Det næste punkt på dagsordenen er:

39) 1. behandling af lovforslag nr. L 187:

Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. (Certificering af uddannelseselementer som led i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau og etablering af et certificeringsråd).

Af undervisningsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 31.03.2009).

Forhandlingen er åbnet. Venstres ordfører, fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Dette lovforslag er lavet for at sikre, at der etableres et nyt, højt kvalificeret udbud af lederuddannelser på diplomniveau. Det indebærer desuden, at undervisningsministeren nedsætter et uafhængigt råd, der skal certificere uddannelseselementer i en offentlig lederuddannelse.

Det her lovforslag er lavet for at løse en meget specifik situation, nemlig at vi ønsker at skabe stærkere ledelse i offentlige institutioner. For at fastholde Danmarks position som et af verdens mest velstående lande, er det også afgørende, at vi i Danmark tilbyder en bred vifte af uddannelsestilbud på alle niveauer. Efteruddannelse af ledere inden for den offentlige sektor er med til at skabe disse gode vilkår ved at tilbyde en fleksibel og praktisk orienteret lederuddannelse.

Også i Akkrediteringsrådet er man positiv over for forslaget og mener, at vi med sådan en uddannelse, der jo bygger oven på det eksisterende tilbud, altså ikke kun sikrer en fornyelse, men også en større målretning af udbuddet i forhold til de ledelsesudfordringer, der hele tiden er i den offentlige sektor.

Med forslaget er det også hensigten, at man fra Undervisningsministeriets side vil nedsætte et uafhængigt råd bestående af otte personer med speciale i offentlig administration, som får til opgave at certificere uddannelseselementer i den offentlige lederuddannelse.

Det er meget vigtigt lige at bemærke, at det her initiativ på ingen måde er en kritik af kvaliteten af den eksisterende diplomuddannelse i ledelse. Det er tværtimod et ønske om at sikre et meget bredt udbud af lederuddannelsestilbud, og det er også formålet, at vi skal forbedre sammenhængen mellem det private og lederuddannelsestilbuddene og den eksisterende diplomuddannelse i ledelse for at undgå, at vi pludselig står med nogle blindgyder i lederuddannelsesindsatsen, for det ville være forfærdelig ærgerligt. De offentlige ledere skal i hvert fald ikke komme til at opleve, at der er en blindgyde.

Venstre støtter altså lovforslaget meget varmt.

Tak til ordføreren. Herefter er det Socialdemokraternes ordfører, fru Christine Antorini.

Jeg tror ikke, vi vil kunne finde en eneste her i Folketingssalen, som er uenig i målet om, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at tilbyde de rette efteruddannelsesmuligheder for ledere af offentlige institutioner - dette bare for at sige, at vi som Socialdemokrater selvfølgelig også støtter op om den målsætning, der er med det her lovforslag, og de trepartsdrøftelser, der har været, som danner grundlag for dette lovforslag.

Men der har været en række ting i forløbet i forbindelse med det her lovforslag, som vi finder stærkt betænkelige. Det er dog lykkedes at finde et acceptabelt kompromis, hvorfor vi som Socialdemokrater også støtter det, som det ligger nu.

Men jeg vil godt bringe nogle af de kritiske punkter, der har været, på bane. Det har vist sig, at det er en udløber af trepartsaftaler, og alligevel - det kan man tydeligt se af de høringssvar, der var, inklusive dem fra den supplerende høringsrunde, der har været her til sidst - er der en lang række kritikpunkter fra de parter, der faktisk skal udvikle, være aftagere af og bidrage til kvaliteten af denne supplerende offentlige lederuddannelse.

Vi vil fra Socialdemokratiets side godt understrege, at vi går ud fra, at det ikke sker en gang til, at noget, der er forligsstof, bliver forhandlet på plads med andre end dem, der er de politiske forligspartier. Vi er kommet ind i sidste øjeblik, og vi er også glade for, at det lykkedes at få en proces, hvor der kom en ekstra høringsrunde, og hvor der er kommet en række ændringer. Men det betyder, at vi her i dag skal diskutere en række ændringer, som dem, der ikke er en del af forligskredsen, ikke har mulighed for at kunne tage stilling til. Og det er altså ikke en ordentlig måde at arbejde med noget på, som alle i øvrigt synes er vigtigt: bedre muligheder for uddannelse til offentlige ledere.

En af de ændringer, som er kommet til under indflydelse både fra Socialdemokraterne og fra De Radikale, og som vi lægger meget vægt på, er f.eks. - det har vi fået en klar tilkendegivelse fra ministeren om - at det at lave en supplerende offentlig lederuddannelse er en engangsforeteelse. Vi har ganske svært ved at se, hvorfor det er nødvendigt at lave et alternativt system ved siden af de ordinære uddannelser, hvor vi netop har opbygget muligheden for, at man kan tage voksen-/efteruddannelse på diplom- og også masterniveau, uden at man er nødt til at lave alternative kvalitetssikringsorganer. Det, vi skal vurdere med det her lovforslag, er nødvendigheden af at have ikke et akkrediteringsråd, som man har inden for de ordinære uddannelser, og som tager sig af at vurdere kvaliteten af de uddannelser, der udbydes, men nej, et ekstra råd, et certificeringsråd, der skal oprettes, fordi der også åbnes for private udbydere, der kan lave lederuddannelser - lederuddannelser, der skal være på diplomniveau, og som derfor skal kunne give merit i det ordinære uddannelsessystem. Hvis vi generelt åbner for, at man sådan kan lave alternative kvalitetsorganer, vil det jo simpelt hen åbne for et fuldstændig anderledes uddannelsesudbud end det, vi som Socialdemokrater ønsker. Vi anser det for ganske vigtigt, at vi fortsætter de fælles bestræbelser, der er, for at opbygge nogle rigtig gode offentlige uddannelser, som bliver akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Hvis private udbydere - og der er mange private udbydere, der laver gode kurser - ønsker at kunne bidrage til den offentlige voksen/efteruddannelse, er der også rig mulighed for at kunne gøre det inden for det eksisterende system, nemlig ved at indgå i partnerskaber med f.eks. professionshøjskolerne, sådan som det sker allerede i dag.

Men vi har fået en tilkendegivelse fra ministeren om, at det her er en engangsforeteelse alene i forbindelse med den her supplerende lederuddannelse. Der er blevet ændret sådan, at Certificeringsrådet rent faktisk bliver et råd med besluttende myndighed, og det bliver udvidet med de parter, som ellers i første omgang var udelukket fra at være en del af det. Det vil sige, at FTF, LO og AC også bliver repræsenteret i det nye besluttende Certificeringsråd. Der kommer en evaluering om 3 år med mulighed for ændringer. Og endelig har Socialdemokraterne og De Radikale stillet en række spørgsmål her på falderebet for at kunne nå at komme i hus med et lovforslag, som præciserer, hvordan man sikrer kvaliteten af de enkelte moduler, som der vil være i den her supplerende offentlige lederuddannelse. På baggrund af svarene på de spørgsmål føler vi, at vi godt kan stå inde for kvaliteten af den uddannelse, der bliver.

Jeg vil godt understrege, at vi ikke håber at se en gang til, at sådan et forløb gennemføres, uden at forligspartierne er inddraget til en ordentlig drøftelse, og uden at hele sektoren, der skal have med det at gøre, er inddraget til ordentlige drøftelser. Det kan vi simpelt hen ikke være bekendt, hvis vi ønsker at udvikle kvalitet i både de ordinære uddannelser og de ordinære voksen/efteruddannelser. Det er de ganske enkelt for vigtige til.

Tak til ordføreren. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Martin Henriksen.

Parterne bag trepartsaftalen, som jo er regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, er enige om, at der skal etableres et nyt udbud af lederuddannelser på diplomniveau, som giver den enkelte offentlige leder en fleksibel, generel ledelsesfaglig og praksisnær lederuddannelse. Parterne er enige - og det er partierne så også nu efter lidt besværligheder, som fru Christine Antorini redegjorde for - om en model for efteruddannelse af ledere inden for den offentlige sektor, som det her lovforslag så udmønter.

Det indebærer så, at undervisningsministeren nedsætter et uafhængigt råd, der certificerer uddannelseselementer i en offentlig lederuddannelse på diplomniveau. Et certificeret uddannelseselement giver merit i forhold til moduler af en eller flere diplomuddannelser i ledelse.

Jeg synes, at også andre ordførere har redegjort for, hvad lovforslaget går ud på, og så kompliceret er det jo heller ikke. Certificeringsordningen medfører økonomiske merudgifter for staten på 1,4 mio. kr. i 2009, hvor nogle af pengene bl.a. vedrører udarbejdelse af de kriterier, som skal ligge til grund for, at man kan få godkendt de her moduler. Efterfølgende vil det være ca. 1,5 mio. kr. årligt.

Med de her bemærkninger kan Dansk Folkeparti støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, fru Nanna Westerby.

SF har længe efterlyst bedre uddannelsesmuligheder for ledere i det offentlige. Vi har senest foreslået, at det blev et obligatorisk krav, at alle skoleledere skal have en lederuddannelse, fordi god ledelse jo er afgørende for at skabe et godt arbejdsmiljø og attraktive arbejdspladser. Evnen til god ledelse kommer jo ikke nødvendigvis af sig selv, fordi man har været mange år på arbejdsmarkedet. Det kræver faktisk uddannelse.

Derfor støtter vi sådan set varmt trepartsaftalens mål om et nyt samlet udbud af lederuddannelser på diplomniveau til offentlige ledere, og derfor er vi positive over for intentionerne i det her lovforslag. Det er jo sådan set et skridt i den rigtige retning at etablere et nyt fælles system for de mange lederuddannelser, private og offentlige, der i dag eksisterer. Men vi vil også opfordre Undervisningsministeriet til at være særdeles opmærksomme på, at det også er det, der så bliver konsekvensen af loven - at konsekvensen ikke bliver en formalisering af de mange parallelle og løsrevne uddannelser, og at vi ikke netop får flere blindgyder, som Venstres ordfører jo også vil undgå.

Men jeg må også sige, at vi ikke ville have støttet lovforslaget, hvis det var kommet til afstemning som planlagt for 2 uger siden. Som bekendt, og som det er blevet redegjort for af bl.a. fru Christine Antorini, blev lovforslaget ændret i sidste øjeblik. De ændringer, vi har hørt om i SF, er vi ret positive over for. Og jeg må sige, at det jo er ret uacceptabelt, at vi står og behandler et lovforslag i dag, og at vi, fordi vi ikke har været en del af forligskredsen, ikke inden førstebehandlingen er blevet orienteret om de ændringer, der har været, af lovforslaget.

Så jeg vil sige lidt om de ændringer, jeg så har hørt om. Først og fremmest synes vi i SF, det er godt, at Certificeringsrådet får reelle kompetencer og også og ikke mindst, som vi hører, at de får en bredere sammensætning med repræsentanter fra LO, FTF og AC. I SF undrede vi os nemlig ret meget over, at der oprindelig var lagt op til, at de parter ikke skulle sidde med ved bordet. Det lyder heldigvis til at være lavet om nu, men det siger lidt om forholdene i forbindelse med det her lovforslag. For som det også tydeligt fremgår af høringssvarene, har arbejdstagerne stort set ikke været inddraget i udarbejdelsen af det her lovforslag; det har kun arbejdsgiverne i form af regioner og kommuner. Det finder vi i SF er en ret kritisabel praksis.

Vi er også tilfredse med, at der lader til at være kommet en detaljeret beskrivelse af evalueringen i 2012. For der har jo altså været en del kritik af, at der er uigennemtænkte elementer i det her lovforslag. Derfor er det også godt, at lovforslaget bliver evalueret med henblik på mulige ændringer.

Sidst er vi tilfredse med, at det nu synes at blive gjort klart, at nedsættelsen af Certificeringsrådet for offentlig leder-uddannelsen er en helt enestående beslutning, der ikke skal skabe præcedens. Vi har i SF været skeptiske over for, at der til netop denne uddannelse etableres et selvstændigt certificeringsråd. Det er jo et underligt princip; for skal vi så, hver gang der etableres en ny privat uddannelse, lave et nyt certificeringsråd for denne? Så lad os understrege, at det er en engangsforeteelse.

Så alt i alt synes det at være gode ændringer, der er foretaget, af det her forslag.

Så er der ét element, som jeg synes fortjener at få en kommentar med på vejen, og det handler om længden af de her moduler. Vi er i SF skeptiske over for, at man reducerer et modul på den her diplomuddannelse fra 9 til 5 ECTS-point. Det vil godt nok betyde, at det vil være lettere for nogle ledere at deltage i undervisningen, fordi det er kortere perioder, man skal have fri. Men det vil samtidig forringe mulighederne for at gå i dybden på uddannelsen og koble teori og praksis. Man kan frygte, at al uddannelsestiden kommer til at gå med den eksamen, der skal gennemføres på uddannelsen.

Vi er også lidt interesserede i at høre, hvordan man vil sikre, at der er progression i niveauet, og sammenhængen mellem en lang række 5-ECTS-point-moduler, som der ikke stilles nogen indholdsmæssige krav til. Så det er vi altså bekymrede for.

Men som sagt er vi også overordnet positive over for det her lovforslag og positive over for, at man vil samle de mange lederuddannelser, der findes rundtomkring i kommuner og på nuværende uddannelsessteder.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, fru Charlotte Dyremose.

Jeg sidder hernede på min plads og tænker: Nu er der godt nok brug for nogle af de positive bemærkninger. For det her er faktisk et rigtig godt lovforslag. Det her er jo i virkeligheden en realisering af trepartsaftalen om offentlig leder-uddannelse, og det er et vigtigt skridt i at sikre gode forudsætninger for vores offentlige ledere. Og hvorfor er det nu så vigtigt? Og hvorfor har vi så behov for alle de positive bemærkninger? Jo, det har vi da, fordi dygtige ledere i den offentlige sektor er hele forudsætningen for, at vores offentlige sektor og dermed vores alle sammens velfærdssamfund fungerer optimalt. Vi skylder os selv og hinanden, at de mennesker, der skal være ledere i den offentlige sektor, har de bedst tænkelige forudsætninger.

Det skal der rigtig mange forskellige tiltag til for at sikre. Der skal selvfølgelig arbejdes på rigtig mange fronter for altid at motivere medarbejderne og for at sikre, at man kan tiltrække de bedste til opgaven. Men mulighed for uddannelse og efteruddannelse i ledelse er naturligvis en væsentlig forudsætning. Vi synes derfor, at det her lovforslag er rigtig, rigtig godt, fordi det netop udvider muligheden for, at man kan få den her lederuddannelse - ikke bare fordi der både vil være offentlige og private udbydere af uddannelsen, men også fordi den med den nye tilrettelæggelse med de kortere moduler formodentlig og med stor sandsynlighed vil gøre det nemmere for et menneske, der har en meget travl hverdag - og det har de fleste ledere jo nok - at kunne tage de her moduler og indrette den her uddannelsesproces på en måde, så det kan passe ind i den enkeltes arbejdsliv og for den sags skyld også familieliv, for det gør jo ikke noget, at man både kan have et arbejdsliv og et familieliv og så formå at efteruddanne sig samtidig, så man bliver en endnu dygtigere leder.

Derfor ser vi med stor forventning på lovforslaget, og vi glæder os til at se, hvordan udbygningen af det her udbud kommer til at fungere. Vi er ret optaget af, at det bliver sikret, at der bliver en reel meritoverførsel, og selvfølgelig også af at fastholde realkompetencevurdering og den slags i forbindelse med de her uddannelser.

Men alt i alt, altså: Jeg synes, der var behov for de positive bemærkninger her, fordi det er et rigtig godt forslag. Der er ikke nogen som helst tvivl om, at skal vi have en god og velfungerende offentlig sektor i fremtiden, der både er motiverende at arbejde i og også imødekommende og velfungerende over for de borgere - jo stort set os alle sammen, hvis vi sådan tænker raden rundt i den offentlige sektor - der skal være brugere af den offentlige sektor, ja, så er det vigtigt, at vi har gode efteruddannelsestilbud, og det er vi sikre på at det her lovforslag kommer til at medvirke til.

Jeg vil lige bede ordføreren om at blive stående. Der er en kort bemærkning fra fru Christine Antorini.

[Lydudfald] … jeg hørte positive ord til behovet for offentlig leder-uddannelser fra samtlige ordførere, der har været oppe før den konservative ordfører. Jeg er også glad for, at Det Konservative Folkeparti er med i den aftale, som vi nu har lavet, og som har forbedret lovforslaget betragteligt. Det vil jeg gerne takke Det Konservative Folkeparti for - her i den positive stemnings ånd.

Jeg kunne nu alligevel godt tænke mig at høre ordføreren, om det ikke undrer ordføreren - der startede med at sige, at det jo var dejligt se realiseringen af trepartsaftalen - at det her lovforslag, før vi fik lavet ændringerne, jo var en topartsaftale; det var en aftale imellem arbejdsgiverne, KL og regionerne, og regeringen/staten. Dem, der var aftagere, var overhovedet ikke repræsenteret i det, hverken FTF, LO eller AC, og det er mig bekendt en del af en rigtig trepartsaftale.

Ordføreren.

Jeg mener sådan set, at det her er en udmøntning af trepartsaftalen. Lovforslaget er jo altså ikke en trepartsaftale; lovforslaget er en udmøntning af uddannelsesdelen i den trepartsaftale, der blev lavet i 2007.

Fru Christine Antorini.

Trepartsaftalen blev indgået af alle parter, herunder FTF, AC og LO. Men indtil vi fik lavet de ændringer, som gør, at vi som socialdemokrater kan støtte forslaget, stod der jo i starten af lovforslaget, at hverken FTF, LO eller AC var en del af det, der ligger her. Det kan vi se af høringssvarene. De var ikke inddraget i processen, og ikke alene var de ikke inddraget i processen, dem, som skulle udvikle kvaliteten og sørge for sammenhængen, nemlig professionshøjskolerne, som har en eksisterende lederuddannelse inden for den offentlige sektor, har heller ikke været tilstrækkeligt inddraget.

Jeg vil bare høre, om fru Charlotte Dyremose vil gøre sit bedste for, at Det Konservative Folkeparti sørger for, at alle parter, også de relevante uddannelsesinstitutioner, fremover inddrages reelt.

Ordføreren.

Naturligvis. Det er også det, jeg mener vi har gjort over de seneste dage.

Tak til ordføreren.

Så er det De Radikales ordfører, fru Marianne Jelved.

Ja tak. Vi behandler et lovforslag, der skal udmønte og sikre, at der er mulighed for at styrke ledelsen i den offentlige sektor, her tænker vi specielt på kommunerne og regionerne. Det er vi i Det Radikale Venstre jo principielt meget, meget positive over for, for vi mener, som alle andre partier har givet udtryk for, at det er utrolig vigtigt, at vi i de her år får styrket ledelsesniveauet alle steder.

Det er, som det også er blevet tilkendegivet fra andre ordførere, en udmøntning af en trepartsaftale, som både Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre tilsluttede sig, da regeringen havde indgået den aftale. Derfor var det jo med stor forundring, at vi måtte konstatere, at der efter 2 års trængsler lige pludselig lå et lovforslag på bordet foran os. Det var en lidt spøjs oplevelse. Vi har derfor også måtte notere os, at forslaget har været taget af Folketingets dagsorden et par gange, der har været en ekstra høring på foranledning af Socialdemokraterne og De Radikale - selvfølgelig støttet af ministeren og regeringspartierne og Dansk Folkeparti - og vi har så fået en genforhandling og har efter vores opfattelse faktisk forbedret forslaget ganske betragteligt.

Det har vi gjort ved, at vi har fået indkredset meget klart, at det at skabe et nyt råd i uddannelsessektoren, her kaldet Certificeringsrådet, er en helt særlig ordning på dette helt særlige område og i denne helt særlige situation. Det er ikke noget, der skaber præcedens i øvrigt. Vi er meget tilfredse med, at undervisningsministeren har gjort det fuldstændig klart. Vi er også tilfredse med, at Certificeringsrådet nu får en kompetence, der til forveksling ligner eller svarer til Akkrediteringsrådet, så der bliver en parallelitet. Hensigten er jo at skabe en parallelitet imellem dels diplomuddannelserne som godkendt af Certificeringsrådet og med de moduler og det indhold, som Certificeringsrådet godkender, dels professionshøjskolernes diplomlederuddannelse. Der skal meget præcist være ækvivaleringsmulighed en til en eller meritoverførsel imellem de moduler, der udbydes det ene sted såvel som det andet sted under dette system.

Der har været ønsket en særlig fleksibilitet i kommunerne, som vi både fra Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres side har vist forståelse for efter overvejelser, drøftelser og høring på området. Det er så det, der er professionshøjskolernes bidrag, nemlig at de ændrer deres modullængder, så de passer til de modullængder, der er lidt kortere i den nye del af offentlig leder-uddannelsen.

Vi er som sagt meget tilfredse med de ændringer, der er sket. Vi er tilfredse med, at certificeringsrådet har fået en lidt anden sammensætning, så der er lige forhold mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, og vi er tilfredse med, at professionshøjskolernes rektorkollegium udpeger et medlem og undervisningsministeren udpeger en formand. Vi er også tilfredse med, at der bliver en evaluering, når der er gået 3 år, og vi understreger, at vi gerne ser en enighed om, at ændringer træffes i forligskredsen. Det her er en særlig ordning, og vi håber, at den kommer godt fra start og fører til en styrket ledelse i den offentlige sektor.

Tak til ordføreren.

Så er det Enhedslistens ordfører, fru Johanne Schmidt-Nielsen.

I Enhedslisten mener vi selvfølgelig, at det er væsentligt, at vi har en kvalificeret og uddannet gruppe af ledere i det offentlige. Det tror jeg vi alle sammen kan blive enige om i dag. Men vi kan jo altså konstatere i de høringssvar, der har været, at der har været stor utilfredshed, ikke mindst med forløbet omkring det her forslag.

Nu kan vi jo forstå, at der åbenbart er kommet nogle ændringsforslag, som måske oven i købet retter op på dele af den her kritik. Det er selvfølgelig positivt. Dem vil vi glæde os til at læse nærmere. Det er positivt, at FTF, LO og AC får lov til at være en del af rådet, men samtidig er det selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, at man har haft det her forløb, at man ikke har inddraget de relevante organisationer, og det er naturligvis også uacceptable arbejdsforhold for de partier, der ikke er en del af forligskredsen.

Som sagt virker det jo godt, hvis man har fået lavet nogle ændringsforslag, som retter op på kritikken. Det vil vi se nærmere på, men vi kan ikke endnu tage stilling til, om vi vil være for eller imod det her forslag.

Tak til ordføreren. Undervisningsministeren.

Tak for den brede tilslutning til forslaget, som måske nok har haft en lidt svær fødsel, men som nu ender med at få bred opbakning.

For at afklare den strid, der opstod imellem den konservative ordfører og den socialdemokratiske ordfører, vil jeg gerne læse op, hvad der står i den trepartsaftale, som har ført til dette lovforslag. Der står i punkt 15 i trepartsaftalen af 1. juli 2007 følgende:

Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner tilkendegiver, at der ud over de eksisterende diplomuddannelser i ledelse skal være et højt kvalificeret udbud af lederuddannelser for institutionsledere, som giver den enkelte leder en relevant, generel, ledelsesfaglig og praksisnær lederuddannelse. Lederuddannelserne skal være opbygget i moduler, så den enkelte leder kan sammensætte et individuelt og målrettet uddannelsesforløb med progression. Uddannelserne skal indeholde et tværgående grundforløb, 30 ECTS-point. Grundforløbet skal bl.a. tage udgangspunkt i de særlige vilkår og værdier og krav til faglighed i den offentlige sektor. Herudover skal der være supplerende moduler, som rækker op til diplomniveau, 60 ECTS-point. Kravene om kvalitet, relevans m.v. skal sikres ved certificering af uddannelserne og auditering af udbyderne i henhold til kravspecifikation. Alle offentlige og private lederuddannelser, der opfylder de fælles certificeringskrav, kan udbydes som anerkendt lederuddannelse. En styregruppe skal med dette udgangspunkt udarbejde et samlet forslag osv.

Jeg ville gerne læse det hele op, for at det tydeligt kan fremgå, at det, regeringen har gjort, er at leve op til en særdeles velbegrundet aftale indgået med de to store velfærdsaktører, nemlig kommunerne og regionerne. Og kravet var, som der står i aftalen, at man skal kunne bygge videre på sin lederuddannelse. Når uddannelseselementerne skal certificeres, er det, fordi de skal give merit for tilsvarende moduler på en eller flere diplomuddannelser. Det er altså, for at man så at sige kan bygge oven på sin lederuddannelse. Og jeg er uendelig tilfreds med, at det efter lange forhandlinger mellem kommunerne, regionerne og Finansministeriet er lykkedes at finde en model, og at det nu også er lykkedes at få enighed her i Folketinget om den.

I den forbindelse har vi så øget Certificeringsrådet med tre medlemmer, og det er så blevet sådan, at Certificeringsrådets medlemmer udpeges af undervisningsministeren efter indstilling fra finansministeren, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, LO, FTF, AC og professionshøjskolernes rektorkollegium. Det blev lidt større, for at flere kunne komme med, og det kan forhandlerne vist bekræfte at vi i regeringspartierne og regeringen ikke var særlig længe om at acceptere. Man kan jo altid diskutere, om råd skal være store eller små, men når der nu var et ønske om at få en bredere repræsentation, skulle det jo ikke komme an på det, som det hedder på jysk.

Så fik vi endvidere slået fast, at Certificeringsrådet får kompetence til at foretage en faglig vurdering af de faglige ekspertudvalgs indstilling om certificering eller afslag på certificering, at Certificeringsrådet træffer sin afgørelse med almindelig stemmeflerhed, og at ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Så er det også blevet præciseret, eller det vil blive præciseret, at Certificeringsrådets afgørelser kan indbringes for undervisningsministeren, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Og så er der lige til sidst spørgsmålet om, at man kan gå ned på 5 ECTS-point. Det findes allerede i dag. Det gælder HD, den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse, diplomuddannelsen i journalistisk arbejde og i rammebekendtgørelserne for de merkantile og tekniske diplomuddannelser. Der kan man også gå ned til 5 ECTS-point, og der er minsandten også nogle masteruddannelser, hvor man kan gå helt ned til 3 ECTS-point. Det er f.eks. tilfældet for den nye masteruddannelse i offentlig ledelse, som også er etableret som opfølgning på trepartsaftalen.

Så der er altså rigtig god fornuft i det, vi nu vedtager, og jeg er glad for, at kernen i det, som regeringen lagde frem, i enhver henseende står tilbage, men jeg er lige så glad for, at der nu er et meget bredt flertal, som stemmer for det. Og så skal vi jo om 3 år evaluere, hvordan det er gået, med henblik på om der skal ske ændringer, og i den forbindelse vil alle forligspartier stå frit.

Der er en enkelt bemærkning fra fru Christine Antorini.

Et er processen, og hvem der har været inddraget. Hvis man læser høringssvarene fra FTF, LO og ASE igennem, er det jo ganske tydeligt, at de overhovedet ikke har været inddraget.

Men det, jeg synes er vigtigt at fokusere på, er, hvordan vi sikrer os kvalitet i den her uddannelse, og især en ting, som ministeren valgte ikke at sige noget om her i opsamlingen, nemlig at det er en helt særlig engangsforeteelse at lave et alternativt certificeringssystem ved siden af det akkrediteringssystem, vi i øvrigt i fællesskab har været med til at bygge op.

Det vil jeg gerne bede ministeren knytte et par ord til.

Undervisningsministeren.

Jeg kan helt bekræfte, at vi har skrevet en formulering i vores aftale i den retning, som her nævnes. Og så vil jeg bare sige, at det katastrofale og det forargelige og det forfærdelige ved, at der var tre organisationer, der ikke var repræsenteret, jo skal ses i lyset af, at man nu alligevel stort set stemmer for regeringens forslag. Så helt galt kan det, vi kom frem til, jo ikke have været, selv om de ikke var med.

Nu kommer de med, og jeg har vidner på, at jeg heller ikke havde noget imod det. Jeg er nemlig optaget af det, der er kernen i det. Jeg er optaget af indholdet. Jeg er optaget af, at vi satser på lederuddannelse, at man kan bygge oven på sin lederuddannelse, at private udbydere også kan komme ind, fordi de allerede er der. Det er dette indholdsmæssige, som regeringen er optaget af. Det har vi fået igennem, og det er jeg glad for.

Fru Christine Antorini.

Det er lige præcis også indholdet, vi er optaget af. Det er derfor, det har været afgørende for os at få et reelt certificeringsråd med besluttende myndighed. Det var der nemlig ikke i regeringens forslag. For det betyder, at de relevante parter er forpligtet til at sikre sig, at kvaliteten er i top, også selv om det er private udbydere, der tilbyder kurserne, for at det kan give merit ind i det eksisterende ordinære uddannelsessystem.

Jeg vil bare bede ministeren bekræfte, at en af de vigtige ændringer, der er sket, er, at Certificeringsrådet er blevet et rigtigt råd svarende til Akkrediteringsrådet, der kan træffe beslutninger. Det kunne det ikke før.

Ministeren.

Der er en ting, vi ikke har indgået forlig om, og det er, hvad der for hver af parterne er det vigtigste. Derfor vil jeg forbeholde mig min ret til at være uenig med fru Antorini om, hvad der var det vigtigste. For man har ikke lavet forlig om meninger, man har lavet forlig om formuleringer. Det er mit svar.

Tak til undervisningsministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.