L 195 - 2008-09 - Bilag 16: Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 5/5-09 fra Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret har ved henvendelse af 5. maj 2009 til Folketin-gets Skatteudvalg anført en række supplerende bemærkninger i forlængelse af de bemærk-ninger, Landscentret afgav i forbindelse med den eksterne høring.1) Nulstillingen af personskattelovens § 20 i forhold til EBL § 5 ALandscentret påpegede i sit høringssvar, at der var behov for at tage højde for nulstillingenaf personskattelovens § 20 i relation til ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A. Forslagettil lov om ændring af personskatteloven og andre love blev på denne foranledning justeret,således at det udtrykkeligt af forslaget til personskattelovens § 20, stk. 3, fremgår, at regu-leringstallet for 2009 med virkning for indkomståret 2010 er 100,0, jf. lovforslagets § 1, nr.30.Efter Landscentrets opfattelse er problemet vedrørende indekseringsreglen i EBL § 5 Aimidlertid ikke løst med den foreslåede affattelse af PSL § 20, stk. 3. Landscentret opfor-drer derfor til, at der sker en ændret affattelse af EBL § 5 A, således at der ikke er tvivl om,at indekseringen for perioden fra 1993 til 2010 ikke bliver nulstillet med den foreslåede af-fattelse af PSL § 20, stk. 3. Det bemærkes, at der efter Landscentrets opfattelse er behov foren egentlig lovbestemmelse, der sikrer indekseringen for perioden 1993-2010.Hertil bemærkes:Opjusteringen af grundbeløbene i personskatteloven gennemføres alene for at gøre lovenmere læsevenlig. I dette forslag ligger ikke, at beregningsmetoden for § 20-reguleringenændres, endsige afskæres, for årene forud for 2010.Med henblik på at præcisere dette i relation til ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A viljeg fremsætte et ændringsforslag til 2. behandlingen af L197 – Forslag til lov om ændringaf kildeskatteloven og forskellige andre love (Forenkling af reglerne om opkrævning af ar-bejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.), hvormeddet kommer til at fremgå udtrykkeligt af § 5 A, stk. 1, at reguleringen udgør den samledeændring fra anskaffelsesåret til afståelsesåret.2) KompensationsordningenLandscentret påpeger, at det er et væsentligt retssikkerhedsmæssigt aspekt, at det er muligtat efterprøve SKATs beregning af kompensationen. Desuden bemærkes, at ordningen giveradministrativt besvær for de personer, der via f.eks. virksomhedsordningen skal disponereindkomsten.Hertil bemærkes:Jeg vil gerne medgive, at kompensationsordningen på papiret kan se kompliceret ud. Menofte er enkle regler og regler, der skal ramme meget præcist, to modsatrettede størrelser. Iforhold til reglerne om kompensation for reduktionen af fradragsværdien for renter og lig-ningsmæssige fradrag har det sidstnævnte hensyn haft stor vægt.

Det skal også ses i sammenhæng med, at kompensationen – som fremhævet bl.a. i lovfors-lagets bemærkninger – automatisk vil blive medregnet i skatteberegningen. Det gælder og-så for personer, der anvender virksomhedsskatteordningen.I øvrigt påvirker kompensationsordningen ikke de økonomiske fordele for en selvstændigterhvervsdrivende, der er forbundet med, at en del af overskuddet i et givet år kan opspares ivirksomhedsordningen mod 25 pct. a conto beskatning med tilhørende skatteudskydelse ogkonsolidering af virksomheden.3) Nedsættelse af skatten på opsparingLandscentret bemærker, at man er enig i, at der ikke skal være forskel på, om personer, derselv kan sammensætte deres aflønning, tager midler ud af et selskab som løn eller udbytte.Men i mange tilfælde er der ikke de store muligheder for at tage løn ud af selskabet, f.eks.hvor selskabet ikke kan udbetale løn (eller der er begrænsninger i lønudbetalingen), fordiejeren ikke udfører reelt arbejde for selskabet. Dette er f.eks. tilfældet ved investering i ud-lejningsejendomme og værdipapirer, eller hvis man har afhændet sin virksomhed, og pro-venuet ligger tilbage i et selskab. I de tilfælde stiller man med lovforslaget personer, der in-vesterer via et selskab, dårligere, end personer, der investerer privat eller via virksomheds-ordningen.Der henvises til, at der er god ræson i tråden fra tidligere års lovforslag, f.eks. L 31 2000/01og L213 2006/07, hvor man sidestiller investering i et selskab med investering i privat regieller virksomhedsordningen.Endelig kritiseres det, at det med en marginalskat på samlet set ca. 56,5 pct. for investerin-ger i selskabsregi i mange tilfælde vil være en ulempe at investere via et selskab frem for ivirksomhedsordningen eller i personligt regi.Hertil bemærkes:Skattesatserne for aktieindkomst er fastsat ud fra hensynet til det såkaldte hovedaktionær-problem og er en naturlig konsekvens af de nedsættelser af indkomstskatterne, der gennem-føres medForårspakke 2.0.Hensigten er, at der ikke skal være en forskel på at modtageudbytte i stedet for løn for personer, der har mulighed for selv at sammensætte deres afløn-ning. Dette sikres ved, at den samlede skat på større udbytter og avancer bestående af førstselskabsskat og dernæst aktieindkomstskat fremover bliver 56,5 pct. svarende til den høje-ste marginalskat på lønindkomst på ca. 56 pct.Det er korrekt, at der med de foreslåede satser for henholdsvis kapitalindkomst og aktie-indkomst vil være tilfælde, hvor beskatningen af investeringer, der hos personlige investo-rer beskattes som kapitalindkomst, samlet set vil være højere i selskabsregi end ved inve-stering i personligt regi.Den forskellige beskatning skal ses i lyset af, at aktie- og kapitalindkomst beskattes efterforskellige satser og på forskelligt grundlag. Der er således også i dag – afhængig af ind-komstens størrelse – tilfælde, hvor aktieindkomst og kapitalindkomst beskattes forskelligt.

Det er eksempelvis tilfældet for aktieindkomst og en tilsvarende indkomst, der beskattessom kapitalindkomst, hvis den skattepligtiges kapitalindkomst samlet set er negativ.Som det fremgår ovenfor, er sigtelinjen ved den foreslåede nedsættelse af satserne for ak-tieindkomst niveauet efter de foreslåede nedsættelser af satserne for lønindkomst. Den la-vere beskatning af kapitalindkomst skal således ses på baggrund af, at der som hidtil ikkeskal betales arbejdsmarkedsbidrag af kapitalindkomst. Overordnet set svarer forskellenmellem marginalbeskatningen af lønindkomst/aktieindkomst og kapitalindkomst således tilstørrelsen af arbejdsmarkedsbidraget efter skat. Forskellen er derfor ikke så stor, som hen-vendelsen fra Landscentret kan give indtryk af.Denne sigtelinje afspejler sig også i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende, som anven-der virksomhedsordningen, hvor udtræk af overskud inkl. opsparet overskud som udgangs-punkt beskattes som anden personlig indkomst som f. eks løn. Dog beskattes et beregnetkapitalafkast af virksomhedens egenkapital ligesom anden kapitalindkomst.