1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 31. marts 2009 og var til 1. behandling den 24. april 2009. Lovfors-laget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 3. april 2009 sendtevelfærdsministeren det indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra borgmesterLars Erik Hornemann, Svendborg den 4. maj 2009 og Svendborg Kommune den 15. maj 2009.Indenrigs- og socialministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.SamrådUdvalget har stillet 4 spørgsmål til indenrigs- og socialministeren til mundtlig besvarelse. Mini-steren svarede på spørgsmålene i et åbent samråd i udvalget den 13. maj 2009. Ministeren har efter-følgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene.SpørgsmålUdvalget har stillet 1 spørgsmål til velfærdsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har be-svaret og 25 spørgsmål til indenrigs- og socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har be-svaret.Henvendelse til indenrigs- og socialministerenUdvalget har den 26. maj 2009 sendt et brev til indenrigs- og socialministeren med anmodning omat få oversendt de faktuelle oplysninger, der er anmodet om i spørgsmål 15, inden 2. behandling.

2. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, DF, KF, RV og LA) indstiller lovforslaget tilvedtagelse uændret.Etmindretali udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling.Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har længe vidst, at de socioøkonomiske kriterier i ud-ligningssystemet og tilskudsordninger skal kigges efter i sømmene. Det blev en del af aftalen frajuni 2007 mellem regeringen og KL, bl.a. på baggrund af det pres, vi lagde fra socialdemokratiskside. Socialdemokratiet gik dengang ikke med i finansieringsaftalen, fordi vi mente, der var for storuklarhed omkring netop de socioøkonomiske aspekter. Finansieringsreformen blev slet og ret gen-nemført i hastværk og var derfor ikke ordentligt gennemtænkt. Dertil kommer at den solidariskeudligning efter vor opfattelse var for ringe.Derfor var Socialdemokratiet som udgangspunkt positive, da regeringen med dette lovforslag villelægge op til nogle ændringer i retning af en bedre udligning. Problemet er bare, at lovforslaget til-syneladende ikke løser de grundlæggende problemer, ligesom regeringen har udvist meget ringevilje til at fremlægge beregningsmæssige konsekvenser af forslaget. Regeringen ved tilsyneladendegodt selv, at forslaget ikke vil nytte ret meget og i visse tilfælde vil trække direkte i den forkerteretning.Den kommunale økonomi og udligning vil i alt overvejende grad se ud på samme måde, som medden nugældende finansieringsaftale, også efter vedtagelsen af dette lovforslag. Det grundlæggendeproblem – nemlig at kommunerne har for få penge til at gennemføre regeringens mange løfter –løses nemlig ikke med dette lovforslag. Fra Socialdemokratiets side finder vi det afgørende, at densamlede pose penge, der er til rådighed til kommunerne stemmer overens med de krav, der fra rege-ringens side stilles til kommunerne. Det er desværre langt fra tilfældet i dag.Det grundlæggende problem, at kommunerne er underfinansieret i forhold til de opgaver, de vare-tager, opstod i kølvandet på regeringens strukturreform, hvor kommunerne skulle overtage en rækkeopgaver fra de tidligere amter, herunder f.eks. flere sociale -, sundhedsmæssige - og trafikpolitiskeopgaver. Problemet er kun blevet værre i løbet af de senere års besparelsespolitik fra regeringensside, og desværre er der ikke udsigt til, at situationen bliver bedre med lovforslaget.Der vil desværre også fremover være kommuner, der har mere end svært ved at få pengene til atrække til en ordentlig offentlige service i form af gode skoler, ordentlig børnepasning og anstændigomsorg over for vore ældre og handicappede. Vi kan f.eks. ved et simpelt opslag i KL’s budget-oversigt for 2009 konstatere, at der til næste år bliver færre penge pr. barn i daginstitution og færrepenge pr. skoleelev.Regeringen har med lovforslaget præsenteret Folketinget for et svært uigennemskueligt forslag.Det er Socialdemokratiets vurdering, at det særligt er ændringerne vedrørende § 12- kommuner, deugunstigt stillede kommuner og ændringen i den årlige tilskudspulje til kommuner i hovedstadsom-rådet med særlige økonomiske problemer, der er problematiske.Den foreslåede ændring vedrørende § 12-kommunerne indebærer, at tilskuddet fremover skal til-deles i forhold til et relativt strukturelt underskud fremover som i dag på baggrund af et absolutstrukturelt underskud i den enkelte kommune. Regeringens argument for at foretage ændringen er,at kommunernes strukturelle underskud vokser, hvorfor det samlede beløb der tildeles efter denneordning vil vokse forholdsvis mere end det samlede udligningstilskud. Der vil altså blive en byrde-fordelingsmæssig forskydning mellem de kommuner, der står inde for ordningen og dem der stårudenfor.Det er efter Socialdemokratiets vurdering uigennemskueligt, hvorfor den foreslåede ændring ermere retfærdig end den eksisterende, idet det må antages at være de mest velstillede kommuner, der

står uden for denne ordning. Hvis beløbet, der tilfalder kommunerne indenfor ordningen vokser, mådet antages, at der sker en stigende byrdemæssig fordeling fra de rigeste kommuner til de særligtugunstigt stillede kommuner. Det er derfor ganske uklart, hvorfor den foreslåede ændring skullevære mere solidarisk end den eksisterende.Hertil kommer, at indenrigs- og socialministeren har valgt ikke at svare på vores spørgsmål om,hvilke konkrete konsekvenser det vil få for de enkelte berørte kommuner i årene fremover. Ministe-ren har svaret, at grænsen for, hvornår en kommune vil være berettiget til dette tilskud vil væreuændret i 2010, men at man ikke har alle oplysninger til at kunne foretage en sådan beregning forårene fremover. Indenrigs- og Socialministeriet kunne dog have valgt at opstille nogle forskelligescenarier, der ville have sandsynliggjort nogle bestemte udviklingstendenser. Men det har man altsåikke villet.Puljen, der tildeles efter ansøgning til særligt vanskeligt stillede hovedstadskommuner, baseresdels på nogle objektive kriterier, dels på andre konkrete forhold, der beror på en vurdering.Regeringens argument for at nedsætte den særlige pulje er, at den de seneste år ikke har væretfuldt ud benyttet, og at der derfor har været behov for at tilbageføre en del af beløbet til kommuner-ne.Det er Socialdemokratiets vurdering, at det er et meget letbenet argument for at nedsætte den sær-lige udligningsordning. Samme argument kunne have været benyttet for at udvide eller ændre krite-rierne for tildeling. Herudover baseres ændringen på en antagelse om fremtiden, som man ellers isvar på spørgsmål 15 indrømmer, at man intet ved om. I dette svar vil regeringen således ikke givenogen konsekvensberegning for de berørte kommuner, da »det på nuværende tidspunkt ikke vil væ-re muligt at vurdere, hvordan puljen vil blive fordelt for de kommende år«. Ergo ved regeringenikke med sikkerhed, at der ikke de kommende år kan blive brug for puljen. F.eks. ved man ikke, omden nuværende økonomiske krise vil ramme visse hovedstadskommuner hårdere end andre.Det er derfor Socialdemokratiets vurdering, at den foreslåede ændring i bedste fald er unødvendig– man kunne godt fortsætte med at tilbageføre eventuelle restbeløb, hvis det viser sig, at der ikke erbehov for hele tilskudsbeløbet fremover. I værste fald forsømmer regeringen muligheden for at re-videre de kriterier, der ligger til grund for tildelingen, ligesom ændringen risikerer at betyde, at derde kommende år ikke vil være et tilstrækkeligt stort beløb til fordeling mellem hovedstadskommu-nerne.Socialdemokratiets konklusion er derfor, at lovforslaget ikke løser de grundlæggende problemermed den finansieringsreform, der blev vedtaget i forbindelse med strukturreformen, og som Social-demokratiet stod udenfor. Socialdemokratiet var dengang negativ overfor udligningsordningen fordivi mente, at der var for stor usikkerhed om de socioøkonomiske kriterier, der indgår i udlignings-ordningen, ligesom vi mente, at udligningen var for ringe. Disse problemer bliver der ikke ændretpå med dette lovforslag.Hertil kommer, at lovforslaget vurderes at forværre udligningen mellem bedre stillede kommunerog de særligt ugunstigt stillede kommuner, jf. vores bemærkninger ovenfor.Endelig er det Socialdemokratiets vurdering, at ændringen i puljen til særligt vanskeligt stilledekommuner i hovedstadsområdet på tilsvarende vis vil udvande udligningen mellem bedrestillede ogdårligere stillede kommuner.Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget stemmer nej til lovforslaget ved tredje behandlin-gen. SF synes som udgangspunkt, at det er positivt, at regeringen har fulgt op på aftalen om finan-sieringsreformen og har kigget på behovet for justeringer i den kommunale udligning. Men de for-slåede justeringer er helt utilstrækkelige, hvis man ønsker at skabe et Danmark i balance. F.eks.

imødegår forslaget på ingen måde de problemer, Folketingets Kommunaludvalg bl.a. er blevet præ-senteret for ved flere lejligheder fra repræsentanter fra godt 40 kommuner, der har påpeget storeskævheder i udligningen på det sociale område.SF har fremsat et beslutningsforslag B 149 om at nedsætte en kommission, der skal have til opga-ve i løbet af et år at udvikle en række såkaldte neutrale modeller til statslig og mellemkommunalfinansiering af kommunernes økonomi, således at man kunne sikre bedre sammenhæng mellemskattetryk, service og lokal velfærd. Der skal sikres sammenhæng mellem skatteprocenten og detserviceniveau, den enkelte kommune er i stand til at levere.I forbindelse med forhandlingerne om forslaget har SF i en række spørgsmål forsøgt at få klar-lagt, hvordan regeringen vil komme skævhederne i udligningsystemet til livs eller blot komme de40 kommuner i møde. Men indenrigs- og socialministeren anerkender ikke, at de har særlige øko-nomiske problemer som følge af udligningsystemet. Ministeren vil i øvrigt tidligst åbne op for ju-steringer af systemet i 2012 på trods af, at flere af kommunerne er nødt til at genåbne deres budget iindeværende år samtidig med, at de også har et højt skattetryk og et lavt serviceniveau.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer iudvalget var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i ud-valget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-tænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Erling Bonnesen (V) Britta Schall Holberg (V) Hans Christian Thoning (V) Per Bisgaard (V)Hans Kristian Skibby (DF)fmd.Henrik Brodersen (DF) Henriette Kjær (KF)nfmd.Mike Legarth (KF) Villum Christensen (LA) Rasmus Prehn (S) Lene Hansen (S)Thomas Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Flemming Bonne (SF) Karl H. Bornhøft (SF)Johs. Poulsen (RV) Line Barfod (EL)Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer iudvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)25Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)18Det Radikale Venstre (RV)9Enhedslisten (EL)4Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)211112

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 189Bilagsnr.123456789101112131415161718TitelHøringssvar og høringsnotat, fra velfærdsministerenMøde den 16. april 2009Møde den 16. april 2009, plancher om finansieringsomlægning.Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetKopi af KOU alm. del - svar på spm. 94 og 95Henvendelse af 4/5-09 fra borgmester Lars Erik HornemannPressemeddelelse, åbent samråd vedrørende udkantskommuners højeskatteprocent, set i forhold til det lave serviceniveau.Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetKopi L 184 - svar på spm. 30, fra beskæftigelsesministerenKopi KOU alm. del - svar på spm. 101, fra indenrigs- og socialmini-sterenKopi KOU alm. del - svar på spm. 102, fra indenrigs- og socialmini-sterenHenvendelse af 15/5-09 fra Svendborg Kommune1. udkast til betænkning2. udkast til betænkning3. udkast til betænkningKopi AMU L 184 - svar på spm. 44, fra beskæftigelsesministerenKopi AMU L 184 - svar på spm. 44, fra beskæftigelsesministerenBrev til indenrigs- og socialministeren vedrørende oversendelse af defaktuelle oplysninger, der er anmodet om i L 189 spørgsmål 15, inden2. behandling af lovforslagetOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 189Spm.nr.1TitelSpm. om ministeren kan sende udvalget en kommuneopdelt oversigtover den økonomiske effekt isoleret set af justeringen af handicapkri-teriet i tilskuds- og udligningssystemet, til velfærdsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om ministeren vil være indstillet på at inddrage hele eller dele afforslaget B 149 om neutrale modeller for udligningen i det kommendearbejde i finansieringsudvalget, til indenrigs- og socialministeren, ogministerens svar herpåSpm. om ministeren vil fremsætte et ændringsforslag således, at pul-jen til særligt vanskeligt stillede kommuner som kan anvendes tilmedfinanciering af EU projekter, udvides til også at kunne medfinan-ciere danske puljemidler, til indenrigs- og socialministeren, og mini-sterens svar herpå

Spm. om ministeren i forlængelse af spm. 3 i bekræftende fald vilsøge bevillingen til særligt vanskeligt stillede kommuner øget, til in-denrigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vil fremsætte et ændringsforslag som sikrer ensærlig pulje til de danske småøer og som kan forvaltes af nedsatte ø-råd/ ø-udvalg, til indenrigs- og socialministeren, og ministerens svarherpåSpm. om ministeren samtidig vil sikre at puljen optages i finanslovenog øremærkes småøerne, til indenrigs- og socialministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om ministeren i kommissoriet for financieringsudvalgets kom-mende arbejde vil præcisere, at enhver kommune i Danmark skalkunne regne med et økonomisk udgangspunkt som sikrer, at en højskatteprocent skal kunne udløse et højt serviceniveau, til indenrigs- ogsocialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren i kommissoriet for financieringsudvalgets kom-mende arbejde vil præcisere, at høje sociale udgifter samt høje udgif-ter på de specialiserede sociale og undervisningsmæssige områder ien kommune, ikke må underminere servicen på de traditionelle vel-færdsområder som folkeskolens normalundervisning, børnepasningog ældreomsorg, til indenrigs- og socialministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 4. maj 2009 fra borgmesterLars Erik Hornemann, og ministerens svar herpåSpm. om det strukturelle underskud, til indenrigs- og socialministe-ren., og ministerens svar herpåSpm. om at inkludere bloktilskuddet i opgørelsen af beregningsmeto-den, til indenrigs- og socialministeren., og ministerens svar herpåSpm. om niveauet for 2009 i § 12 puljen videreføres og konsekven-serne for de berørte kommuner, til indenrigs- og socialministeren., ogministerens svar herpåSpm. om hvorfor ø-kommunerne får forhøjet deres tilskud på bekost-ning af særligt vanskeligt stillede kommuner, til indenrigs- og social-ministeren., og ministerens svar herpåSpm. om samlingen af tilskud til ø-kommuner og inkludere tilskud tilfærgetrafik, til indenrigs- og socialministeren., og ministerens svarherpåSpm. om konsekvensberegninger ved ændring af den særlige hoved-stadsudligning, til indenrigs- og socialministeren., og ministerens svarherpåSpm. om ministeren vil tage initiativ til at oprette/tilpasse tilskuddettil særligt vanskeligt stillede kommuner i en overgangsperiode fremtil 2012, til indenrigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om oversendelse af talepapir fra samrådsspørgsmål A - D, tilindenrigs- og socialministeren., og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 15/5-09 fra Svendborg

Kommune, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvor mange kommuner og i givet fald hvilke har været nødttil at genåbne budget 2009 som følge af de problemer med udlignin-gen, som 40 kommuner har påpeget, til indenrigs- og socialministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om, i forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 18, at præci-sere kommune for kommune, hvilke af de 40 kommuner, ministerenmener der er henholdsvis overkompenseret og underkompenseret, tilindenrigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren er enig eller uenig i den tidligere velfærdsmini-sters tilkendegivelse om, at de 40 kommuners kritik af udligningsord-ningen på det sociale område »... ikke er ensidige og misforståede«,til indenrigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om efter hvilke kriterier, der vil blive givet midler fra den særli-ge pulje til vanskeligt stillede kommuner, til indenrigs- og socialmini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorledes ministeren løbende vil sikre en tilpasning af ud-ligningssystemet indtil 2012 for at kommunernes udgiftsbehov i ud-ligningen fortsat er dækkende for de faktiske forhold, til indenrigs- ogsocialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren mener, at forslaget og det nuværende udlignings-system bygger på et solidt fagligt grundlag som 2012 forslaget skalgære, til indenrigs- og socialministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor regeringen har behov for oplysninger fra tre regn-skabsår for at foretage ændringer i det kommunale udligningssystem,når man eksempelvis tænker på, hvor kort tid regeringen mente denskulle bruge til at implementere en hel kommunalreform og et nytudligningssystem, til indenrigs- og socialministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvad ministeren gør for at komme de kommuner til hjælp,der kommer alvorligt i klemme udover puljen til særlig vanskeligtstillede kommuner, til indenrigs- og socialministeren, og ministerenssvar herpå