1. ÆndringsforslagDer er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stil-let ændringsforslag nr. 1, og undervisningsministeren har stillet nr. 2-5 ændringsforslag til lovfors-laget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 31. marts 2009 og var til 1. behandling den 5. maj 2009. Lovforsla-get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 30.marts 2009 dette udkast til udvalget, jf. L 188 – bilag 1. Den 28. april 2009 sendte undervisnings-ministeren de indkomne høringssvar til udvalget. Den 30. april 2009 sendte undervisningsministe-ren et høringssvar til udvalget.SamrådUdvalget har været inviteret til at deltage i samråd den 29. april 2009 i Udvalget for Videnskab ogTeknologi med videnskabsministeren og undervisningsministeren om væsentlige forskelle i de mo-deller for udbud af uddannelser, der er valgt i henholdsvis L 188 og L 147 (Forslag til lov om æn-dring af universitetsloven. (Tildeling af dansk eksamensbevis for visse uddannelser i udlandet, flek-sible fripladser og stipendier m.v.)) Udvalget har efterfølgende modtaget de 2 ministres talepapirertil samrådet.Teknisk gennemgangUdvalget har været inviteret til at deltage i teknisk gennemgang den 6. maj 2009 i Udvalget forVidenskab og Teknologi med videnskabsministeren og embedsmænd fra Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og Udvikling og Undervisningsministeriet over L 188 og L 147 (Forslag til lov om æn-dring af universitetsloven. (Tildeling af dansk eksamensbevis for visse uddannelser i udlandet, flek-sible fripladser og stipendier m.v.))SpørgsmålUdvalget har stillet 12 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som dennehar besvaret.Et af udvalget spørgsmål og ministeren svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.3. Indstillinger og politiske bemærkninger<>Der knytter sig, efter Dansk Folkepartis opfattelse, visse problemstillinger til tanken om i højereog højere grad at sælge uddannelse til højestbydende. Der kan opstå en situation, hvor en uddannel-sesaktivitet i udlandet medfører, at det faglige og uddannelsespolitiske fokus flyttes fra de danskeaktiviteter til de udenlandske aktiviteter.Det er afgørende for Dansk Folkeparti, at udbuddet af danske uddannelser i udlandet er målrettetudenlandske studerende, som ønsker en dansk uddannelse, og eventuelt danske virksomheder, somønsker danskuddannet lokal arbejdskraft til virksomhedens udenlandske aktiviteter. Der er naturlig-vis også en vis forventning om, at danske uddannelser i udlandet vil påvirke internationaliseringenaf danske uddannelsesinstitutioner gennem indhentning af inspiration og erfaring. Modsat kunne detogså tænkes, at danske uddannelsestraditioner vil kunne medvirke positivt til demokratiudvikling itredjeverdenslande. Der er, set med Dansk Folkepartis øjne, argumenter både for og imod lovforsla-get.Professionshøjskolernes Rektorkollegium ønsker i deres høringssvar, at det bliver afklaret, hvor-dan lovforslaget forholder sig til de lovgivningsmæssige restriktioner om undervisning på andresprog end dansk i de pædagogiske uddannelser, herunder læreruddannelsen. Det tolker Dansk Fol-keparti, som at Professionshøjskolernes Rektorkollegium ønsker – i hvert fald på sigt – at udbydef.eks. læreruddannelsen i udlandet. Udviklingen vil kunne smitte negativt af på læreruddannelsen iDanmark. Dette er dybt betænkeligt.Undervisningsministeriet skriver i sit høringsnotat, at de pædagogiske uddannelser er omfattet aflovforslaget, og at de dermed kan udbydes i udlandet. Ministeriet skriver også, at for læreruddan-nelsens vedkommende vil det imidlertid være vanskeligt at forestille sig, at uddannelsen kan god-kendes i udlandet. Det er et udmærket svar fra ministeriets side, men det vækker stadig bekymring,at de pædagogiske uddannelser trods alt er omfattet af lovforslaget. Hvorfor skal de være det, med-mindre det er meningen at udbyde dem i udlandet, hvis ikke nu, så på sigt?Uanset om Dansk Folkepartis ændringsforslag bliver vedtaget eller ej, så har Dansk Folkeparti no-teret sig, at ministeren i svar på spørgsmål 1 forpligter sig på at inddrage forligskredsen bag lærer-uddannelsen, såfremt læreruddannelsen skal udbydes i udlandet. Dette tolker Dansk Folkeparti så-ledes, at forligskredsen bag læreruddannelsen skal godkende et udbud af læreruddannelsen i udlan-det. Den tilkendegivelse hilser Dansk Folkeparti velkommen, og understreger i den forbindelse, atDansk Folkeparti som forligsparti har vetoret. Uagtet dette fastholder Dansk Folkeparti sit æn-dringsforslag, så det klart markeres, at partiet er imod muligheden for at udbyde læreruddannelsen iudlandet, da læreruddannelsen og en række andre uddannelser må anses som værende kulturbæren-de i samfundet bl.a. på baggrund af nødvendigheden af, at undervisningssproget skal være dansk.

Dansk Folkeparti har noteret ministerens på spørgsmål 2, hvor det efter Dansk Folkepartis opfat-telse fremgår, at det i sidste ende er ministerens ansvar at sikre, at danske uddannelsesaktiviteter iDanmark ikke lider økonomisk overlast på grund af udbud af uddannelser i udlandet.Med disse kommentarer kan Dansk Folkeparti tilslutte sig lovforslaget.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.[ Der gøres opmærksompå, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemningi Folketingssalen.]4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAf etmindretal(DF), tiltrådt af <>:Til § 11)I den undernr. 1foreslåede§ 17 a, stk. 1,indsættes som2. pkt.:»Uddannelserne til professionsbachelor som lærer i folkeskolen og professionsbachelor som pæ-dagog kan ikke godkendes til udbud i udlandet.«[Udelukkelse af udbud af danske lærer- og pædagoguddannelser i udlandet]Af undervisningsministeren, tiltrådt af<>:Til § 32)I den undernr. 1foreslåede§ 10 a, stk. 3, 1. pkt.,indsættes efter »herunder om«: »gebyr forbehandling af ansøgning om godkendelse af udbud,«.[Gebyr]Til § 43)I den undernr. 1foreslåede§ 10 a, stk. 3, 1. pkt.indsættes efter »herunder om«: »gebyr forbehandling af ansøgning om godkendelse af udbud,«.[Gebyr]Til § 54)I den undernr. 1foreslåede§ 9 a, stk. 3, 1. pkt.,indsættes efter »herunder om«: »gebyr for be-handling af ansøgning om godkendelse af udbud,«.[Gebyr]

BemærkningerTil nr. 1Ændringsforslaget undtager lærer- og pædagoguddannelserne fra lovforslaget.Læreruddannelserne og pædagoguddannelserne er uddannelser, der efter Dansk Folkepartis opfat-telse kun kan gennemføres i en dansk sammenhæng. De pågældende uddannelser kan på grund af-ga. deres danskkulturelle indhold ikke udbydes i andre lande.Til nr. 2-4Ændringsforslagene om, at undervisningsministeren fastsætter og opkræver gebyr for behandlingaf ansøgning om godkendelse af udbud i udlandet, stilles for at opnå en enklere administration afordningen, herunder at undgå en administrativ belastning af Akkrediteringsrådet. Det foreslås derfori ændringsforslag nr. 4 ikke at give Akkrediteringsrådet til opgave at fastsætte og opkræve gebyr tildækning af rådets behandling af ansøgning om akkreditering efter lovforslaget. Det er fundet mesthensigtsmæssigt, at denne administrative opgave forestås af Undervisningsministeriet.Efter § 13 stk. 1, i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser afholder mi-nisteren for videnskab, teknologi og udvikling udgifterne til Akkrediteringsinstitutionen. Dette vilogså omfatte udgifterne ved Akkrediteringsrådets behandling af ansøgning om akkreditering af ud-bud i udlandet efter dette lovforslag. Den foreslåede hjemmel tænkes anvendt til at Undervisnings-ministeriet fastsætter og opkræver gebyrer til dækning af disse udgifter. Gebyrerne vil blive fastsatefter drøftelse med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og vil en gang årligt bliveoverført til dette ministerium. Der er ingen aktuelle planer om, at hjemmelen skal anvendes til fast-sættelse af gebyr til dækning af Undervisningsministeriets øvrige udgifter i forbindelse med god-kendelse af udbud i udlandetTil nr. 5Ændringsforslaget indebærer, at de foreslåede ændringer af lov om Akkrediteringsinstitutionenfor videregående uddannelser udgår. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslagnr. 2-4.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 188Bilagsnr. Titel1Lovudkast og høringsliste, fra undervisningsministeren2Kopi af L 147 – samrådsspm. A, til videnskabsministeren og under-visningsministeren, vedrørende væsentlige forskelle i de modeller forudbud af uddannelserne i udlandet, der er valgt for henholdsvis er-hvervsrettede videregående uddannelser (L 188) og universitetsud-dannelserne (L147)3Kopi af L 147 – spm. 3 til videnskabsministeren og undervisningsmi-nisteren vedrørende forskelle i mål og principper for uddannelsernesinternationalisering, som det udmøntes med lovforslagene L 147 og L1884Høringssvar, fra undervisningsministeren5Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget6Kopi af svar på spm. 3 – L 147 (Universitetsloven), fra videnskabs-ministeren7Høringsnotat fra undervisningsministeren8Talepapir fra samråd i Videnskabsudvalget 29/4-09 fra videnskabs-ministeren9Meddelelse om teknisk gennemgang10Notat om sammenligning af L 147 (Universitetsloven) og L 188, fraundervisningsministeren11Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget12Kopi af L 147 (Universitetsloven) - svar på spm. 4, fra videnskabsmi-nisteren vedrørende betænkningsbidrag13Betænkningsbidrag til L 188 fra undervisningsministeren14Talepapir fra samråd 29/4-09 om de væsentligste forskelle i lovgiv-ningen om udenlandske studier fra undervisningsministeren151. udkast til betænkning16Kopi af L 147 – svar på spm. 1, 2 og 5-9, fra videnskabsministeren17Ændringsforslag, fra undervisningsministeren182. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 188Spm.nr.1TitelSpm. om ministeren vil yde teknisk bistand til et ændringsforslag somindebærer, at lovforslaget i første omgang begrænser, hvilke uddan-nelser der vil kunne godkendes til udbud i udlandet, og som undtagerde pædagogiske uddannelser fra lovforslaget, til undervisningsmini-steren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministeren kan garantere, at det ikke bliver muligt at overfø-re midler (offentlige tilskud) fra danske aktiviteter til udenlandskeaktiviteter, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til et ændringsforslag der indebærer, at ud-landsaktiviteten, når den får overskud, skal tilbagebetale underskud-det de foregående år til den danske uddannelsesinstitution, således atder samlet set ikke er en udgift for den danske uddannelsesaktivitet,til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vil yde teknisk bistand til et ændringsforslag, derændrer muligheden for, at den udenlandske aktivitet kan give under-skud fra i alt 4 år til i alt 2 år, til undervisningsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm., om de af lovforslaget påvirkede institutioner falder ind underservicedirektivet som følge af vedtagelsen af L188, til undervis-ningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke ændringer der skal til, hvis danske studerende skalkunne få SU, hvis de vælger at læse en dansk uddannelse, der etable-res i udlandet, sådan som L 188 lægger op til, til undervisningsmini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vurderer, at det vil have nogle økonomiske kon-sekvenser, hvis lovgivningen ændres, så studerende kan få SU, ogsåhvis de vælger at læse på en dansk uddannelse etableret i udlandet, tilundervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om brugerbetaling efter det pågældende lands nationale lovgiv-ning, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om opkrævning af brugerbetaling af danske studerende på dan-ske uddannelser etableret i udlandet, til undervisningsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om ministeren er positiv over for muligheden for, at en danskstuderende kan læse på en dansk uddannelse i udlandet og henholds-vis modtage SU undervejs eller modtage udlandsstipendium til dæk-ning af brugerbetalingen eller begge dele, til undervisningsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor danske akademi- og professionsuddannelser ikkeskal kunne indgå i partnerskaber med tilsvarende udenlandske uddan-nelsesinstitutioner, til undervisningsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvilke problemer der vil opstå for danske akademi- og pro-fessionsuddannelser, hvis L 188 udskydes til vedtagelse i efteråret2009 med henblik på at opnå så høj grad af parallelitet mellem L 147og L 188, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål og undervisningsministerens svar herpåSpørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra DF.Spørgsmål 2:Kan ministeren i fortsættelse af drøftelserne under 1. behandlingen garantere, at det ikke blivermuligt at overføre midler (offentlige tilskud) fra danske aktiviteter til udenlandske aktiviteter?Svar:Ifølge lovforslaget skal danske uddannelser udbydes i udlandet som særskilt indtægtsdækket virk-somhed. Det vil bl.a. indebære, at udbud i udlandet – ligesom det allerede gælder for almindeligindtægtsdækket virksomhed, herunder sådan virksomhed i udlandet – ikke må give et akkumuleretunderskud 4 år i træk. Denne regel vil indebære, at et eventuelt underskud ved udbud i udlandetefter lovforslaget efterfølgende inden for den nævnte 4-årsperiode vil skulle dækkes ind ved et til-svarende overskud. Udbud i udlandet efter lovforslaget må derfor højst give underskud 3 år i træk,hvorefter det således akkumulerede underskud fuldt ud skal dækkes ind ved overskud det 4. år.Formålet hermed er at undgå, at der ydes statstilskud til denne særskilte indtægtsdækkede virksom-hed.Risikoen for tab ved udbud i udlandet, som ikke kan dækkes ind ved efterfølgende overskud, skalefter forslaget søges yderligere begrænset. Udbud i udlandet skal i modsætning til almindelig ind-tægtsdækket virksomhed, herunder virksomhed i udlandet, godkendes forudgående af Undervis-ningsministeriet. Ministeriet vil i denne forbindelse skulle vurdere, om udbud i udlandet vil belasteuddannelsesaktiviteterne i Danmark, ligesom ministeriet i øvrigt kan pålægge en institution at æn-dre, evt. ophøre med, udlandsvirksomheden, hvis det vurderes, at udlandsvirksomheden vil belasteuddannelsesvirksomheden i Danmark.