Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 189:

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. (Justering af udligningssystemet og visse tilskudsordninger).

Af velfærdsministeren (Karen Jespersen).

(Fremsættelse 31.03.2009).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er Venstres ordfører, hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Udligningsordningerne er en vigtig del af det kommunale finansieringssystem. Overordnet har udligningsordningerne til formål gennem en rimelig omfordeling mellem kommunerne at medvirke til at sikre, at kommunerne kan tilvejebringe og levere et rimeligt og fornuftigt serviceniveau med en lokal prioritering.

Udligningsordningerne blev sidst ændret i forbindelse med kommunalreformen, og det blev aftalt, at der skulle følges op efterfølgende. Det er derfor helt i henhold til denne aftale, at der nu er iværksat denne opfølgningsproces. Der er i det foreliggende lovforslag lagt op til nogle justeringer og ændringer, og nævnes kan:

Afgrænsning af kommuner uden for hovedstadsområdet, der modtager ekstra udligningstilskud på baggrund af et højt strukturelt underskud, justeres for at sikre en jævn udvikling i ordningen og undgå skævhed i fordelingen af bloktilskudsreguleringer.

Så er der hovedstadsudligningen. Den bliver justeret og tilpasset, og i udgiftsbehovsopgørelsen justeres afgrænsningen af kriteriet vedrørende handicapområdet, så kommunernes udgiftsbehov vedrørende tilskud til udviklingshæmmede er bedre afspejlet.

Tilpasning af bestemmelsen om tilskud til kommuner, der medfinansierer EU-støttede projekter, bliver også tilpasset og justeret, samt udmøntningen af aftale med KL om omlægning af en del af særtilskudsmidlerne til kommunerne Ærø, Læsø og Samsø. En række kommuner har igennem forskellige kommunegrupper fremført en række synspunkter og forhold ud over det, som er medtaget i det foreliggende lovforslag, og der gennemføres et udvalgsarbejde med henblik på at få analyseret og gennemregnet de rejste spørgsmål. Et kommissorium for dette arbejde forventes udarbejdet i løbet af sommeren 2009. Dette analysearbejde forventes at tilvejebringe et gennemarbejdet vurderingsgrundlag af de rejste spørgsmål til en efterfølgende politisk behandling.

Venstre støtter lovforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Rasmus Prehn.

Tak til Venstres ordfører for en gennemgang af lovforslaget. Ordføreren er inde på, at der er en række ændringer, som trækker i den rigtige retning. Der er bl.a. en ændring, der handler om det kriterium, der er for handicappede, hvor man nu vil tage højde for alle udviklingshæmmede i en kommune, så der bliver kompenseret for det. Det er jo et skridt i den rigtige retning, men kan ordføreren komme med en vurdering af, om det så var den rigtige beslutning, man tog tilbage i 2007, da det netop var, at man valgte ikke at tage det kriterium med, på trods af at bl.a. Socialdemokratiet nævnte, om man nu var sikker på, at det var ordentligt gennemtænkt, om man ikke var bange for, at det gik for hurtigt osv. Venstre sagde på det tidspunkt: Vi kører det her igennem. Nu har man altså indrømmet, at det var en fejl, og at man er parat til at rette det. Skulle man ikke have lyttet dengang i 2007 og haft det med der, og er der ikke nogen kommuner, der i mellemtiden er blevet snydt på baggrund af det her?

Så er det ordføreren.

Det var en meget gennemarbejdet, udmærket udligningsreform, der blev vedtaget på det tidspunkt, og der blev taget højde for alle tænkelige hjørner, så godt som man kunne på det tidspunkt, og så blev der lige præcis aftalt dengang, at man et par år frem i tiden ville prøve at se på, hvordan tingene udviklede sig, for samfundet står jo selvfølgelig ikke stille. Det udvikler sig jo også hele tiden. Så er der nu fundet basis for at foretage denne tilpasning, så jeg synes, at det lige nøjagtig er, som det skal være, og helt i henhold til de aftaler, vi har lavet.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Rasmus Prehn.

I forbindelse med forberedelsen af det her lovforslag har jeg haft lejlighed til at sidde og genlæse den debat, der var tilbage i juni 2007, for at se, hvad der egentlig blev sagt, da man diskuterede den nugældende udligningsmodel. Der er det jo ret tydeligt, at noget af det, der blev understreget fra flere her i salen, bl.a. den socialdemokratiske ordfører, fru Pia Gjellerup, var, at man ikke var sikker på, at der blev udlignet tilstrækkeligt, og man var bange for, at der var nogle af de her sociale områder, som ikke blev tilstrækkeligt dækket. Er det ikke en fejl, man så laver, når man får det at vide gang på gang - der var også høringssvar dengang, der påpegede det - at man så først nu et par år efter opdager det og retter det ind? Er det ikke en fejl, man bør beklage og undskylde?

Så er det ordføreren.

Jamen for mig som Venstres ordfører er der ikke tale om nogen fejl. Vi lyttede dengang og tilpassede tingene på det videngrundlag og de aktiviteter, der var i samfundet på det tidspunkt, og så aftalte vi også at følge op på, om tingene var i overensstemmelse med den samfundsudvikling, der så har vist sig at være. En bedre måde at følge op på kan man vel næsten ikke tænke sig, og jeg kan da også konstatere, at spørgeren starter med at sige, at man faktisk er meget godt tilfreds med det resultat, der her kommer ud af det, så det kan jeg selvfølgelig også kun være tilfreds med.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Flemming Bonne.

Tak. Kan ordføreren sådan give en kort redegørelse for, hvilke konsekvenser der ligger i, at vi nu har fået foretaget en justering af handicapområdet? For når man kigger i forslaget, kan man se, at det er noget med, at der indarbejdes 5 pct. ud af en samlet socioøkonomisk vægt på 30 pct. i den samlede udligning. Umiddelbart ser det ud, som om der absolut ikke er nogen fordelingsmæssige konsekvenser i den del af forslaget.

Ordføreren.

Det, der er virkningen af det, er jo, at man nu får indregnet flere på det her område, således at det også indgår i udligningsmekanismerne. På den måde bliver slutresultatet, at det, om jeg så må sige, bedre afspejler de forpligtelser, det udgiftspres, som kommunerne har, så de i sidste ende bedre kan løfte de opgaver, de så har fået tildelt.

Hr. Flemming Bonne.

Jamen jeg fiskede faktisk efter at få et bud på, hvilke fordelingsmæssige konsekvenser den lille justering kan have for det samlede system. Men nu, når jeg så er oppe i anden omgang, vil jeg gerne spørge Venstres ordfører, hvordan han vurderer det samlede tilskuds- og udligningssystem på nuværende tidspunkt, set i lyset af alle de deputationer, der har været, og som har haft foretræde i Kommunaludvalget, og alt, hvad vi har kunnet læse om i pressen.

Ordføreren.

Jamen samlet kan vi jo konstatere, at vi er på et udligningsniveau på omkring 90 pct. - så er der en række andre særordninger - billedet foran os er jo, at det er omkring 90 pct. i udligning. Og derfor kan vi jo konstatere, at det lige præcis - som jeg også havde med i min ordførertale - er med til at sikre, at alle kommuner har et fornuftigt udgangspunkt for at tilvejebringe et rimeligt serviceniveau.

Så er det fuldstændig rigtigt, at der har været en række henvendelser fra forskellige kommunegrupper, hvor man rejser forskellige spørgsmål. Lige præcis derfor er det også, at det så er aftalt, at man viderefører et udvalgsarbejde i regi af finansieringsudvalget, så vi kan få gennemanalyseret de rejste spørgsmål og så efterfølgende selvfølgelig foretage en vurdering af dem. Det mener jeg er den bedste måde at få det håndteret på, og jeg kan så også forstå, at kommunerne har sendt nogle signaler om, at det sådan set er i orden.

Tak til ordføreren. Herefter er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Rasmus Prehn.

Lad mig indledningsvis starte med at give udtryk for en kritik af, at vi i dag fredag, hvor der stadig væk er møde i Danske Regioner, har været nødt til at afbryde vores møde for at rejse hjem til Folketinget og debattere det her forslag. Jeg synes, at det i forvejen er lidt kritisabelt, at man har en situation, hvor man, i modsætning til når Kommunernes Landsforening har møde, kun har 1-dags-mødefri i Folketinget, når der er møder i Danske Regioner.

Men at man så ligefrem lægger et lovforslag, som indbefatter alle kommunalordførere, synes jeg er rigtig trist. Jeg har ikke haft mulighed for at tage debatten i Kommunaludvalget, fordi jeg har haft barsel. Jeg vil gerne nævne her, at jeg synes, det ville være rimeligt over for Danske Regioner at være til stede på hele deres møde og ikke skulle rejse til det her møde.

Til selve lovforslaget vil jeg fra socialdemokratisk side sige, at det forhold, at vi nu skal til at kigge på de socioøkonomiske kriterier i udligningssystemet, er positivt. Det er ikke noget, der kommer så meget bag på os, for vi har vidst, at det her var noget, der skulle kigges efter i sømmene siden 2007, da den sidste aftale blev lavet.

Jeg tror, at en af grundene til, at man valgte at tage den her mulighed ind for at kigge på det igen, bl.a. var det meget kraftige pres, som vi lagde fra socialdemokratisk side. Vi var nemlig ikke med i den her finansieringsaftale, fordi vi mente, at der var en for stor uklarhed netop om de socioøkonomiske aspekter, og finansieringsreformen blev på mange måder gennemført meget hurtigt, og uden at vi syntes, at det var tilstrækkelig undersøgt. Der var lidt hastværk over det. Dertil kommer, at vi fra socialdemokratisk side syntes, at den nugældende aftale ikke var solidarisk nok, og at udligningen efter vores opfattelse var for ringe.

Derfor er det naturligvis positivt, når det så er, at man vælger at tage det op igen og kigge på de socioøkonomiske aspekter og også lægger op til at lave nogle ændringer, som helt klart trækker i den rigtige retning.

Jeg vil gerne understrege, at med det her lovforslag er der altså alene tale om nogle mindre ændringer, nogle ændringer af teknisk og ganske afgrænset karakter. Den kommunale økonomi og udligning vil i altovervejende grad se ud på samme måde som med den nugældende finansieringsaftale også efter vedtagelsen af dette lovforslag.

Det grundlæggende problem, nemlig at kommunerne har for få penge til at gennemføre regeringens mange løfter, løses jo ikke med det her forslag. For Socialdemokraterne er det, vi finder altafgørende, at den samlede pose penge, som der er til rådighed hos kommunerne, skal stemme overens med de krav, som vi stiller til kommunerne. Det er altså desværre langtfra tilfældet i dag.

Det grundlæggende problem, altså at kommunerne er underfinansieret i forhold til de opgaver, som de varetager, opstod i høj grad i kølvandet på regeringens strukturreform, hvor kommunerne skulle overtage en række opgaver fra de tidligere amter, herunder flere sociale, sundhedsmæssige og trafikpolitiske opgaver.

Problemet er altså kun blevet værre i løbet af de seneste års besparelsespolitik fra regeringens side, og problemet løses altså ikke med det her forslag. Der vil stadig væk være kommuner, som har mere end svært ved at få pengene til at række til en ordentlig offentlig service i form af gode skoler, ordentlig børnepasning og anstændig omsorg over for vores ældre og handicappede. Vi kan med et simpelt opslag i Kommunernes Landsforenings budgetoversigt for 2009 konstatere, at der næste år bliver færre penge pr. barn i daginstitutioner og færre penge pr. skoleelev, end der tidligere har været. Dette problem skyldes naturligvis først og fremmest regeringens besparelsespolitik på velfærdsområdet, men det forhold, at en række kommuner er blevet betydeligt underkompenseret og taber i spillet om udligningen, gør naturligvis ikke det her bedre.

De konkrete forslag, som der lægges op til med det her lovforslag, kan være udmærkede, mindre tekniske forbedringer, men inden vi fra socialdemokratisk side uden videre godtager disse forslag, har vi altså en række spørgsmål, som vi gerne vil have stillet i udvalgsarbejdet. Bl.a. er vi optaget af, hvorvidt ministeren kan redegøre for, hvad det er, der har spillet ind i forhold til de her handicapkriterier, og hvordan det kan være, der faktisk er gået nogle år nu, hvor man ikke har kompenseret for udviklingshæmmede.

Altså, hvorfor har man ikke taget det ind noget før, og hvad har det af konsekvenser? Hvor meget er de her kommuner sådan set blevet snydt for i løbet af de seneste år, og hvad vil det betyde i fremtiden? Det vil vi gerne have svar på. Dernæst har vi nogle spørgsmål til den såkaldte § 12-pulje. Vi kunne godt tænke os at se nogle konsekvensberegninger for de enkelte kommuner i årene frem, når man ændrer på kriteriet. Det synes jeg ville være interessant.

Vi har en række andre spørgsmål, men nu kan jeg se, at min taletid er ved at udløbe, og vi vil så fremsende en række skriftlige spørgsmål for at få det her underbygget.

Der er som sagt skridt i det her lovforslag, der trækker i den rigtige retning, men vi var meget skeptiske over for det oprindelige forslag. Derfor vil vi kigge meget nøje på svarene og på det her og så alene støtte ting, der trækker i den rigtige retning. Nu må vi kigge på det i udvalgsarbejdet.

Jeg vil lige sige til ordføreren, at vi har noteret det, der blev sagt om Danske Regioners møde, og at vi vil kigge på det fra formandskabets side.

Der er en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Tak. Allerførst vil jeg da gerne kvittere for Socialdemokraternes vurdering af, tilsagn om og accept af, at indholdet af det lovforslag, vi diskuterer nu, faktisk er i orden. Så tak for det.

Så benytter den socialdemokratiske ordfører sig så også af muligheden for at inddrage nogle spørgsmål, som faktisk overhovedet ikke har noget med sagen at gøre, ved at fremføre sine gamle travlere om, at kommunebudgetterne skulle være blevet mindre, at man får færre penge til rådighed og den slags. Derfor vil jeg godt lige spørge den socialdemokratiske ordfører, om ikke han kan bekræfte fakta, nemlig at vi faktisk i dag har danmarkshistoriens suverænt største kommune- og velfærdsbudgetter.

Ordføreren.

Inden Venstres ordfører tager munden for fuld, har jeg jo ikke sagt noget om, at vi fra socialdemokratisk side alene er begejstrede og positive over for det her forslag. Vi har nogle ting, vi vil have svar på, men tilsyneladende ser det ud, som om der er nogle mindre tekniske ændringer, som trækker i den rigtige retning, og det vil vi kigge på i udvalgsarbejdet.

Med hensyn til de kommunale budgetter kan vi jo se, som jeg også nævnte, at der altså er en række kernevelfærdsområder, hvor der er færre penge, end der hidtil har været. Det kan godt være, at man så samlet set kan sige, at der i kroner og øre er flere penge, end der har været tidligere. Det er lidt som en diskussion, vi har haft tidligere. Vi har jo heller aldrig haft så højt et årstal, som vi har nu. Derfor kan man ikke bare bruge det, at der er et stort beløb i kroner og øre, til at sige, at der aldrig har været brugt så mange penge før, for det er ikke tilfældet.

Det, man skal kigge på, er, hvad vi får af service for de her penge, og hvordan det samlede billede ser ud. Og der er situationen altså den, at der er børn i Danmark, som får færre skoletimer, der er færre voksne pr. barn i Danmark, der er ældre, der får en ringere service end tidligere osv., fordi den nuværende regering har sparet på kernevelfærden, selv om de har travlt med at sige det modsatte.

Hr. Erling Bonnesen.

Endnu en gang vil jeg sige tak for, at ordføreren kvitterer for, at det lovforslag, vi har til behandling her i dag, faktisk er i orden. Der kan være nogle mindre hjørner, og det er fair nok, det finder vi ud af i udvalgsarbejdet.

Så tilbage til det, som det sådan set ikke handler om her, men som vi så alligevel skal benytte lejligheden til at diskutere, kan jeg forstå. Jeg er glad for at få konstateret, at vi så rent faktisk har danmarkshistoriens suverænt største kommune- og velfærdsbudgetter. Jeg synes bare, det er en lidt underlig måde at diskutere på, når ordføreren for Socialdemokratiet så fremfører, at der nu er færre penge på børnepasningsområdet. Det er jo en rigtig konstatering, men så mangler der jo den medfølgende forklaring, nemlig at der rent faktisk er færre børn, der skal passes. Så det er jo en logisk måde at omprioritere på i kommunerne, og det hører jo også med til helhedsbilledet.

Så er det da også fuldstændig rigtigt, at man kan finde nogle kommuner, der har valgt at prioritere færre timer i skolerne til eleverne, men så var det vel også rimeligt at nævne, at der er mange flere kommuner, der har været i stand til at prioritere flere timer til børnene, fordi de så lige præcis prioriterer det. Det er da sådan set også godt. Burde det ikke også med i sådan en vurdering, når man nu så gerne vil prøve at tegne helheden?

Ordføreren.

Først vil jeg med hensyn til det her konkrete lovforslag sige, at det, vi fra socialdemokratisk side har sagt, er, at vi nu stiller en række spørgsmål, og dem skal vi altså først have afklaret. Der er tilsyneladende noget, der tyder på, at det her trækker i en rigtig retning. Det er jo positivt, at man faktisk tager det alvorligt, som vi fra socialdemokratisk side allerede for 2 år siden sagde, da det nugældende blev lavet, nemlig at der var problemer, og at man indrømmer, at der i det, Socialdemokratiet sagde for 2 år siden, faktisk er noget rigtigt, så vi skal prøve at trække i den rigtige retning. Det er vi da positive over for. Men lad os lige kigge på, hvad konsekvenserne bliver, inden vi står og siger endeligt ja til noget.

Med hensyn til det med budgetterne har Venstres ordfører da ret i, at man skal passe utrolig meget på, hvad det er, man sammenligner. Bare at tage et tal og så sige, det er større, end det nogen sinde har været før, kan man jo ikke bruge til noget. Det, man kan bruge til noget, er, hvad det er for en konkret velfærd, som danskerne får, hvad det er for nogle skoletimer, danskerne får, hvad det er for en børnepasning, danskerne får, hvad det er for en ældrepleje, danskerne får. Der er altså mange, der oplever, at det er blevet ringere. Og det er altså alt andet lige, fordi regeringen har sparet på kernevelfærden, selv om man har lovet, at der kunne være råd til både skattelettelser og velfærdsforbedringer. Men danskerne har oplevet velfærdsforringelser.

Tak til ordføreren. Herefter er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Henrik Brodersen.

Jeg skal starte med at sige, at vores ordfører deltager i den omtalte regionsforsamling og derfor ikke kan være til stede, men jeg skal med glæde fremføre Dansk Folkepartis synspunkter.

Med L 189, som vi behandler i dag, og som er en opfølgning på udligningssystemet, har vi taget hul på den aftale, der lå på området mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre, om at se på aftalen igen, med henblik på at der sker de små justeringer, der må være. Og det er jo altid sundt lige at se på, om de hensigter, man havde, også er blevet ført ud i livet. Der er tale om småjusteringer i tilskudsordninger og i udligningssystemet, og jeg skal kort nævne et par ting:

Justeringer på handicapområdet vedrører de tilbud, der er til de udviklingshæmmede, medstøtteordningen til EU-støttede projekter og aftalen om at lægge en del af særtilskuddet sammen til økommunerne Ærø, Læsø og Samsø, og som vi skal kigge på igen i år 2012.

Som vi ser det fra Dansk Folkepartis side, er det et spørgsmål om at få så præcise opgørelser som muligt, så der kan ske en udvikling i det øvrige land, ikke kun i København og nærmeste omegn, med en ordning, som alle jo gerne skulle kunne leve med.

Det er helt klart min holdning, at der er gjort alt, hvad der har været muligt, for at opnå et godt resultat, for alle vil helst have, at lige præcis den kommune, de bor i, arbejder i eller sidder i byrådet i, får så meget som muligt til gavn for området, og mange har også haft et bud på, hvordan udligningen skulle fordeles, men - sjovt nok - skulle den være til deres fordel. Og det er jo forståeligt, for det har jo en betydning rundtom i landet, hvordan en aftale som den her lander.

Så vi siger ja til forslaget med ret til at se på det igen, hvis det viser sig, at der skulle være behov for det.

En kort bemærkning fra hr. Flemming Bonne.

Det skal jeg gøre meget kort.

Jeg vil gerne spørge Dansk Folkepartis ordfører, om han synes, at udligningen som sådan er i orden, når vi kan konstatere, at der alene på skatteprocenten er et spring på fem procentpoint fra den højeste til den laveste skat.

I forhold til serviceniveau er der et spring, der ligger på omkring fem procentpoint, vel at mærke i den omvendte rækkefølge. De kommuner, der har den højeste skatteprocent, har den laveste service. Er det i orden?

Ordføreren.

Nej, det er som udgangspunkt ikke i orden, men når man tager det over den store fordelingsnøgle og man har lavere indkomster i nogle dele af landet, vil det jo alt andet lige være sådan, at man så også beskatter mindre af den indkomst. Så det giver sig selv. Men jeg synes faktisk, at man har været hele vejen rundt her og set ned i nogle ganske små ting for at justere det så retfærdigt som muligt.

Hr. Flemming Bonne.

Kan man under udvalgsbehandlingen og i det videre arbejde forvente en lidt mere kritisk tone fra Dansk Folkeparti? For vi ved jo godt, at bl.a. Dansk Folkeparti sidder med nøglen til, at vi måske kan få lirket op for nogle større forandringer på det her område.

Ordføreren.

Jamen vi går ind i det udvalgsarbejde, der efterfølgende må komme, med den indgangsvinkel, at vi prøver at se, om ikke vi kan lave det så præcist og så retfærdigt som overhovedet muligt.

Hr. Rasmus Prehn for en kort bemærkning.

Så præcist og retfærdigt som overhovedet muligt, siger hr. Brodersen. Men er sagen ikke den, at man sådan set med det her lovforslag erkender, at man for 2 år siden, da man lavede det nugældende, sådan set glemte de udviklingshæmmede?

Altså, de udviklingshæmmede blev ikke talt med, og det er så det, man siger, at man nu går ind og retter op på her. Men det har man altså glemt, på trods af at man havde en meget tilbundsgående debat af, hvordan udligningsarbejdet skulle være. På trods af at Socialdemokratiet flere gange nævnte, at - hov - man lige skulle tage det her med, glemte man altså det her, i hvert fald elementer af det. Er man ikke lidt bange for at begå samme fejl ved bare at sige: Jamen det er nok bare meget godt alt sammen?

Gør den her fejl ikke, at Dansk Folkeparti over for sine samarbejdspartnere vil indskærpe, at - hov - man skal nok lige være lidt mere påpasselig med ikke at lave så kedelig en fejl en gang til?

Ordføreren.

Ja, nu er det jo altid fristende at komme bagefter og sige: Se, hvad sagde vi. Det kunne man fristes til masser af gange. men jeg mener rent faktisk, at den aftale, der lå dengang, om at kigge på det igen, har vist, at man jo gerne ville forsøge at løse opgaven så præcist som muligt. At man så dengang sagde, at den måde, man lavede udligningen på handicapområdet på, ikke skulle med på det tidspunkt, og at det så kommer med nu, synes jeg da kun, man skal tage som et positivt tegn og sige: Ja, der er nogle ting, vi skal rette op på, der er småjusteringer, og det har vi tænkt os at gøre, og det er det, vi gør nu.

Hr. Rasmus Prehn.

Jeg synes ærlig talt, det er en lidt nonchalant attitude, som Dansk Folkepartis ordfører har her. Sagen er jo, at der nu har været en årrække, hvor kommunerne har haft udgifter til bl.a. udviklingshæmmede og ikke er blevet kompenseret for det. Mener Dansk Folkeparti, at det er rimeligt? Eller er det bare sådan ærgerligt, ærgerligt, vi fik ikke lige tænkt over det, men nu retter vi op på det? Altså, mener Dansk Folkeparti, det er rimeligt, at kommuner har haft udgifter til det her og gerne har villet gøre det, men ikke er blevet udlignet for det? Mener Dansk Folkeparti, det er en rimelig politik?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om man kan sige, det er rimeligt, men det var den aftale, der blev lavet bredt i Folketinget på det tidspunkt, og man har efterfølgende lavet den samme aftale, om at man også gerne vil se på det igen, og det er det, man gør. Nu er der blevet rettet op på det, og det er blevet taget med, og det det synes jeg da kun er godt. At der så muligvis er nogle, der kan sige, at de ikke er blevet kompenseret 100 pct. over fordelingsnøglen, ved jeg ikke, om man kan sige, men så er det bare på en eller anden måde ærgerligt.

Men jeg kan ikke stå her og sige, hvad meningen var med at udelukke det eller tage det med dengang, men jeg kan bare sige, at jeg da er glad for, at man gør sig alle anstrengelser for at lave fordelingsnøglen så præcist som muligt, og jeg glæder mig også over, at det her kom med.

Tak til ordføreren. Herefter er det SF's ordfører, hr. Flemming Bonne.

Umiddelbart kunne man jo mene, at det er positivt, at regeringen har fulgt op på aftalen om finansieringsreformen og har kigget på behovet for justeringer i den kommunale udligning. Men så er der ikke ret meget mere positivt at sige om det lovforslag, der ligger her. For det er helt utilstrækkeligt, og det vil slet ikke kunne imødegå de problemer, vi bl.a. er blevet præsenteret for af de mange kommuner, der har været i delegation i Kommunaludvalget.

Lovforslaget indebærer primært en justering af udligningssystemet målrettet det specialiserede sociale område, og de tre justeringer, der lægges op til, er langtfra tilstrækkelige til at sikre en mere rimelig udligning mellem kommunerne. Der er tale om beskedne justeringer, som ikke bibringer systemet nogen større retfærdighed, og som heller ikke ændrer den fordelingspolitiske profil til fordel for de kommuner, der reelt står med massive sociale problemer.

I SF har vi fremsat et beslutningsforslag om at nedsætte en kommission, der skulle have til opgave i løbet af 1 år at udvikle en række såkaldte neutrale modeller til statslig og mellemkommunal finansiering af kommunernes økonomi, således at man kunne sikre bedre sammenhæng mellem skattetryk, service og lokal velfærd. Der skal sikres sammenhæng mellem skatteprocenten og det serviceniveau, den enkelte kommune er i stand til at levere. Det var måske noget, finansieringsudvalget kunne tage med i sine overvejelser, når der igangsættes et nyt arbejde om opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov, for at vurdere yderligere muligheder for forbedringer af udligningssystemet.

Faren er blot, at udvalgsarbejdet også næste gang vil være kendetegnet af små lappeløsninger, som dette lovforslag er karakteriseret ved, frem for en grundlæggende gennemgang af systemets holdbarhed. Det kræver en mere uvildig tilgang til de store problemer, vi står med, end kommunal udligning.

Derfor må jeg på SF's vegne sige, at som forslaget ser ud på nuværende tidspunkt, er det ikke godt nok, og vi vil under udvalgsbehandlingen formulere en række skriftlige spørgsmål.

Jeg takker ordføreren, og herefter er det Det Konservative Folkepartis ordfører, hr. Tom Behnke.

Da Det Konservative Folkepartis kommunalordfører, fru Henriette Kjær, desværre ikke kan være til stede lige nu, har jeg lovet at læse følgende op:

Dette forslag skal ses i lyset af finansieringsudvalgets arbejde vedrørende opgørelsen at de socioøkonomiske udgiftsbehov i udligningssammenhæng og er en udløber af finansieringsreformen, der kom som følge af kommunalreformen. Kommunerne overtog i den forbindelse nye sociale opgaver, og for at sikre en så rimelig udligning som overhovedet muligt blev man enig om at se på kriterierne, efter at ordningen havde fungeret i praksis i nogle år. Men det har også vist sig, at der er behov for måske at kigge yderligere på det, og derfor er man blevet enig om at se på yderligere behov for årene 2007, 2008 og 2009, og det er så et arbejde, man vil sætte i værk nu.

Vi Konservative støtter desuden helt og fuldt, at tilskudspuljen til kommuner i hovedstadsområdet bliver reduceret. Det indebærer altså, at den enkelte hovedstadskommunes bidrag bliver sænket, hvilket vi Konservative finder helt rigtigt, da der de seneste år har været flere penge i puljen, end der er blevet udbetalt. På den baggrund kan vi Konservative altså støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det De Radikales ordfører, hr. Johs. Poulsen.

Så vidt jeg ved, er det det første lovforslag, vi har til behandling på kommunalområdet, efter vi har fået en ny minister på området. Jeg vil da gerne fra Det Radikale Venstres side byde velkommen til den nye minister. Vi er glade for i Det Radikale Venstre, at vi på ny har fået en betitlet indenrigsminister. Vi synes ikke, at eksperimentet med et velfærdsministerium, som det tidligere lå, var det bedste i verden, så vi glæder os rigtig meget til det fremadrettede arbejde, og vi er i øvrigt glade for de meldinger, som den nye minister er kommet med om kommunalpolitikken, som i al fald i høj grad matcher nogle af de tanker, vi også gør os. Så nu må vi jo se, om vi fremadrettet er i stand til at føre det ud i livet.

Debatten om udligning, som vi behandler i dag, og justeringen af den udligningsaftale, som blev lavet for et par år siden, er en meget vigtig debat, fordi den er en stor del af grundlaget for, hvordan kommuner, og også i nogle situationer regioner, er i stand til at føre deres opgaver ud i livet. Derfor er det en helt grundlæggende, vigtig debat. Vi synes så, at det er vigtigt at slå fast, at det set med vores øjne ikke forholder sig sådan, at udligning er en egentlig videnskab, hvor man kan nå frem til neutrale ordninger, som så at sige kan udarbejdes af embedsmænd eller af eksperter, og så ser verden bare sådan ud. Udligning er også i et eller andet omfang politiske valg mellem forskellige hensyn, som skal tages. Og der er jo vigtige hensyn i udligningstankegangen.

Det er jo en delikat balance mellem det at have rimelige muligheder for at løse de opgaver, man qua lovgivningen er tillagt, og så de muligheder, som man kan påtage sig frivilligt, uden at der nødvendigvis er lovgivningsmæssige krav om det, altså en balance mellem mulighederne for at løse de opgaver på den ene side og på den anden side set det at have en situation, hvor netop det at tage egne initiativer til at skabe vækst og udvikling i en kommune, så man også på den måde sikrer eller forbedrer sit økonomiske grundlag.

Det vil med andre ord ikke med vores øjne være hensigtsmæssigt at skabe en situation med en total udligning, altså hvor det er sådan, at man alle steder i landet har fuldstændig de samme objektive vilkår for at lave service og opgaveløsning. Det vil nemlig betyde, at man samtidig fjernede ethvert incitament til selv at skabe vækst og udvikling i sit eget område. Derfor er udligningsdebatter også debatter om, hvor den balance skal ligge, og derfor er det vigtige debatter, når vi indretter os på, hvordan vilkårene skal være på lige nøjagtig det her felt.

Jeg vil gerne sige, at vi fra Radikale Venstres side overordnet er godt tilfredse med den udligningsreform, som blev lavet for et par år siden, af den simple grund at den helt overordnet havde til hensigt at flytte penge fra en række af de kommuner, som havde de højeste indkomster som grundlag for deres virksomhed, altså havde de højeste gennemsnitlige skattepligtige indkomster hos borgerne, til de kommuner, som havde de laveste. Det er jo blevet undersøgt i mellemtiden, hvorvidt det rent faktisk også har virket, at man har flyttet penge på den måde, og det har virket. Helt overordnet set er det sådan, at den intention, som lå bag den udligningsreform, rent faktisk er ført ud i livet, og det synes vi er et væsentligt resultat at konstatere.

Så er det selvfølgelig sådan med udligningsspørgsmål, at man hele tiden får nye informationer ind, der kan give anledning til, at man bliver klogere. Sådan har det faktisk været i alle årene bagud, når man har diskuteret udligning, og derfor justeres der fra tid til anden på, hvad man tager ind, og hvad man ikke tager ind, altså også med afsæt i nogle politiske valg. I det her tilfælde er vi så via den nedsatte arbejdsgruppe nået frem til, at der i al fald skal foretages en række mindre justeringer på det, som blev lavet for et par år siden, fordi der er nogle felter, hvor det kan det laves bedre. Der har allerede været talt om det i debatten mellem ordførerne, og man kan selvfølgelig sige, at de, der så får nogle flere penge nu eller får nogle forbedringer nu, er blevet snydt i 2 år. Sådan kan man udtrykke det, men man kan jo også udtrykke det sådan, at hvis de er blevet det, er der nogle andre, der så har haft det godt i 2 år. For udligningssystemet er jo i et eller andet omfang et nulsumsspil, som betyder, at hvis nogle skulle have haft nogle flere penge i de 2 år, skulle de have været taget et andet sted fra. Det er jo lige nøjagtig den politiske debat.

Vi har fundet det rigtigt i aftalekredsen at lave de her justeringer, for vi finder, at de er hensigtsmæssige, selv om det er småjusteringer på nuværende tidspunkt. Men hvad der måske er endnu mere væsentligt er, at der i forligsaftalekredsen desuden er enighed om fremadrettet at se på specielt de to områder, der har været rejst kritik af, nemlig spørgsmålet om de socioøkonomiske forhold og spørgsmålet om vækstkommunernes forhold. Det glæder vi os til at vi kan komme i gang med. Det mener vi at der er grund til, og vi har også lavet en aftale, der betyder, at det så hurtigt, som det overhovedet kan blive belyst, vil kunne føres ud i livet, såfremt der skal laves ændringer.

Hr. Flemming Bonne, en kort bemærkning.

Jeg er da enig med ordføreren i, at vi ikke nødvendigvis kan og skal udligne 100 pct., men der er jo nogle muligheder for at dreje på forskellige knapper, således at man opnår en større retfærdighed. Og det er jo det, som vi i vores parti plæderer for.

Jeg vil spørge ordføreren, om ordføreren mener, at det skal være et politisk valg at bestemme, om kommunerne skal have nogenlunde ens grundvilkår. Der mener jeg bare, at det er helt naturligt, at det vel må være sådan, at kommunerne har nogenlunde ens grundvilkår for at drive deres kommuner. Er vi enige om det?

Ordføreren.

Nej, det kommer lidt an på, hvad spørgeren lægger i ordene ens grundvilkår. Det er jo sådan, at der ikke er ens grundvilkår forstået på den måde, at der er meget store forskelle økonomisk, kulturelt, politisk osv. mellem forskellige kommuner. Og det anser vi faktisk for at være et gode. Vi synes, at det kommunale selvstyre på den måde ofte udfolder sig blomstrende, fordi man er i stand til at lave forskellige løsninger forskellige steder i landet i forbindelse med i princippet de samme problemstillinger, og at man jo netop har demokratisk baggrund for det via de valg, som er blevet gennemført, og som har sammensat kommunalbestyrelserne på den måde, de nu er sammensat.

Hvis man skulle lave fuldstændig ensartede grundlag, ville det jo betyde, at man skulle lave en slags enhedsskat. Det er vi ikke tilhængere af. Vi synes, at det fornuftigt, at der er overladt et råderum til det lokale initiativ, således at man kan skabe bedre grundlag lokalt.

Hr. Flemming Bonne.

Når jeg taler om nogenlunde ensartede grundvilkår, er det økonomiske grundvilkår, jeg taler om, med det udgangspunkt, at så skulle kommunerne derefter i sund konkurrence kunne udøve deres virksomhed og få mest muligt ud af pengene. Og der vil det vise sig, at der vil være dygtige kommuner, og at der vil være mindre dygtige kommuner.

Som jeg ser systemet i dag, er det ikke absolut de dygtige kommuner, der bliver belønnet. Der er dygtige kommuner, som har en møghamrende elendig økonomi under det nuværende system. Vil Det Radikale Venstre være med til at prøve at finde nogle veje til at rette op på de skævheder?

Ordføreren.

Ja, det kan jeg roligt sige at vi vil, det ligger jo også i den aftale, der er lavet i forligskredsen, og som jeg håber flere vil deltage i debatten om, nemlig hvordan man bedst muligt udfører det fremadrettet. Jeg nævnte, at der er to problemstillinger, som vi under alle omstændigheder skal kigge på. Den ene drejer sig om de socioøkonomiske forhold, og den anden drejer sig om spørgsmålet om vækstkommuner.

Men lige nøjagtig det om vækstkommuner illustrerer jo, at det begreb, som spørgeren brugte i sit første spørgsmål, nemlig retfærdighed, kan være ganske vanskeligt at håndtere. Jeg synes jo f.eks., at det er retfærdigt, at vækstkommuner har et godt økonomisk grundlag for at udvikle sig, når man er i vækst, når man tiltrækker indbyggere, når man måske får mange børnefamilier og lignende til kommunen. Men jeg kan da også godt forstå, at de kommuner, som er i tilbagegang, måske fordi de ligger geografisk uhensigtsmæssigt, fordi de ikke er i nærheden af metropoler og lignende, kan have ganske store vanskeligheder ved at tilpasse deres økonomi til et faldende befolkningstal. Hvis man skal nedlægge skoler og offentlige institutioner og lignende, kan det være svært nogle gange at følge tempoet på faldet i befolkningstallet.

Derfor skal man jo tage hensyn til den slags ting, også i en udligning, således at der i hvert fald er overgangsperioder. Og det er det, der gør, at det ikke er så nemt endda bare at udfylde ordet retfærdighed. Men ja, der er tilsagn om, at vi meget gerne vil debattere det her forhold, for vi mener faktisk, at det er helt vitalt for at fastholde et sundt og levedygtigt kommunalt selvstyre, som vi har hørt at den nye minister også har som målsætning. Og hvis det er en fælles målsætning, bør vi selvfølgelig så bredt som overhovedet muligt finde løsninger på de her ting.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, fru Line Barfod.

I lighed med Socialdemokraternes ordfører, hr. Rasmus Prehn, vil jeg gerne sige, at jeg mener, at det for det første er dybt problematisk, at vi har møde i Folketinget, samtidig med at der er møde i Danske Regioner, og for det andet, at man så oven i købet sætter et forslag på, hvor kommunalordførerne skal være til stede. Jeg håber meget, at Præsidiet vil nå frem til samme konklusion og ændre på det forhold til næste år.

Hvad angår det forslag, vi står med, må man jo sige, at den økonomi, som et flertal i Folketinget har skruet sammen for kommunerne - den økonomistyring, der er - giver kæmpe problemer. Det gør den først og fremmest for de mennesker, der kommer i klemme - de mennesker, hvor vurderingen af, hvad man skal gøre for at hjælpe dem, ikke afhænger af, hvad der er bedst for det enkelte menneske, men af, hvad der bedst kan betale sig for kommunekassen i forhold til de mærkelige refusionsordninger, forskellige satser osv., der er valgt fra Folketingets side.

For det er jo sådan, at hvis man gerne vil vide, hvad Folketingets flertal virkelig ønsker at få gennemført med en lov, skal man ikke se så meget på lovparagrafferne; så skal man se på den økonomistyring, der ligger bag. Det er jo det, man også kan se i forbindelse med det lovforslag, vi behandler på arbejdsmarkedsområdet, om, at man vil privatisere jobcenterindsatsen i forhold til de arbejdsløse. Det er her tydeligt at se på den økonomistyring, der ligger fra regeringen og Dansk Folkeparti, at kommunerne skal straffes, hvis ikke de privatiserer, og at meningen er at piske de arbejdsløse så meget som muligt i stedet for at sørge for, at vi laver en god indsats, altså tager os ordentligt af dem, der bliver arbejdsløse, og sørger for, at de hurtigst muligt kommer i arbejde igen.

Så den måde, man styrer på, er dybt problematisk i forhold til de mennesker, der kommer i klemme, men jo også i forhold til kommunerne og i forhold til demokratiet i kommunerne. Muligheden for, at man i kommunerne kan beslutte, hvad man vil satse på - altså at man i en kommune kan vælge, at der er nogle ting, man vil udvikle, og kan vælge, at man vil satse på bestemte områder - bliver meget svært at få med den stramme økonomistyring, der er valgt af regeringen og Dansk Folkeparti. Herunder er det, at man på et tidspunkt indførte dummebøder til kommuner, der ønskede at opføre sig fornuftigt og tænke langsigtet, og det, at man har lavet en økonomistyring fra regeringen og Dansk Folkepartis side, der gør, at man f.eks. ikke i en institution over et par år kan spare op til en ny legeplads, man gerne vil have. Man skal brænde alle sine penge af hvert år, for ellers risikerer man, at de går tilbage i statskassen i form af dummebøder. Det er ikke smart, hvis vi gerne vil fremme demokratiet, gerne vil fremme, at folk tænker langsigtet og tænker i helheder.

Fra Enhedslistens side har vi igennem flere år foreslået, at man for overførselsindkomsternes vedkommende - det, der handler om mennesker - skal sikre 100 pct. statsrefusion, så den behandling, kommunerne giver de mennesker, der kommer i det sociale system, de mennesker, der bliver syge osv., afhænger af, hvad der er bedst for at hjælpe det enkelte menneske, i stedet for af, hvad der er bedst for kommunekassen ud fra den økonomistyring, som regeringen og Dansk Folkeparti har vedtaget. Det ville hjælpe rigtig mange mennesker. Det ville nedsætte bureaukratiet ganske betragteligt, og det ville også sikre en stor omfordeling mellem kommunerne i forhold til det forhold, der i dag.

Dernæst mener vi, at man i den nuværende krisesituation skulle bruge muligheden for at få sat folk i arbejde og samtidig gøre en stor indsats i forhold til klimaet. Det kræver noget helt andet end de små lappeløsninger, der ligger i det her forslag. Det kræver, at man massivt går ud og satser på at fremrykke de offentlige investeringer i renovering, klimarenovering, af skoler, plejehjem, børnehaver osv. og i at sikre ordentlig kollektiv trafik og alt det andet, der er behov for, og som kommunerne forhindres i, dels fordi de ikke har penge, dels fordi de rammer anlægsloft og serviceloft, hvis de gør det.

Så der er meget, der er behov for at ændre på det her område. Vi mener, at det her forslag absolut ikke tager fat på de alvorlige problemer, der er, og derfor kan vi heller ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Indenrigs- og socialministeren.

Lad mig starte med at takke for en velvillig førstebehandling af lovforslaget og igen understrege, at det her lovforslag er den første og formodentlig ikke sidste opfølgning på finansieringsreformen for 2006.

Det er et lovforslag, som udmønter den aftale, som regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgik den 17. marts 2009 om opfølgning på finansieringsreformen. Partierne er enige om fortsat at følge udviklingen med henblik på at vurdere, om der er behov for at gennemføre tilpasninger, og jeg kan forstå, at de øvrige partier også er meget enige i det.

Det er vigtigt, at tilpasninger af tilskuds- og udligningssystemet sker på et oplyst grundlag. Dette lovforslag skal ses på baggrund af en rapport fra Indenrigs- og Socialministeriets Finansieringsudvalg fra februar 2009. Rapporten er udarbejdet på baggrund af de første erfaringer efter kommunalreformen, og den peger på, at der er behov for enkelte justeringer i tilskuds- og udligningssystemet, som vil have beskedne umiddelbare virkninger for fordelingen mellem kommunerne, men som dog med fordel kan gennemføres med virkning fra 2010.

Der har i den senere tid været fremført kritik af udligningssystemet fra forskellige grupperinger af kommuner, og forligspartierne er enige om, at det er vigtigt, at det udgiftsbehov, der indgår i udligningen, skal afspejle kommunernes reelle udgiftspres og faktiske opgaver. Det gælder både på det sociale område og på kommunernes øvrige udgiftsområder.

Partierne er derfor enige om at igangsætte en samlet analyse af kommunernes udgiftsbehov. Der skal i den forbindelse inddrages erfaringer fra de første 3 år efter finansieringsreformen, hvilket vil sige årene 2007, 2008 og 2009. Partierne vil i folketingssamlingen 2010-11 drøfte eventuelle justeringer af systemet med henblik på virkning fra 2012

Så vil jeg naturligvis også kvittere for de mere tekniske spørgsmål, der har været stillet, og naturligvis bekræfte, at det vil blive behandlet i udvalgsarbejdet.

Hr. Rasmus Prehn for en kort bemærkning.

Tak. Vi er glade for, at vi kan få svar på de her tekniske spørgsmål, men vi vil gerne høre, hvad ministeren har af overvejelser om, hvad årsagerne kan være til, at der tilsyneladende har været en stigning i antallet af kommuner, der har et strukturelt underskud. Det nævnes jo i finansieringsrapporten, at der er noget, der tyder på, at det forhold, at skatten er sat i bero, men at bloktilskuddene er steget, skulle være en årsag. Men kan man forestille sig andre årsager til, at de ude i kommunerne oplever at have et strukturelt underskud? Det er jo altså lidt alvorligt, at de sådan set ikke har indtægter, der svarer til de udgifter, de har. Kan ministeren gøre sig nogen overvejelser om det?

Så er der endelig det med de her øer, der bliver lavet en særlig ordning for, og der skal man ind og reducere i det beløb, der er sat af til ellers svagtstillede kommuner. Vil ministeren give en garanti for, at de svage kommuner så ikke bliver modregnet yderligere end med det, som økommunerne tidligere har fået, altså med det, de blev modregnet?

Nu tror jeg altså, at tiden er til, at hr. Rasmus Prehn begynder at overholde taletiderne fremadrettet.

Socialministeren.

Tak. Jeg vil begynde ved begyndelsen, og så må vi se, hvor langt jeg når i min taletid. I hvert fald om de her kritikpunkter kan det jo nævnes: Ja, det er rigtigt, at et antal kommuner har fremført, at de har en indeksværdi for de socioøkonomiske udgiftsbehov, som ligger for lavt, set i forhold til kommunernes realiserede sociale udgifter. Men det skal dog også bemærkes, at flere af disse kommuner på den anden side har et relativt højt opgjort aldersbetinget udgiftsbehov i forhold til realiserede udgifter på de ikkesociale udgiftsområder. Og det vil sige, at problematikken først blev rejst af 6 fynske kommuner, bl.a. Svendborg Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune, på baggrund af en rapport fra KREVI, men 33 andre kommuner rundtom i landet har jo så også tilsluttet sig den kritik.

Hr. Rasmus Prehn.

Ja, nu får jeg jo helt svedskjolder på ryggen med hensyn til at overholde tidsplanen. Jeg tror, at det godt kan være, at det tjener lige præcis det her meget komplicerede stof bedst, at vi simpelt hen stiller spørgsmålene skriftligt, for det er altså meget omfangsrigt.

Men jeg takker for de svar, jeg har fået indtil nu, og så fremsætter jeg mine øvrige spørgsmål skriftligt.

Ministeren.

Jamen det kan jeg blot bekræfte er fornuftigt, eftersom hele udligningsreformen også kræver, at vi netop får de her tekniske forklaringer på et meget komplekst system, som vi dog stadig væk skal huske har til formål at skabe mere ensartede vilkår for, at kommunerne kan levere et gennemsnitligt serviceniveau med en skat tæt på gennemsnittet. Og forudsætningen for ligesom at undgå sådan uacceptable forskelle mellem kommunerne ligger jo både i det med skattegrundlag og udgiftsbehov.

Men der skal naturligvis også fortsat være et incitament til vækst, og systemet må ligesom ikke forvride de kommunale beslutninger. Så den grundlæggende holdning til hele udligningssystemet håber jeg i høj grad vi er enige om.

Jeg skal høre fru Line Barfod om, om fru Line Barfod havde anmodet om en kort bemærkning. Det har jeg misforstået.

Hr. Flemming Bonne.

Det glæder mig at høre, at ministeren er enig i, at når man foretager ændringer i et så vigtigt lovgrundlag, som grundlaget for et udligningssystem er, skal det ske på et oplyst grundlag. Hvordan vil ministeren så sikre, at man i det kommende arbejde vil kunne foretage ændringer på et objektivt og oplyst grundlag? Altså, jeg var jo inde på i min tale, at vi gerne ser en neutral undersøgelse, hvor man tager nogle forskere ind, som ikke har noget som helst i klemme i det her system.

Mener ministeren, at det kan lade sig gøre at lave sådan en undersøgelse med den model, der er lagt op til, hvor alle kommuner skal repræsenteres i finansieringsudvalget?

Ministeren.

Der kan jeg svare ganske kort, at der jo netop her i midten af 2009 skal drøftes et udkast til et kommissorium for det nye arbejde med aftalepartierne. Og derfor er det for tidligt på nuværende tidspunkt at stå og redegøre for, hvor omfattende en kommende undersøgelse vil blive.

Hr. Flemming Bonne.

Det må jeg så acceptere at vi må vente med.

Det sidste, jeg så lige vil spørge om, er, om ministeren er enig i, at målet med det arbejde, der skal laves, er, at der skal være et fornuftigt forhold imellem skat og serviceniveau, uanset hvor i landet de forskellige kommuner befinder sig.

Ministeren.

Der vil jeg naturligvis gentage, hvad jeg sagde før til hr. Rasmus Prehn, nemlig at den kommunale udligning har det grundlæggende formål at skabe mere ensartede vilkår, for at kommunerne kan levere et gennemsnitligt serviceniveau med en skat tæt på gennemsnittet.

Tak til indenrigs- og socialministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kommunaludvalget. Såfremt ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.