Notat vedrørende høringssvar til lovforslag nr. L 190 om ændring af lov om råstoffer

Lovudkastet blev sendt i høring den 13. marts 2009 med frist for at afgive høringssvar den 20.marts 2009, kl. 12.Udkastet blev sendt til høring hos en bred kreds af myndigheder, brancheorganisationer og er-hvervsudøvere samt organisationer.Miljøministeriet har inden for høringsfristen modtaget i alt 22 høringssvar, hvoraf 4 myndighederog organisationer oplyser, at man ikke har bemærkninger til lovforslaget.Følgende firmaer, organisationer og myndigheder har inden for høringsfristen sendt bemærknin-ger til lovforslaget:Thyborøn Nordsø Ral A/S, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Rederiforening, GEUS, NCCRoads A/S, Dansk Byggeri og Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, Kroghs A/S, GorrissenFederspiel Kierkegaard f/Rohde Nielsen A/S, BG Stone A/S, Dansk Industri og Foreningen afDanske Grus- og Stenindustrier, Transportministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Kultu-rarvstyrelsen, Danske Fritidsfiskere, Århus Havn, Danske Havne, Forsvarsministeriet og Dan-marks Naturfredningsforening.Høringssvarene har især vedrørt følgende punkter:1. Lovforberedelsen.2. Ophævelse af § 19 – ekspropriation.3. Miljømæssig ulempe ved større skibe.4. Overgangsordning vedrørende fartøjsgodkendelsesordningen.5. Fællesområderne ikke tilstrækkelige/svækkelse af forsyningssikkerheden.6. Vederlaget – kommercialisering.7. Auktionsordningen.8. Eneret – og længden heraf.9. Initiativretten i forbindelse med udlægning af nye indvindingsområder.10. Fortrolighed.11. Klageadgang.12. Fastsættelse af sømils- og yderligere vanddybdebegrænsning.I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til ovenfor nævnte punkter. Kommentarerhertil er angivet i kursiv.

Det skal bemærkes, at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysnin-ger om svarenes indhold, henvises der til de fremsendte høringssvar.Foruden de ændringer, der fremgår af dette notat, er der af Miljøministeriet i forhold til høringsud-kastet foretaget yderligere supplerende forklaringer, uddybninger og korrektioner i lovforslaget,herunder justeringer efter lovteknisk drøftelse med Justitsministeriet.

1. Lovforberedelsen

Størstedelen af høringssvarene kritiserer den korte høringsfrist. Herudover anfører Gorrissen Fe-derspiel Kierkegaard og Dansk Byggeri og Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, at lovfor-beredelsen er i strid med retningslinjerne i Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, og at lov-forslaget bør afvente en grundig forberedelse af grundlaget for lovændringen.Miljøministeriet beklager den korte høringsfrist. Lovforslaget er baseret på lovforslag nr. L 161 frafolketingsåret 2006-07 og har således for størstedelens vedkommende været genstand for enmeget grundig behandling – både i forbindelse med høring af de berørte parter og i forbindelsemed Folketingets behandling, herunder ved besvarelse af et meget stort antal spørgsmål fra Miljø-og Planlægningsudvalget.

2. Ophævelse af § 19 – ekspropriation

Gorrissen Federspiel Kierkegaard mener, at ophævelse af § 19 vil udgør ekspropriation.Justitsministeriet har i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslag nr. L 161 i folketings-året 2006-07 på baggrund af udtalelse fra advokat Henrik Christrup behandlet spørgsmålet. Ju-stitsministeriet vurderer, at der ikke er holdepunkter for at antage, at lovgivningsmagten i forbindel-se med fartøjsgodkendelsesordningen har ønsket at varetage økonomiske interesser for indehave-re af § 19-tilladelser ved at tildele dem en ”kollektiv eneret”, der beskytter dem mod konkurrence fraandre.Det forhold, at ordningen rent faktisk har haft den konsekvens, at den begrænsede kreds, der haropnået tilladelser efter bestemmelsen, har opnået en konkurrencemæssig fordel, indebærer efterJustitsministeriets opfattelse heller ikke, at der på dette grundlag tilkommer denne kreds en ”kollek-tiv eneret”, som er beskyttet efter grundlovens § 73.Det er således sammenfattende Justitsministeriets opfattelse, at en ophævelse af råstoflovens § 19ikke vil indebære ekspropriation i forhold til indehavere af godkendelser efter råstoflovens § 19.Gorrissen Federspiel Kierkegaard anfører ligeledes, at lovforslaget indebærer ekspropriation, fordifartøjstilladelser alene kan tilbagekaldes med et varsel på 10 år, hvilket – ud over at fremgå af lo-vens § 24, stk. 2, - fremgår af den individuelle ordlyd af de enkelte fartøjstilladelser, som stadigudstedes.Det er med lovforslaget selve godkendelsesordningen for fartøjer, der ophæves. Der sker ikke no-gen tilbagekaldelse af de fartøjsgodkendelser, der er udstedt med hjemmel i lovens § 19. Indeha-vere af disse kan fortsat anvende deres materiel som hidtil.Efter den gældende råstoflov fra 1996 administreres indvindingen af råstoffer på havbunden efter et2-strenget system, hvorefter man både skal have godkendelse efter § 19 af det fartøj, som skal ud-føre indvindingen, samt tilladelse efter § 20 til efterforskning og til indvinding af råstoffer.

Fartøjsgodkendelser er ikke tidsbegrænsede, men kan ifølge lovens § 24, stk. 2, opsiges med etvarsel på mindst 10 år. Alle gældende § 19-godkendelser indeholder derfor bestemmelsen om, atgodkendelsen kan opsiges med 10 års varsel.Som led i vedtagelsen i 1996 af den gældende lov blev der - bl.a. af hensyn til den 10-årige ret til friadgang til indvinding, der på det tidspunkt var knyttet til fartøjsgodkendelserne - etableret en over-gangsordning, som gav indehavere af en fartøjstilladelse ret til uden en indvindingstilladelse efter§ 20 fortsat at indvinde råstoffer i såkaldte ’overgangsområder’ i en 10-årig periode frem til den 1.januar 2007. Med overgangsordningen blev den frie adgang til indvinding, der var tilknyttet fartøjs-godkendelserne, endeligt afviklet.Efter ophævelse af fartøjsgodkendelsesordningen vil de nuværende indehavere af en § 19-godkendelse fortsat kunne anvende det godkendte indvindingsmateriel - fuldkommen som i dag.Der er altså ikke tale om, at godkendelsen for de enkelte fartøjer tilbagekaldes uden varsel, og op-hævelse af ordningen medfører ingen restriktioner i de eksisterende danske indvinderes ret i hen-hold til de gældende § 19-godkendelser.

3. Miljømæssig ulempe ved større skibe

Gorrissen Federspiel Kierkegaard angiver, at forslaget må forventes at føre til forøget miljø-påvirkning på grund af langt større skibe og eksport af materialer indvundet på dansk søterritori-um.Formålet med loftet på 2.000 m3for det enkelte fartøjs lastekapacitet var efter 1996-lovens be-mærkninger bl.a. at begrænse de miljømæssige effekter ved råstofindvinding ved at udelukke destore skibe.Efterfølgende har bl.a. indvindinger i Storebælt og i Køge Bugt vist, at størrelsen af indvindingsfar-tøjer ikke i selv er afgørende for den miljømæssige påvirkning. Det er derimod indvindingsmæng-den og mængden af sedimentspild i havmiljøet, og begge dele kan imødegås ved fastsættelse afgrænser herfor i indvindingstilladelsen.Kystdirektoratet har i forbindelse med deres seneste godkendelse dokumenteret, at større skibegenerelt ikke skader mere end de mindre skibe. Der er således ikke længere belæg for at antage,at større skibe ved den samme indvindingsmængde skulle medføre større risiko for miljøskadeligvirkning end mindre skibe.

4. Overgangsordning vedrørende fartøjsgodkendelsesordningen

Danmarks Rederiforening skriver om afskaffelsen af loftet over størrelsen af skibe, der må foretageindvinding til søs, at man er enig i, at det fra en kommerciel betragtning ikke er hensigtsmæssigt atopretholde en sådan kunstig forhindring af stordrift, hvor det er relevant. Foreningen påpeger imid-lertid, at en fjernelse af loftet vil skabe en ny konkurrencemæssig situation, hvor den eksisterendetonnage kan være langt mindre konkurrencedygtig i forhold til større tonnage. På den baggrund fo-reslår Rederiforeningen, at afskaffelsen af tonnageloftet sker med et varsel på minimum 5 år.Gorrissen Federspiel Kierkegaard ønsker en overgangsordning i forbindelse med ophævelse affartøjsgodkendelsesordningen og anfører, at EU-Kommissionen over for Rohde Nielsen A/S harudtrykt forståelse for, at en rimelig overgangsordning bør være gældende.

Det er ikke muligt inden for EF-traktaten at begrænse fartøjsstørrelserne. Miljøministeriet delerKommissionens opfattelse af, at en begrænsning af fartøjsstørrelsen vil udgøre en restriktion i for-hold til den fri udveksling af tjenesteydelser efter EF-traktatens artikel 49, der ikke kan retfærdiggø-res efter EU-retten.I forbindelse med det tidligere lovforslag, L 161, blev der efter møde med EU-Kommissionen ud-formet en overgangsordning, som indebar mulighed for fastholdelse af tonnageloftet indtil udgan-gen af 2009 – og denne overgangsordning var udtryk for det absolut maksimale tidsrum, hvor be-grænsning af fartøjsstørrelsen kunne accepteres inden for EF-traktaten.I en henvendelse fra Rohde Nielsen A/S til FMPU (L 161, bilag 17) i forbindelse med udvalgets be-handling af det tidligere lovforslag, oplyste virksomheden, at Kommissionen på et møde med virk-somheden havde tilkendegivet, at Kommissionen havde forståelse for nødvendigheden af en over-gangsordning, og at det ville være muligt at finde en anden løsning.Miljøministeriet afholdt på den baggrund endnu et møde med Kommissionen og anmodede Kom-missionen om at bekræfte den positive holdning til en mere vidtgående overgangsordning.Kommissionen kunne ikke bekræfte denne opfattelse.EF-domstolens krav til en overgangsordning er-den skal være ikke-diskriminerende,-den skal være begrundet i tvingende samfundshensyn,-den skal være egnet til at opnå det formål, som den forfølger samt ikke gå ud over, hvad derer nødvendigt (proportionalitet).En række afgørelser fra EF-domstolen afviser, at økonomiske hensyn til en branches virksomhederkan anses for ”tvingende hensyn”.Det er således ikke muligt at udforme nye bestemmelser om begrænsning af fartøjsstørrelserne,som strækker sig ud over udgangen af 2009. Lovforslagets § 2, stk. 8, indeholder overgangsord-ningen som i L 161 indtil udgangen af 2009.Spørgsmålet har været forelagt Justitsministeriet, som er enig.

5. Fællesområderne ikke tilstrækkelige/svækkelse af forsyningssikkerheden

Danmarks Rederiforening og Gorrissen Federspiel Kierkegaard finder det yderst vigtigt, at der eradgang til tilstrækkelige fællesområder med geografisk spredning, så virksomhederne kan agerehurtigt ved udbud, herunder EU-licitationer, og mindre opgaver mv., og så der sikres mulighed forforsyning af forskellige kvaliteter råstoffer og den fornødne fleksibilitet. Man finder, at det er staten,der bør sikre muligheden for forsyning ved, at der løbende udlægges sådanne fælles områder.Dansk Byggeri og Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, Dansk Industri og Danske Grus- ogStenindustrier, Kroghs A/S og NCC Roads A/S finder, at alle overgangsområderne bør inddrages tilfællesområder, og at der ligeledes bør kunne udlægges fællesområder i auktionsområderne.Økonomi- og Erhvervsministeriet finder, at det bør overvejes, om ikke der løbende skal udlæggesnye fællesområder, når de eksisterende områder udtømmes.

Efter lovforslaget vil de nuværende konverteringsområder blive udlagt ved bekendtgørelse efter for-slaget til § 22, stk. 1, og vil fremover blive benævnt ”fællesområder” til den højeste takst, for så vidtangår de virksomheder, som ikke har udført miljøundersøgelser, og mellemste takst for de virksom-heder, der har miljøvurderet.Herudover reserveres efter lovforslaget til kommende fællesområder dele af de tidligere over-gangsområder – dog maks. � af det samlede overgangsområde-areal – hvis/når konverteringsom-råderne udtømmes. Også her vil virksomhederne selv som hidtil skulle stå for finansiering og gen-nemførelse af de råstofmæssige og miljømæssige undersøgelser.Det fremgår af høringssvarene, at det er af stor betydning for branchens fortsatte virksomhed, at derer et stort antal fællesområder til rådighed, så der sikres mulighed for forsyning af forskellige kvalite-ter råstoffer og den fornødne fleksibilitet.Miljøministeriet er derfor indstillet på at vurdere muligheden for at inddrage større dele af de tidlige-re overgangsområder i takt med, at konverteringsområderne udtømmes.

6. Vederlaget – kommercialisering

Danmarks Rederiforening finder det for så vidt i orden at kommercialisere råstofindvinding, menpåpeger, at det er af afgørende vigtighed, at prisfastsættelsen sker under hensyntagen til konkur-rencesituationen i forhold til indvinding på land og til søs i vore nabolande, og foreningen finder denforeslåede pris for høj.Dansk Byggeri og Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere og NCC Roads A/S vil ikke anfægtedet rimelige i, at indvindingsvirksomhederne betaler et vederlag for de indvundne mængder, menpåpeger, at vederlagets størrelse svarer til branchens nuværende dækningsbidrag og vil i den nu-værende situation have en ødelæggende effekt på konkurrenceforholdet mellem tilslagsmaterialerindvundet til havs, landindvundne materialer og importeret granit. Foreningen dokumenterer sinesynspunkter med beregninger baseret på det beregnede provenu i 2012, hvor provenuet er højest,og sammenholder det med foreningens antagelse om årlig afsætning.Gorrissen Federspiel Kierkegaard finder, at vederlaget er tænkt som en indtægtskilde for staten ogsamtidig virker som en afgift for indvindingsbranchen og anfører, at vederlæggelse som minimumbør komme efterforskningen af nye indvindingsområder til gavn. Endvidere anføres det, at det fore-slåede vederlag indebærer en meromkostning for en branche, der allerede har svært ved at tjenepenge og at det er uacceptabelt, at branchen pålægges at betale en anslået merudgift på 10 mio.kr. for øget bureaukrati og anslået 15 mio. kr. i fortjeneste til staten.BG Stone finder differentiering af betalingen, som tilgodeser de selskaber, der står for efterforsk-ningen, for ganske god, men mener ikke, at staten skal tjene mere på afgifter ved indvinding af rå-stoffer.Dansk Industri og Foreningen af Danske Grus- og Stenindustrier og Kroghs A/S er helt uforståendeover for vederlagets størrelse, som man anfører vil betyde en lukning af virksomheder, der driverråstofindvinding på havet, og som er i direkte konkurrence med virksomheder, der indvinder råstof-fer på land.Danske Havne og Århus Havn konstaterer, at indførelsen af vederlag vil medføre en fordyrelse afhavneudvidelser. Århus Havn ønsker, at produktionsvederlaget udgår af lovforslaget, eller at dersom minimum indføres et fast produktionsvederlag på 2,5 kr./m�, så havnes økonomiske planlæg-

ning ikke påvirkes af auktionsudsving. Det anføres desuden, at planlægning og havneudvidelser eren langvarig proces, og at tilladelseslængder bør ses i sammenhæng hermed.Råstofferne på havbunden tilhører den danske stat, og har hidtil frit kunnet indvindes uden nogenform for betaling, bortset fra den fiskale afgift på 5 kr. pr. m3, der påhviler al råstofindvinding. Medlovforslaget vil staten som råstofejer fremover oppebære en indtægt ved salg ligesom ved olie oggasproduktionen i Nordsøen. Samtidig vil budpriserne ved salg på auktion afspejle råstoffernes re-elle markedsmæssige pris, og staten vil således få del i provenuet fra eventuelle prisstigninger.I lovforslag L 161 fremgik de enkelte vederlagssatser ikke af forslaget, men det var forudsat, at ve-derlagssatserne skulle være højere i fællesområder end i auktionsområder for at skabe et reelt inci-tament til at investere i udlægningen af nye indvindingsområder bl.a. på større vanddybder.Efterforskning i nye og ukendte områder er forbundet med betydelige risici og omkostninger, ofteuden sikkerhed for at de efterspurgte råstoffer er til stede i den ønskede mængde og kvalitet. Hvisder ikke efterforskes og findes nye områder, kan der opstå en pludselig mangelsituation, hvad derfører til større sejlafstande og dermed øgede omkostninger.De foreslåede vederlagssatser skal derfor ses som et udtryk for statens ønske om at skabe grund-lag for en forstærket udvikling i råstofbranchen, som sikrer en øget fremtidig indvinding af råstoffertil landet som helhed og især til de regioner, hvor der er ved at opstå en mangelsituation på land.Forskellene i vederlagssatserne afspejler således de risici og omkostninger, der er ved at efterfor-ske efter auktion og indvinde i fællesområder henholdsvis med og uden gennemførte råstofmæssi-ge og miljømæssige undersøgelser.Det forventede provenu, som fremgår af lovforslaget, er baseret på en forventet indvindingsmæng-de i de forskellige typer områder. Det reelle provenu vil således afhænge af den aktuelle indvinding.I en situation med faldende indvinding på grund af reduceret byggeaktivitet, vil provenuet derfor re-duceres væsentligt. Med en indvinding i den størrelsesorden, som anført af Dansk Byggeri, vil sta-tens vederlag derfor være i størrelsesordenen 18-22 mio. kr., afhængig af om virksomhederne hargennemført undersøgelser eller ej. Provenuet forventes desuden at falde i takt med at flere og flereområder udlægges efter auktion.En del af provenuet vil gå til statslig råstofkortlægning med henblik på at tilvejebringe det bedst mu-lige grundlag for branchens efterfølgende råstofefterforskning.Som det fremgår af lovforslaget, har bygherrer mulighed for selv at få udlagt områder til indvindingaf materialer til større opfyldningsopgaver. Bygherren har derfor mulighed for tidligt i planlægnings-processen at sikre sig de nødvendige råstoffer og dermed få fastlagt vederlaget. Den del af veder-laget, som stammer fra budpriser i sammenlignelige områder, afspejler den markedsbestemte ef-terspørgsel, der er på råstofferne i området. Tilladelsernes længde ved bygherretilladelser vil blivefastsat under hensyn til projektets varighed.

7. Auktionsordningen

Dansk Byggeri og Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, NCC Roads A/S og Thyborøn Nord-sø Ral bemærker, at lovforslaget vil have den modsatte effekt af den foreslåede, når den efter-spurgte konkurrence flyttes fra selve indvindingsaktiviteten og over til en adgang til ressourcerne ogmener, at der er stor risiko for, at branchen ikke overlever.

Dansk Industri og Foreningen af Danske Grus- og Stenindustrier og Kroghs A/S finder det vigtigt forbranchen, at større områder også kan blive udbudt i mindre delområder, for at der kan opnås enstørre konkurrence samt sikre, at mindre virksomheder også kan være med.Gorrissen Federspiel Kierkegaard finder, at auktionsområder vil mindske fleksibiliteten i råstoffor-syningen, og at den manglende fleksibilitet i råstofforsyningen hindrer - i strid med EU-traktatensregler om fri bevægelighed af varer og tjenesteydelser – en fri anvendelse af danske råstoffer tilEU-licitationer.BG Stone A/S finder det meget betænkeligt, at der skal stilles sikkerhed, når et selskab har vundeten udbudsrunde, da en sådan sikkerhedsstillelse vil belaste selskabernes likviditet i meget højgrad.Som det fremgår af lovforslaget, vil der, som led i kommercialiseringen af indvinding af råstoffernepå havet, kunne opnås tilladelse til indvinding på baggrund af auktion. Budprisen vil afspejle råstof-fernes kommercielle værdi for staten og vil variere i forhold til råstoffernes mængde, placering ogkvalitet samt markedets efterspørgsel og behov, herunder den økonomiske risiko, der er ved atgennemføre en efterforskning.Retningslinjerne for gennemførelse af auktion er detaljeret beskrevet i lovforslaget. Som det frem-går, er der lagt op til en meget enkel og gennemskuelig auktionsmodel, som vil være let at kontrol-lere.Auktionerne tilrettelægges på baggrund af invitationsrunder, hvor staten udbyder et antal farvands-områder hver inddelt i geografisk afgrænsede rektangulære områder med en størrelse fra 25 km2og op til 50 km�. Som det fremgår af lovforslaget, vil der i områder med stort ressourcepotentialekunne ske en opdeling i mindre områder. Der vil derfor løbende være et stort antal områder, derkan bydes på, også for mindre firmaer. Samtidig sikres, at der fortsat vil være konkurrence på mar-kedet, og virksomhederne har samtidig mulighed for selv at sikre sig den fleksibilitet, som de øn-sker.I de tilfælde, hvor der er to eller flere ansøgere til samme område, tildeles området den højestby-dende. Højestbydende skal efterfølgende søge efterforskningstilladelse og gennemføre efterforsk-ningen i henhold til tilladelsen. Efter gennemført efterforskning skal der søges om indvindingstilla-delse, som gives på vilkår om bl.a. vederlag som omtalt nedenfor.Hvis der er flere ens bud, fordi produktionsvederlaget gange den ansøgte mængde resulterer isamme samlede sum, vil området blive sendt i udbud igen med henblik på overbud ved en ny aukti-on.Med hensyn til depositum (bankgaranti) for arealvederlaget i forbindelse med en efterforskningstil-ladelse, er dette indført for at sikre, at der ikke bydes ind på områder med det formål at reserverearealet og hermed i en årrække reelt at udelukke andre interesserede Dette depositum tilbagebeta-les, når der efterfølgende udstedes indvindingstilladelse, eller det dokumenteres ved efterforsk-ningsdata, at området ikke indeholder de forudsatte ressourcer.Med hensyn til mulighederne for at deltage i EU-licitationer er der ingen ændringer som følge af lov-forslaget. Man skal som hidtil have adgang til de relevante råstoffer for at kunne deltage i licitatio-nen, og det er som hidtil ikke statens forpligtelse at sikre, at virksomheder kan byde på alle projek-ter.

8. Eneret og længden heraf

BG Stone, Dansk Byggeri og Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, Dansk Industri og For-eningen af Danske Grus- og Stenindustrier, Krogh A/S og NCC Roads A/S finder, at en indvin-dingstilladelse bør gives med eneret til at udnytte ressourcerne i en så tilpas lang periode, at mansom ansøger kan få dækket de udgifter, der er afholdt forud og under behandlingen af ansøgnin-gen, og oplyser, at eneretslængder i Tyskland, England, Holland og Belgien er på mellem 10 og30 år.Gorrissen Federspiel Kierkegaard og Danmarks Rederiforening anfører modsat, at muligheden forat opnå eneret bør begrænses.Danmarks Rederiforening finder endvidere, at der bør åbnes for længere enerettigheder af hensyntil efterforskningsusikkerhed og relaterede afskrivningsmuligheder.Økonomi- og Erhvervsministeriet lægger til grund, at eneretten fastlægges på baggrund af kriteri-erne i Konkurrencerådets udtalelse af 9. november 2005, hvorefter den samlede længde af en til-delt efterforsknings- og eneretsperiode kun i helt særegne tilfælde vil kunne overstige 5 år.Spørgsmålet om eneret er en central forudsætning for virksomhedernes incitament til at investere.Det er således afgørende for udbudsordningens funktion, at efterfølgende indvindingstilladelser gi-ves med eneret af en længde, som gør det muligt for indehaveren at tilrettelægge en langsigtet ogrentabel indvinding. Enerettens længde skal kunne udgøre incitament til udbygning af firmaets ka-pacitet og samtidig give mulighed for afskrivning af afholdte investeringer.Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger skal de nærmere regler fastsættes efter forhand-ling med Konkurrencestyrelsen. De pågældende høringssvar oversendes til Konkurrencestyrelsentil brug for forhandlingerne.

9. Initiativretten i forbindelse med udlægning af nye indvindingsområder

Dansk Byggeri og Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, Krogh A/S, NCC Roads A/S ogThyborøn Nordsø Ral A/S har i deres høringssvar givet udtryk for, at erhvervet – og ikke staten –bør have initiativet til at pege på relevante områder i forbindelse med udlægning af nye indvin-dingsområder.Miljøministeriet er som udgangspunkt enig i, at udlægning af nye indvindingsområder bør tage ud-gangspunkt i branchens behov. Der ligger derfor ikke i lovforslagets udformning noget ønske om,at staten skal overtage retten til at initiere en sådan udlægning. Det fremgår da også af lovforsla-get, at der årligt vil blive annonceret efter interessetilkendegivelser vedrørende virksomhederneskonkrete behov, og antallet af udbudsrunder samt beliggenheden, antallet og størrelsen af områ-derne, som staten udbyder, vil således være bestemt af denne løbende vurdering af markedetskommercielle efterspørgsel og interessen for at byde.Lovforslagets bemærkninger er på baggrund af høringssvarene nu tydeliggjort, så det fremgår, aterhvervet kan initiere udpegning af områder, der indgår i auktionerne.

10. Fortrolighed

Dansk Byggeri og Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere anfører, at fortrolig behandling af ef-terforsknings- og undersøgelsesdata er afgørende vigtigt for de virksomheder, der investerer i ef-terforskningen - ligesom på området for indvinding af olie- og gas - således at resultaterne ikke

benyttes til fordel for konkurrenterne. Foreningen finder imidlertid, at lovforslagets model for be-skyttelse af efterforsknings- og undersøgelsesdata i eneretsperioden vil medføre en forringelse iforhold til situationen i dag, hvor den fortrolige behandling sker med hjemmel i lov om offentlighed iforvaltningen.Gorrissen Federspiel Kierkegaard finder, at forslaget om fortrolig behandling af efterforsknings- ogundersøgelsesdata er i strid med almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om åbenhed isagsbehandlingen og henviser til verserende sager for Folketingets Ombudsmand og domstolenevedrørende bl.a. spørgsmålet om fortrolig behandling af efterforsknings- og undersøgelsesdata.Det er en forudsætning for lovens incitamentsstruktur, at der for så vidt angår områder, der købespå auktion, opnås eneret i en periode, og at efterforsknings- og undersøgelsesdata ikke gøres of-fentligt tilgængelige i en periode. Som det fremgår, udfordres den gældende praksis, hvorefter denfortrolige behandling af disse data sker med hjemmel i offentlighedsloven, ved klager til såvel Na-turklagenævnet som til ombudsmanden og ved sagsanlæg ved domstolene. Derfor indeholder lov-forslaget nu hjemmel til i medfør af råstofloven at fastsætte regler om fortrolig behandling af efter-forsknings- og undersøgelsesdata for så vidt angår eneretstilladelser.

11. Klageadgang

Danmarks Rederiforening foreslår, at Klagenævnet for Udbud fungerer som klageinstans, ogDanmarks Naturfredningsforening har telefonisk givet udtryk for, at man ønsker at sikre, at dengældende klageadgang ikke svækkes.Vilkår til beskyttelse af natur og miljø vil fortsat uændret kunne påklages til Naturklagenævnet, sva-rende til den klageadgang, der i dag gælder efter undergrundsloven.Som led i kommercialiseringen af adgangen til udnyttelsen af råstofressourcerne på havet foreslåsklageadgangen i lovforslaget ændret, så den svarer til den klageadgang, der i dag gælder efter un-dergrundsloven. Som konsekvens af ændringen af de gældende regler i § 20 om tilladelser til efter-forskning og indvinding, er det således de vilkår til beskyttelse af natur og miljø, der knytter sig tiludlægningen af områder, og de vilkår, der i en tilladelse stilles til beskyttelse af natur og miljø, somkan påklages til Naturklagenævnet. De dele af tilladelsen, som vedrører forsyningssikkerhed ogkommercielle vilkår i tilladelsen, drejer sig om udøvelsen af statens ejendomsret til råstofressour-cen og forvaltningen heraf samt om de kontraktvilkår, på hvilke staten indgår privatretlige aftalermed virksomheder om adgangen til at indvinde de af staten ejede råstoffer. Disse hensyn og vilkårvil ikke fremover kunne påklages.Klagenævnet for Udbud er en uafhængig administrativ klageinstans, hvis hovedopgave det er atbehandle klager over offentlige udbyderes overtrædelser af EU-fælleskabsretten i sager om udbudaf bygge- og anlægsarbejder, indkøb og tjenesteydelser. De foreslåede bestemmelser i råstoflovenom salg af indvindingsretten (via udbud) ligger uden for klagenævnets opgaver.De afgørelser, som By- og Landskabsstyrelsen fremover måtte træffe efter auktion, kan således ik-ke påklages til Klagenævnet for Udbud, men der kan anlægges sag ved domstolene.

12. Fastsættelse af sømils- og yderligere vanddybdebegrænsning

Danske Fritidsfiskere kan ikke acceptere råstofindvinding inden for 8 sømil fra kystlinjen og kan kunacceptere indvinding på en større dybder end 10 m, da man mener, at sugehuller vil skabe iltsvindog danne giftstoffer, som ødelægger fiskefaunaen og habitatområderne. Endvidere ønsker forenin-gen retablering af området for at give muligheder for genopretning af fiskefaunaen.

De naturmæssige beskyttelsesinteresser er ikke entydigt knyttet til områder med lavere vanddybderend 10 m eller til områder inden for 8 sømil fra kysten, men er betinget af de lokale fysiske og bio-logiske forhold på stedet.Der er således heller ikke er en entydig sammenhæng mellem forekomsten af sugehuller og om-fanget af iltsvind i afgrænsede farvandsområder. Omfanget af iltsvind i sugehuller eller naturligt fo-rekomne sænkninger i havbunden afhænger i meget høj grad af bølge- og strømklimaet i det på-gældende område.Da en række naturværdier, herunder gyde og opvækstområder for fisk ikke kan relateres til fasteforbudsgrænser, stilles der i forbindelse med behandlingen af en indvindingstilladelse krav om gen-nemførelse af undersøgelser, der dels skal give oplysninger om eventuelle råstofforekomster ogdels påvise og afgrænse forskellige naturtyper på havbunden. Det samlede videngrundlag indgårherefter i en obligatorisk miljøkonsekvensvurdering eller eventuelt VVM-redegørelse af den ansøg-te indvinding. Det sikres gennem den fastsatte procedure, at den nødvendige råstofindvinding tildanske bygge- og anlægsarbejder gennemføres i områder, hvor påvirkningen kan relateres til de fåkm�, der udgør et indvindingsområde, og i tilstrækkelig afstand fra vigtige naturtyper, såsom sten-rev og boblerev.