Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
L 190 Bilag 9
Offentligt
679853_0001.png
679853_0002.png
679853_0003.png
679853_0004.png
679853_0005.png
679853_0006.png
679853_0007.png
679853_0008.png
679853_0009.png
679853_0010.png
679853_0011.png
679853_0012.png
679853_0013.png
679853_0014.png
679853_0015.png
679853_0016.png
Råstofindvinding i Nordsøen i område562-AB, Agger, 562-AC, Thyborøn,562-AD, Ferring og 578-AA, Husby KlitNotatNovember 2007
Kystdirektoratet
NotatNovember
INDHOLDSFORTEGNELSE
1233.13.23.33.43.53.63.73.83.93.104
SAMMENFATNING ........................................................................................................ 1BAGGRUND ................................................................................................................... 3SANDINDVINDING I NORDSØEN ................................................................................. 4Oversigt over indvindingsområderne .............................................................................. 4Fysisk påvirkning af sugefoden ...................................................................................... 4Påvirkning af vandkvalitet ............................................................................................... 5Påvirkning af bunddyr ..................................................................................................... 7Påvirkning af fisk og fiskeri ............................................................................................. 8Påvirkning af fugle .......................................................................................................... 9Påvirkning af pattedyr ..................................................................................................... 9Kystsikkerhed og sejlads ................................................................................................ 9Oliespild .......................................................................................................................... 9Støj- og luftforurening ................................................................................................... 10REFERENCER ............................................................................................................. 11
Anneks 1Anneks 2
Lastevolumen og sugedybdeSedimentspild ved sandindvinding i 2006
\\Dkstor\eed\Personlige\MSL\Jorgen Birklund\52120-Kystdir-Notat.doc
DHI
1
SAMMENFATNINGBaggrundI det foreliggende notat, som er udarbejdet efter anmodning fra Kystdirektoratet, er derforetaget en vurdering af de miljømæssige konsekvenser ved en eventuel anvendelse afét eller flere skibe med et samlet lastevolumen på 6000m3til indvinding af sand til kyst-fodring indenfor hvert af de godkendte sandindvindingsområder på Vestkysten.Vurdering indenfor rammerne af VVM- redegørelseSammenfattende skal det understreges, at miljøpåvirkninger i vandfasen og på bundenforårsaget af sedimentspild ved eventuel anvendelse af ét eller skibe til sandindvindingmed et samlet lastevolumen på 6000m3indenfor hvert indvindingsområde, er vurderetpå basis af modelberegninger i en VVM- redegørelse fra november 2000.Vurderingen er baseret på det værst tænkelige indvindingsscenario i VVM- redegørel-sen, som omfattede samtidig indvinding med 3 fartøjer, hver med et lastevolumen på2000m3, indenfor hvert delområde. Af modeltekniske grunde, blev det samlede spild fra3 fartøjer á 2000m3udledt i ét punkt, hvilket indebærer, at udbredelsen af sedimentfaneri løbet af indvindingsperioden og sedimentation af spild på bunden efter indvindingspe-riodens afslutning, svarer til udledningen fra ét fartøj på 6000m3.Beregninger baseret på det værst tænkelige scenario er desuden meget på den sikre sidei forhold til et realistisk scenario i VVM- redegørelsen, idet sedimentspildet blev for-doblet til 5%, og den vejrafhængige indvinding forøget fra 60% til 75% af tiden, hvilketindebærer, at det samlede sedimentspild var omkring 3 gange højere end i et realistiskscenario. Et sedimentspild på 5% er væsentligt højere end indholdet af den potentiellespildfraktion i sedimentet, som består af finsand og silt og omkring 8 gange højere enddet gennemsnitlige sedimentspild på 0,62% målt under indvinding i nogle af indvin-dingsområderne i 2006.BunddyrDen direkte destruktion af bunddyr, som er den væsentligste effekt, er proportional medarealet af uberørt havbund, som fjernes som sandindvindingen. Det påvirkede areal vedindvinding af den samme mængde sand og i den samme dybde i sedimentet er ikke af-hængig af skibsstørrelsen. Indirekte effekter på bunddyr, som følge af forøget dødelig-hed langs kanterne af slæbebanerne, samt effekter af suspenderet stof i sedimentfaner ogsedimentation af sedimentspild vurderes ikke i væsentlig grad at være påvirket af skibs-størrelsen indenfor rammerne af det værst tænkelige scenario i VVM- redegørelsen.Fisk, fugle og pattedyrIndenfor rammerne af det værst tænkelige scenario i VVM- redegørelsen vil påvirknin-gen af sedimentspild, støj og forstyrrelse på fisk, fugle og pattedyr ikke ændres væsent-ligt ved anvendelse af ét eller flere skibe med et samlet lastevolumen på 6000m3i for-hold til 3 skibe á 2000m3til indvinding af sand indenfor hvert delområde.
\\Dkstor\eed\Personlige\MSL\Jorgen Birklund\52120-Kystdir-Notat.doc
1
DHI
OliespildSandsynligheden for et oliespild er meget lille, men simulering af et spild i VVM- rede-gørelsen viste, at et spild hurtigt transporteres ind på kysten, hvilket begrænser skade-virkninger på fugle og pattedyr. Det vil også være tilfældet med et eventuelt større spild.Færre fartøjer må forventes at nedsætte sandsynligheden for et havari.Støj og luftforureningDen mindste afstand mellem indvindingsområderne og kysten er 7km. Støj fra sandind-vinding med skibe indenfor rammerne af VVM- redegørelsen vil ikke kunne høres påkysten.I VVM- redegørelsen blev emissioner af forurenende komponenter til atmosfæren be-regnet på basis af det forventede forbrug af dieselolie af et skib med et lastevolumen på2500m3. På basis af oplysninger indhentet af Kystdirektoratet kan det antages, at emis-sionerne til atmosfæren ved indvinding af den samme mængde sand vil være sammen-lignelige for skibe med forskellig lastevolumen indenfor rammerne af det værst tænke-lige scenario i VVM- redegørelsen.
\\Dkstor\eed\Personlige\MSL\Jorgen Birklund\52120-Kystdir-Notat.doc
2
DHI
2
BAGGRUNDKystdirektoratet har modtaget 2 notater fra By- og Landskabsstyrelsen, som svar på enanmodning om, at få styrelsens vurdering af de tilladelsesmæssige konsekvenser vedeventuel anvendelse af indvindingsfartøjer med et lastevolumen over 2000 m3/1,2/.Tilladelse til indvinding i områderne ved Agger, Thyborøn og Ferring blev udstedt 29.juni 2001 og ved Husby Klit 30. marts 2004 /3,4,5,6/. Grundlaget for indvindingstilla-delserne har været VVM- redegørelser for Agger, Thyborøn og Ferring november 2000og for Husby Klit oktober 2003 /7,8/.Kystdirektoratet henvendte sig 10. oktober 2007 til DHI, som har udarbejdet VVM- re-degørelserne for Kystdirektoratet, og anmodede om, at modtage kommentarer til de do-kumentationsbehov, som fremgår af By- og Landskabsstyrelsens notater til Kystdirekto-ratet /1,2/.Det skal understreges, at vurderinger i det foreliggende notat er baseret på de modelbe-regninger, der blev foretaget i VVM- redegørelsen, og ligger indenfor rammerne af descenarier for sandindvinding og sedimentspild, som blev vurderet i VVM- redegørelseni 2000 /7/.Vurderingerne er baseret på det værst tænkelige indvindingsscenario i VVM- redegørel-sen, som omfattede indvinding med 3 fartøjer hver med et lastevolumen på 2000m3samtidigt indenfor hvert delområde. Af modeltekniske grunde, blev det samlede spildfra 3 fartøjer á 2000m3udledt i ét punkt, hvilket indebærer, at udbredelsen af sediment-faner i løbet af indvindingsperioden og sedimentation af spild på bunden efter indvin-dingsperiodens afslutning, svarer til udledningen fra ét fartøj på 6000m3.Det er i notatet forudsat, at sandindvinding med eventuelt større fartøjer også skal fore-gå ved slæbesugning og Kystdirektoratet har oplyst, at lastetiden ved sandindvinding erca. 1 time og uafhængig af lastevolumen. Kystdirektoratet har desuden fremsendt be-regninger, der viser tykkelsen af det sedimentlag, som kan forventes fjernet af sugefo-den på skibe med et lastevolumen mellem 2000m3og 7500m3(bilag 1).
\\Dkstor\eed\Personlige\MSL\Jorgen Birklund\52120-Kystdir-Notat.doc
3
DHI
33.1
SANDINDVINDING I NORDSØENOversigt over indvindingsområderneIndvindingsområderne er karakteriseret i tabel 3.1.Tabel 3.1Karakterisering af indvindingsområderne. For finsand angiver værdier i parentesdet målte variationsinterval /7/.BetegnelseTilladelse662-AB, Agger562-AC, Thyborøn562-AD, Ferring578-AA, Husby KlitArealKm24,78,364,435Sedimentets finfraktion (tørstof)Silt/lerFinsand(<0,063mm)(<0,125mm)0-0,4%0,3% (0-1,9%)0-0,7%1,5% (0-3,1%)0-1,3%2% (0-4,8%)<0,2%<2%Maksimalindvindingper år1 mio.m31 mio.m33 mio.m32,2 mio.m3
VVM/7,8/OMNG
Sedimentet i indvindingsområderne består overvejende af mellemkornet til groft sandmed en kornstørrelse mellem 0,25-1mm. Fraktionen af finkornet materiale, dvs. silt/lerog finsand, som udgør langt størstedelen af spildet ved sandindvinding, udgør en megetlille del af sedimentet.I overensstemmelse hermed, viser spildmålinger, som er gennemført i forbindelse medsandindvinding i udvalgte områder i 2006, at det gennemsnitlige sedimentspild var0,62% og medianværdien for de 35 spildmålinger var kun 0,38% (bilag 2).
3.2
Fysisk påvirkning af sugefodenKystdirektoratets nuværende indvindingsbehov er ca. 3 mio.m3pr. år, som fordeles in-denfor de maksimale rammer for indvindingsområderne afhængigt af de lokale behovfor kystsikring.Som det fremgår af bilag 1, varierer den beregnede sugedybde for de nævnte fartøjermellem 0,24m og 0,41m. Indenfor dette begrænsede variationsinterval, er der ikke enty-dig sammenhæng mellem lastevolumen og sugedybde. Den beregnede sugedybde liggerindenfor det variationsinterval på 0,25m-0,50m, som normalt angives for slæbesugning.Hvis det antages, at der uanset skibsstørrelse, fjernes 0,5m af sedimentlaget ved slæbe-sugning, vil sandindvindingen teoretisk fjerne bunddyrene i et samlet areal af havbun-den på 6 km2forudsat at slæbebanerne ikke overlapper. Antages det, at der kun fjernesde øverste 0,25m vil det påvirkede bundareal være det dobbelte, dvs. 12 km2ved ind-vinding af 3mio.m3.Erfaringer fra Søndervig har vist, at slæbebanerne overlapper i et vist omfang og arealetaf uberørt havbund, som fjernes ved slæbesugning, vil derfor være mindre end det teore-tisk beregnede /7/. Slæbesugning med skibe op til 2000m3angives normalt at efterlade2m brede og op til 0,5m dybe slæbespor. Sugefoden kan ifølge bilag 1 være 3,2m bred
\\Dkstor\eed\Personlige\MSL\Jorgen Birklund\52120-Kystdir-Notat.doc
4
DHI
og et skib med et lastevolumen på 6000m3kan have 2 rør således at slæbesporenes sam-lede bredde er 6,4m.Indvinding af den samme mængde sand og i den samme dybde i sedimentet indebærer,at der ved indvindingen fjernes det samme bundareal uanset skibsstørrelsen.Skibe med en smal sugefod vil efterlade smalle og lange sugespor, hvorimod større ski-be med en bredere sugefod, vil efterlade bredere og kortere sugespor på havbunden vedindvinding af den samme mængde sand.I forbindelse med slæbesugningen kan der ophvirvles og spredes finkornet sedimentomkring sugefoden. Sedimentets indhold af silt og finsand er meget lille, jf. tabel 3.1 ogden frigivne mængde sediment vil være minimal, sammenlignet med sedimentspildet fraskibets overløb.Den biologiske betydning af sedimentophvirvling omkring sugefoden vil være ubetyde-lig i forhold til den direkte destruktion af bunddyr i det optagne sediment. Desuden måder forudses et indirekte tab af bunddyr, idet nedskridning af sediment langs slæbeba-nerne kan tiltrække fisk og søstjerner, som æder blotlagte bunddyr, hvilket medfører enøget dødelighed.
3.3
Påvirkning af vandkvalitetSedimentspild som følge af sandindvinding giver anledning til et forøget indhold af su-spenderet stof i vandfasen og en forøget sedimentation, som potentielt kan give anled-ning til en række biologiske påvirkninger, som følge af nedsat gennemsigtighed i vandetog tildækning af bunddyr. Som følge af dybden og fravær af stabilt substrat, er der in-gen samfund af makroalger eller højere vegetation på bunden i eller udenfor indvin-dingsområderne, som kan blive påvirket af skygning eller tildækning.Spredning og sedimentation af sedimentspild blev i VVM- redegørelsen i 2000 simule-ret ved anvendelse af en sedimentspredningsmodel kombineret med en hydraulisk mo-del /7/. Beregningerne er gennemført for to scenarier, henholdsvis et realistisk scenario1 og et værst tænkeligt scenario 2. Beregningsforudsætninger og scenario 1 og 2 er be-skrevet i detaljer i /9/.Scenario 1 omfatter indvinding af 2,3 mio.m3, sedimentspild på 1,5% i område O og2,5% i område M og N. Sandindvindingen foregår med op til 4 fartøjer med forskelliglastekapacitet (under eller lig 2000m3) og i perioder kan op til 3 fartøjer arbejde i sam-me delområde. Scenario 1 omfattede også område G, som blev anset for at være repræ-sentativt for det nye indvindingsområde udfor Husby Klit i forlængelse af område G /8/.Scenario 2 omfatter indvinding af 1 mio.m3i område O og M og 3 mio.m3i område N.Sedimentspildet blev fordoblet til 5% i forhold til scenario 1 i område O, M og N, ogden vejrbetingede effektive indvindingsperiode blev forøget fra 60% til 75% af tiden.Det samlede sedimentspild var omkring 3 gange højere end i scenario 1. Det er antaget,at tre fartøjer, hver med en lastekapacitet på 2000m3, arbejder samtidig i hvert område.Der foreligger ikke beregninger svarende til scenario 2 for område G, men de forvente-de konsekvenser af et scenario 2 for område G, blev beskrevet i et brev til Kystdirekto-ratet.5
\\Dkstor\eed\Personlige\MSL\Jorgen Birklund\52120-Kystdir-Notat.doc
DHI
Sedimentforholdene i indvindingsområde 578-AA, Husby Klit og de øvrige indvin-dingsområder er sammenlignelige, jf. tabel 3.1, og det samme er også tilfældet med se-dimentspild målt i 2006, se bilag 2. Vurderingerne omfatter derfor også dette område.Resultaterne af beregningerne baseret på scenario 1 og 2 er vist i VVM- redegørelsen ibilag 6.3 (spredning af suspenderet stof i vandfasen) og bilag 6.4 (akkumuleret nettoaf-lejring af sediment) /7/.I det følgende vurderes konsekvenserne af at anvende skibe med et lastevolumen over2000m3og op til et samlet lastevolumen 6000m3kun på basis af resultaterne af detværst tænkelige scenario 2 i VVM- redegørelsen /7/.I modelberegningerne er det antaget, at sedimentspildet fra 3 fartøjer på 2000m3, somarbejder samtidig i samme område udledes i ét punkt. Det medfører, at resultaterne afmodelberegningerne svarer til udledningen af sedimentspild fra ét fartøj på 6000m3un-der forudsætning af, at sedimentspildet ikke overskrider 5%.Vurderinger baseret på det værst tænkelige scenario er meget på den sikre side i forholdtil et realistisk scenario i VVM- redegørelsen, idet sedimentspildet blev fordoblet til 5%.Et sedimentspild på 5% er væsentligt højere end indholdet af potentielt spildmateriale,dvs. finsand og silt i sedimentet, jf. tabel 3.1 og omkring 8 gange højere end det gen-nemsnitlige sedimentspild på 0,62% målt under indvinding i nogle af indvindingsområ-derne i 2006 (Bilag 2).I modelberegningerne er det samlede sedimentspild fra 3 skibe á 2000m3det sammesom fra ét skib på 6000m3, men i praksis vil der i stedet for 3 mindre sedimentfaner væ-re én større sedimentfane. Anvendelse af større skibe betyder, at spildraten, dvs. denmængde sediment som spildes per tidsenhed, og dermed sedimentkoncentrationerne ivandfasen, som en første tilnærmelse vil øges proportionalt med skibets lastevolumen,dvs. være i størrelsesordenen tre gange højere for et skib med et lastevolumen på6000m3i forhold til et skib på 2000m3. Den samlede indvindingsperiode vil være densamme for 3 skibe á 2000m3i forhold til ét skib på 6000m3idet lastetiden er ca. 1 timeuanset skibsstørrelse.Ifølge modelberegningerne i VVM- redegørelsen spredes spildet i sedimentfaner paral-lelt med kysten. Denne udbredelse af sedimentspildet, som er betinget af strømningsfor-holdene, vil være uafhængig af skibsstørrelsen og sikre, at sedimentspildet ikke påvirkerbadevandskvaliteten langs med kysterne.En typisk indvindingscyklus er i modelberegningerne antaget at vare 4 timer. Sediment-fanerne genereres i løbet af en indvindingsperiode på omkring en time og spredes ogfortyndes i de følgende tre timer inden skibet returnerer.I det værst tænkelige tilfælde er det VVM- redegørelsen beregnet, at indvinding af3mio.m3i den nordlige del af område N (delområde N1) i løbet af 112 dage vil medføre,at synlige sedimentfaner med en sedimentkoncentration på 5mg/l vil dække et områdepå ca. 3km2i mere end 10% af indvindingsperioden, hvorimod områder med koncentra-tioner på 15mg/l (svarende til en sigtdybde på 1m) vil dække ca. 2km2i mindre end10% af indvindingsperioden. Udenfor indvindingsområdet vil koncentrationer på hen-holdsvis 5mg/l og 15mg/l overskrides i mindre end 5% af indvindingsperioden på 112dage, dvs. i mindre end 6 dage.\\Dkstor\eed\Personlige\MSL\Jorgen Birklund\52120-Kystdir-Notat.doc
6
DHI
En større og tættere sedimentfane omkring ét større skib kan muligvis i højere grad ned-sætte planteplanktonets fotosyntese i forhold til tre mindre sedimentfaner omkring tremindre skibe, men forskellen afhænger af planktonets lysfølsomhed i forhold til lys-dæmpningen i fanerne samt sedimentfanernes spredning og fortynding.Som helhed, vil effekterne på planktonet i vandfasen være tidsbegrænsede, omfatte etbegrænset vandvolumen og dermed en lille del af planktonpopulationen og samlet setvil effekten på planteplanktonet være af underordnet betydning uanset skibsstørrelse.
3.4
Påvirkning af bunddyrOptagning af sedimentBunddyrene lever hovedsagelig i de øverste 25 cm af havbunden og den direkte destruk-tion af bunddyr er derfor proportional med det areal af upåvirket havbund, som fysiskoptages og fjernes ved slæbesugningen. Direkte effekter på bunddyrene, som følge afoptagning af det samme havbundsareal, er ikke afhængig af skibsstørrelsen ved indvin-ding af den samme mængde sand og i samme dybde i sedimentet. Indirekte effekter påbunddyr som følge af forøget dødelighed langs kanterne af slæbebanerne vil være størreved anvendelse af mindre fartøjer med en smallere sugefod som følge af længere su-gespor. Til gengæld kan rekolonisering af bredere slæbebaner ved indvandring fra ube-rørte naboområder måske være lidt langsommere.Udfra en overordnet betragtning forventes direkte og indirekte effekter i forbindelsemed slæbesugningen samt den efterfølgende rekolonisering ikke i væsentlig grad at væ-re afhængig af skibsstørrelsen.Suspenderet stofForøgede koncentrationer af finkornet sediment kan især nedsætte filtrerende bunddyrsføde- og iltoptagelse. Effekten vil være størst i store og tætte sedimentfaner, men somfølge af den begrænsede eksponeringstid i den enkelte sedimentfane og den stedlige va-riation af eksponeringen i løbet af indvindingsperioden forventes påvirkningerne at væ-re begrænsede i tid og sted og ikke i afgørende grad forøget i én større sedimentfane iforhold til flere mindre sedimentfaner.Sedimentation af sedimentspildNettoakkumulationen af sediment bestemmes overordnet af den samlede spildmængde,som er uafhængig af skibsstørrelsen indenfor rammerne af det værst tænkelige indvin-dingsscenario i VVM- redegørelsen, men koncentrationsfordelingen på havbunden kanmuligvis påvirkes af spildraten.Som det fremgår af modelberegningerne i VVM- redegørelsen, vil sedimentspild i detværst tænkelige tilfælde ved indvinding af 3mio.m3sand i område N medføre aflejringaf sediment i et område på ca. 18km2ved indvindingsperiodens afslutning. Indenfor etområde på 7km2vil der være aflejret mere end 5mm. I umiddelbar nærhed af udled-ningspunktet vil sedimentationen være væsentligt større. Aflejring af mere end 20mmvil stort set ikke forekomme udenfor indvindingsområdet.
\\Dkstor\eed\Personlige\MSL\Jorgen Birklund\52120-Kystdir-Notat.doc
7
DHI
En eventuel mere koncentreret sedimentation indenfor indvindingsområderne vil umid-delbart medføre en større tildækning som muligvis kan øge dødeligheden af bunddyr ide upåvirkede områder af havbunden, som grænser op til slæbebanerne.Effekten af en eventuel øget dødelighed af bunddyr, som følge af mere koncentreret se-dimentation af sedimentspild indenfor indvindingsområderne, vil dog være af underord-net betydning i forhold til den direkte dødelighed forårsaget af den fysiske påvirkningved optagning af sediment og indirekte dødelighed som følge af forøget predation.Der forventes derfor ikke målelige forskelle i forekomsten af bunddyr eller rekrutteringaf bunddyr indenfor eller udenfor indvindingsområderne som følge af en mulig omfor-deling af den samme spildmængde.
3.5
Påvirkning af fisk og fiskeriReduktion af habitat og fødegrundlagForstyrrelsen ved sandindvinding og tabet af tilgængelig føde indenfor indvindingsom-råderne afhænger primært af det optagne havbundsareal, som er uafhængigt af skibs-størrelse.Sedimentspildet er det samme indenfor rammerne af det værst tænkelige tilfælde iVVM- redegørelsen. En eventuel mere koncentreret sedimentation fra ét større skib iforhold til 3 mindre skibe vurderes ikke at give anledning til målelige forskelle i fore-komst eller rekolonisering af bunddyr og fiskenes fødegrundlag forventes derfor ikkepåvirket af skibsstørrelsen.Påvirkning af vandringer og fødesøgningSedimentspild fra ét større skib vil generere en større og tættere sedimentfane i forholdtil 3 mindre og tyndere sedimentfaner fra 3 mindre skibe, men denne forskel vurderes atvære af underordnet betydning for fiskenes vandringer og fødesøgning under hensynta-gen til, at sedimentfanerne uanset størrelse og tæthed er intermitterende og at de berørtevandvoluminer er begrænsede i tid og sted.Påvirkning af gyde- og opvækstområderDen negative påvirkning af sandindvindingen vil primært være forårsaget af den fysiskeforstyrrelse af havbunden. En mulig koncentrering af sedimentationen indenfor indvin-dingsområderne, hvor havbunden i forvejen er stærkt forstyrret af den fysiske påvirk-ning ved optagning af sediment, vil ikke være afgørende, og udenfor indvindingsområ-derne forventes ingen ændringer afhængigt af skibsstørrelsen.Indskrænkning af fiskepladserI perioder med sandindvinding er fiskeri ikke tilladt indenfor indvindingsområderne,men skibsstørrelsen vil ikke ændre på dette forhold indenfor rammerne af det værsttænkelige scenario i VVM-redegørelsen /7/.
\\Dkstor\eed\Personlige\MSL\Jorgen Birklund\52120-Kystdir-Notat.doc
8
DHI
3.6
Påvirkning af fugleForstyrrelse og indskrænkning af fourageringsområdeFugle reagerer formentlig på en kombination af indvindingsfartøjets fysiske tilstedevæ-relse og støj under indvinding og sejlads. Større fartøjer kan muligvis medføre en størreflugtafstand.Den samlede forstyrrelseseffekt fra ét større skib i forhold til 3 mindre skibe vil for-mentlig være mindre, men skibsstørrelsen vurderes at være af underordnet betydning forfuglenes udnyttelse af områderne.Reduktion af fødegrundlagI lighed med forholdene for fisk skyldes reduktionen af fødegrundlaget for de fugle,som lever af bunddyr af primært af det optagne havbundsareal, som er uafhængigt afskibsstørrelsen.Som for fiskenes vedkommende, vurderes en eventuel mere koncentreret sedimentationfra ét større skib i forhold til 3 mindre skibe, ikke at give anledning til målelige forskellei forekomst eller rekolonisering af bunddyr og fuglenes fødegrundlag forventes derforikke påvirket af skibsstørrelsen.Sedimentspild og nedsat sigt kan påvirke fugle, hvis fødesøgning afhænger af synet,men effekten vurderes at være begrænset uanset skibsstørrelse. Sedimentfanerne er in-termitterende og udstrækningen begrænset i tid og sted i forhold til udstrækningen affuglenes samlede fourageringsområde og fødegrundlag.
3.7
Påvirkning af pattedyrVandringer og fødesøgning hos marsvin og sæler påvirkes af støj og det kan ikke ude-lukkes, at dyrene vil ændres kurs og holde større afstand til større skibe. Påvirkningenfra ét større skib i forhold til flere mindre skibe er formentlig mindre, men skibenesstørrelse og antal forventes ikke i væsentlig grad at påvirke populationernes færden ogudnyttelse af områderne.
3.8
Kystsikkerhed og sejladsSandindvindingen medfører en dybdeforøgelse som teoretisk kan forøge bølgeenergien,men kystsikkerheden vil ikke blive påvirket, som følge af afstanden til kysten. Detteforhold er ikke afhængig af skibsstørrelsen. Anvendelse af færre skibe må formodes atreducere eventuelle gener under sandindvinding og sejlads.
3.9
OliespildEt oliespild som følge af et havari under sandindvinding er meget lidt sandsynligt, men iVVM- redegørelsen i 2000 er der foretaget en simulering af et oliespild /7/. En bereg-ning baseret på det valgte scenario viser, at et oliespild under kritiske forhold kan nå ky-sten i løbet af få timer. Den hurtige transport til kysten begrænser skadevirkningen på
\\Dkstor\eed\Personlige\MSL\Jorgen Birklund\52120-Kystdir-Notat.doc
9
DHI
fugle og reducerer kontamineringen af fisk og dermed påvirkningen af havpattedyr, somlever af fisk.Effekterne under oliespildets transport og især omfanget af olieforureningen på kystenafhænger af oliespildets størrelse og afstanden til kysten. Effekten af et eventuelt størrespild i forhold til det spild, der er simuleret, forventes primært at medføre en større foru-rening af stranden. Anvendelse af færre skibe må formodes at nedsætte sandsynlighedenfor et havari.
3.10
Støj- og luftforureningDen mindste afstand mellem indvindingsområderne og kysten er 7km. Støj fra sandind-vinding med skibe indenfor rammerne af VVM- redegørelsen vil ikke kunne høres påkysten.I VVM- redegørelsen blev emissioner af forurenende komponenter til atmosfæren be-regnet på basis af det forventede forbrug af dieselolie af et skib med et lastevolumen på2500m3/7/.Oplysninger indhentet af Kystdirektoratet viser, at energiforbruget per m3produceretsand næsten er det samme for skibe med et lastevolumen på 3500m3, 4400m3og7500m3. Det kan derfor antages, at emissionerne til atmosfæren ved indvinding af densamme mængde sand vil være sammenlignelige for skibe med forskellig lastevolumenindenfor rammerne af det værst tænkelige scenario i VVM- redegørelsen.
\\Dkstor\eed\Personlige\MSL\Jorgen Birklund\52120-Kystdir-Notat.doc
10
DHI
4
REFERENCER
/1/
By- og Landskabsstyrelsen. Tilladelse til råstofindvinding i Nordsøen. Områ-derne 562-AB, Agger, Område 562-AC, Thyborøn og Område 562-AD, Fer-ring. Notat til Kystdirektoratet 4. oktober 2007.By- og Landskabsstyrelsen. Tilladelse til råstofindvinding i Nordsøen. Område578-AA Husby Klit. Notat til Kystdirektoratet 4. oktober 2007.Skov – og Naturstyrelsen. Tilladelse til indvinding af råstoffer i Nordsøen, Om-råde 562-AB Agger. Til Kystdirektoratet 29. juni 2001.Skov – og Naturstyrelsen. Tilladelse til indvinding af råstoffer i Nordsøen, Om-råde 562-AC Thyborøn. Til Kystdirektoratet 29. juni 2001.Skov – og Naturstyrelsen. Tilladelse til indvinding af råstoffer i Nordsøen, Om-råde 562-AD Ferring. Til Kystdirektoratet 29. juni 2001.Skov – og Naturstyrelsen. Tilladelse til indvinding af råstoffer i Nordsøen, Om-råde 578-AA Husby Klit. Til Kystdirektoratet 30. marts 2004.DHI. VVM redegørelse for planlagte sandindvindingsområder på Vestkysten.Rapport til Kystinspektoratet, november 2000.DHI. VVM- redegørelse for et nyt sandindvindingsområde på Vestkysten udforHusby Klit – Søndervig. Rapport til Kystdirektoratet, oktober 2003.DHI. Sandindvinding på Vestkysten – sedimentspredningsberegninger. Rap-port til Kystinspektoratet, november 2000.
/2//3//4//4//6//7//8//9/
\\Dkstor\eed\Personlige\MSL\Jorgen Birklund\52120-Kystdir-Notat.doc
11
DHI
Anneks 1
Lastevolumen og sugedybde
Fartøj
Laste-volumenm3
Bredde afsugefodm2,12,643,032,132,63,42,653,2
Antal rør
Samletsugebred-dem2,12,643,034,235,23,45,36,4
Produkti-onm3/time1400260034003800340056003000400045004000
Tykkelseaf fjernetsedimentm0,240,350,400,330,410,390,320,270,250,36
GalileiAmerigo VespucciNiña/PintaJames Ensorde BougainvilleManzanillo IITaccolaSanderusCapitan Nuñez
200035003400360037004000440053386000
111212122
NEW 7500 m37500414Slæbehastighed uanset skibsstørrelse: 1,5kn= 2778 m/time
\\Dkstor\eed\Personlige\MSL\Jorgen Birklund\52120-Kystdir-Notat.doc
12
DHI
Anneks 2Dato6-6-20066-6-20066-6-200624-4-200624-4-200624-4-20061-2-20061-2-20061-2-20063-2-20063-2-20063-2-20061-7-20061-7-20061-7-200623-7-200623-7-200623-7-200621-7-200621-7-200621-7-200624-2-200624-2-200624-2-20061-4-20041-4-200420-4-200620-4-200620/21-4-200615-7-200615-7-200615-7-200615-7-200615-7-200615-7-2006GennemsnitMedianværdi
Sedimentspild ved sandindvinding i 2006OmrådeG1G1G1G2G2G2G3G3G3G3G3G3M2M2M2N1N1N1N1N1N1N7N7N7N7N7N10N10N10N9N9N9N9N9N9FartøjSif RSif RSif RModi RModi RModi RModi RModi RModi RSif RSif RSif RFreja RFreja RFreja RAgronautAgronautAgronautCoronautCoronautCoronautModi RModi RModi RSif RSif RSif RSif RSif RAgronautAgronautAgronautCoronautCoronautCoronautLast m387885490685589988886685987314561393140914251425141218241815170217931734169193293289515151405139715191334141514371451142014781649Spild%0,200,160,150,160,230,190,920,380,360,571,510,390,470,660,560,820,210,830,620,990,500,380,160,250,200,210,260,400,340,320,270,201,195,561,010,620,38
\\Dkstor\eed\Personlige\MSL\Jorgen Birklund\52120-Kystdir-Notat.doc
13
DHI