1. ÆndringsforslagDer er stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsfor-slag nr. 1-3 og 7. Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedsli-stens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 4-6, 8 og 9.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 31. marts 2009 og var til 1. behandling den 22. april 2009. Lovfors-laget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministe-ren sendte den 18. februar 2009 dette udkast til udvalget, jf. AMU alm. del – bilag 119. Den 6. april2009 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar, et notat herom og et ligestillings-notat til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:AErådetAK-Samvirke,Bornholms Regionskommune,Dansk Arbejdsgiverforening ogKL.Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udval-get.

SpørgsmålUdvalget har stillet 59 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som dennehar besvaret.SamrådUdvalget har stillet 2 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til mundtlig besvarelse. Ministerenhar besvaret spørgsmålene i et samråd i Arbejdsmarkedsudvalget den 6. maj 2009.NotatBeskæftigelsesministeriets notat vedrørende it-understøtning i det enstrengede kommunale be-skæftigelsessystem er optrykt som bilag 2 til betænkningen.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de af ministerenstillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 4-6, 8 og 9.Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget mener, atetableringen af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem medfører en administrativ forenklingog mindre bureaukrati i jobcentrenes indsats for at hjælpe ledige tilbage i beskæftigelse.En samlet ledelse, økonomistyring og finansiering i jobcentrene vil sikre, at flest mulige ressour-cer kan bruges på at servicere virksomheder og ledige. De ressourcer, der bliver frigjort ved at for-enkle administrationen, kan bruges i indsatsen over for de ledige.De statslige ansatte i jobcentrene vil fortsat arbejde i jobcentrene og hjælpe borgerne i beskæfti-gelse. Det er blot kommunen i stedet for staten, der er arbejdsgiver.Den nationale beskæftigelsesindsats i forhold til kommunerne styrkes. Beskæftigelsesregionernefår en vigtig opgave med at overvåge beskæftigelsesindsatsen på landsplan og bistå kommunernemed at levere den bedst mulige indsats.I alle beskæftigelsesregioner etableres en rådgivningsfunktion, der skal understøtte kommunerneog sikre, at kommuner, der måtte få problemer med at leve op til resultatkravene, kan få den for-nødne hjælp.Andre aktører skal også fremover inddrages i beskæftigelsesindsatsen, hvor det vil forbedre ind-satsen over for de ledige.I det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem refunderer staten kommunernes udgifter tilandre aktører med 50 pct. inden for rådighedsloftet. Det er den bedste oversættelse af det princip,der i dag gælder for forsikrede ledige.Formålet er at skabe en fælles, enkel og ubureaukratisk regel for køb af aktivering hos andre aktø-rer, uanset om der er tale om indsatsen over for forsikrede eller ikkeforsikrede ledige.Partierne bag aftalen har noteret sig, at refusionsordningen har rejst bekymring hos nogle, og harderfor aftalt, at kommunernes brug af andre aktører skal overvåges meget nøje gennem kvartalsviseundersøgelser.Det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem indebærer, at kommunerne fra den 1. januar2010 overtager ansvaret for finansieringen af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og til aktiveringaf forsikrede ledige. I den forbindelse kompenserer staten samlet set kommunerne fuldt ud for ud-gifterne – også når ledigheden stiger.

Det er afgørende at sikre kommunernes bæredygtighed, så ingen kommuner får økonomiske van-skeligheder som følge af stigende ledighed. Lovforslaget indeholder derfor en finansieringsmodel,der i de første år sikrer den enkelte kommune en meget stor grad af økonomisk tryghed. Således fården enkelte kommune fuld kompensation for udgifterne ved overgangen til det nye system.På den anden side skal der være et klart incitament for kommunerne til at gøre en aktiv indsats forat få ledige i job. Derfor styrkes incitamenterne gradvis, så den enkelte kommune får en større øko-nomisk fordel ud af at gøre en særlig indsats for at få ledige i beskæftigelse.Med den foreslåede finansieringsmodel er der både sikret bæredygtighed i kommunerne og engradvis styrkelse af kommunernes incitamenter til at få ledige i arbejde.Det er efter partiernes opfattelse vigtigt, at klagesystemet på det beskæftigelsesmæssige områdeflugter med det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem og sikrer en ensartet praksis i klage-systemet. Derfor lægges Arbejdsmarkedets Ankenævn sammen med Ankestyrelsens Beskæftigel-sesudvalg.Etmindretali udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling.Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 4-6, 8 og 9. Mindretallet vil stemme hverken foreller imod ændringsforslag nr. 1-3 og 7.Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmeraf udvalget mener, at den økonomiske krise nu slår fuldt igennem i ledigheden. Siden juni 2008,hvor arbejdsløsheden var i bund med 47.000 fuldtidspersoner, er arbejdsløsheden steget med i altca. 35.000 personer. Arbejdsløsheden er nu på ca. 82.000 fuldtidspersoner.Alt tyder på, at de økonomiske konjunkturer ikke retter sig før 2011, og nye prognoser fra Natio-nalbanken viser, at ledigheden vil toppe med ca. 190.000 ledige i 2011.Den store stigning i ledigheden stiller store krav til beskæftigelsesindsatsen. Hvis ikke den funge-rer, vil det gå ud over de mange danskere, der bliver fyret.Midt i den økonomiske krise har regeringen – støttet af Dansk Folkeparti – valgt at fremsætte for-slag om, at beskæftigelsesindsatsen skal samles i kommunerne.Det er en stærkt problematisk beslutning, som har mødt stor modstand fra bl.a. Dansk Arbejdsgi-verforening.Der er flere begrundelser for, at overflytningen af beskæftigelsesindsatsen til kommunerne skalannulleres.For det første er der allerede nu i kommunerne store problemer med at overholde lovens krav omrettidighed i tilbuddene til de ledige. Netop den manglende rettidighed i tilbuddene til ledige ikommunerne kritiseres skarpt i en helt ny rapport fra Rigsrevisionen.Rigsrevisionen konkluderer: »Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at jobcentrene ikke i til-strækkelig grad lever op til de lovkrav, der gælder på beskæftigelsesområdet. Der er stor forskel på,i hvilken grad jobcentrene opfylder disse krav. Det betyder, at mange jobcentre ikke sikrer, at kon-tanthjælpsmodtagere får og deltager i den beskæftigelsesindsats, de har ret og pligt til. Samtidigmodtager nogle kommuner uberettiget statsrefusion. Rigsrevisionen finder, at jobcentrenes beskæf-tigelsesindsats på disse områder er utilfredsstillende.« En så bastant kritik fra Rigsrevisionen er i sigselv et entydigt argument for ikke at tilføre de kommunale jobcentre flere opgaver.For det andet har regeringen skruet en finansieringsmodel sammen, som er så uigennemskuelig, atbeskæftigelsesministeren ikke har set sig i stand til at svare på spørgsmål om de konkrete økonomi-ske konsekvenser for hver enkelt kommune. Der er ingen tvivl om, at der vil være kommuner, derkommer til at spare på børneområdet, ældreområdet eller vedligeholdelsen af vejene for at finansie-

re stigende ledighed. Sandheden er nemlig, at regeringen kun har lovet at holde kommunerne ska-desløse under ét. Med andre ord vil der være kommuner, der taber stort på denne ordning.For det tredje vil en gennemførelse give et mindre fleksibelt og mobilt arbejdsmarked, idet de 91kommunale jobcentre primært vil have fokus på at sørge for egne ledige inden for kommunegræn-sen.For det fjerde er finansieringsmodellen skruet sammen på en sådan måde, at aktiveringsloftet på18.500 kr. vil føre til, at de arbejdsløse fremover skal aktiveres i både billig, løntrykkende og kon-kurrenceforvridende aktivering, hvis de skal have fuld aktivering. Hvis aktiveringen skal holdesinden for beløbet på 18.500 kr., vil det betyde, at man mange steder bliver nødt til at lave den så-kaldte madpakkeaktivering.For det femte forringes kommunernes vilkår i finansieringsmodellen fra 2010 og frem. Hvor sta-ten i 2010 betaler de første 18 uger af ledigheden med 100 pct. refusion, så vil der ske en nedtrap-ning over de næste 4 år, således at det kun vil være de første 4 uger. Her forsøger regeringen at løsecirklens kvadratur ved at sige, at den afholder alle udgifter, men den snyder på vægten, for det kanikke samtidig lade sig gøre at give kommunerne incitamenter til at spare på de selv samme dagpen-ge. Det kan kun gå ud over de arbejdsløse.For det sjette er der en række uafklarede punkter, som også er en potentiel bombe under denkommunale økonomi: Hvem skal f.eks. betale for en opgradering af it-systemerne, så kommunerne,jobcentrene og a-kasserne kan tale sammen? Vi ved fra kommunalreformen, at det koster millioneraf kroner alene i omlægning, og hertil kommer driften.For det syvende er regeringen ude i falsk varebetegnelse. Man taler om en kommunalisering, menrettelig burde der være tale om privatisering, for med lovforslaget skal kommunerne udlicitere op-gaven for at få 50 pct. i refusion fra staten.Til disse syv markante problemer skal lægges, at det er særdeles problematisk, at regeringen vilnedlægge Arbejdsmarkedets Ankenævn og lade sagerne overgå til Ankestyrelsen. Det er tydeligt, atregeringen med den aktion betaler tilbage for den underkendelse, som tidligere beskæftigelsesmini-ster Claus Hjort Frederiksen fik af Arbejdsmarkedets Ankenævn i den såkaldte feriedagpengesag –en sag, som indtil nu har kostet staten godt 400 mio. kr.Alene organiseringen af området i Ankestyrelsen er problematisk, bl.a. fordi det fremover vil væresådan, at den ene af to ankechefers stemme vil være udslagsgivende ved stemmelighed. Kort sagtbliver afgørelser altid, som ankecheferne ønsker – eller som deres politiske chef kræver. Ankesty-relsen kan således sætte sig på hele magten.Endvidere er Ankestyrelsen et statsligt organ, som dels beskæftiger sig med klager, dels med ser-vicering af Folketing og regering. Det giver anledning til tvivl om, hvorvidt styrelsen vil træffe af-gørelser, der er i modstrid med ministerens holdninger.Hvis man ikke vil spille hasard med den berømte danske arbejdsmarkedsmodel, er det nødvendigtat stoppe den hasarderede sammenlægning af den kommunale og den statslige beskæftigelsesind-sats, som lovforslaget lægger op til.Samlet set kan partierne derfor ikke stemme for en vedtagelse af lovforslaget og undlader samti-dig at stemme for ministerens ændringsforslag.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAfbeskæftigelsesministeren,tiltrådt af etflertal(V, DF, KF og LA):Til § 21)I den undernr. 18foreslåede affattelse af§ 11, stk. 2, 2. pkt.,ændres ordene »sin tilmeldingsom« til: », at pågældende er«.[Redaktionel ændring, så § 11, stk. 2, 2. pkt., og § 11, stk. 3, 2. pkt., affattes ens]2)Efter nr. 65 indsættes som nyt nummer:»01. I§ 84, stk. 2,indsættes som2. pkt.:»Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om timetal i tilbud efter dette kapitel.««[Bemyndigelse til beskæftigelsesministeren]3)I det undernr. 79foreslåede§ 109, stk. 3,udgår », jf. dog § 117 b, stk. 1, 5. pkt«[Befordringsgodtgørelse indgår ikke ved opgørelsen af rådighedsbeløbet for dagpengemodtagere]Afet mindretal,(S, SF, RV og EL):4)I den undernr. 86foreslåede affattelse af§ 117udgår », jf. dog § 117 a«.[Refusion af udgifter til andre aktører]5)Den undernr. 87foreslåede§ 117 audgår.[Refusion af udgifter til andre aktører]6)I den undernr. 87foreslåede§ 117 b, stk. 1,som bliver§ 117 a, stk. 1,ændres »18.500« til:»17.870 kr.«[Refusion af udgifter til andre aktører]Afbeskæftigelsesministeren,tiltrådt af etflertal(V, DF, KF og LA):7)I det undernr. 87foreslåede§ 117 b, stk. 1,ændres »18.500« til »18.200 kr.«, og5. pkt.udgår,[Befordringsgodtgørelse indgår ikke ved opgørelsen af rådighedsbeløbet for dagpengemodtagere,og rådighedsbeløbet nedsættes tilsvarende]Afet mindretal(S, SF, RV og EL):8)I den inr. 92foreslåede§ 122 aændres »§ 117 b« til: »§ 117 a«.[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]9)Inr. 94ændres »§ 117 b« til: »§ 117 a«.[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]

BemærkningerTil nr. 1Der er tale om en redaktionel ændring, således at ordvalget for bekræftelse af, at den ledige er ar-bejdssøgende, er det samme for både forsikrede ledige og kontant- og starthjælpsmodtagere, derskal stå tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret.Til nr. 2Efter gældende regler er det i en instruks til staten i jobcenteret fastsat, at tilbud til forsikrede ledi-ge skal have en varighed på minimum 25 timer om ugen i gennemsnit. Dette timetal er aftalt i vel-færdsaftalen.Det er endvidere bestemt, at forberedelsestid kun kan medregnes, når dette er sædvanligt i forbin-delse med ordinær uddannelse.Det foreslås, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte, hvor mange timer et ret og pligt-tilbudtil forsikrede ledige skal omfatte. Bemyndigelsen vil blive udmøntet til at bestemme, at ret og pligt-tilbud til forsikrede ledige i overensstemmelse med velfærdsaftalen skal være på minimum 25 timeri gennemsnit pr. uge. Det vil også blive fastsat, at forberedelsestid alene kan medregnes i timetallet,når dette er sædvanligt i forbindelse med ordinær uddannelse. Har den ledige ordinært arbejde sam-tidig med aktiveringen, vil de ordinære arbejdstimer kunne fratrækkes i det fastsatte minimumskravpå 25 timer om ugen.Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere blive benyttet til at fastsætte, at der skal gælde tilsva-rende regler for, hvorledes der kan tages hensyn til forberedelsestid og ordinært arbejde i forbindel-se med intensiv aktivering, som efter gældende regler skal være på mindst 6 timer i gennemsnit omdagen.Såfremt der bliver behov for at ændre på timetallet, vil dette forinden blive forhandlet med parti-erne bag velfærdsaftalen.Til nr. 3 og 7Efter de gældende regler har staten driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige. I lovforslageter det foreslået, at staten yder 50 pct. refusion af kommunernes driftsudgifter, herunder befordrings-godtgørelse, til aktivering af forsikrede ledige inden for et fastlagt rådighedsbeløb på 18.500 kr. pr.person i målgruppen (2009-niveau).I modsætning til de øvrige driftsudgifter, som med lovforslaget skal afholdes af de kommunalejobcentre, udbetales befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige af arbejdsløshedskasserne, og for-slaget indebærer derfor, at der skal etableres særskilt kommunikation mellem a-kasser og kommu-ner, for at kommunerne kan opgøre medfinansieringsbidraget ved befordringsgodtgørelse.Befordringsgodtgørelse ydes til forsikrede ledige, som deltager i tilbud, når den daglige transportmellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet gennemføres, og retur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr.dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over de første 24 km. Personer, som ansættesmed løntilskud hos en privat arbejdsgiver, har dog ikke ret til befordringsgodtgørelse. Beløbet ud-gør 1,10 kr. pr. km. I visse tilfælde dog 2 kr. pr. km (2009). Der ændres ikke i reglerne om ellerbetingelserne for befordringsgodtgørelse.Det foreslås i nr. 3 og 7, at statens udgifter til arbejdsløshedskassernes udbetaling af befordrings-godtgørelse ikke indgår i opgørelsen af, hvor mange udgifter kommunerne kan få refunderet inden

for rådighedsbeløbet. Kommunerne vil således i alle tilfælde skulle medfinansiere statens udgiftertil befordringsgodtgørelse med 50 pct. Formålet med ændringsforslagene er at forenkle kommuner-nes løbende beregning (og dermed styring) af driftsudgifter til aktivering af forsikrede ledige ogdermed, hvor meget kommunerne kan forvente, at staten skal refundere i forhold til rådighedsbelø-bet.Den i lovforslaget foreslåede finansieringsmodel vil medføre nogle vanskeligheder i forhold tilden praktiske administration af ordningen og særlig i forhold til kommunernes beregning af (ogdermed styring efter) rådighedsbeløbet/driftsloftet. Det skyldes, at kommunen ikke vil være ansvar-lig for udgiftsafholdelsen og bevillingsteknisk vil opgørelsen af rådighedsbeløbet blive kompliceretaf, at der heri vil skulle indgå ordninger med både kommunal medfinansiering og statsrefusion. Der-til kommer, at modellen vil indebære en række komplicerede dataudvekslinger og efterreguleringer.Med ændringsforslagene forsimples administration og bevillingsstyringen betydeligt, idet kom-munen altid vil skulle medfinansiere 50 pct. af udgifterne til befordringsgodtgørelse.På baggrund af de faktiske udgifter til befordringsgodtgørelse i 2008 (23,6 mio. kr.) kan ændrin-gen opgøres til ca. 300 kr. pr. person i målgruppen. Derfor foreslås det, at rådighedsbeløbet reduce-res fra de foreslåede 18.500 kr. til 18.200 kr. Ændringsforslagene vil samlet set være udgiftsneu-tralt. Statens refusion af kommunernes driftsudgifter, herunder befordringsgodtgørelse, var i lov-forslaget beregnet til 47,8 pct. Da den foreslåede undtagelse af befordringsgodtgørelse fra driftslof-tet indebærer, at kommunernes medfinansieringsbidrag (og dermed også statens nettoudgift) låsesfast på 50 pct., vil ændringsforslagene føre til en forventet stigning i statens udgifter til statsrefusionpå 0,8 mio. kr. årligt mod en tilsvarende reduktion i det samlede kommunale beskæftigelsestilskud.De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.Til nr. 4-6, 8 og 9Ændringsforslagene har til hensigt at forhindre, at der bruges flere offentlige midler end nødven-digt til at løse sagsbehandlingsopgaver.Beskæftigelsesministerens forslag om, at en kommune kan opnå 50 pct. statsrefusion (inden forrådighedsbeløbet), når den køber anden aktør til at løse sagsbehandlingsopgaver, vil – som påpegetaf forslagsstillerne og KL (Kommunernes Landsforening) – give kommunerne et meget uhensigts-mæssigt incitament til at afskedige eget personale og overdrage opgaven til anden aktør, selv om detvil indebære en stigning i de samlede offentlige udgifter til arbejdet.Da forslagsstillerne ikke ønsker dette, foreslås det i stedet, at det beløb, som hidtil har været brugttil statens sagsbehandling hos anden aktør, overføres fuldt til det kommunale bloktilskud. Herefterfinansieres sagsbehandleropgaverne fuldt ud af kommunen – uanset hvordan kommunen vælger atløse opgaven. Ændringsforslaget følger en opfordring fra KL til en sådan ændring.Efter de gældende regler afholder staten udgifter til anden aktør af de midler, der er afsat til at gi-ve tilbud til de forsikrede ledige. I det fremsatte lovforslag er der stillet forslag om, at kommunernepå samme måde kan få refunderet 50 pct. af udgifterne til forløb hos andre aktører til både de for-sikrede og de ikkeforsikrede ledige.I ændringsforslagene stilles der som nævnt forslag om, at bestemmelsen om, at kommunerne kanfå 50 pct. refusion til udgifterne til andre aktører, udgår.Ændringsforslagene betyder, at refusionsreglerne vedrørende andre aktører nu foreslås harmonise-ret efter den model, der hidtil har været gældende for de ikkeforsikrede målgrupper. Det vil sige, atkommunen endeligt afholder udgifterne til vejledning, sagsbehandling, det individuelle kontaktfor-

løb og udarbejdelser af jobplaner m.v. i forbindelse med indsatsen, også selv om den helt eller del-vist er udlagt til anden aktør.Ændringsforslagene medfører, at en del af de udgifter, som staten hidtil har anvendt til andre aktø-rer i forbindelse med indsatsen over for forsikrede ledige, fremadrettet vil skulle afholdes af kom-munernes drift. Da andre aktørers indsats over for forsikrede ledige i dag afregnes efter en sammen-sat betalingsmodel, hvor ovennævnte udgifter indgår i en samlet betaling, er det ikke muligt at fore-tage en opgørelse heraf på baggrund af faktiske regnskabstal. På baggrund af en antagelse om, atden andel af anden aktørs udgifter, som anvendes til ovennævnte formål, er sammenlignelig med destatslige jobcentres udgifter hertil, kan det ud fra de realiserede enhedsomkostninger hos staten ijobcentrene i 2008 ifølge Beskæftigelsesministeriet skønnes, at kommunernes bloktilskud i 2010skal forøges med 50,2 mio. kr. som følge af ændringsforslaget. Midlerne skal tilføres serviceram-men.Ændringsforslagene vil samlet set være udgiftsneutrale, idet statens udgifter til refusion og detkommunale beskæftigelsestilskud reduceres tilsvarende. På baggrund af den i lovforslaget beregne-de refusionssats på 47,8 pct. kan reduktionen i statens refusion af kommunernes driftsudgifter,hvorunder de nævnte udgifter til andre aktører hidtil har været budgetteret, beregnes til 24,0 mio. kr.Det kommunale beskæftigelsestilskud reduceres samtidig med 26,2 mio. kr.De økonomiske konsekvenser af ændringsforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Jens Vibjerg (V) Peter Juel Jensen (V) Louise Schack Elholm (V) Sophie Løhde (V)Bent Bøgsted (DF) Colette L. Brix (DF) Knud Kristensen (KF)fmd.Charlotte Dyremose (KF)Anders Samuelsen (LA) Torben Hansen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Lone Møller (S)nfmd.Leif Lahn Jensen (S) Eigil Andersen (SF) Karsten Hønge (SF) Morten Østergaard (RV)Line Barfod (EL)Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer iudvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)25Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)18Det Radikale Venstre (RV)9Enhedslisten (EL)4Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)211112

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 185Bilagsnr. Titel1Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesmi-nisteren2Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget3Henvendelse af 24/4-09 fra AK-Samvirke4Kopi AMU L 184 – spm. 1-4, til beskæftigelsesministeren5Kopi AMU L 184 – spm. 5-8, til beskæftigelsesministeren8Pressemeddelelse: Åbent samråd om L 184 og L 18512Talepapir fra samrådet den 6. maj 2009, fra beskæftigelsesministeren6Kopi AMU L 184 – spm. 9-28, til beskæftigelsesministeren7Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget13Notat vedr. it-understøtning i det enstrengede kommunale beskæfti-gelsessystem, fra beskæftigelsesministeren9Kopi AMU L 184 – spm. 35 og 36, til beskæftigelsesministeren10Henvendelse af 4/5-09 fra Dansk Arbejdsgiverforening11Henvendelse af 4/5-09 fra Bornholms Regionskommune14Henvendelse af 11/5-09 fra KL15Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren161. udkast til betænkning17Pressemeddelelse: Åbent samråd om L 184 og L 185 den 20. maj2009, jf. L 185 – samrådsspørgsmål C18Henvendelse af 16/5-09 fra AErådet192. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 185Spm.nr. Titel1Spm. om en oversigt over de økonomiske konsekvenser for kommu-nerne, fordelt på kommuner og år, hvis refusions- og tilskudsreglernehavde været gældende i 2001-2008, til beskæftigelsesministeren, ogministerens svar herpå2Spm. om en oversigt over de økonomiske konsekvenser af kommuna-liseringen af beskæftigelsesindsatsen, fordelt på kommuner og bereg-net ud fra den forventede stigning i ledigheden og stigning i arbejds-kraftreserven i 2009, 2010 og 2011, til beskæftigelsesministeren, ogministerens svar herpå3Spm. om en oversigt over de økonomiske konsekvenser af kommuna-liseringen af beskæftigelsesindsatsen, fordelt på kommuner og bereg-net ud fra en forudsætning om, at kommunerne har de fulde dagpen-geomkostninger efter 4 ugers ledighed, m.v., til beskæftigelsesmini-steren, og ministerens svar herpå4Spm. om en oversigt over de økonomiske konsekvenser for kommu-nerne, hvis »forsikringsordningen« fordeles ud fra et kriterium og et

princip om, at det er sammenlignelige kommuner og ikke kommunerinden for de otte geografiske områder, der danner sammenlignings-grundlaget, som kan udløse ekstraordinær refusion, til beskæftigel-sesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentarer til artikel i ugebrevet A4 mandag den 27. april2009 »Utilfredshed med jobcentre har bidt sig fast«, til beskæftigel-sesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad ministeren vil gøre for at rette op på forholdene, tilbeskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om muligheden for at udsætte reformens ikrafttræden over forde arbejdsløse på baggrund af de problemer, der allerede er, og som erbeskrevet i artiklen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svarherpåSpm. om kommentar til henvendelse af 24/4-09 fra AK-Samvirke, tilbeskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan ministeren vil sikre, at intentionen om, at statenalene ved udbud kan overlade til andre aktører at gennemføre det in-dividuelle kontaktforløb, videreføres i forbindelse med, at beskæfti-gelsesindsatsen nu lægges i kommunerne, til beskæftigelsesministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vil udarbejde en oversigt over hver enkelt kom-munes måltal i 2008 og 2009 for andre aktører samt udarbejde enoversigt over hver enkelt kommunes enhedsomkostninger i forbindel-se med beskæftigelsesindsatsen i 2008 og 2009, til beskæftigelsesmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan ministeren har udmøntet bestemmelserne i dennuværende lovs §§ 29 og 30 om at fastsætte regler for kommunensopstilling af måltal og regler for kommunens enhedsomkostninger, tilbeskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren kan redegøre nærmere for, hvad der ligger i en»udvidet adgang« til at gennemføre statslige rammeudbud, til beskæf-tigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke konkrete planer – ud over for akademikere – mini-steren har for at understøtte jobcentrenes resultater med statslige ser-viceudbud og statslige rammeudbud, til beskæftigelsesministeren, ogministerens svar herpåSpm. om ministerens kommentar til, at flere eksperter har udtalt, atman ikke får et enstrenget beskæftigelsessystem med kommunernesovertagelse af den statslige jobformidling til dagpengemodtagere,men et 91-strenget system, svarende til antallet af jobcentre, til be-skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens kommentar til, at Dansk Arbejdsgiverforening iet brev til regeringen skriver, at det er uansvarligt at gennemføre en såstor reform som den fulde kommunalisering af jobcentrene nu, hvorder er krise og stærkt stigende arbejdsløshed, til beskæftigelsesmini-steren, og ministerens svar herpå

Spm. om ministerens holdning til, at kommunerne kan tjene penge – iform af en højere refusionsprocent fra staten på 75 pct. af dagpengene– på billig aktivering, der ikke virker, til beskæftigelsesministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, at jobcentrene får branchekendskab til jobmulighederne fordagpengemodtagere inden for en række mindre fagområder, til be-skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 4/5-09 fra Dansk Arbejdsgi-verforening, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad der forstås ved »resultater i jobcentre, som afvigervæsentligt fra sammenlignelige jobcentre« (jf. styringslovforslaget §1, nr. 12), til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan det nærmere kan kvantificeres, jf. forklaringen på»betydelige udfordringer«, at et jobcenter har vanskeligt ved at levereden lovpligtige indsats over for en eller flere målgrupper i beskæfti-gelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar her-påSpm. om, hvordan det nærmere kan kvantificeres, jf. forklaringen på»betydelige udfordringer«, at et jobcenter har problemer med at løfteresultaterne af beskæftigelsesindsatsen over for en eller flere mål-grupper i beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvordan det nærmere kan kvantificeres, jf. forklaringen på»betydelige udfordringer«, at et jobcenter har en indsats, der vedrørermålgrupper, som har særlige problemer på arbejdsmarkedet, og somer spredt på tværs af jobcentre og kræver en specialiseret indsats, tilbeskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad der menes med »de mål, som er fastsat for indsatsen«i jobcenteret, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, at hvis et jobcenters beskæftigelsesplan afviger væsentligtfra de regionale mål for beskæftigelsesindsatsen, kan regionen da un-derkende planen som led i høringen, til beskæftigelsesministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvor stort et budget beskæftigelsesregionerne har til rådig-hed for denne opgave, til beskæftigelsesministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om eksempler på opgaver, som Arbejdsmarkedsstyrelsen, jf.lovforslagets § 1, nr. 9, kan pålægge beskæftigelsesregionerne at vare-tage, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor ministeren ikke finder, at der er behov for enhjemmel til, at ministeren kan pålægge beskæftigelsesregionen at ud-føre visse dele at jobcenterets opgaver, til beskæftigelsesministeren,og ministerens svar herpåSpm., om forskellen på den nuværende »konsulentbistand«, som regi-onerne kan finansiere for jobcentre med henblik på at forbedre indsat-sen i jobcenteret, og så den kommende »rådgivningsfunktion«, til

beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor stor en del af jobcentrenes drift ministeren forventervil blive lagt ud til private aktører som følge af L 185 § 2, nr. 87, tilbeskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor stor en del af kommunernes samlede rådighedsbeløb,jf. L 185 § 2, nr. 87, der forventes brugt til udlicitering af jobcenter-driften, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, at kommunerne kan få finansieret driften af jobcentrene togange ved at udlicitere til anden aktør, til beskæftigelsesministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, at en kommune, der har udgifter til jobcenterets drift for ialt 50 mio. kr., og som vælger at udlicitere driften til en anden aktørfor 100 mio. kr., i alt får refunderet 100 mio. kr. fra staten (50 mio. kr.over bloktilskuddet, hvis der ses bort fra udligningsmæssige forskellemellem kommunerne, og 50 mio. kr. gennem statslig refusion), og atopgaven dermed har kostet staten det dobbelte af, hvad den ellers villehave kostet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange penge Gribskov Kommune vil få refunderetsom konsekvens af § 2, nr. 87, til beskæftigelsesministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvor stort Gribskov Kommunes samlede årlige rådigheds-beløb, jf. § 2, nr. 87, er under forudsætning af de nuværende ledig-hedsskøn, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm., om man kan forvente, at de samlede kommunale udgifter tilaktivering ville falde, hvis rådighedsbeløbet blev sat ned, og stige,hvis rådighedsbeløbet sættes op, til beskæftigelsesministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm., om en kommune vil få påvirket sit økonomiske incitament til atbruge penge på aktivering ved at bruge adgangen til at få refundereten del af driftsudgifterne, jf. § 2, nr. 87, til beskæftigelsesministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan rådighedsbeløbet er fremkommet, hvilket år oghvilken gennemsnitlig varighed beregningerne har taget udgangs-punkt i, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, at varigheden af ledighedsforløbene som hovedregel stigersamtidig med ledigheden, til beskæftigelsesministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren kan bekræfte, at aktiveringsudgifterne pr. fuld-tidsledig alt andet lige stiger med varigheden af ledighedsforløbene,til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, at der ved beregning af det samlede årlige rådighedsbeløbikke tages hensyn til varigheden af ledighedsforløbene, til beskæfti-gelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at udarbejde et konkret eksempel på, hvilke udgifter ellerbesparelser en kommune får i 2010 til hhv. løn, løntilskud og kon-tanthjælp samt størrelsen af de statslige refusioner i forbindelse med,

at kommunen ansætter en kontanthjælpsmodtager bosiddende i kom-munen i et job som social- og sundhedsmedhjælper, til beskæftigel-sesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at udarbejde et konkret eksempel på, hvilke udgifter ellerbesparelser en kommune får i 2010 til hhv. løn, løntilskud og arbejds-løshedsdagpenge samt størrelsen af de statslige refusioner i forbindel-se med, at kommunen ansætter en dagpengemodtager bosiddende ikommunen i et job som Social- og sundhedsmedhjælper, til beskæfti-gelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. er taget tilbage – stilles på L 184Spm. er taget tilbage – stilles på L 184Spm., om der etableres et jobcenter i hver kommune eller flere kom-muner kan indgå et tværgående samarbejde, således at de kun opretterén adresse med et jobcenter i fællesskab, til beskæftigelsesministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange administrative ressourcer der forventes frigjorti hvert af årene 2010, 2011 og 2012, til beskæftigelsesministeren, ogministerens svar herpåSpm., om bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 42, skal forståssåledes, at det først er, når der er fundet en praktisk løsning for hånd-tering af adgang til registre, at der kan formidles arbejdskraft på tværsaf jobcentrene, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan tilsynet med, at kommunerne overholder gældendelovgivning, i praksis er tilrettelagt, til beskæftigelsesministeren, ogministerens svar herpåSpm. om to eksempler på kritiske tilsynsrapporter fra statsforvaltnin-gernes tilsyn med kommunerne, til beskæftigelsesministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm., om udgifterne for personale/andre aktører hører under rådig-hedsloftet/serviceloftet, til beskæftigelsesministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 4/5-09 fra Bornholms Regi-onskommune, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om i tilfælde af en fordobling af ledigheden, hvad er så detmaksimale beløb, en kommune kan tabe på den nye model, til be-skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm., om en fordobling af ledigheden kan føre til, at enkelte kommu-ner vil opleve merudgifter som følge af den nye model på 30 mio. kr.,til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, at hvis kommunerne får ekstraudgifter som følge af det nyesystem, hvordan ministeren så vil sikre, at disse ekstraudgifter ikkefører til, at indsatsen over for de ledige forringes, til beskæftigelses-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at kommunerne ind-drager det regionale perspektiv i tilrettelæggelsen af beskæftigelses-indsatsen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

Beskæftigelsesministeriets notat vedrørende it-understøtning i det enstrengede kommunalebeskæftigelsessystemNotatet er optrykt efter ønske fra udvalget.Hovedprincippet for den fremtidige it-understøtningMed aftalen om det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem overtager kommunerne ansva-ret for den samlede beskæftigelsesindsats. Det betyder også, at kommunerne som udgangspunktovertager ansvaret for it-understøttelsen af sagsbehandlingen af de forsikrede ledige.I fremtiden bliver hovedprincippet således, at it-understøtningen af sagsbehandlingen i jobcentre-ne udvikles af de kommunale leverandører. Derved bliver det muligt at udvikle en sammenhængen-de it-understøttelse for alle målgrupper i jobcentret, hvilket har været et stort ønske hos jobcenter-medarbejderne.Uanset dette forhold lukkes Arbejdsmarkedsportalen ikke, før der er kommunale it-løsninger påplads, jf. det følgende.Noget it forbliver statsligAf hensyn til at fastholde en national sammenhængende beskæftigelses-indsats forbliver dele af it-understøttelsen statslig. Det drejer sig først og fremmest om Jobnet og Jobindsats.dk. Her vil statenfortsat drifte og videreudvikle løsningerne.Der vil fortsat være behov for udvikling af selvbetjeningen fra Jobnet, som skal spille sammenmed de kommunale systemer. Udviklingen vil ske i samspil med de kommunale leverandører, såle-des at den statslige del af selvbetjeningen og de kommunale sagsbehandlersystemer kan integreres.Jobindsats.dk forbliver statslig, som det sted, hvor man på tværs af kommunegrænser kan følgeudviklingen i jobcentrenes beskæftigelsesindsats.Overgang til kommunal it-understøttelseDet er vigtigt at understrege, at Arbejdsmarkedsportalen kører videre, også efter 1. august, indtilder er sikkerhed for, at de kommunale leverandører kan levere alternative systemer. Dette er ogsåmeldt ud til alle jobcentre og a-kasser i en fælles KL-AMS udmelding af 28. januar 2009.KL, AMS og de kommunale it-leverandører (pt. 2 leverandører, KMD og Medialogic) har etable-ret et samarbejde om tilrettelæggelse af overgangen til kommunal it-understøttelse, og flere projek-ter er ved at blive søsat. Så snart der er udarbejdet en samlet plan for processen, vil AMS og KLudsende en orientering til jobcentrene og a-kasserne.Fremtiden for det nuværende statslige it system ArbejdsmarkedsportalenNår kommunerne gennem de kommunale it-leverandører har mulighed for at indkøbe en alterna-tiv, egen it-understøttelse, vil der kommune for kommune ske en udrulning og overtagelse af opga-verne fra Arbejdsmarkedsportalen. Denne udrulning vil ske i samarbejde med både KL og AMS forat sikre, at de udrullede løsninger er i stand til at varetage de nødvendige it-understøtninger på enforsvarlig måde før, under og efter idriftsættelsen.