L 185 - 2008-09 - Bilag 12: Talepapir fra samrådet den 6. maj, fra beskæftigelsesministeren

IndledningJeg er blevet stillet to spørgsmål til lovforslaget om etable-ring af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystemsom jeg vil besvare samlet.Jeg vil gerne benytte lejligheden til at slå fast, at etableringenaf det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem er envidereførelse af den proces, vi påbegyndte med kommunalre-formen, hvor indgangen til beskæftigelsesindsatsen blevsamlet ét sted både i forhold til borgere og virksomheder.Et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem betyder enadministrativ forenkling og mindre bureaukrati i indsatsenfor at hjælpe ledige tilbage i beskæftigelse.Jobcentre med én ledelse, én økonomistyring og én samletfinansiering vil sikre, at flest mulige resurser kan bruges påservice over for virksomheder og ledige i stedet for på dob-belt administration.

Besvarelse af spørgsmål ADet enstrengede kommunale beskæftigelsessystem indebæ-rer, at kommunerne fra 1. januar 2010 overtager ansvaret forfinansieringen af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og tilaktivering af forsikrede ledige.Staten kompenserer samlet set kommunerne fuldt ud for ud-gifterne – også når ledigheden stiger.Staten yder direkte kompensation for ca. 2/3-dele af kom-munernes udgifter i form af 75 pct. refusion for en aktiv ind-sats og 50 pct. refusion for passive perioder. Resten af udgif-terne kompenseres gennem en særlig tilskudsordning på be-skæftigelsesområdet.Der bliver spurgt til begrundelsen for, at der er lavet en sær-lig overgangsordning, der løber frem til 2012. Overgangs-ordningen er indført for at skærme kommunerne imod dennuværende lavkonjunktur med stigende ledighed. Staten ydersåledes 100 procent refusion af udgifterne til dagpenge i deførste 18 ugers ledighed i 2010. Perioden nedsættes efterføl-gende gradvist til 4 ugers ledighed i 2013.Effekten af overgangsordningen vil således være, at kommu-nernes bæredygtighed sikres, så ingen kommuner får øko-nomiske vanskeligheder som følge af den stigende ledighed,som vi oplever i øjeblikket.Der er tale om en overgangsordning og incitamenterne blivergradvist styrket, så den enkelte kommune kan få en størreøkonomisk fordel ud af at gøre en tidlig og aktiv indsats forat få ledige i beskæftigelse.Med den foreslåede finansieringsmodel har regeringen såle-des både sikret bæredygtigheden i kommunerne samt engradvis styrkelse af kommunerne incitamenter til at få ledigei arbejde.2

Besvarelse af spørgsmål BDet skal også i det nye system være muligt at inddrage andreaktører i beskæftigelsesindsatsen, der hvor det er til gavn forden enkelte ledige. Og forsikrede ledige er blandt dem, derhyppigst er blevet henvist til anden aktør med de fordele,som det giver den ledige. De nuværende regler vil derfor istørst muligt omfang blive videreført.Forslaget om, at staten refunderer 50 pct. af alle kommunensudgifter til andre aktører, er den bedste oversættelse af detprincip, der i dag gælder for forsikrede ledige.Forslaget er altså en direkte konsekvens af, at kommunerneovertager beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige.Der er ikke tale om en overkompensation, sådan som spørge-ren angiver.Kommunerne vil fremover modtage 50 pct. refusion for ud-gifter til deres egen aktivering. Det svarer fuldstændig tilreglerne for de ikke-forsikrede ledige. Dvs. at forskellen påden refusion, som kommunerne modtager til egne aktive-ringsudgifter og til udgifter til andre aktører, alene er kom-munernes administrative udgifter, som ikke er en integreretdel af et aktivt tilbud.Grunden er, at det er meget vanskeligt at udskille de admini-strative udgifter i de sammenhængende forløb, som mangeledige modtager hos andre aktører.Med forslaget får vi en fælles, enkel og ubureaukratisk regel,hvor kommunerne får 50 pct. refusion for udgifter til køb af3

aktive tilbud og forløb hos andre aktører. Uanset om det eren forsikret eller en ikke-forsikret ledig, der skal have et til-bud eller et forløb hos en anden aktør.Jeg vil gerne understrege, at kommunerne kun kan få 50 pct.refusion op til en bestemt beløbsgrænse kaldet rådighedslof-tet. Rådighedsloftet gælder både for kommunens egne udgif-ter til aktive tilbud og udgifter til forløb hos andre aktører.Har kommunen udgifter til aktive tilbud og andre aktører,der ligger over rådighedsloftet, betales denne del af udgifter-ne altid af kommunekassen (uden refusion fra staten). Det eruanset, om det er kommunen eller andre aktører, der udførerindsatsen.For så vidt angår effekter af anden aktørs indsats, så viserevalueringen af anden aktørs indsats, som Deloitte har gen-nemført for Arbejdsmarkedsstyrelsen i efteråret 2008, at delandsdækkende udbud har skærpet konkurrencen og lagt etekstra pres på priserne, som er faldet betydeligt i forhold tiltidligere. Jobcentrene får dermed mere indsats for pengeneend tidligere.Evalueringen viser også, at beskæftigelsesindsatsen hos an-den aktør har fået mange ledige i job, blandt andet fordi delaver en meget virksomhedsrettet indsats.Det er derfor regeringens målsætning, at den enkle og ubu-reaukratiske finansiering af indsatsen hos anden aktør vide-reføres, så de gode resultater kan fortsætte.