1. ÆndringsforslagDer er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stil-let ændringsforslag nr. 1, og undervisningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2-5.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 31. marts 2009 og var til 1. behandling den 5. maj 2009. Lovforsla-get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 30.marts 2009 dette udkast til udvalget, jf. L 188 – bilag 1. Den 28. april 2009 sendte undervisnings-ministeren de indkomne høringssvar til udvalget. Den 30. april 2009 sendte undervisningsministe-ren et høringsnotat til udvalget.SamrådUdvalget har været inviteret til at deltage i et samråd den 29. april 2009 i Udvalget for Videnskabog Teknologi med videnskabsministeren og undervisningsministeren om væsentlige forskelle i demodeller for udbud af uddannelser, der er valgt i henholdsvis lovforslag nr. L 188 og L 147 (Forslagtil lov om ændring af universitetsloven. (Tildeling af dansk eksamensbevis for visse uddannelser iudlandet, fleksible fripladser og stipendier m.v.)) Udvalget har efterfølgende modtaget de 2 mini-stres talepapirer til samrådet.Teknisk gennemgangUdvalget har været inviteret til at deltage i en teknisk gennemgang den 6. maj 2009 i Udvalget forVidenskab og Teknologi med videnskabsministeren og embedsmænd fra Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling og Undervisningsministeriet over lovforslag nr. L 188 og L 147 (Forslag tillov om ændring af universitetsloven. (Tildeling af dansk eksamensbevis for visse uddannelser i ud-landet, fleksible fripladser og stipendier m.v.))

Et notat fra Undervisningsministeriet, som sammenligner L 147 og L 188 er optrykt som bilag 2til betænkningen.SpørgsmålUdvalget har stillet 12 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som dennehar besvaret.8 af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 3 til betænkningen.Undervisningsministerens svar til Udvalget for Videnskab og Teknologi på L 147 – spørgsmål 4,er optrykt som bilag 4 til betænkningen.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, S, KF og RV) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de af undervis-ningsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 1.Flertallet i udvalget henviser til undervisningsministerens svar til Udvalget for Videnskab og Tek-nologi på L 147, spørgsmål 4 (optrykt som bilag 4 til betænkningen) og ønsker i forlængelse af det-te svar, at Undervisningsministeriet forbereder det i svaret nævnte arbejde og i efteråret 2009 ind-kalder flertallet til drøftelser herom med henblik på at muliggøre en eventuel fremsættelse og be-handling af lovforslag i det kommende folketingsår, 2009-10, der kan realisere eventuelle ønskerom ændringer, som afstedkommes af de nævnte forhandlinger.Et mindretal inden for flertallet (S og RV) støtter lovforslaget, der giver mulighed for, at professi-onshøjskolerne og erhvervsakademierne kan udbyde danske erhvervsrettede videregående uddan-nelser i udlandet, med de bemærkninger, der indgår i det fælles betænkningsbidrag fra flertallet.Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre ønsker samtidig at understrege vigtigheden af detgrundlæggende princip, at danske studerende ikke opkræves brugerbetaling for ordinær uddannelsepå danske institutioner.Det er afgørende, at der nu sættes gang i et arbejde, der skal se på mulighederne for at tilnærmereglerne for udbud af uddannelser i udlandet under henholdsvis Undervisningsministeriet og Mini-steriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling til hinanden.Det er efter Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres opfattelse meget uheldigt, at der ikkehar fundet en koordinering sted mellem Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling om L 147 og L 188. Det giver anledning til udbredt forundring, at der læg-ges op til to vidt forskellige regelsæt for udbud af uddannelser i udlandet for henholdsvis universi-tetsuddannelser og professionsuddannelser.Et andet mindretal inden for flertallet (V og KF) finder, at der er gode og logiske forklaringer på,at reglerne ikke er ens. Udbud af danske uddannelser i udlandet er komplicerede sager, og Venstreog Det Konservative Folkeparti mener derfor, at det er fagligt og sagligt velbegrundet at fremlæggeto forskellige lovforslag, idet der er tale om løsninger på to meget forskellige konkrete udfordringer.Det er hensigten løbende at vurdere, om lovgivningen kan liberaliseres yderligere.Etmindretali udvalget (DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.Der knytter sig efter Dansk Folkepartis opfattelse visse problemstillinger til tanken om i højere oghøjere grad at sælge uddannelse til højestbydende. Der kan opstå en situation, hvor en uddannelses-aktivitet i udlandet medfører, at det faglige og uddannelsespolitiske fokus flyttes fra de danske akti-viteter til de udenlandske aktiviteter.

Det er afgørende for Dansk Folkeparti, at udbuddet af danske uddannelser i udlandet er målrettetudenlandske studerende, som ønsker en dansk uddannelse, og eventuelt danske virksomheder, somønsker danskuddannet lokal arbejdskraft til virksomhedens udenlandske aktiviteter. Der er naturlig-vis også en vis forventning om, at danske uddannelser i udlandet vil påvirke internationaliseringenaf danske uddannelsesinstitutioner gennem indhentning af inspiration og erfaring. Modsat kunne detogså tænkes, at danske uddannelsestraditioner vil kunne medvirke positivt til demokratiudvikling itredjeverdenslande. Der er set med Dansk Folkepartis øjne argumenter både for og imod lovforsla-get.Professionshøjskolernes Rektorkollegium ønsker i deres høringssvar, at det bliver afklaret, hvor-dan lovforslaget forholder sig til de lovgivningsmæssige restriktioner om undervisning på andresprog end dansk i de pædagogiske uddannelser, herunder læreruddannelsen. Det tolker Dansk Fol-keparti som, at Professionshøjskolernes Rektorkollegium ønsker – i hvert fald på sigt – at udbydef.eks. læreruddannelsen i udlandet. Udviklingen vil kunne smitte negativt af på læreruddannelsen iDanmark. Dette er dybt betænkeligt.Undervisningsministeriet skriver i sit høringsnotat, at de pædagogiske uddannelser er omfattet aflovforslaget, og at de dermed kan udbydes i udlandet. Ministeriet skriver også, at for læreruddan-nelsens vedkommende vil det imidlertid være vanskeligt at forestille sig, at uddannelsen kan god-kendes i udlandet. Det er et udmærket svar fra ministeriets side, men det vækker stadig bekymring,at de pædagogiske uddannelser trods alt er omfattet af lovforslaget. Hvorfor skal de være det, med-mindre det er meningen at udbyde dem i udlandet, hvis ikke nu, så på sigt?Uanset om Dansk Folkepartis ændringsforslag bliver vedtaget eller ej, så har Dansk Folkeparti no-teret sig, at ministeren i svar på spørgsmål 1 forpligter sig til at inddrage forligskredsen bag lærer-uddannelsen, såfremt læreruddannelsen skal udbydes i udlandet. Dette tolker Dansk Folkeparti så-ledes, at forligskredsen bag læreruddannelsen skal godkende et udbud af læreruddannelsen i udlan-det. Den tilkendegivelse hilser Dansk Folkeparti velkommen og understreger i den forbindelse, atDansk Folkeparti som forligsparti har vetoret. Uagtet dette fastholder Dansk Folkeparti sit æn-dringsforslag, så det klart markeres, at Dansk Folkeparti er imod muligheden for at udbyde lærerud-dannelsen i udlandet, da læreruddannelsen og en række andre uddannelser må anses som værendekulturbærende i samfundet, bl.a. på baggrund af nødvendigheden af, at undervisningssproget skalvære dansk.Dansk Folkeparti har noteret sig ministerens svar på spørgsmål 2, hvor det efter Dansk Folkepartisopfattelse fremgår, at det i sidste ende er ministerens ansvar at sikre, at danske uddannelsesaktivite-ter i Danmark ikke lider økonomisk overlast på grund af udbud af uddannelser i udlandet.Med disse kommentarer kan Dansk Folkeparti tilslutte sig lovforslaget.Etandet mindretali udvalget (SF) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behand-ling. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 1.Socialistisk Folkeparti er stærk tilhænger af internationalt samarbejde mellem uddannelsesinstitu-tioner. Derfor støtter SF også lovforslagets intentioner om, at uddannelsesinstitutioner skal havebedre muligheder for at etablere sig internationalt. Som det blev nævnt af flere ordførere under 1.behandling af lovforslaget, så betræder man med dette lovforslag en helt ny grund: Det giver danskeuddannelsesinstitutioner mulighed for at handle internationalt med uddannelse som serviceydelse.Når ny grund betrædes, mener SF, at der skal udvises forsigtighed, så den nye udvikling ikke fåruheldig afsmitning på de danske uddannelser. SF er bekymret over, at der ikke er udvist den til-strækkelige forsigtighed ved dette lovforslag. Derfor kan SF ikke stemme for lovforslaget, menundlader at stemme. SF’s bekymring gælder hovedsagelig to områder:

Brugerbetaling på uddannelseSocialistisk Folkeparti er ikke tilhænger af betaling for uddannelse, men mener, at uddannelse børvære gratis. Ønsker andre lande at give tilladelse til at opkræve brugerbetaling af studerende, er detselvfølgelig deres beslutning, og det skal ikke afholde Danmark fra at udbyde uddannelse i disselande. Det er dog et klokkeklart krav for SF, at vi ikke skal have den udvikling herhjemme. Derforer SF også stærkt skeptisk over for, at lovforslaget fastslår, at danske studerende skal betale fordanske uddannelser, hvis disse ligger i udlandet. Et dansk eksamensbevis er et dansk eksamens-bevis, og SF mener, at danske studerende bør have gratis adgang til et sådant. SF vil ikke gøre opmed princippet om, at dansk uddannelse er gratis for danske borgere.SF ser derfor også positivt på undervisningsministerens tilkendegivelse af, at der muligvis pålængere sigt kan åbnes op for, at studerende kan tage deres SU og udlandsstipendium med til dan-ske uddannelser i udlandet.Økonomisk belastning af det danske udbudSocialistisk Folkeparti er bekymret over, at der ikke er sikkerhed for, at det udenlandske udbudikke kommer til at belaste den danske institution. Undervisningsministeriet skriver selv i frem-læggelsen af lovforslaget, at man ønsker »… i videst muligt omfang at minimere risikoen for, atudbud i udlandet belaster uddannelsesudbuddet i Danmark«. SF er bekymret over denne usikker-hed. SF mener, at det skal sikres, at der er vandtætte skotter imellem den danske del og den uden-landske del, så det sikres, at der ikke bruges danske midler til at understøtte udenlandske instituti-oner. Udenlandske businesseventyr må ikke tage penge eller andre ressourcer fra uddannelse afpædagoger i Jelling eller sygeplejersker i København. Såfremt dette ikke er muligt, bør de danskeuddannelsesinstitutioner ikke oprette selvstændige virksomheder i udlandet, og SF er bekymretover, at der i lovforslaget ikke er tilstrækkelig sikkerhed herfor.Ettredje mindretali udvalget (EL) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling. Min-dretallet vil stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 1. Mindretallet vil stemme for æn-dringsforslag nr. 2-5.Etfjerde mindretali udvalget (LA) vil redegøre for sin indstilling til lovforslaget og de stilledeændringsforslag ved 2. behandling.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAf etmindretal(DF):Til § 11)I den undernr. 1foreslåede§ 17 a, stk. 1,indsættes som2. pkt.:»Uddannelserne til professionsbachelor som lærer i folkeskolen og professionsbachelor som pæ-dagog kan ikke godkendes til udbud i udlandet.«

BemærkningerTil nr. 1Ændringsforslaget undtager lærer- og pædagoguddannelserne fra lovforslaget.Læreruddannelserne og pædagoguddannelserne er uddannelser, der efter Dansk Folkepartis opfat-telse kun kan gennemføres i en dansk sammenhæng. De pågældende uddannelser kan på grund afderes danskkulturelle indhold ikke udbydes i andre lande.Til nr. 2-4Ændringsforslagene om, at undervisningsministeren fastsætter og opkræver gebyr for behandlingaf ansøgning om godkendelse af udbud i udlandet, stilles for at opnå en enklere administration afordningen, herunder at undgå en administrativ belastning af Akkrediteringsrådet. Det foreslås derfori ændringsforslag nr. 5 ikke at give Akkrediteringsrådet til opgave at fastsætte og opkræve gebyr tildækning af rådets behandling af ansøgning om akkreditering efter lovforslaget. Det er fundet mesthensigtsmæssigt, at denne administrative opgave forestås af Undervisningsministeriet.

Efter § 13 stk. 1, i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser afholder mi-nisteren for videnskab, teknologi og udvikling udgifterne til Akkrediteringsinstitutionen. Dette vilogså omfatte udgifterne ved Akkrediteringsrådets behandling af ansøgning om akkreditering af ud-bud i udlandet efter dette lovforslag. Den foreslåede hjemmel tænkes anvendt til, at Undervis-ningsministeriet fastsætter og opkræver gebyrer til dækning af disse udgifter. Gebyrerne vil blivefastsat efter drøftelse med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og vil en gang årligtblive overført til dette ministerium. Der er ingen aktuelle planer om, at hjemmelen skal anvendes tilfastsættelse af gebyr til dækning af Undervisningsministeriets øvrige udgifter i forbindelse medgodkendelse af udbud i udlandet.Til nr. 5Ændringsforslaget indebærer, at de foreslåede ændringer af lov om Akkrediteringsinstitutionenfor videregående uddannelser udgår. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslagnr. 2-4.

Sophie Løhde (V) Britta Schall Holberg (V) Malou Aamund (V)Anne-Mette Winther Christiansen (V) Troels Christensen (V) Marlene Harpsøe (DF)nfmd.Hans Kristian Skibby (DF) Charlotte Dyremose (KF)fmd.Villum Christensen (LA)Christine Antorini (S) Carsten Hansen (S) Kim Mortensen (S) Niels Christian Nielsen (S)Pernille Vigsø Bagge (SF) Nanna Westerby (SF) Marianne Jelved (RV)Johanne Schmidt-Nielsen (EL)Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer iudvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)25Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)18Det Radikale Venstre (RV)9Enhedslisten (EL)4Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)211112

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 188Bilagsnr. Titel1Lovudkast og høringsliste, fra undervisningsministeren2Kopi af L 147 (Universitetsloven) – samrådsspm. A, til videnskabs-ministeren og undervisningsministeren, vedrørende væsentlige for-skelle i de modeller for udbud af uddannelserne i udlandet, der ervalgt for henholdsvis erhvervsrettede videregående uddannelser (L188) og universitetsuddannelserne (L147)3Kopi af L 147 (Universitetsloven) – spm. 3 til videnskabsministerenog undervisningsministeren vedrørende forskelle i mål og principperfor uddannelsernes internationalisering, som det udmøntes med lov-forslagene L 147 og L 1884Høringssvar, fra undervisningsministeren5Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget6Kopi af L 147 (Universitetsloven) – svar på spm. 3, fra videnskabs-ministeren7Høringsnotat fra undervisningsministeren8Talepapir fra samråd i Videnskabsudvalget 29/4-09, fra videnskabs-ministeren9Meddelelse om teknisk gennemgang10Notat om sammenligning af L 147 (Universitetsloven) og L 188, fraundervisningsministeren11Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget12Kopi af L 147 (Universitetsloven)– svar på spm. 4, fra videnskabsmi-nisteren vedrørende betænkningsbidrag13Betænkningsbidrag til L 188 fra undervisningsministeren14Talepapir fra samråd 29/4-09 om de væsentligste forskelle i lovgiv-ningen om udenlandske studier fra undervisningsministeren151. udkast til betænkning16Kopi af L 147 – svar på spm. 1, 2 og 5-9, fra videnskabsministeren17Ændringsforslag fra undervisningsministeren182. udkast til betænkning193. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 188Spm.nr.1TitelSpm., om ministeren vil yde teknisk bistand til et ændringsforslag,som indebærer, at lovforslaget i første omgang begrænser, hvilke ud-dannelser der vil kunne godkendes til udbud i udlandet, og som und-tager de pædagogiske uddannelser fra lovforslaget, til undervisnings-

ministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan garantere, at det ikke bliver muligt at over-føre midler (offentlige tilskud) fra danske aktiviteter til udenlandskeaktiviteter, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at ud-landsaktiviteten, når den får overskud, skal tilbagebetale underskud-det de foregående år til den danske uddannelsesinstitution, således atder samlet set ikke er en udgift for den danske uddannelsesaktivitet,til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil yde teknisk bistand til et ændringsforslag, derændrer muligheden for, at den udenlandske aktivitet kan give under-skud fra i alt 4 år til i alt 2 år, til undervisningsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm., om de af lovforslaget påvirkede institutioner falder ind underservicedirektivet som følge af vedtagelsen af L188, til undervis-ningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke ændringer der skal til, hvis danske studerende skalkunne få SU, når de vælger at læse en dansk uddannelse, der etableresi udlandet, sådan som lovforslaget L 188 lægger op til, til undervis-ningsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vurderer, at det vil have nogle økonomiske kon-sekvenser, hvis lovgivningen ændres, så studerende kan få SU, ogsåhvis de vælger at læse på en dansk uddannelse etableret i udlandet, tilundervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om brugerbetaling efter det pågældende lands nationale lovgiv-ning, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om opkrævning af brugerbetaling af danske studerende på dan-ske uddannelser etableret i udlandet, til undervisningsministeren, ogministerens svar herpåSpm., om ministeren er positiv over for muligheden for, at en danskstuderende kan læse på en dansk uddannelse i udlandet og henholds-vis modtage SU undervejs eller modtage udlandsstipendium til dæk-ning af brugerbetalingen eller begge dele, til undervisningsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor danske akademi- og professionsuddannelser ikkeskal kunne indgå i partnerskaber med tilsvarende udenlandske uddan-nelsesinstitutioner, til undervisningsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvilke problemer der vil opstå for danske akademi- og pro-fessionsuddannelser, hvis L 188 udskydes til vedtagelse i efteråret2009 med henblik på at opnå så høj grad af parallelitet mellem L 147og L 188, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Undervisningsministeriets notat, som sammenligner lovforslag nr. L 147 og L 188Sammenligning af L 147 og L 188Formålet med Videnskabsministeriets forslag er at gøre det muligt i forbindelse med forsknings-samarbejder mellem danske og udenlandske universiteter at udbyde uddannelser, som bygger påresultaterne af disse forskningssamarbejder. Da universitetsuddannelser er forskningsbaserede skaluddannelserne foregå i umiddelbar tilknytning til et forskningsmiljø. Derfor skal uddannelserneudbydes af det udenlandske universitet, hvor forskningssamarbejdet foregår.Det er forventningen, at uddannelserne skal tiltrække danske og internationale studerende. Danskestuderende, der er berettigede til udlandsstipendium, vil herigennem kunne få dækket eventuel del-tagerbetaling.Formålet med Undervisningsministeriets forslag er at give professionshøjskoler og erhvervsaka-demier mulighed for at etablere og markere sig på det globale uddannelsesmarked ved udbud afdanske erhvervsrettede videregående uddannelser.Uddannelserne udbydes med udenlandske studerende som målgruppe for optagelse. Da der er taleom udbud af danske uddannelser på danske institutioner, vil det efter de gældende støtteregler ikkevære muligt for eventuelle danske studerende at modtage udlandsstipendium.De uddannelser, som vil blive udbudt ved de udenlandske samarbejdsinstitutioner, vil bygge på etandet forskningsmiljø end det, som de tilsvarende danske uddannelser bygger på. Derudover foregåruddannelsen på et udenlandsk universitet og uddannelsesmiljøet vil derfor være anderledes og mereinternationalt end i Danmark.Hensigten med Videnskabsministeriets forslag er, at de danske universiteter gennem samarbejdetmed de udenlandske universiteter kan være med til at skabe nye forskningsmiljøer og udvikle dan-ske universiteters udbud af uddannelser. Et langsigtet mål ved Videnskabsministeriets forslag erogså på sigt at øge de danske universiteters muligheder for at tiltrække internationale studerende ogforskere til Danmark.Hensigten med Undervisningsministeriets forslag er, at bidrage til kvalitetsudviklingen af danskeuddannelser ved at gøre sig erfaringer med deres konkurrencedygtighed og attraktivitet på det inter-nationale uddannelsesmarked. Udbud af danske uddannelser i udlandet udgør desuden i et national-økonomisk perspektiv et væsentligt potentiale for eksport af viden og uddannelseskompetence.Skematisk oversigtSkemaet viser, hvilke løsninger der er brugt i de to forslag, og hvor de adskiller sig fra hinanden.TemaerUniversiteter (L 147) Erhvervsrettede vide-regående uddannelser(L 188)At udbyde uddannelser At give de danske pro-Formåli forbindelse medfessionshøjskoler ogforskningssamarbejder erhvervsakademiermellem danske ogmulighed for at etable-udenlandske universite- re og markere sig påter.det globale uddannel-

sesmarked ved udbudaf godkendte danskeerhvervsrettede videre-gående uddannelser.Udbud af danske ud-dannelser i udlandetudgør i et national-økonomisk perspektivet væsentligt potentialefor eksport af viden ogkompetence.At understøtte Dan-marks position somførende uddannelses-nation og at styrke dan-ske ud-dannelsesinstitutionersmulighed for at marke-re sig på det globaleuddannelsesmarkedmed erhvervsrettedevideregående uddan-nelser af høj fagligkvalitet.Ændring af:lov om erhvervsaka-demiuddannelser ogprofessionsba-cheloruddannelse,lov om erhvervsrettetgrunduddannelse ogvideregående uddan-nelse (videreuddannel-sessystemet) for voks-nelov om professionshøj-skoler for videregåendeuddannelserlov om erhvervsaka-demier for videregåen-de uddannelserlov om Medie- ogJournalisthøjskolenlov om institutioner forerhvervsrettet uddan-nelselov om Akkrediterings-institutionen for vide-

Institutionerne kanopkræve deltagerbeta-lingDer stilles krav om, atinstitutionens udlands-virksomhed ikke må gåud over hoved-aktiviteten, som er ud-dannelsesvirksomhed iDanmark.Der bliver tale om sær-skilt indtægtsdækketvirksomhed.Udbud i udlandet skalvære regnskabsmæssigtadskilt fra udbudsvirk-somheden i Danmark,evt. via et selskab.Der vil kunne fastsæt-tes krav om tegning afansvars- og skadesfor-sikring for det uden-landske udbud for atminimere eventuelleøkonomiske tab tilskade for hovedaktivi-teten i Danmark.Uddannelsesinstitutio-nen selv eller et selskabetableret med henblikpå udlandsaktivitetenkan forestå undervis-ningen eller indgå sam-arbejde med en uden-landsk samarbejdspart-ner om, at denne fore-står undervisningen.Der gives mulighedfor, at en uddannelses-institution opretter etselskab med begrænsethæftelse, f.eks. et ak-tieselskab, til at gen-

Bilag 3

8 af udvalgets spørgsmål og undervisningsministerens svar herpåSpørgsmål 2 og svaret herpå er optrykt efter ønske fra DF.Spørgsmål 6-12 og svarene herpå er optrykt efter ønske fra S.Spørgsmål 2:Kan ministeren i fortsættelse af drøftelserne under 1. behandlingen garantere, at det ikke blivermuligt at overføre midler (offentlige tilskud) fra danske aktiviteter til udenlandske aktiviteter?Svar:Ifølge lovforslaget skal danske uddannelser udbydes i udlandet som særskilt indtægtsdækket virk-somhed. Det vil bl.a. indebære, at udbud i udlandet – ligesom det allerede gælder for almindeligindtægtsdækket virksomhed, herunder sådan virksomhed i udlandet – ikke må give et akkumuleretunderskud 4 år i træk. Denne regel vil indebære, at et eventuelt underskud ved udbud i udlandetefter lovforslaget efterfølgende inden for den nævnte 4-årsperiode vil skulle dækkes ind ved et til-svarende overskud. Udbud i udlandet efter lovforslaget må derfor højst give underskud 3 år i træk,hvorefter det således akkumulerede underskud fuldt ud skal dækkes ind ved overskud det 4. år.Formålet hermed er at undgå, at der ydes statstilskud til denne særskilte indtægtsdækkede virksom-hed.Risikoen for tab ved udbud i udlandet, som ikke kan dækkes ind ved efterfølgende overskud, skalefter forslaget søges yderligere begrænset. Udbud i udlandet skal i modsætning til almindelig ind-tægtsdækket virksomhed, herunder virksomhed i udlandet, godkendes forudgående af Undervis-ningsministeriet. Ministeriet vil i denne forbindelse skulle vurdere, om udbud i udlandet vil belasteuddannelsesaktiviteterne i Danmark, ligesom ministeriet i øvrigt kan pålægge en institution at æn-dre, evt. ophøre med, udlandsvirksomheden, hvis det vurderes, at udlandsvirksomheden vil belasteuddannelsesvirksomheden i Danmark.Spørgsmål 6:Ministeren bedes redegøre for, hvilke ændringer der skal til, hvis danske studerende skal kunne fåSU, hvis de vælger at læse en dansk uddannelse, der etableres i udlandet, sådan som L 188 læggerop til.Svar:Det vurderes, at der ikke i den gældende lovgivning om SU er hjemmel til at give støtte til stude-rende ved danske uddannelser, der af danske uddannelsesinstitutioner udbydes i udlandet.En sådan mulighed forudsætter en ændring af lovgivningen om statens uddannelsesstøtte, såledesat der med en tilføjelse skabes hjemmel til at give uddannelsesstøtte til danske uddannelser udbudt iudlandet. Undervisningsministeriet har ikke i forbindelse med det fremsatte lovforslag undersøgt ogvurderet konsekvenserne af en sådan lovændring.Spørgsmål 7:Vurderer ministeren, at det vil have nogle økonomiske konsekvenser, hvis lovgivningen ændres,så studerende kan få SU, også hvis de vælger at læse på en dansk uddannelse etableret i udlandet

(dvs. at de eksisterende SU-regler gælder, uanset om man læser på den danske uddannelse i Dan-mark eller samme uddannelse i udlandet)?Svar:Hvis det forudsættes, at de studerende i stedet for at gennemføre en dansk uddannelse i Danmarkgennemfører den pågældende uddannelse i udlandet på samme tid, som vedkommende ville bruge iDanmark, og efter samme SU-regler, vil det næppe have nævneværdige økonomiske konsekvenser.Jeg gør for god ordens skyld opmærksom på, at studerende, der i dag læser en uddannelse i udlan-det, alene får SU i den normerede studietid – og således ikke tildeles det ekstra SU-år, som de stu-derende i Danmark tildeles.Spørgsmål 8:Med L 188 åbnes der for, at en dansk uddannelse kan etableres i udlandet, uden at der etableres etpartnerskab med tilsvarende udenlandske institutioner. Det giver den danske uddannelsesinstitutionmulighed for at opkræve brugerbetaling efter det pågældende lands nationale lovgivning. Vil detbetyde, at en dansk studerende, der søger ind på den danske uddannelse i udlandet, så skal betalebrugerbetaling? Eller er den danske studerende omfattet af den danske lovgivning, hvor der ikke erbrugerbetaling for danske studerende på danske uddannelser?Svar:I henhold til forslaget kan den danske uddannelsesinstitution, som godkendes til at udbyde en ud-dannelse i udlandet, opkræve deltagerbetaling fra såvel udenlandske som fra danske studerende.Dette følger af, at der er tale om udbud af uddannelser som særskilt indtægtsdækket virksomhed.Spørgsmål 9:Såfremt der, jf. svar på forrige spørgsmål, kan opkræves brugerbetaling af danske studerende pådanske uddannelser etableret i udlandet, vil denne brugerbetaling så kunne dækkes af et udlandssti-pendium, som den danske studerende kunne få, hvis vedkommende læste på en tilsvarende uden-landsk uddannelse med brugerbetaling?Svar:Det er Undervisningsministeriets vurdering, at der ikke i lovgivningen er hjemmel til at give ud-landsstipendium til studerende ved danske uddannelser, der af danske uddannelsesinstitutioner ud-bydes i udlandet. Der kan i øvrigt efter den gældende lovgivning alene gives udlandsstipendium tilhele uddannelser på kandidatniveau og således ikke til en hel erhvervsakademiuddannelse eller enhel professionsbacheloruddannelse.Spørgsmål 10:Er ministeren positiv overfor at drøfte, om det skal være muligt for en dansk studerende at læse påen dansk uddannelse i udlandet og henholdsvis modtage SU undervejs, eller modtage udlandssti-pendium til dækning af brugerbetalingen eller begge dele? Denne mulighed åbnes der for i L 147,der er til udvalgsbehandling i Videnskabsudvalget, såfremt en dansk studerende optages på et uden-landsk universitet, herunder et udenlandsk universitet, der har indgået et partnerskab med et danskuniversitet, der udbyder sin uddannelse dér.

Svar:Jeg er indstillet på at drøfte mulighederne for, at danske studerende kan læse en dansk uddannelsei udlandet med SU. Jeg vil dog understrege, at muligheder og konsekvenser bør undersøges nøje føren eventuel ændring af SU-reglerne.Jeg skal for god ordens skyld tilføje, at L 147 ikke indebærer en ændring af de gældende regler fortildeling af SU og udlandsstipendium til uddannelser i udlandet. Efter disse regler kan udenlandskeuddannelser udbudt af udenlandske uddannelsesinstitutioner godkendes til SU, hvis uddannelsen oguddannelsesinstitutionen er offentligt anerkendt i det pågældende land.Spørgsmål 11:Hvorfor skal danske akademi- og professionsuddannelser ikke kunne indgå i partnerskaber medtilsvarende udenlandske uddannelsesinstitutioner, sådan som der åbnes mulighed for danske univer-siteter i L 147 i videnskabsministerens regi?Svar:Der er efter lovforslaget ikke noget til hinder for, at erhvervsakademier og professionshøjskolerindgår partnerskab med en udenlandsk uddannelsesinstitution om gennemførelsen af danske uddan-nelser i udlandet.Det vil dog fortsat være den danske institution, der er formel udbyder af uddannelsen, og dermedformelt er ansvarlig over for Undervisningsministeriet for, at uddannelsen følger de danske reglerherfor, således at der kan udstedes officielt eksamensbevis for gennemført uddannelse.Spørgsmål 12:Hvilke problemer mener ministeren, der vil opstå for danske akademi- og professionsuddannelser,hvis L 188 udskydes til vedtagelse i efteråret 2009 med henblik på at opnå så høj grad af parallelitetmellem L 147 og L 188?Svar:En udskydelse af lovforslaget vil betyde, at uddannelsesinstitutionerne må indstille planlagte initi-ativer og konkrete forberedelser foretaget med henblik på at kunne påbegynde udbud i udlandethurtigst muligt efter det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt den 1. juli 2009.

Bilag 4

Undervisningsministerens svar til Udvalget for Videnskab og Teknologis L 147 – spørgsmål 4Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra V, S, KF og RV.Spørgsmål 4:Ministrene bedes udarbejde betænkningsbidrag, der kan åbne op for forberedelse af efterfølgendedrøftelser i den kommende samling om justering af lovgivningen, herunder klargøre de væsentligsteforskelle mellem L 147 og L 188 og anvise muligheder og problemer ved at tilnærme loveneefterfølgende.Svar:I den anledning har jeg udarbejdet nedenstående betænkningsbidrag vedrørende L 188 Forslag tillov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ogandre love (Udbud af danske erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet).Forslaget på Undervisningsministeriets område skal give danske professionshøjskoler og er-hvervsakademier mulighed for at udbyde erhvervsrettede videregående uddannelser i udlandet. For-slaget skal både styrke billedet af Danmark som internationalt uddannelsesland, og give uddannel-sesinstitutionerne en ekstra indtjeningsmulighed til gavn også for uddannelserne i Danmark. Uden-landsk uddannelsesvirksomhed forventes at smitte positivt af på uddannelserne i Danmark gennemden internationale erfaring og inspiration.Flertallet er enigt om at give de danske professionshøjskoler og erhvervsakademier mulighed forat etablere og markere sig på det internationale uddannelsesmarked ved udbud af allerede eksiste-rende, godkendte danske erhvervsrettede videregående uddannelser.Flertallet er enigt om, at institutionernes udenlandsvirksomhed ikke må gå ud over hovedaktivite-ten, som er uddannelsesvirksomheden i Danmark. Udlandsvirksomheden skal derfor udøves somsærskilt indtægtsdækket virksomhed.Danske studerende har efter forslaget mulighed for at studere ved danske uddannelsesudbud i ud-landet, men har ikke adgang til SU og udlandsstipendium. Det skyldes først og fremmest, at uddan-nelserne udbydes med udenlandske studerende som målgruppe og som indtægtsdækket virksomheduden statslige tilskud. Forslaget berører ikke igangværende internationaliseringsinitiativer til gavnfor danske studerende, som fortsætter parallelt med dette forslag.Flertallet ønsker, at regeringen nu iværksætter et arbejde, der skal afdække muligheder for ogkonsekvenser af at give danske studerende mulighed for at tage en dansk uddannelse udbudt i ud-landet med SU og udlandsstipendium. Arbejdet bør afsluttes tids nok til, at der i givet fald kanfremsættes lovforslag i næste folketingssamling.