L 189 - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om det strukturelle underskud, til indenrigs- og socialministeren.

Spørgsmål nr. 10:”Hvis man læser finansieringsudvalgets nyeste rapport, fremgår det at årsa-gen til, at det er nødvendigt at ændre i ordningen for ugunstigt stillede kom-muner er, at flere og flere kommuner får et strukturelt underskud, der liggerover den nuværende grænse på 25 pct. af de gennemsnitlige kommunalenettodrifts og anlægsudgifter pr. indbygger. Som forklaring herpå giver finan-sieringsudvalget, at det skyldes, at udgiftsbehovet er steget, mens skatteind-tægterne er forblevet uændret fordi det øgede bloktilskud ikke indgår i be-regningen. Ministeren bedes oplyse, om der også er andre grunde til, atkommunernes strukturelle underskud stiger, og om ikke stigningen i destrukturelle underskud også har en betydning for den generelle landsudlig-ning.”

Svar:Finansieringsudvalget har i sin rapport fra februar 2009 analyseret udviklin-gen i ordningen for ugunstigt stillede kommuner for perioden 2007-2009.Analysen viser, at der i perioden er sket en betydelig vækst i puljen, somskyldes, at kommunernes skatteindtægter er vokset mindre end kommuner-nes udgiftsbehov i perioden.Det strukturelle underskud er defineret som forskellen mellem kommunernesberegnede skatteindtægter og kommunernes udgiftsbehov. Ændringer i detstrukturelle underskud kan således kun skyldes en forskellig udviklingstakt ihenholdsvis skatteindtægter og udgiftsbehov. Som nævnt ovenfor har Fi-nansieringsudvalgets analyser vist, at i perioden 2007-2009 er kommuner-

nes skatteindtægter vokset mindre end kommunernes udgiftsbehov. Detkommunale bloktilskud er i samme periode vokset, men bloktilskuddet indgårikke i beregningen af det strukturelle underskud.Landsudligningen er baseret på det strukturelle underskud. Kommuner medet strukturelt underskud modtager et tilskud fra landsudligningen på 58 pct.af kommunens strukturelle underskud. Tilsvarende skal kommuner med etstrukturelt overskud betale et bidrag til udligningsordningen på 58 pct. afkommunens strukturelle overskud. Med den anvendte definition af det struk-turelle underskud vil hovedparten af kommunerne dog have et struktureltunderskud. Landsudligningen er derfor i hovedsagen statsfinansieret, dvs.finansieret via det kommunale bloktilskud.I en situation, hvor det strukturelle underskud stiger for kommunerne underét, vil det samlede udligningstilskud i landsudligningen stige tilsvarende,således som det også indikeres i spørgsmålet. Med den hidtidige afgræns-ning af ordningen for kommuner med et højt strukturelt underskud vil derimidlertid i den situation ske en byrdefordelingsmæssig forskydning via den-ne ordning, også selv om der er tale om en ensartet stigning i alle kommu-ner. En stigning i det strukturelle underskud vil således betyde, at det samle-de beløb, som fordeles via denne ordning, vil vokse forholdsvis mere end detsamlede udligningstilskud. Idet ordningen finansieres af det kommunalebloktilskud, vil det indebære, at der sker en byrdefordelingsmæssig forskyd-ning fra de kommuner, der ikke er omfattet af ordningen til de kommuner,der er omfattet af ordningen.