bl.a. fortsat skatte-stop. Det Radikale Venstre var rede til at indgå en aftale på helt normale vilkår, hvorefter en indgåetaftale kun kan ændres, hvis forligsparterne er enige, men var ikke rede til at acceptere et skattestop,som Det Radikale Venstre hele tiden har anset for at være skadeligt og uretfærdigt. Derfor blev hi-storien om skattereformen 2009 da også historien af en forspildt mulighed for i en økonomisk krise-tid at samle en bred kreds af Folketingets partier.Det Radikale Venstre har især 3 kritikpunkter i forhold til VKO-aftalen.For det første er den ikke forsvarlig, fordi den ikke er langtidsfinansieret. Der tænkes ikke i førsterække på underfinansieringen de første år, som er ganske stor og som påvirker statsfinanser-ne betænkeligt på et tidspunkt, hvor overskuddet er væk, og underskuddet stigende. Der tænkes påden varige finansiering. Der er ihvertfald et par finansieringsbidrag, der varigt er urealistiske. Detene er et bidrag på 1,5 mia. kr., som skulle fremkomme ved forenkling m.v. af skatteadministratio-

nen. Skatteministeren er selvsagt forpligtet til til enhver tid at forenkle og effektivisere, men somfinansieringsbidrag af en skattereform er det uegnet. Det andet er indkomsten ved salg af CO2 kvo-ter, hvor man anslår, at der kan tjenes 2,4 mia. kr. om året. Det er under udvalgsarbejdet oplyst, atmed de nuværende priser er indtægten ca. 1,2 mia. kr.Dertil kommer, at den varige virkning af en række finansieringsbidrag er baseret på usikre skøn.F.eks. er det ganske usikkert, hvad L 202 om harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskat-ning varigt kan bidrage med som finansiering. Den varige virkning er anslået til 2,7 mia. kr.For det andet er den ikke fair, og den er ikke forsvarlig i forhold til opsparingen. Skattekommissi-onen foreslog et finansieringsbidrag på ca. 9 mia. kr. ved at nedsætte værdien af rentefradraget med3 års forsinkelse og gradvis indfaset. VKO har barberet over halvdelen af dette bidrag væk, hvilketbetyder, at tilskyndelsen til at stifte gæld ikke nedsættes nær så kraftigt og dermed ikke bidrager tilen varig styrkelse af betalingsbalancen. Skattekommissionens forslag betød, at mennesker med dyrehuse og høje indkomster kom til at yde et bidrag til at finansiere de betydelige skattelettelser forhøjindkomstgrupperne. Denne afbalancering mangler i VKO-forslaget, og bl.a. derfor er den ikkefair.For det tredje er den ikke grøn. For Det Radikale Venstre har det været afgørende, at en skattere-form skulle yde et stærkt selvstændigt bidrag til at løe fremtidens klima- og miljkøproblemer. Detsker ikke. For så vidt angår energiafgifterne sker der væsentlige stigninger i afgifterne, men for degrønne afgifter gøres der for lidt med bl.a. det resultat, at CO2 belastningen kun falder med 0,5 mio.tons og ikke med 1,6 mio. tons som efter Skattekommissionens forslag. Dertil kommer, at de grøn-ne afgifter som resultat af skattestoppet atter fastfryses. I forvejen har skattestoppet medført et årligttab på 9 mia. kr. på de grønne afgifter. Noget af det tabte genvindes, men ikke det hele og nu fast-fryses de igen.Etmindretali udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de stillede æn-dringsforslag.Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, atskattereformen afgørende sænker skatten på arbejde. Indkomstskatten nedsættes med 29 mia. kr. ogsikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, at yde en ekstra indsats, at uddanne sig, og i det heletaget er reformen yderst gavnlig for dansk økonomi.Siden 2001 har VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti fastholdt skattestoppet som grund-lag for skattepolitikken. Samtidig har VK-regeringen og Dansk Folkeparti med forårspakken i 2004og Lavere skat på arbejde fra 2007 sænket skatten på arbejde. Med skattereformen gennemføres såden største nedsættelse af skatten på arbejde nogensinde.Marginalskatten sænkes med 7 procentpoint., således at den højeste marginalskat sænkes fra 63 til56 pct. Den højere topskattegrænse løfter 350.000 danskere ud af topskatten. Nedsættelse af bund-skatten med 1,5 procentpoint sikrer, at der også er lettelser i skatten for alle indkomster.Skattereformen er socialt afbalanceret. Det har været et centralt punkt, at det fortsat er de bredesteskuldre, der skal bære de tungeste byrder. Som det fremgår af skatteministerens svar på L 195 –spørgsmål 3, så er det sådan, at med det gældende skattesystem betaler de 10 pct. af befolkningenmed de højeste bruttoindkomster 15,3 gange mere i indkomstskat end de 10 pct. med de lavestebruttoindkomster. Med skattenedsættelserne i 2010 øges det til 16,1. I forhold til de samlede skatte-betalinger betaler de 10 pct. højeste indkomster 11 gange mere i skat end de 10 pct. laveste indkom-ster i skat. Efter skattereformen ændres dette tal til 10,9.Med en indkomstafhængig grøn check og forhøjelse af beløbsgrænsen for friplads i daginstitutionsamt forhøjelse af pensionstillægget tages der målrettede initiativer til at sikre en social balance i

skattereformen. Faktum er, at over halvdelen af skattelettelserne i skattereformen gives i bunden afskatteskalaen.Skattereformen fortsætter trygheden for de danske boligejere. Skattestoppet har siden 2001 sikrettryghed for danske boligejere. Derfor har det været afgørende, at skattereformen følges op med enfortsættelse af skattestoppet. Med reformen sænkes rentefradrag alene for familier med renteudgif-ter over 100.000 kr. (50.000 kr. for enlige). Dertil kommer, at det aftrappede fradrag indfases skån-somt fra 2012 til og med 2019. Og for at der ikke skal være den mindste tvivl om, at husejerne kansove trygt om natten, så suppleres dette med en kompensationsmodel. En kompensationsmodel,som sikrer, at hvis den lavere værdi af rentefradraget og ligningsmæssige fradrag ikke opvejes aflavere indkomstskat, så kompenseres man krone for krone. VKO har siden 2001 stået vagt om bo-ligejernes situation. Det står partierne fortsat ved, og derfor kan boligejerne fortsat sove trygt omnatten.Skattereformen er fuldt finansieret. Skattereformen øger den finanspolitiske holdbarhed med 5,5mia. kr. Dermed slås der endnu engang en tyk pæl igennem påstanden om, at der er et modsætnings-forhold mellem lavere skat og bedre velfærd.Samtidig er skattereformen endnu et tiltag til at sætte aktivt ind mod de negative konsekvenser pådansk økonomi af den internationale finanskrise. Skattereformen underfinansieres de første år. Detbetyder, at i 2010 øges danskernes rådighedsbeløb med 13 mia. kr. Dermed får danskerne flere pen-ge mellem hænderne, og det ruster de danske familier i en vanskelig økonomisk situation og bidra-ger til øget økonomisk aktivitet.Ud over at øge den finanspolitiske holdbarhed øger skattereformen arbejdsudbuddet med godt19.000 personer. I øjeblikket er ledigheden stigende, men for under et år siden var manglen på ar-bejdskraft i Danmark medvirkende til, at danske virksomheder måtte sige nej til ordrer på grund afmangel på arbejdskraft. Med den demografiske udvikling er det vigtigt, at arbejdsudbuddet øges.Det er af afgørende betydning, når vi er på den anden side af finanskrisen. De lavere marginalskat-ter bidrager til, at arbejdsudbuddet øges. Dermed sikrer den lavere skat på arbejde også, at arbejds-markedet og den danske økonomi er bedre rustet til fremtidens udfordringer.Skattereformen er samtidig en grøn reform. Den lavere skat på arbejde finansieres blandt andetgennem højere afgifter på miljøbelastende og energiforbrugende adfærd. Det bidrager til at sikreambitiøse målsætninger på miljø- og klimaområdet. Der tages hensyn til energitunge virksomhederskonkurrenceevne ved, at de stigende energiafgifter indfases med en tredjedel frem til og med 2012,hvor de energiintensive virksomheders konkurrenceevne analyseres. Højere afgift på spildevand ogekstra afgift for dieseldrevne personbiler er yderligere miljøtiltag i skattereformen.Skattereformen indeholder også sundhedsfremmende tiltag. For at fremme folkesundheden og forat finansiere lavere skat på arbejde forhøjes en række afgifter, herunder tobaksafgifterne og is- ogchokoladeafgifterne, mens der indføres en afgift på mættet fedt. Dermed benyttes afgifter til aktivtat fremme folkesundheden, samtidig med at der tages det fornødne hensyn til grænsehandelspro-blematikken. Det personlige ansvar for ens egen sundhed er naturligvis fortsat det centrale, men desundhedsfremmende afgifter fremmer valget af en sundere livsstil.Med skattereformen afskaffes en række særordninger og undtagelser i skatte- og momssystemet.Dermed er dansk erhvervsliv med til at finansiere et meget stort ønske om lavere skat på arbejde,ligesom skatte-, afgifts- og momssystemet gøres enklere.Samlet er skattereformen et stort aktivt for Danmark. Med skattereformen bliver Danmark rigere.Danmark rustes bedre til at komme igennem den internationale finanskrise. Den er socialt afbalan-ceret, fuldt finansieret og fremmer miljørigtig og energibesparende adfærd. Skattereformen frem-tidssikrer det danske skattesystem.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksompå, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemningi Folketingssalen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAfskatteministeren,tiltrådt af etmindretal(V, DF og KF):Til § 11)I det undernr. 5foreslåede§ 7, stk. 3,indsættes som2. pkt.:»Er personens nettokapitalindkomst negativ, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles posi-tive nettokapitalindkomst, inden ægtefællens grundbeløb forhøjes efter 1. pkt.«[Justering af adgangen til overførsel mellem ægtefæller af uudnyttet bundfradrag for positiv netto-kapitalindkomst i topskattegrundlaget]2)Nr. 8affattes således:»8.§ 7, stk. 5, 2.og3. pkt.,der bliver stk. 6, 2. og 3. pkt., affattes således:»Til dette formål beregnes skat hos den af ægtefællerne, der har det højeste beregningsgrundlagefter stk. 5. Skatten beregnes med 15 pct. af denne ægtefælles beregningsgrundlag efter stk. 5 medtillæg af den del af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, der overstiger det dobbelteaf grundbeløbet i stk. 1.««[Præcisering af reglerne for beregning af topskat af kapitalindkomst for ægtefæller, der er samle-vende i hele indkomståret og dette udgør en periode af et helt år]3)Nr. 11affattes således:»11.I§ 7, stk. 7,der bliver stk. 8, ændres »kapitalindkomst« til: »nettokapitalindkomst over grund-beløbet i stk. 1«.«[Justering af reglerne for fordeling af den beregnede topskat af positiv nettokapitalindkomst mellemægtefæller]4)Nr. 13affattes således:»13. I§ 7, stk. 8,der bliver stk. 9, ændres to steder »kapitalindkomst« til: »nettokapitalindkomstover grundbeløbet i stk. 1«.«[Justering af reglerne for fordeling af den beregnede topskat af positiv nettokapitalindkomst mellemægtefæller]Til § 3

BemærkningerTil nr. 1-6Provenumæssige konsekvenser:Ændringsforslaget under nr. 1 vedrører en begrænset personkreds – nygifte par og tilflyttende æg-tepar – og skønnes kun at medføre et meget begrænset provenutab i forhold til lovforslaget. De øv-rige ændringsforslag medfører ingen provenumæssige konsekvenser.Ad nr. 1Ifølge forslaget til personskattelovens § 7, stk. 3, kan et uudnyttet bundfradrag for positiv nettoka-pitalindkomst ved beregningen af topskatten, jf. § 7, stk. 1, overføres til ægtefællen. Eventuel nega-tiv nettokapitalindkomst hos den ene ægtefælle vil imidlertid ikke indgå i det beløb, hvormed denanden ægtefælles bundfradrag forhøjes.Modregningen af negativ nettokapitalindkomst hos den ene ægtefælle i positiv nettokapitalind-komst hos den anden ægtefælle kan herefter ske i forbindelse med den særlige beregning af topskatfor ægtefæller, der har været samlevende i hele indkomståret og dette udgør en periode af et helt år,jf. personskattelovens § 7, stk. 3-9, der bliver stk. 4-10, men ikke for ægtepar, der alene er samle-vende ved indkomstårets udløb – eksempelvis nygifte par.Ændringsforslaget indebærer, at negativ nettokapitalindkomst hos den ene ægtefælle kan modreg-nes i positiv nettokapitalindkomst hos den anden ægtefælle, hvis ægtefællerne er samlevende vedindkomstårets udløb – altså i de tilfælde, hvor der også er ret til overførsel mellem ægtefæller af etuudnyttet bundfradrag i positiv kapitalindkomst. Adgangen til modregning følger endvidere herveddet samme kriterium, som gælder ved beregningen af bundskat og den hidtidige mellemskat.Eksempel:Har en gift person negativ nettokapitalindkomst på 10.000 kr., mens den anden ægtefælle har po-sitiv nettokapitalindkomst på 100.000 kr., modregnes de 10.000 kr. først i de 100.000 kr. Herefterforhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med det uudnyttede bundfradrag på 40.000 kr. Ægtefæl-len skal herefter betale topskat af 90.000 kr. - 2 x 40.000 kr. (2010-niveau) i alt 10.000.Ad nr. 2Der et tale om en præcisering af reglerne for beregning af topskat af nettokapitalindkomst for æg-tefæller, der har været samlevende i hele indkomståret, jf. forslaget til personskattelovens § 7, stk.5, der bliver stk. 6.

Skatten beregnes i disse tilfælde med 15 pct. af beregningsgrundlaget efter personskattelovens §7, stk. 4, der bliver stk. 5, for den ægtefælle, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 4, derbliver stk. 5, med tillæg af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, der overstiger detdobbelte af bundfradraget i stk. 1, dvs. den del af nettokapitalindkomsten, der overstiger 80.000 kr.(2010-niveau).Ad nr. 3 og 4Ifølge personskattelovens § 7, stk. 7 og 8, der bliver stk. 8 og 9, fordeles skatten af ægtefællernessamlede nettokapitalindkomst imellem dem efter forholdet mellem hver enkelt ægtefælles nettoka-pitalindkomst. Ændringsforslaget indebærer, at skatten fordeles efter forholdet mellem den del afhver enkelt ægtefælles nettokapitalindkomst, der ligger over bundfradraget i stk. 1.Fordelingen af skatten bliver herved den samme for ægtepar, der er omfattet af den foreslåede § 7,stk. 3 (samlevende ved indkomstårets udløb) og ægtepar, der er omfattet af personskattelovens § 7,stk. 4-9, der bliver stk. 5-10, (samlevende hele indkomståret og dette udgør en periode på et helt år).Ad nr. 5 og 6Der er tale om redaktionelle ændringer.

Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 195Bilagsnr.12345678910111213141516TitelHøringsskema, fra skatteministerenMeddelelse vedrørende høringssvarMeddelelse om at der åbnes for spørgsmål på lovforslagetHenvendelse af 22/4-09 fra Mainstreamingnetværket af 2005Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 319, fra skatteministerenKopi af SAU alm. del - svar på spm. 320, fra skatteministerenFastsat tidsplan for udvalgets behandling af forslagetOrientering om korrektion af provenuoversigt, fra skatteministerenHenvendelse af 5/5-09 fra Dansk Landbrugsrådgivning LandscentretSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 22/4-09 fra Main-streamingnetværke af 2005Materiale udleveret fra Mainstreamingnetværket af 2005Skatteministerens kommentar til henvendelse af 24/3-09 fra MichaelB. Andersen sendt til Skatteministeriet1. udkast til betænkningÆndringsforslag, til skatteministeren2. udkast til betænkningSkatteministerens kommentar til henvendelsen af 5/5-09 fra DanskLandbrugsrådgivning LandscentretOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 195Spm.nr.1TitelSpm. om at oplyse, hvilke ændringer i lovforslagene i »Forårspakke2.0« (L 195-207) der er foretaget mellem høringsfasen og fremsættel-se, og desuden angive de provenumæssige konsekvenser af de enkelteændringer, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil fremsende en opgørelse over samtlige æn-dringer til skatteaftalen »Forårspakke 2.0«, herunder hvad de forven-tede provenumæssige konsekvenser vil være i perioden 2010-2019fordelt på hvert år, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at oplyse, hvor stor en andel af de samlede skattelettelser i2010 gruppen af danskere, der har de 10 pct. højeste bruttoindkom-ster, får som følge af den foreslåede udmøntning af aftalen mellemregeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 - vækst, klima,lavere skat, samt oplyse hvor stort et beløb det udgør af de samledeskattelettelser i 2010 på omkring 29 mia. kr., og ministerens svar her-påSpm. om at fremsende en opgørelse over, hvor stor den gennemsnitli-

ge skattelettelse i 2010 er, til skatteministeren, og ministerens svarherpåSpm. om at oplyse, hvor stor en andel af de samlede skattelettelser i2010 gruppen af danskere, der har de 10 pct. laveste bruttoindkom-ster, får som følge af den foreslåede udmøntning af aftalen mellemregeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 - Vækst, klima,lavere skat, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at oplyse, hvor mange pensionister der er i Danmark, hvorstor en andel gruppen af pensionister udgør af det samlede antal skat-teydere, hvor stor en andel af de samlede skattelettelser i 2010 grup-pen af pensionister får som følge af den foreslåede udmøntning afaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 -Vækst, klima, lavere skat, til skatteministeren, og ministerens svarherpåSpm. om i forlængelse af besvarelsen af spm. 1, oplyse udvalget omde ændringer uden provenumæssig konsekvens, der er foretaget mel-lem høringsfasen og lovforslagenes fremsættelse, til skatteministeren,og ministerens svar herpåSpm. om en opdatering af svaret på alm. del - spm. 244, så det af ta-bellen vedrørende de sammensatte marginalskatteprocenter for et er-hvervsaktivt ægtepar i lejebolig med 2 børn også fremgår, hvad desammensatte marginalskatteprocenter var inden gennemførelsen afForårspakke 2.0., til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at bekræfte, jf. lovforslagets bemærkninger, at alene de 3,16mia. kr. går til finansieringen af nedsættelsen af indkomstskatterne,mens de resterende 14,86 mia. kr. fra energiafgiftsprovenuet (indekse-ringen) indgår i den almindelige finansiering af statens udgifter ogikke til nedbringelse af indkomstskatterne, til skatteministeren, ogministerens svar herpåSpm. om at opgøre den isolerede fordelingseffekt på indkomstdeciler(fuldt indfaset i 2019-regler og i 2009-niveau) af forslaget om at ind-føre et bundfradrag på 40.000 kr. for positiv nettokapitalindkomst itopskattegrundlaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at opgøre den isolerede betydning for forskellige familiety-per af forslaget om at indføre et bundfradrag på 40.000 kr. for positivnettokapitalindkomst i topskattegrundlaget på samme måde som detpå side 32 i bemærkningerne til lovforslaget er opgjort for den samle-de Forårspakke 2.0, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at opdatere tabellen på side 32 i bemærkningerne til lovfors-laget, så den i stedet for at blive opgjort i 2011-regler, bliver opgjort i2019-regler (fuldt indfaset), til skatteministeren, og ministerens svarherpåSpm. om at opgøre den isolerede fordelingseffekt på indkomstdeciler(fuldt indfaset i 2009-regler) af ændringerne i skattesatserne for aktie-indkomstskatten, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at opgøre den isolerede betydning for forskellige familiety-per af ændringerne i skattesatserne for aktieindkomstskatten på sam-

me måde som det på side 32 i bemærkningerne til lovforslaget er op-gjort for den samlede Forårspakke 2.0, til skatteministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om at opgøre den isolerede fordelingseffekt på indkomstdecileraf forslaget om at fastfryse beløbsgrænserne, der reguleres efter per-sonskattelovens § 20, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at oplyse præcis, hvilke erhvervsstøtteordninger der fasthol-des nominelt i perioden 2010-2015, til skatteministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om at oplyse provenueffekten af fastholdelsen af de enkelte be-løbsgrænser, der reguleres efter personskattelovens § 20, til skattemi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om at supplere tabellen på side 32 i bemærkningerne til lovfors-laget med familietypeeksempler, så betydningen af Forårspakke 2.0også fremgår for et par med 2 børn i ejerbolig med en indkomst påhenholdsvis 2,5 mio. kr. og 5 mio. kr., og gøre dette så betydningenbåde præsenteres efter både 2011-regler og 2019-regler (begge i2009-niveau), til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens kommentar til materiale udleveret af Main-streamingnetværket af 2005 under foretræde for Skatteudvalget den7/5-09, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at bekræfte, at det er korrekt som anført af Mainstreaming-netværket af 2005, at det er kvinderne, der forventes at levere 2/3 afde ekstra årsværk, som skattereformen forventes at medføre, og hvor-dan finder ministeren i givet fald dette forholder sig til ligestillings-principperne, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil forklare synspunktet om, at det ikke er i stridmed skattestoppet, at skattestoppet på ejendomsværdiskatten finansie-res ved en hævelse af afgifterne, til skatteministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren vil redegøre for, hvilke forudsætninger ministe-riet har lagt til grund ved beregning af provenuet på 2,3 mia. kr. fraauktioneringen af CO2-kvoter, til skatteministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om ministerens skøn over, hvor stor den varige underfinansie-ring vil være, hvis prisen på CO2-kvoter svarer til den nuværendepris, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil oplyse, hvilke forudsætninger og antagelserder er lagt til grund ved provenuvurderingen af enkel og effektiv kon-trol, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil oplyse, hvor stor den varige underfinansie-ring vil være, hvis målsætningen om enkel og effektiv kontrol realise-res, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan bekræfte, at skatteyderne under alle om-stændigheder ville få en permanent skattelettelse på 5 mia.kr. i 2010selv uden Forårspakken 2.0, til skatteministeren, og ministerens svar

herpåSpm., om ministeren vil oplyse, om grønne afgifter bidrager negativttil arbejdsudbudseffekter, til skatteministeren, og ministerens svarherpåSpm. om at redegøre for de beregninger, der dokumenterer et fald ibruttoenergiforbruget som følge af skattereformen samt forudsætnin-gerne herfor, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at oplyse de nøjagtige konsekvenser af lovforslagets § 1, nr.30 og 31, hvorefter der ikke i 2010 sker opjustering af personfradra-get, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor der ikke er – på linie med den bebudede tillægsskatpå store pensionsudbetalinger – foreslået en tillægsskat på beskatningaf hævet overskud under virksomhedsordningen, når det opsparedeoverskud er optjent i år, hvor der var mellemskat, til skatteministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange personer der bruger virksomhedsordningen, oghvor mange af disse personer der har en konto for opsparet overskud,til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor stor den samlede saldo er for opsparet overskud ultimo2007 for personer, der bruger virksomhedsordningen, til skattemini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange personer, der ultimo 2007 havde et opsparetoverskud på over henholdsvis 1. mio. kr., 5.- mio. kr., 10. mio. kr., 50mio. kr. og 100 mio. kr., samt de pågældende gruppers samlede op-sparede overskud, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at bekræfte, at det for en person, der for 2009 skal betaletopskat, kan spares betydelige beløb, hvis der i stedet for hævning fravirksomheden, foretages henlæggelse til opsparet overskud, til skat-teministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at oplyse effekten af, at en person, der har et privatforbrugpå 500.000 kr. årligt og driver virksomhed under virksomhedsordnin-gen, undlader at hæve mere end 300.000 kr. i 2009, og derfor henlæg-ger 200.000 kr. mere til opsparet overskud for 2009, og herefter hæ-ver beløbet 3. januar 2010. Hvor stor er den direkte skattebesparelse,til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor stort brutto- og nettostigningen for opsparet overskudunder virksomhedsordningen er i årene 2005 – 2007, samt hvor storedisse forventes at blive for henholdsvis 2008 og 2009, til skattemini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om, i hvor mange virksomheder med et opsparet overskud over1 mio. kr. er der finansielle aktiver, der overstiger de egentlige drifts-aktiver, til skatteministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at et cen-tralt sigte med Forårspakke 2.0 er at sænke skatten på den sidste tjentekrone. Kan ministeren i forlængelse heraf garantere, at ingen grupperhar fået højere sammensat marginalskat, til skatteministeren, og mini-

Bilag 2Bilag og nogle af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpåBilag, spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S, SF og RV.Spørgsmål 3:Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af de samlede skattelettelser i 2010 gruppen af danskere,der har de 10 pct. højeste bruttoindkomster, får som følge af den foreslåede udmøntning af aftalenmellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat, samt oply-se hvor stort et beløb det udgør af de samlede skattelettelser i 2010 på omkring 29 mia. kr.Svar:Det fremgår af bemærkningerne til L 195, at der i 2010 vil være skattenedsættelser m.v. på i alt29,32 mia. kr. Dette tal omfatter lavere mellem- og topskat m.v., lavere bundskat og økonomiskfriplads, grøn check samt forhøjelse af pensionstillægget. Der er tale om et bruttotal, idet en langrække finansieringselementer, der påvirker husholdningerne, ikke er medregnet heri.Tabel 1 viser, hvordan de 29,32 mia. kr. er fordelt på deciler. Tabellen viser, som ønsket, skatte-nedsættelser m.v. i 2010 fordelt efter personernes bruttoindkomst. Det indebærer, at de elementer afForårspakke 2.0,der indfases senere, ikke er medtaget. Det drejer sig om den yderligere forhøjelseaf topskattegrænsen fra 2011 og om reduktionen af den lave skattesats på aktieindkomstskat underprogressionsgrænsen fra 2012.Tabel 1. Skattenedsættelser i 2010 for personer fordelt på deciler efter bruttoind-komstAntalSkattenedsættelser m.v.(1.000)Mio. kr.Pct.1. decil4059803,32. decil4051.4004,83. decil4051.4705,04. decil4051.6205,55. decil4051.8506,36. decil4052.1007,17. decil4052.4108,28. decil4052.9109,99. decil4054.38014,910. decil40510.20034,8Alle personer 4.05429.320100,0Anm: Såvel bruttoindkomst som skattenedsættelse er fordelt ligeligt på familiens voksne med-lemmer. I fordelingen indgår børn, herunder hjemmeboende ”børn” over 18 år, såledesikke. Bruttoindkomsten er opgjort som summen af personlig indkomst, positiv nettokapi-talindkomst og aktieindkomst.Kilde: Beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Tabel 2. Samlet indkomstskat fordelt på deciler af bruttoindkomstAntalGældende skattesystemEfter skattenedsættelser i 20101)(1.000)Mia. kr.Pct.Mia. kr.Pct.1. decil4057,51,96,61,82. decil40514,03,512,63,43. decil40518,34,516,84,54. decil40524,36,022,76,15. decil40531,27,829,37,96. decil40537,19,235,09,47. decil40542,910,740,510,98. decil40550,012,447,112,69. decil40561,815,457,415,410. decil405115,328,7105,128,2Alle4.054402,3100,0372,9100,0Anm: Se anmærkning til tabel 1. Skattebetalingen er opgjort som summen af arbejdsmarkedsbidrag, stats-lige og kommunale indkomstskatter, herunder aktieindkomstskat samt ejendomsværdiskat.1)Indeholder fordelingen af skattebetaling efter bruttoskattenedsættelser på 29,32 mia. kr., men førfinansieringselementer i personskattesystemet (loft over ratepension, udligningsskat, multimedie-beskatnng, fjernelse af skattefordel ved medarbejderobligationer, loft over fradrag i henhold tilrejseregler, miljøtillæg til fri bil og nominel fastholdelse af beløbsgrænser).

I tabellerne er decilinddelingen i henhold til formuleringen i spørgsmålet foretaget ud fra brutto-indkomsten. I lovforslaget er decilinddelingen foretaget ud fra rådighedsbeløbet. Normal praksis er,at fordelingsberegninger tager udgangspunkt i rådighedsbeløbet. Formålet med omfordelinger viaskatter og afgifter er at udligne forbrugsmuligheder, og rådighedsbeløbet er en mere retvisende må-lestok for forbrugsmulighederne end bruttoindkomsten. Når befolkningen inddeles efter bruttoind-komst og ikke efter disponibel indkomst overvurderes forskellene i forbrugsmuligheder, fordi derikke tages højde for den eksisterende progression i skattesystemet samt i dele af overførselssyste-met.Endvidere adskiller tabellerne ovenfor sig fra beregningerne i lovforslaget ved, at der ikke ovenforer anvendt ækvivalerede indkomster, skatter og afgifter. Ved ækvivalering sker der en korrektion afbeløbsstørrelserne, hvor der tages hensyn til forskelle i familiestørrelse, herunder de stordriftsforde-le, der er ved at være flere medlemmer i en familie.Generelt bemærkes, at det ikke giver meget mening at lave fordelingsanalyser af udvalgte dele afen større skatteomlægning, og tabel 1 kan derfor ikke ses som et udtryk for de fordelingsmæssigekonsekvenser afForårspakke 2.0.Tabellen indeholder som ønsket kun skattenedsættelser, mensfinansieringselementerne ikke er medtaget. For en beskrivelse af de samlede fordelingsmæssigekonsekvenser afForårspakke 2.0henvises til lovforslaget.Spørgsmål 4:Vil ministeren fremsende en opgørelse over, hvor stor den gennemsnitlige skattelettelse i 2010 er,regnet i forhold til bruttoindkomsten, for følgende indkomstgrupper 0-200.000 kr., 200.000-300.000kr., 300.000-400.000 kr., 400.000-500.000 kr., 500.000-600.000 kr., 600.000-700.000 kr., 700.000-800.000 kr., 800.000-900.000 kr., 900.000-1.000.000 kr., 1000.000-1.200.000 kr., 1.200.000-1.500.000 kr., 1.5000.000-2.000.000 kr., 2.000.000-2.500.000 kr., 2.500.000-5.000.000 kr. og over5.000.000 kr. som følge af den foreslåede udmøntning af aftalen mellem regeringen og Dansk Fol-keparti om forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat, samt oplyse hvor mange skatteydere derfindes i hver enkelt af de pågældende indkomstgrupper.Svar:

Spørgsmålet forstås således, at det alene er fordelingen af bruttoskattelettelserne i 2010 - dvs. la-vere mellem- og topskat mv., lavere bundskat og økonomisk friplads, grøn check samt forhøjelse afpensionstillægget - der ønskes vist, hvorimod finansieringselementer, der påvirker husholdningerne,ikke skal medregnes. Derfor er anvendt samme definition af skattelettelser som i svaret på spørgs-mål 3.Tabel 1 viser den ønskede fordeling. Da opdelingen er meget detaljeret, er der usikkerhed på be-regningerne, især for de høje indkomstintervaller, der kun er sparsomt repræsenteret i stikprøven.Der henvises endvidere til svaret på spørgsmål 3 angående problemerne ved anvendelse af brutto-indkomst i fordelingsberegninger.Tabel 1. Skattenedsættelser i 2010 for personer fordelt efter bruttoindkomstGns. skattelettelseIndkomstAntalift. bruttoindkomstenKr.(1.000)Pct.0-200.0001.4542,4200.000-300.0001.1932,0300.000-400.0008662,3400.000-500.0003113,3500.000-600.0001124,0600.000-700.000464,5700.000-800.000224,7800.000-900.000115,0900.000-1.000.00065,21.000.000-1.200.00075,11.200.000-1.500.00055,41.500.000-2.000.00035,52.000.000-2.500.00015,52.500.000-5.000.00014,7Over 5.000.00014,2Alle4.0402,7Anm: Såvel bruttoindkomst som skattenedsættelse er fordelt ligeligt på familiens voksne med-lemmer. I fordelingen indgår børn, herunder hjemmeboende ”børn” over 18 år, ikke.Bruttoindkomsten er opgjort som summen af personlig indkomst, positiv nettokapital-indkomst og aktieindkomst. Der er set bort fra ca. 13.000 med negativ bruttoindkomst.Kilde: Beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

Spørgsmål 6:Vil ministeren oplyse, hvor mange pensionister der er i Danmark, hvor stor en andel gruppen afpensionister udgør af det samlede antal skatteydere, hvor stor en andel af de samlede skattelettelser i2010 gruppen af pensionister får som følge af den foreslåede udmøntning af aftalen mellem rege-ringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 – Vækst, klima, lavere skat, samt oplyse hvor stortet beløb det udgør af de samlede skattelettelser i 2010 på omkring 29 mia. kr.Svar:Tabel 1 viser skattepligtige inddelt efter socioøkonomiske gruppe. Tabellen viser, at de over 66-årige udgør 16,6 pct. af de skattepligtige, og at 12,5 pct. af skattenedsættelserne i 2010 tilfalderdenne gruppe. Gruppen af førtidspensionister udgør 5,3 pct. af de skattepligtige, og de får ca. 3,4pct. af skattenedsættelserne.Tabel 1. Skattenedsættelser i 2010 for personer fordelt efter socioøkonomisk gruppeSocioøkonomisk grup- AntalSkattelettelser

Tabellen viser i øvrigt, at de fuldt beskæftigede får den relativt største del af skattelettelserne. Deter i overensstemmelse med intentionerne iForårspakke2.0 om lavere skat på arbejde.Spørgsmål 10:Vil ministeren opgøre den isolerede fordelingseffekt på indkomstdeciler (fuldt indfaset i 2019-regler og i 2009-niveau) af forslaget om at indføre et bundfradrag på 40.000 kr. for positiv nettoka-pitalindkomst i topskattegrundlaget?Svar:Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at forslaget om at indføre et bundfradrag på40.000 kr. (80.000 kr. for ægtepar) ved medregning af positiv nettokapitalindkomst til topskat-tegrundlaget skønnes at medføre et provenutab på ca. 0,3 mia. kr. årligt (2009-niveau).Tabel 1 viser dels, hvordan dette forslag isoleret set påvirker rådighedsbeløbet, dels hvordan skat-telettelsen fordeler sig på indkomstdeciler.Der bemærkes, at skøn over både provenu og fordelingsmæssige konsekvenser af enkelte dele afForårspakke 2.0afhænger af beregningsrækkefølgen. Således er skønnet over de provenumæssigeog fordelingsmæssige konsekvenser ved indførelse af bundfradrag for positiv nettokapitalindkomst itopskattegrundlaget påvirket af, om der regnes før eller efter forhøjelse af topskattegrænsen. I be-regningerne i tabel 1 er anvendt samme beregningsrækkefølge som ved skønnet over de provenu-mæssige konsekvenser i lovforslaget, dvs. efter forhøjelse af topskattegrænsen.Tabel 1. Fordelingsmæssige konsekvenser af bundfradrag for positiv nettokapitalind-komst i topskattegrundlaget fordelt på decilerAntal(1.000)545545545545545Virkning på rådigheds-beløbet1Pct.0,000,000,000,000,00ProvenutabetsfordelingPct.0,10,00,00,40,7

Generelt bemærkes, at det ikke giver meget mening at lave fordelingsanalyser af udvalgte dele afen større skatteomlægning, og tabel 1 kan derfor ikke ses som et udtryk for de fordelingsmæssigekonsekvenser afForårspakke 2.0.Tabellen indeholder, som ønsket, kun skattenedsættelsen somfølge af forslaget om indførelse af bundfradrag for positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundla-get, mens øvrige elementer ikke er medtaget. For en beskrivelse af de samlede fordelingsmæssigekonsekvenser afForårspakke 2.0henvises til lovforslaget.Spørgsmål 13:Vil ministeren opgøre den isolerede fordelingseffekt på indkomstdeciler (fuldt indfaset i 2009-regler) af ændringerne i skattesatserne for aktieindkomstskatten?Svar:Spørgsmålet forstås således, at der ønskes en opgørelse af de fordelingsmæssige konsekvenser affuldt indfasede regler i 2009-niveau.Efter gældende regler beskattes aktieindkomst op til 48.300 kr. (2009) med 28 pct. Aktieindkomstfra 48.300 kr. til 106.100 kr. beskattes med 43 pct., og det der ligger herover med 45 pct. Dette fo-reslås ændret, så skatten på aktieindkomst over 48.300 kr. nedsættes til 42 pct. fra 2010, mens skat-ten på aktieindkomst under 48.300 kr. nedsættes til 27 pct. fra 2012.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at forslaget medfører et umiddelbart provenutabpå ca. 0,15 mia. kr. (2009-niveau), når det er fuldt indfaset i 2012.Tabel 1 viser dels, hvordan dette forslag isoleret set påvirker rådighedsbeløbet, dels hvordan skat-telettelsen fordeler sig på indkomstdeciler.Tabel 1. Fordelingsmæssige konsekvenser af nedsættelse af skatten på aktieindkomstfordelt på decilerVirkning på rådigheds- ProvenutabetsAntalbeløbet1fordeling(1.000)Pct.Pct.1. decil5450,000,52. decil5450,000,43. decil5450,000,54. decil5450,000,75. decil5450,001,06. decil5450,001,37. decil5450,001,88. decil5450,002,99. decil5450,015,610. decil5450,0985,4Alle personer5.4450,02100,0Anm:Inddeling på indkomstdeciler er baseret på ækvivalerede disponible indkomster. Ved ækviva-

Generelt bemærkes, at det ikke giver meget mening at lave fordelingsanalyser af udvalgte dele afen større skatteomlægning, og tabel 1 kan derfor ikke ses som et udtryk for de fordelingsmæssigekonsekvenser af Forårspakke 2.0. Tabellen indeholder, som ønsket, kun skattenedsættelse på aktie-indkomst, mens øvrige elementer ikke er medtaget. For en beskrivelse af de samlede fordelings-mæssige konsekvenser af Forårspakke 2.0 henvises til lovforslaget.Spørgsmål 23:Der udbedes ministerens skøn over, hvor stort den varige underfinansiering vil være, hvis prisenpå CO2 kvoter svarer til den nuværende pris.Svar:Ved beregning af kvotesalgsprovenuet er forudsat en kvotepris på 30 EURO/t svarende til ca. 225kr./t CO2. De 30 EURO/t er den forventede kvotepris i en model, som EU Kommissionen anvender.Den 8. maj 2009 var kvoteprisen for kvoter vedrørende december 2009 på 15,6 EURO/t, ellergodt halvdelen af de forudsatte 30 EURO/t. Alt andet lige vil en reduktion af kvoteprisen til 52 pct.af det forventede reducere salgsprovenuet til 52 pct. af det forventede altså til ca. 1,2 mia. kr.Det skal bemærkes, at den nuværende kvotepris sandsynligvis er påvirket af den nuværende kon-junktursituation. Ved en mere normal konjunktursituation ville kvoteprisen være højere.Ligeledes må det forventes, at kvoteprisen stiger efter 2012 da kvotemængden efter 2012 reduce-res i forhold til i dag. Der er dog betydelig usikkerhed om kvoteprisen efter 2012.Finansieringsbidraget fra kvotesalgsprovenuet kan således blive både større og mindre end de an-førte 2,3 mia. kr., men de 2,3 mia. kr. er centralskønnet ved de givne forudsætninger.