L 185 - 2008-09 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, ATP, Beskæftigelsesrådet,Business Danmark, Center for Ligebehandling af Handicappede, Danmarks FrieFagforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Regio-ner, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, DanskFlygtningehjælp, Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet,Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racedis-krimination, Foreningen af socialchefer i Danmark, Foreningen af statsforvalt-ningsjurister, Frie Funktionærer, Institut for Menneskerettigheder, JobrådgivernesBrancheforening, Kommunernes Landsforening, Kooperationen, KTO, KristeligArbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Fleks- og skå-nejobbere, Lægeforeningen, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for fri-villigt Socialt arbejde, Rådet for Socialt Udsatte, Statsforvaltningerne, Sundheds-kartellet, Rådet for Etnisk Minoriteter og UNHCR.Følgende har afgivet høringssvar:Beskæftigelsesrådet (BER), KL, Danske Handicaporganisationer, Det CentraleHandicapråd, Center for Ligebehandling af Handicappede, Dansk Socialrådgiver-forening, Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer iDanmark (FSD), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Cen-tralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Jobrådgivernes Brancheforening,HK/Kommunal, Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, Uddannelsesforbun-det, Rigsrevisionen, Datatilsynet, Statsforvaltningerne, Aalborg Kommune, Frede-rikshavn Kommune og Advokatrådet.Høringssvarene vedlægges.Generelle bemærkninger til lovforslagetLønmodtager- og arbejdsgiversiden i BER (LO; FTF; AC; DA; SALA og Lederne)er af den opfattelse, at beskæftigelsespolitikken ikke bør ligge i kommunerne, dader hverken er et analytisk eller erfaringsmæssigt belæg herfor. Det er parternesopfattelse, at regeringen med det fremlagte lovforslag har bevæget sig væk fra ud-gangspunktet i den politiske aftale om at ville etablere et enstrenget kommunalt be-skæftigelsessystem med en stærk statslig styring. Lønmodtager- og arbejdsgiversi-

den finder, at der bør ske en styrkelse af og øget synlighed omkring regionernesovervågning af jobcentrenes indsats.KL finder, at det er et logisk og naturligt skridt i forlængelse af kommunalrefor-men, at beskæftigelsesindsatsen nu bliver fuldt forankret i kommunerne. Kommu-nerne får mulighed for at tilrettelægge et sammenhængende serviceforløb for denenkelte borger og se beskæftigelsespolitikken i sammenhæng med andre områder,som kommunen har ansvaret for.Danske Handicaporganisationer imødeser, at omlægningen til et enstrenget kom-munalt system vil give kommunerne det fornødne samlede overblik til at skabe enstørre sammenhæng i hele den kommunale indsats. DH forudsætter, at kommuner-nes overtagelse af ansvaret for de forsikrede ledige ikke sker på bekostning af ind-satsen over for de øvrige kommunale grupper, der i dag er langt fra arbejdsmarke-det, og som har behov for en længerevarende indsats for at blive inkluderet på ar-bejdsmarkedet.Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede har altidværet fortalere for et enstrenget beskæftigelsessystem, hvor der bliver tale om enreel fælles indgangsdør for kommunens ledige borgere. Rådet og centret er derforsom udgangspunkt positive over for tanken om at etablere et enstrenget system.Dansk Socialrådgiverforening er tilfreds med beslutningen om, at jobcentrenefremover bliver enstrengede. Et enstrenget beskæftigelsessystem baseret på et gun-stigt samarbejde mellem kommuner, lokale og regionale beskæftigelsesråd, a-kasser og faglige organisationer giver de bedste forudsætninger for at løse opga-verne for både forsikrede og ikke-forsikrede ledige.Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark(FSD) hilser en kommunal overtagelse af de statslige opgaver på jobcentrene vel-kommen. De ændringer, som foreslås fra sommeren 2009, vil føje endnu en vigtigbrik til udviklingen af den kommunale indsats på det arbejdsmarkeds- og erhvervs-politiske område.Jobrådgivernes Brancheforening konstaterer med tilfredshed, at det tydeligt frem-går, at andre aktører fortsat skal spille en betydelig rolle i det nye enstrengede be-skæftigelsessystem.HK/Kommunal er som udgangspunkt enige i et enstrenget kommunalt beskæftigel-sessystem.Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere udtrykker sin bekymring for, at denstatslige styring på dette særdeles væsentlige område bliver nedprioriteret. I relati-on til spørgsmålet om udviklingen af det rummelige arbejdsmarked og beskæftigel-se af personer med nedsat arbejdsevne er der i høj grad behov for en landsdækken-de og regional indsats.Uddannelsesforbundet udtrykker en generel bekymring over, at beskæftigelsesind-satsen helt skal overgå til kommunerne. Det er i forlængelse heraf vigtigt at sikre,

at kommunernes beskæftigelsesindsats har et landsdækkende perspektiv. Den be-skæftigelsespolitiske indsats skal sigte mod arbejdsmarkeder af passende størrelser,og den skal samtidig sikre ensartede rettigheder og pligter for den enkelte borgeruanset bopæl.Bemærkninger vedrørende finansieringsmodellenFor så vidt angår opsummering og kommentarer til de indkomne høringssvars be-mærkninger til finansieringsmodellen henvises til pkt. 4 ”Kommunal finansieringaf dagpenge og udgifter ved aktivering af forsikrede ledige” i Arbejdsdirektoratetsnotat om opsummering af og kommentarer til høringssvar vedr. lovforslag om æn-dring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed og administra-tion på det sociale område og forskellige andre love (Sammenlægning af Arbejds-markedets Ankenævn med Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg, finansiering afdagpenge, arbejdsløshedskassernes vejledningspligt, tilsyn med kommunernem.v.).Fordelingen af de administrative udgifterFSD anfører, at foreningen i princippet er enig i, at driftsbevillingen til jobcentrenefordeles efter DUT-principperne uden særlig udligning eller nogen anden form forovergangsordning. Foreningen gør dog opmærksom på, at dette vil kunne medføreen vis skævhed i form af henholdsvis under- eller overfinansiering. Det foreslås, atder laves en overgangsordning på to år.Aalborg Kommune hævder, at fordelingen af de administrative udgifter efter DUT-principperne i stedet for efter ledighedskriterierne betyder, at jobcenter Aalborg vilblive underfinansieret med 5,8 mio. kr. Frederikshavn Kommune anfører ligeledes,at der vil være underfinansiering vedr. de medarbejdere, der overtages fra staten.Kommunen foreslår derfor, at modellen med at kompensere kommunerne i forholdtil størrelsen af dagpengeudgifterne føres helt igennem – således at den også omfat-ter driften af jobcenteret.Kommentar:Sagen har været drøftet med KL i forbindelse med behandlingen af finansierings-omlægningen. Beregninger i denne forbindelse vedr. de byrdefordelingsmæssigekonsekvenser viser, at de ændrede fordelingskriterier har en meget lille effekt i for-hold til den enkelte kommunes samlede administration og udgifterne hertil.I praksis vil udgifterne til driften i jobcentrene ikke kunne udskilles fra kommuner-nes øvrige administrationsudgifter. Ser man således på de samlede kommunaleadministrationsudgifter og ikke isoleret på udgifterne i jobcentrene, er der tale omrelativt små byrdefordelingsmæssige virkninger.De byrdefordelingsmæssige konsekvenser skal desuden ses i lyset af, at driftsudgif-terne i jobcentrene ikke er lovbestemte. Man må således forvente, at kommunernevil sammentænke de administrative opgaver i forhold til forsikrede ledige medkommunens nuværende indsats overfor ikke-forsikrede ledige.

Udgifter til drift af IT-systemerFSD og Aalborg Kommune anfører, at kommunerne bør kompenseres for drift afde IT-systemer til understøtning af beskæftigelsesindsatsen, som staten hidtil hardrevet.Kommentar:De samlede økonomiske og administrative udgifter ved kommunaliseringen – her-under udgifter vedr. IT - vil blive fastlagt på baggrund af DUT- forhandlinger medKL.Bemærkninger til de enkelte elementer i lovforslaget:1. Høringssvar vedrørende ændring af lov om ansvaret for og styringen af denaktive beskæftigelsesindsats (lovforslagets § 1)Rådgivningsfunktionen (§ 1, nr. 9)Lønmodtager- og arbejdsgiversiden i BER har noteret sig, at det af bemærkninger-ne til § 1, nr. 9 fremgår, at beskæftigelsesregionen løbende vil holde det regionalebeskæftigelsesråd orienteret om rådgivningsfunktionens arbejde. Dette bør efterlønmodtager- og arbejdsgiversidens opfattelse skrives direkte ind i loven og sup-pleres med, at en orientering af RBR ikke kun skal omfatte, at der finder en aktivi-tet sted, men også hvilke resultater, der kommer ud af brugen af rådgivningsfunkti-onen i det enkelte jobcenter.KL mener, at pålagt brug af rådgivningsfunktion kun bør ske med udgangspunkt ivedvarende dårlige resultater og efter, at dialogmuligheder er udtømt. KL vurderer,at kommunen som udgangspunkt, har det bedste overblik over, hvor der er behovfor rådgivning og hvilke andre aktører, der kan tilvejebringe den bedste rådgivning.Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede bemær-ker, at det fremgår af denne bestemmelse, at beskæftigelsesregionen fremover skaloprette en rådgivningsfunktion, som får til opgave at skulle hjælpe jobcentrene medat opnå gode resultater og hjælpe med implementeringen af gode metoder. For rå-det og centret er det vigtigt, at denne rådgivningsfunktion også er opmærksom påde særlige hensyn, der kan være nødvendige at tage, så der i forhold til personermed funktionsnedsættelse opnås gode resultater. For rådet og centret er det lidtuklart, hvilket samarbejde de kommende rådgivningsfunktioner får i forhold til defire allerede etablerede specialenheder.

Kommentar:Beskæftigelsesregionen skal – som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets§ 1, nr.9 - løbende holde det regionale beskæftigelsesråd orienteret om rådgiv-ningsfunktionens arbejde. Dette indføjes i selve lovteksten.Rådgivningsfunktionen skal bistå jobcentrene med at opnå gode resultater oghjælpe med implementeringen af gode metoder. I den udstrækning, det understøtterdette overordnede sigte, vil det være naturligt, at rådgivningsfunktionen er op-mærksom på de særlige hensyn, der skal tages til personer med funktionsnedsættel-se.Forholdet mellem specialenhederne og rådgivningsfunktionen er, at specialenhe-derne har udgangspunkt i et givet område (ligestilling, handicap m.v.) mens råd-givningsfunktionen som nævnt har en mere generel tilgang ved at den bistår job-centrene med at opnå gode resultater.Der kan være behov for hurtigt at gennemføre analyser af indsatsen i enkelte job-centre. Der skal derfor være mulighed for at pålægge jobcentrene at gøre brug afrådgivningsfunktionen, uden forudgående længerevarende dialog.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Beskæftigelsesregionernes indgrebsmulighed (§ 1 nr. 12)Lønmodtager- og arbejdsgiversiden i BER anfører, at det fremgår af forslaget til §1, nr. 12, at såfremt regionsdirektøren konstaterer, at resultaterne af beskæftigelses-indsatsen i et jobcenter afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige jobcent-re, kan regionsdirektøren indgå en skriftlig aftale med kommunen om at forbedreindsatsen. Efter lønmodtager- og arbejdsgiversidens opfattelse er det ikke tilstræk-keligt, at regionsdirektøren kan indgå en skriftlig aftale. Det bør af bestemmelsenfremgå, at regionsdirektøren skal indgå en skriftlig aftale om at forbedre indsatsen.I lovforslagets bemærkninger bør det beskrives tydeligere, på hvilken måde enskriftlig aftale om at forbedre indsatsen i et jobcenter spiller sammen med de nuvæ-rende bestemmelser om, at beskæftigelsesministeren kan pålægge jobcentrene atbenytte andre aktører, hvis ikke der kan opnås enighed om en aftale, eller beskæfti-gelsesindsatsen ikke forbedres som aftalt.Kommentar:Bestemmelsen er ikke ændret på dette punkt i forhold til gældende regler. Hvis job-centerets resultater afviger væsentligt for sammenligelige jobcentre, kan regionsdi-rektøren efter de nugældende regler indgå en aftale med jobcenteret.En aftale om forbedring af indsatsen indgås, når regionen og jobcentret vurderer,at det er den rette løsningsmodel.Det fremgår af bemærkningerne, at hvis der ikke kan opnås enighed om en aftale,eller beskæftigelsesindsatsen ikke forbedres som aftalt, kan beskæftigelsesministe-ren efter indstilling fra regionsdirektøren pålægge jobcentrene at benytte andre ak-

tører i beskæftigelsesindsatsen. Der vurderes ikke at være behov for en præciseringaf dette.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Statslige rammeudbud (§ 1, nr. 16)Lønmodtager- og arbejdsgiversiden i BER påpeger, at det ifølge bemærkninger tillovforslaget alene er indsatsen over for ledige akademikere, der vil blive omfattetaf et statsligt rammeudbud, som jobcentret har pligt til at bruge (obligatorisk stats-ligt rammeudbud) og giver i denne forbindelse udtryk for, at der også bør gennem-føres et obligatorisk statsligt rammeudbud, der omfatter faggrupper inden for FTF-området.KL tager afstand fra en udvidet adgang til at gennemføre obligatoriske statsligerammeudbud uden hensyn til det enkelte jobcenters resultater. Herudover påpegerKL, at brugen af andre aktører kan påføre kommunen store udgifter, hvis anden ak-tør ikke overholder rettidighed med hensyn til afgivelse af tilbud, og at der derforskal findes veje til at friholde kommunen for denne økonomiske risiko, når dergennemføres obligatoriske statslige rammeudbud. KL henviser i denne forbindelsetil DUT-princippet.Dansk Socialrådgiverforening tilkendegiver, at det kun er en god idé at gennemførerammeudbud, hvis anden aktør kan levere en højt kvalificeret og målrettet indsats,og dette er kun realistisk på områder, hvor kommunen ikke selv har ekspertisen tilat varetage indsatsen, og hvor kommunen har gode erfaringer med dygtige andreaktører. Dansk socialrådgiverforening mener derfor, at det skal være det enkeltejobcentres eget valg, om en opgave skal udbydes til anden aktør, og foreningen erimod den udvidede adgang til at gennemføre obligatoriske statslige rammeudbud.HK/Kommunal rejser et generelt spørgsmål om, hvad den udvidede adgang til atgennemføre obligatoriske statslige rammeudbud betyder i forhold til kommunernesselvstyre, økonomi og ressourcer.FSD bakker op om idéen om brugen af anden aktør, men bemærker i denne forbin-delse, at der i lighed med praksis i forhold til Ny Chance bør være en bred fortolk-ning af, hvem der kan varetage opgaver som anden aktør.Jobrådgivernes brancheforening har anbefalet, at de fremtidige obligatoriske stats-lige rammeudbud og serviceudbud ikke kommer til at omfatte de målgrupper, der idag er omfattet af de kommunale målgrupper. Under henvisning til at fornuftigeløsninger på tværs af kommunegrænserne vanskeliggøres, hvis konkrete jobcentrefritages for pligten til at benytte et obligatorisk statsligt rammeudbud, foreslårJobrådgivernes brancheforening, at en sådan fritagelse forudsætter, at fritagelsenikke vanskeliggør anden aktørs indsats på tværs af jobcentrene.Kommentar:Andre aktører skal som i dag fortsat spille en betydelig rolle i beskæftigelsesind-satsen og bidrage til, at de ledige kommer hurtigt i job. Derfor skal det være muligtat understøtte resultater af indsatsen i jobcentrene både ved at gennemføre ser-

viceudbud, som det er frivilligt for jobcentrene at bruge, og statslige rammeudbud,som jobcentrene har pligt til at brug (obligatoriske statslige rammeudbud). Det erderfor foreslået, at der kan gennemføres obligatoriske statslige rammeudbud påområder, hvor kommunerne har betydelige udfordringer.Betydelige udfordringer kan eksempelvis være, når jobcentrene har vanskeligt vedat levere den lovpligtige indsats og/eller har problemer med at løfte resultaterne afbeskæftigelsesindsatsen over for en eller flere af målgrupperne i lov om en aktivbeskæftigelsesindsats. Der kan også være tale om betydelige udfordringer, hvisindsatsen vedrører målgrupper, som har særlige problemer på arbejdsmarkedet,og som er spredt på tværs af jobcentre og kræver en specialiseret indsats. Det ersåledes muligt at gennemføre obligatoriske statslige rammeudbud på andre områ-der end indsatsen for akademikere.Obligatoriske statslige rammeudbud ændrer ikke på, at det er kommunen, der haransvaret for beskæftigelsesindsatsen over for alle målgrupper, ligesom lovforslagetikke medfører ændringer i forhold til, hvem der kan anses for at være anden aktør.Når et jobcenter anvender andre aktører, skal jobcentret følge op på aktørens ind-sats og resultater, og jobcentret har mulighed for at skifte aktør, hvis den valgteaktør ikke leverer tilstrækkeligt gode resultater. Dette gælder også på områder, derer omfattet af et obligatorisk statsligt rammeudbud.Bestemmelsen om, at regionsdirektøren efter ansøgning kan fritage et jobcenter fraat bruge de aktører, der er omfattet af et obligatorisk statsligt rammeudbud, vide-reføres fra de gældende regler. En fritagelse er betinget af, at jobcentret kan do-kumentere, at den eksisterende indsats i jobcentret giver gode beskæftigelsespoliti-ske resultater.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Jobcenter som tjenestested (§ 1, nr. 20)KL foreslår, at det overlades til den enkelte kommune at beslutte, hvilket politiskudvalg der skal varetage beskæftigelsesopgaven.KL mener, at der bør gennemføres regler, som tillader en opblødning af de skarpesnitflader mellem jobcentret og den øvrige forvaltning, således at arbejdsdelingenkan udformes efter konkrete behov i den enkelte kommune og dermed sikre hensy-net til en sammenhængende service til borgernes bedste.KL mener endvidere, at der i det mindste bør indføres en forsøgsbestemmelse, så-ledes at kommunerne får mulighed for i den kommende valgperiode at indhøste er-faringer med andre former for politisk og administrativ organisering.Lønmodtager- og arbejdsgiversiden i BER mener, at bestemmelsen bør udvides så-ledes, at det gøres muligt for en eller flere kommuner at oprette og drive et jobcen-ter i fællesskab.Kommentar:

Politisk og ledelsesmæssig fokus på beskæftigelsesindsatsen er helt afgørende forgode resultater i beskæftigelsesindsatsen. For at understøtte en stærk lokalpolitiskforankring og et lokalpolitisk fokus på beskæftigelsesindsatsen fastholdes kravet iden nuværende lovgivning om, at økonomiudvalget eller et stående udvalg i kom-munen skal varetage beskæftigelsesindsatsen.Det er ligeledes af hensyn til at sikre et stærkt jobfokus i beskæftigelsesindsatsenfortsat et krav, at en særskilt del af kommunens forvaltning udfører den kommunalebeskæftigelsesindsats.Endelig er det vigtigt at sikre en klar sammenhæng mellem finansiering og ansvarfor indsatsen på beskæftigelsesområdet. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at ladeflere kommuner oprette og drive et jobcenter i fællesskab. Det kan herudover be-mærkes, at jobcentrene på flere områder kan samarbejde på tværs af kommune-grænser f.eks. i forbindelse med inddragelse af andre aktører i indsatsen.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lov forslaget.

Beskæftigelsesplaner og resultatrevision (§ 1, nr. 24-25)KL mener, at forslaget om drøftelse af beskæftigelsesplan og resultatrevision medbeskæftigelsesregionen er i strid med principperne for decentral styring i aftalenom kommunernes økonomi i 2008. Kommunerne har det fulde ansvar for beskæfti-gelsesplan og resultatrevision. Derfor bør sådanne drøftelser ifølge KL kun kunnepålægges kommuner med dårlige resultater.KL støtter derimod op om, at beskæftigelsesregionerne kan tilbyde kommunerne ensådan drøftelse for at sikre samspillet mellem den nationale og kommunale beskæf-tigelsesindsats.Lønmodtager- og arbejdsgiversiden i BER anfører, at det bør tydeliggøres, at LBRog RBR’s bemærkninger til beskæftigelsesplan og resultatrevision skal forelæggeskommunalbestyrelsen med den fulde ordlyd i form af et bilag.Bestemmelsen bør ifølge parterne endvidere suppleres med, at det ikke kun er be-skæftigelsesplanen, der skal forelægges LBR og RBR før den endelige behandling ikommunalbestyrelsen, men at RBR og LBR også skal forholde sig til et budget forbeskæftigelsesindsatsen.Kommentar:Resultatrevisionen og beskæftigelsesplanen er centrale instrumenter i resultatsty-ringen af beskæftigelsesindsatsen og bidrager til at sikre politisk fokus på beskæf-tigelsesområdet. Beskæftigelsesregionerne har ansvaret for at styrke indsats og re-sultater på tværs af kommuner og bidrager derigennem til at sikre en nationalsammenhængende og resultatorienteret beskæftigelsesindsats. Det er derfor en lo-gisk konsekvens, at regionerne altid skal drøfte beskæftigelsesplanen og resultatre-visionen med kommunen, som er ansvarlig for at gennemføre beskæftigelsesindsat-sen.

Med lovforslagets § 1 nr. 24 indføres en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen– forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år – behandler beskæftigel-sesplanen og resultatrevisionen med det lokale beskæftigelsesråd og beskæftigel-sesregionens bemærkninger i et møde. RBR skal således ikke afgive bemærkninger.Beskæftigelsesplanerne skal allerede i dag ifølge § 20 i bekendtgørelse om ansva-ret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, indeholde budget for be-skæftigelsesindsatsen. LBR og beskæftigelsesregionen har således mulighed for atafgive bemærkninger hertil.Forslaget om, at bemærkningerne til beskæftigelsesplanen og resultatrevisionenskal forelægges kommunalbestyrelsen med den fulde ordlyd i form af et bilag, ind-arbejdes i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.VarslingspuljenLønmodtager- og arbejdsgiversiden i BER har anført, at bemærkningerne til denforeslåede § 43, stk. 2, kan læses således, at beskæftigelsesregionen ikke skal kun-ne være ansøger til midler fra varslingspuljen. Det er vurderingen, at det er væsent-ligt for en tværgående beskæftigelsesindsats, at det gøres muligt, at beskæftigelses-regionerne kan sætte sig i spidsen for en indsats på tværs af jobcentrene.Rigsrevisionen har anført, at hjemlen til at fastsætte regler om regnskab mv. i for-hold til varslingspuljen allerede eksisterer i lovens § 70.Kommentar:Som følge af Rigsrevisionens bemærkning udgår den foreslåede § 43,stk. 2.Der er herefter ingen forslag til lovændringer i forhold til varslingspuljen, herun-der administrationen heraf. Det har hidtil været staten i jobcenteret, der efter enkonkret ansøgning og godkendelse heraf fra det regionale beskæftigelsesråd harvaretaget den konkrete udmøntning af opgaven og har sikret den tværgående ind-sats i det omfang, en virksomhedslukning har berørt flere kommuner. Fremover vildet være kommunen, der efter ansøgning hos det regionale beskæftigelsesråd tilde-les en bevilling og varetager opgaven i jobcenteret. Det antages, at kommunen pålignende vis vil være i stand til at arbejde sammen med andre jobcentre på tværs afkommunegrænser, hvis behovet er der.Der ses derfor ikke behov for, at beskæftigelsesregionerne (som noget nyt) selv skalkunne ansøge om midler fra varslingspuljen.Formanden for det lokale beskæftigelsesråd (LBR) (§ 1, nr. 33-34)KL finder det hensigtsmæssigt, at kommunen er født formand for LBR, men menerat det må være op til kommunen selv at udpege den konkrete person.Kommentar:I lovforslaget er borgmesteren født formand for LBR. Ligger beskæftigelsesindsat-sen i et stående udvalg, kan borgmesteren beslutte, at formanden for det ståendeudvalg er formand for LBR. I kommuner, der deltager i forpligtende samarbejder,er det den bemyndigede borgmester, der er formand for LBR.

I dag udpeger LBR selv sin formand. Kommunalbestyrelsen indstiller et medlem tilLBR (som således kan vælges som formand for rådet).Bestemmelsen er foreslået indsat for at øge det kommunalpolitiske fokus på be-skæftigelsesindsatsen. Hensigten har været at sikre personsammenfald mellem den,der i det daglige har det politiske ansvar for beskæftigelsesindsatsen i kommunen -borgmesteren som formand for økonomiudvalget eller formanden for det udvalg,hvor beskæftigelsesindsatsen ligger – og den der er formand for LBR. Dette giveret direkte bindeled mellem kommunen og bl.a. de lokale parter og virksomheder.Dette vil ikke i samme grad være tilfældet med KL’s forslag.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Løntilskudskvoter (§ 1, nr. 37-38)KL konstaterer, at kvoteordningen for løntilskudspladser udvides til at omfattekontanthjælpsmodtagere og påpeger, at den eksisterende kvote aldrig er blevet ud-nyttet. Når kommunen opretter pladser, der ikke er efterspørgsel på, anvendes res-sourcerne ikke effektivt. KL mener på den baggrund, at den eksisterende kvoteord-ning er ufleksibel og overflødig. Forslaget om udvidelse af muligheden for økono-misk sanktion skaber efter KL´s opfattelse et kraftigt og unødigt konfliktskabendeinstrument i forhold til at løse et næsten ikke eksisterende problem.Kommentar:Kvoten skal sikre, at der altid er det fornødne antal løntilskudspladser til rådighedfor en aktiv indsats. Det er således ikke nødvendigt, at den enkelte kommune opret-ter samtlige kvotepladser inden for sin kvote. Løntilskudspladserne inden for kvo-ten skal stilles til rådighed i det omfang, jobcentrene har behov for dem.En harmonisering af reglerne er samtidig hensigtsmæssig ud fra et administrativtsynspunkt. Med samme regelsæt for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodta-gere bliver det lettere for både sagsbehandlere og arbejdsgivere.Der stilles ikke forslag om en særskilt kvote til kontanthjælpsmodtagere, men ensamlet kvote for både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere m.fl.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.It-understøtning (§ 1, nr. 41-55)KL foreslår, at der snarest nedsættes et OIO-udvalg (datastandardiseringsudvalg ef-ter retningslinjer fastlagt af Videnskabsministeriet) på beskæftigelsesområdet medhenblik på at understøtte en sammenhængende og effektiv it-understøttelse af be-skæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og mellem det lokale, regionale ogcentrale niveau, a-kasser og andre aktører.Kommentar:Der påregnes nedsat et OIO-udvalg.Bemærkning herom vil blive indføjet i de specielle bemærkninger.

KL foreslår, at det statistiske datavarehus (§ 1, nr. 43) bør være fællesoffentligt.Kommentar:Det fremgår ikke tydeligt af KL’s forslag, hvad det betyder, at det statistiske data-varehus i Arbejdsmarkedsstyrelsen bør være fællesoffentligt.De statistikopgaver, der skal løses ved hjælp af Datavarehuset, udføres overvejen-de som led i udførelsen af de nationale myndighedsopgaver på beskæftigelsesom-rådet f.eks.:etablering af datagrundlag for det landsdækkende it-baserede målesystem,Jobindsats.dk til måling af resultater og effekter samt til opgørelse af op-fyldelse af lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen og resultatrevisi-onen i jobcentrene - på tværs af staten, kommuner, a-kasser og andre aktø-reretablering af datagrundlag til brug for udarbejdelse af arbejdsmarkedssta-tistik, fremskrivninger af behov for og efterspørgsel efter arbejdskraft,overvågning af arbejdsmarkedet herunder lønudvikling og arbejdskraftba-lancen på kort og længere sigt på forskellige fagområder samt arbejdskraf-tens bevægelighed over landegrænseretablering og drift af et forløbsdata-register til brug for statistiske opgø-relser, analyser af effekter af beskæftigelsesindsatsen/konsekvenser af om-lægninger af beskæftigelsespolitikkenetablering af et generelt anvendeligt datagrundlag som beredskab for ud-formning af beskæftigelsespolitikken, lovforslag, besvarelse af spørgsmålfra Folketinget, minister, arbejdsmarkedets parter mv.Datavarehuset indeholder således mange andre data end kommunale, og ansvaretfor dette bør derfor entydigt være statens (Arbejdsmarkedsstyrelsens).Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.KL foreslår, at der bør indsættes et nyt stk. 3 i § 60 (§ 1, nr. 44) med følgende ind-hold: ”De kommunale systemer og Jobindsats skal indrettes på en sådan måde, atoplysninger kan udveksles efter fællesoffentlige standarder”Kommentar:Jobindsats.dk viser alene tabelinformation og ikke data som sådan. Udveksling afsådanne oplysninger kan næppe ske via fællesoffentlige standarder, jf. ovenfor.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.KL foreslår, at ordet webservices i stk. 8 til sidst (”kommunale systemer skal ind-rettes på en sådan måde, at systemerne og Jobnet med tilhørende faciliteter til selv-betjening og opslag på Min side, jf. stk. 7, kan udveksle data og funktionaliteterved hjælp af webservicer.”) erstattes med udtrykket ”fællesoffentligt vedtagnestandarder”.

Herudover foreslår KL, at også Jobnet og andre centrale systemer skal indrettes påen sådan måde, at de kan udveksle data og funktionaliteter ved hjælp af fællesof-fentligt vedtagne standarder.Kommentar:Ordet ”webservices” i forslaget til § 60, stk. 8 vil blive erstattet af ”fællesoffentli-ge standarder”.KL foreslår, at der i den foreslåede bestemmelse i § 61 (§ 1, nr. 45) (Beskæftigel-sesministeriet kan etablere og drive andre it-systemer) tilføjes til sidst ” efter for-handling/aftale med KL”.Kommentar:KL’s tilføjelse vedrører udmøntning af en udtrykkelig aftale i det politiske forligom overgangen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Dansk Socialrådgiverforening efterlyser større klarhed på it-området over, hvorle-des økonomi, ressourcer og sikring af funktionalitet i forhold til allerede eksiste-rende kommunale systemer spiller sammen med etableringen af nye systemer i for-bindelse med kommunaliseringen – i lyset af de omfattende problemer som for-eningen har konstateret ved etablering af de nuværende jobcentre. I den forbindelseønsker foreningen, at staten påtager sig et medansvar for sammen med kommuner-ne at sikre, at det er de bedste It-systemer, der anvendes, og at de er ensartede lan-det over.Lønmodtager og arbejdsgiversiden i BER finder det afgørende, at de oplysninger,der i dag ligger i Arbejdsmarkedsportalen, videreføres i statslig regi, således at da-taudvekslingen mellem a-kasserne, andre aktører og kommunerne sikres.Kommentar:Med aftalen om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem får kommunerne an-svar for den samlede beskæftigelsesindsats. Det betyder også, at kommunerne somudgangspunkt overtager ansvaret for it-understøttelsen af de hidtil statslige opga-ver. It-understøttelse af sagsbehandlingen i jobcentrene udvikles af de kommunaleleverandører, som får mulighed for at etablere en sammenhæng på tværs af mål-grupper. For kommunerne betyder det, at der fremover skal stilles nye krav til dekommunale it-leverandører på beskæftigelsesområdet.Overgangen til fuld kommunal it-understøttelse i jobcentrene vil blive aftalt mellemArbejdsmarkedsstyrelsen, KL og de kommunale leverandører. Der skal være sik-kerhed for it-understøttelse og datalevering. Systemerne skal kunne kommunikerehurtigt og aktuelt, bl.a. i forbindelse med Jobnet og til- og afmeldeoplysninger omarbejdssøgende i jobcenteret.De kommunale leverandører kan endnu ikke it-understøtte alle statslige opgaver ijobcentrene. Arbejdsmarkedsstyrelsen har aftalt med KL, at Arbejdsmarkedsporta-lens faciliteter vil være til rådighed også efter den 1. august 2009, indtil der er sik-

kerhed for, at alle kommuner har mulighed for at anskaffe sig alternativ løsning påmarkedet.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Lønmodtager- og arbejdsgiversiden i BER gør opmærksom på, at formuleringen af§ 60, stk. 6, (§ 1, nr. 44) om, at der i det fælles registreringsgrundlag bl.a. skal regi-streres fraværsperioder under ledighed, kan tolkes således, at den kun omfatter per-soner, der er registreret som ledige.Kommentar:Lovforslaget vil blive justeret, således at bestemmelsen også omfatter andre perso-ner end ledige.Jobrådgivernes Brancheforening finder, at et centralt it-værktøj er en forudsætningfor en stabil drift og for at kunne opsamle og offentliggøre valide resultater fra be-skæftigelsesindsats. Brancheforeningen mener endvidere, at anden aktør bør haveadgang til webservicer for mest hensigtsmæssigt at kunne tilpasse egne systemer tilopgaven.Kommentar:Aftalen om det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem betyder som ud-gangspunkt, at kommunerne skal overtage ansvaret for it-understøttelsen af be-skæftigelsesindsatsen, herunder aftaler med anden aktør. På en række områder vilstaten dog fortsat være involveret i it-understøttelse og sikre, at der bliver udvikletcentrale it-løsninger, som kommunerne skal bruge i deres beskæftigelsesind-sats. Dette kommer også i en vis udstrækning til at gælde anden aktør.For så vidt angår kommunernes brug af de landsdækkende udbud bliver registre-ring af rammeaftaler og ledelsesrapporter (faktureringssystem) understøttet aflandsdækkende it-faciliteter, som kommunerne gennem webservices skal brugesammen med egne systemer.For så vidt angår den del af anden aktør it-understøttelsen, som bliver et rentkommunalt anliggende, dvs. hvor der ikke er krav om, at kommunerne skal gørebrug af statslige obligatoriske rammeudbud, skal kommunerne og aktørerneselv etablere it-mæssige løsninger. Her vil kravet fra statslig side til de it-mæssigeløsninger alene vedrøre, at der skal leveres data til det fælles datagrundlag.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Jobrådgivernes Brancheforening finder endvidere, at det bør være obligatorisk forjobcentrene at bruge Arbejdsmarkedsportalen (eller et andet fælles system) til alleopgaver. I det omfang, at der i jobcentrene anvendes forskellige IT-systemer, hardet af omkostningseffektive årsager betydning, at disse harmoniseres i videst muligudstrækning.

Kommentar:Aftalen om det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem betyder som ud-gangspunkt, at kommunerne skal overtage ansvaret for it-understøttelsen af be-skæftigelsesindsatsen. Inden for de områder af beskæftigelsesindsatsen, hvor der erklare gevinster ved - eller grundlæggende interesse i - at sikre central it-understøtning, kan staten fortsat stille krav til brug af central it-understøtning ogudbyde sådan til kommunerne.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Jobrådgivernes Brancheforening opfordrer til en sikring af, at anden aktør ikkeprismæssigt forskelsbehandles ift. jobcentrene. De gælder de tilfælde,hvor beskæftigelsesministeren måtte pålægge brug af konkrete systemer fra be-stemt navngivne it-leverandører. Det anbefales, at anden aktør på lige fod med job-centrets egne medarbejdere får mulighed for at blive oplært i de nye it-systemer iforbindelse med opstart.Kommentar:Spørgsmålet om det enkelte jobcenters krav til brug af bestemte it-systemer fastsættes i det enkelte udbud vedr. brug af anden aktør i beskæftigelses-indsatsen, og er ens for alle aktører, som varetager indsatsen under et givent ud-bud. Der er derfor ikke tale om prismæssig forskelsbehandling uanset, at der i deforskellige udbud kan være krav til brug af forskellige it-systemer.Anden aktør skal fortsat selv sikre uddannelse af medarbejdere i brug af it-systemer. I forbindelse med ibrugtagning af nye it-systemer udsendes der dog altidvejledninger etc. fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til jobcentrene, som anden aktør og-så har mulighed for at gøre brug af.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Datatilsynet noterer sig, at brugernes adgang til det fælles datagrundlag (det lands-dækkende system - Arbejdsmarkedsportalen - som bruges i beskæftigelsesindsatsenpå tværs af staten, kommunerne, arbejdsløshedskasser og andre aktører) som kræ-vet efter persondataloven er begrænset ud fra myndighedsmæssige, geografiske,tidsmæssige og funktionelle forhold, jf. bemærkninger til bestemmelsen.Datatilsynet finder dog, at det er mindre klart, hvordan adgangen nærmere tænkesbegrænset for så vidt angår de to nye registre, som foreslås oprettet som en del afdet fælles datagrundlag - henholdsvis et register for medlemskab af arbejdsløs-hedskasser og et register for tilmelding, matchkategorisering mv.Kommentar:Som anført i bemærkningerne til lovforslaget vil adgangen til de to registre blivebegrænset ud fra opgavemæssige og myndighedsmæssige kriterier. Det er samtidigunderstreget, at udførelsen af visse myndighedsopgaver kræver en videregåendeadgang, således at brugerne i det enkelte jobcenter på begrænsede områder fåradgang til data i det fælles datagrundlag – i mange tilfælde ikke-personfølsommedata – om borgere i andre jobcentre. På nuværende tidspunkt, hvor registrene er ien indledende opbygningsfase, er det ikke muligt yderligere at præcisere den ende-14

lige praktiske løsning for håndtering af adgangen til registrene. Dette vil blive op-lyst i bemærkningerne til lovforslaget.Datatilsynet anbefaler, at det meget nøje overvejes, om der er grundlag for at fravi-ge de strenge betingelser for videregivelse af følsomme oplysninger på det socialeområde i – som det umiddelbart fremstår i høringsudgaven af lovforslaget – heltgenerel form.Kommentar:Datatilsynets anbefaling vedrører bemærkningerne til ændringsforslaget i § 1, nr.46, hvori det er foreslået at fravige persondatalovens begrænsninger (i § 8, stk.3) ide sociale myndigheders muligheder for at videregive data til andre myndigheder.Datatilsynet anbefaler, at det overvejes, om der er grundlag for at fravige dennævnte bestemmelse i persondataloven ” i helt generel form” – således som afvi-gelsen umiddelbart fremstår i høringsudgaven af lovforslaget.I overensstemmelse med Datatilsynets anbefaling begrænses fravigelsen i det ende-lige lovforslag til følgende videregivelser:1. De sociale myndigheders videregivelse af data til beskæftigelsesmyn-dighederne til brug for gennemførelse af beskæftigelseslovgivningenherunder især til opgørelse af borgernes ret- og pligtstatus2. Videregivelse af data om beskæftigelsesindsatsen som sådan f.eks. dataom jobsamtaler, jobplaner, integrationskontrakter mv. – i det omfangdisse data er omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3.Den i lovforslaget foreslåede fravigelse betyder, at myndigheder på det sociale om-råde kan videregive følsomme persondata til brug for udførelsen af beskæftigelses-indsatsen efter de almindelige regler i persondataloven.Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede foreslår,at det skal medtages i lovgivningen, at kommunen har ansvar for at udforme job-centrenes hjemmesider og jobnet.dk, så de er tilgængelige for personer med funkti-onsnedsættelse.Kommentar:Ved overgangen til det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem skal Job-net.dk fortsat høre under Arbejdsmarkedsstyrelsen, der er meget opmærksom påsidens tilgængelighed. Det er også Arbejdsmarkedsstyrelsens ansvar at sørge for,at kommunernes jobcentre overholder krav og standarder for tilgængeligheden påjobcentrenes egne hjemmesider herunder at vejlede jobcentrene herom. Jobcentre-ne skal under alle omstændigheder følge de almindelige regler for tilgængelighe-den af offentlige myndigheders hjemmesider.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.2. Høringssvar vedrørende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (lovforslagets §2)

Information og vejledning i jobcenteret herunder bistand med at afdække,fastlægge og indfri behovet for arbejdskraft og uddannelse (§ 2, nr. 15)Lønmodtager- og arbejdsgiversiden i BER finder ikke, at den nuværende bestem-melse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 10, stk. 1, nr. 3 om, at private ogoffentlige arbejdsgivere kan få ”bistand til at afdække, fastlægge og indfri behovetfor arbejdskraft og uddannelse”, bør udgå af loven. Denne bestemmelse er efterlønmodtager- og arbejdsgiversidens opfattelse med til at sikre, at jobcentrene sætterfokus på virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft på områder med fla-skehalse og rekrutteringsproblemer for virksomhederne.Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere udtrykker sin bekymring over, at lov-forslaget tilsyneladende fjerner opgaver fra jobcentrene mht. at bistå virksomhe-derne med at indfri behovet for arbejdskraft. I forhold til etablering af f.eks. fleks-job kræver det en særlig indsats at indpasse personer med nedsat arbejdsevne i for-hold til virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft.Kommentar:Behovet for bistand til at afdække, fastlægge og indfri behovet for arbejdskraft oguddannelse på den enkelte virksomhed dækkes i vidt omfang af arbejdsmarkedsba-lancemodellen for så vidt angår den generelle afdækning og fastlæggelse af beho-vet for arbejdskraft.Kommunerne vil også få mulighed for at yde en vederlagsfri virksomhedsservice,der vil kunne dække et evt. behov for bistand til den enkelte virksomhed, jf. den fo-reslåede formulering af § 10, stk. 2, hvorefter jobcenteret kan yde en vederlagsfrivirksomhedsservice, der har til formål at fremme en aktiv indsats over for alle ledi-ge - det vil sige både ledige, som ikke har andre problemer end ledighed og andreledige - samt personer, som har problemer med at fastholde beskæftigelse på ar-bejdsmarkedet.Jobcenteret har herudover i flg. den foreslåede formulering af § 5 ligesom i dag tilopgave at bistå arbejdsgiverne med at finde arbejdskraft. Jobcentre-nes kerneopgave er at bidrage til at øge arbejdsudbuddet ved at hjælpe ledige udpå arbejdsmarkedet. Den bedste service, jobcentrene kan yde virksomhederne,er derfor at få de ledige i job. I den forbindelse skal jobcentrene støtte og vejledevirksomhederne om situationen på arbejdsmarkedet og skabe synlighed om jobåb-ninger.Den nuværende flaskehalsindsats bliver ikke ændret i forbindelse med lovforslaget.Denne indsats vil således forsat understøtte, at der i jobcentrene er fokus på virk-somhedernes behov på områder med flaskehalse og rekrutteringsproblemer.Herudover skal det nævnes, at regeringen planlægger at fremsætte lovforslag ommålretning af aktiveringsindsatsen, så ledige i højere grad får hjælp til at kunnebestride jobområder, hvor der er efterspørgsel efter arbejdskraft. Det er en del afindholdet i en aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti ogDe Radikale om aktiveringsindsatsen i jobcentrene. Aftalen er baseret på et for-slagskatalog udarbejdet af LO og DA.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Uddannelsesforbundet understreger, at det er vigtigt, at forpligtigelserne (som følgeaf Lissabon-aftalen) om at stille offentlig voksenvejledning til rådighed, er inde-holdt i lovkomplekset. I forlængelse heraf anbefaler forbundet, at formuleringen ilovforslagets § 2 nr. 15 (LAB § 9 stk. 1) ændres til: ”information og vejledning ommulighederne forvalg af erhvervog uddannelse”, eftersom begrebet erhverv inde-holder og signalerer et mere langsigtet perspektiv end beskæftigelse.Kommentar:Den information og vejledning om beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder, somarbejds- og uddannelsessøgende kan få i jobcentrene, retter sig mod beskæftigelsepå arbejdsmarkedet både på kort og længere sigt. Vejledningen skal styrke perso-nens handlingskompetence i forhold til arbejdsmarkedet. At erstatte ordet ”beskæf-tigelse” med ”valg af erhverv” kan signalere, at der primært er tale om vejledningi forhold til det langsigtede perspektiv.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Pålæg om at søge mindst to relevante job i forbindelse med cv-samtalen (§ 2,nr. 24)Dansk Socialrådgiverforening mener, at de ansatte i jobcenteret pålægges nye op-gaver og mere bureaukrati som følge af, at de ledige i forbindelse med cv-samtalenpålægges at søge to relevante konkrete job.Kommentar:Efter gældende regler skal der afholdes en cv-samtale med alle ledige dagpenge-modtagere og arbejdsmarkedsparate modtagere af kontanthjælp, starthjælp og in-tegrationsydelse. Samtalen skal bl.a. altid indeholde en aftale om, hvordan perso-nens jobsøgning kan understøttes. Efter en gældende instruks til arbejdsløsheds-kasserne skal ledige dagpengemodtagere ved samtalen altid pålægges at søgemindst to relevante konkrete job. Efter forslaget sker der en harmonisering, så derkommer til at gælde de samme regler for modtagere af kontanthjælp, starthjælp ogintegrationsydelse som for dagpengemodtagere, og pligten kommer til at fremgådirekte af loven.Efter gældende regler er der allerede i forbindelse med den individuelle jobsamtaleet krav om, at dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate modtagere af kon-tanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse skal pålægges at søge mindst to kon-krete job. Kommunen skal desuden følge op på jobsøgningen og den videre jobsøg-ning skal fastlægges. Forslaget om at harmonisere kravet om jobsøgning i forbin-delse med cv-samtalen indgår i naturlig forlængelse heraf, og vurderes ikke at giveen merbelastning eller mere bureaukrati.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Harmonisering af løntilskudssatser ( § 2, nr. 49 og 50)Lønmodtager- og arbejdsgiversiden i BER finder, at forslaget om at øge løntil-skuddet til offentlige arbejdsgivere ved ansættelse af kontant- og starthjælpsmodta-gere øger risikoen for, at kommunal kassetænkning vil få kommunerne til at fore-trække løntilskudsansættelser frem for ordinært ansatte.

Kommentar:Der er allerede i den eksisterende lovgivning klare regler, som angiver betingel-serne for ansættelse med offentligt løntilskud, herunder at der ved løntilskudsan-sættelser altid skal være tale om merbeskæftigelse.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.KL konstaterer, at løntilskudssatserne harmoniseres, så kontanthjælpsmodtagere fårsamme høje sats som forsikrede ledige. Løntilskuddet til kontanthjælpsmodtagereer i dag så beskedent, at kommunerne stort set ikke ansætter kontanthjælpsmodta-gere i løntilskudsjob. En regulering af satsen er derfor hensigtsmæssig, men denforslåede harmonisering medfører efter KL´s opfattelse en uhensigtsmæssig skæv-vridning til fordel for ansættelse af kontanthjælpsmodtagere.Kommentar:Det er centralt, at det er jobcentret, der rekvirerer et løntilskudsjob til den enkelteledige. Forslaget vil derfor ikke medføre en skævvridning til fordel for ansættelseaf kontanthjælpsmodtagere, men vil sikre at der i jobcentrene er en mere ensartetincitamentsstruktur på tværs af målgrupper. Samtidig er forslaget med til at afbu-reaukratisere indsatsen.Det bemærkes endvidere, at der - i forbindelse med ansættelse af en kontant-hjælpsmodtager med løntilskud - i nogle tilfælde, kan være tale om en større ud-fordring for den offentlige arbejdsgiver i forhold til at få den ledige integreret påarbejdspladsen.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Ad refusion til kommunens udgifter til anden aktør (§ 2, nr. 86)Lønmodtager- og arbejdsgiversiden i BER anfører i forbindelse med forslaget om,at kommunen kan få dækket 50 pct. af udgifterne til anden aktør, at der er risikofor, at kommunerne bliver kompenseret to gange for den samme opgave, idetkommunerne efter de almindelige DUT-regler får overført de ressourcer, som sta-ten i dag bruger på at løse beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesrådet bemærker idenne forbindelse, at det må sikres, at brugen af anden aktør hviler på et beskæfti-gelsespolitisk rationale og ikke på kassetænkning i forhold til refusionsreglerne.KL er imod regler, der giver økonomiske incitamenter til fordel for kommuner, derbruger private aktører, og anfører, at den foreslåede ændring af refusionsreglernevil være ensbetydende med uhensigtsmæssige incitamenter til at overdrage opgavertil anden aktør. KL nævner, at tilbud fra andre aktører kan finansieres med 50 pct.refusion inden for rådighedsbeløbet, og at kommunen tilskyndes til at lægge en op-gave ud til anden aktør for ikke at presse servicerammen, som ansættelse af ekstrapersonale i kommunen vil gøre. Ordningen indebærer ifølge KL en risiko for, at desamlede offentlige udgifter drives i vejret, og KL foreslår, at der findes en andenløsning.HK/Kommunal bemærker, at det hidtil kun har været den aktiveringsmæssige ind-sats, som har været lagt ud til andre aktører. Det nye i dette lovforslag er, at statenogså yder 50 pct. refusion til administrative opgaver, der lægges ud til andre aktø-rer. HK/Kommunal kan ikke gå ind for denne favorisering af udlicitering, som vil18

være ensbetydende med voldsom ulige konkurrence mellem den kommunale for-valtning og private aktører.FSD hilser forslaget om 50 pct. refusion af udgifterne til anden aktør velkommenog påpeger, at samme regler burde være gældende i forhold til sygedagpengeområ-det.Kommentar:Efter gældende regler finansieres udgifterne til andre aktører, der varetager be-skæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige, af aktiveringsmidlerne. Som en kon-sekvens af, at kommunerne overtager ansvaret for beskæftigelsesindsatsen for deforsikrede ledige, er der behov for en ensretning af reglerne for statens refusion afkommunernes udgifter til andre aktører. Det foreslås derfor, at staten refunderer50 pct. af kommunernes udgifter til aktiveringsindsatsen, herunder udgifter til an-dre aktører, der varetager beskæftigelsesindsatsen. Dette skal gælde i forhold tilbåde forsikrede og ikke-forsikrede ledige.Kommunernes udgifter til aktiveringsindsatsen, herunder udgifter til andre aktører,vil med lovforslaget blive omfattet af driftsloftet for henholdsvis forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Dette betyder, at hvis de samlede udgifter til aktivering og andenaktør overstiger loftet, skal kommunen afholde udgifterne fuldt ud.Det vil blive indskrevet i bemærkninger, at beskæftigelsesministeriet vil følge for-slagets betydning for kommunernes brug af andre aktører. Der vil i den forbindelseblive udarbejdet et halvårligt statusnotat for omfanget af kommunernes brug af an-dre aktører, der har aftaler under de statslige rammeudbud. For så vidt angårkommunernes egne aftaler med andre aktører, vil Beskæftigelsesministeriet indenudgangen af 2010 iværksætte en evaluering af kommunernes brug af anden aktør.Evalueringen vil blive drøftet særskilt med forligspartierne.Lovforslaget vedrører ikke udgifter til anden aktør, der udfører opgaver efter syge-dagpengeloven.Regler om regnskab og revision (§ 2, nr. 81 og 86-92)Rigsrevisionen finder det uklart, hvilke regler om regnskab og revision, der skalgælde for de nye regler om statens refusion af kommunens udgifter. Rigsrevisionenanbefaler at anvende reglerne for kommunernes regnskabsområde i Velfærdsmini-steriets bekendtgørelse nr. 1246 af 15. december 2008 om statsrefusion og tilskudsamt regnskabsaflæggelse og revision på Velfærdsministeriets, Beskæftigelsesmi-nisteriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområ-der. Hjemlen til at anvende denne bekendtgørelse findes i retssikkerhedsloven.Rigsrevisionen anbefaler desuden, at der indsættes en selvstændig hjemmel for mi-nisteren til at fastsætte regler om regnskab og revisionKommentar:Det vil blive præciseret i forslaget, at det er hensigten, at den nævnte fællesmini-sterielle regnskabsbekendtgørelse også skal finde anvendelse for statens udbetalin-ger af refusion for forsikrede ledige. Herudover bevares den nuværende bemyndi-gelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler om bl.a. regnskab og revision i §

110, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bestemmelsen videreføres som§ 110, stk. 2, jf. forslagets § 2, nr. 81.Statens refusion af kommunernes driftsudgifter inden for et rådighedsbeløb (§2, nr. 87)Lønmodtager- og arbejdsgiversiden i BER mener,at det fastlagte niveau fortilskudsloftet på 18.500 kr. i den nuværende situation med udsigt til stigende ledig-hed indebærer en risiko for en mindre effektiv beskæftigelsesindsats, hvilket skyl-des et forventet behov for en øget uddannelses- og aktiveringsindsats for at opfyldelovgivningens krav herom. BER opfordrer derfor til, at niveauet for tilskudsloftettilpasses den forventede udvikling i ledigheden.KL mener, at selvom kommunerne via den nye budgetgaranti får dækket udgifternesenere, kan der opstå en situation, hvor der kan blive behov for at hæve loftet for atbevare incitamentet til at gennemføre en aktiv beskæftigelsesindsats.Dansk Socialrådgiverforening er bekymrede over, at der indføres et tilskudsloft på18.500 kr. i forbindelse med statens refusion af kommunens udgifter til aktive til-bud til forsikrede ledige. Tilskudsloftet kan virke begrænsende for igangsættelse afopkvalificeringstilstag med kvalitet.Aalborg Kommune giver udtryk for, at såvel udviklingen i antallet af ledige somredskabssammensætningen er langt mere konjunkturfølsom for de forsikrede ledigeend på kontanthjælpsområdet. I tider med høj ledighed vil det være naturligt i høje-re grad at anvende uddannelsesredskabet end i tider med lav ledighed, og derforkan rådighedsloftet virke hæmmende på omstillingen af beskæftigelsesindsatsen.Aalborg kommuner foreslår på den baggrund, at rådighedsbeløbet for forsikredeledige ikke indføres.Kommentar:Da rådighedsbeløbet opgøres i forhold til det faktiske antal bruttoledige og ikkekun antallet af aktiverede i kommunen i det år, hvor udgiften afholdes, vil rådig-hedsbeløbets størrelse afspejle og tage højde for eventuelle konjunkturudsving i le-dighedsniveauet.Med hensyn til en eventuel konjunkturbetinget stigning i anvendelsen af uddannel-sesredskabet er det netop hensigten med rådighedsloftet at skabe et incitament til –også i en situation med stigende ledighed – at fastholde kommunernes omkost-ningsbevidsthed og det virksomhedsrettede fokus i beskæftigelsesindsatsen.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.HK/Kommunal konstaterer, at rådighedsbeløbet er fastsat til 18.500 kr. pr. person imålgruppen, men mener, at det er uklart om beløbet godkendes individuelt pr. per-son eller om det er en ramme, hvor der vil kunne bruges 17.000 kr. på en person og20.000 kr. på en anden. HK/Kommunal’s beskæftigelsesudvalg anbefaler en ram-me, idet beløbet bør være mere fleksibelt.

Kommentar:Formuleringen af bestemmelsen om rådighedsbeløbet for kommunernes driftsud-gifter ved aktivering af forsikrede ledige svarer til den tilsvarende og gældendeformulering vedrørende rådighedsbeløbet for kontant- og starthjælpsmodtagere.Der er tale om et gennemsnitsbeløb – eller en ramme i HK/Kommunal’s formule-ring – og ikke om et beløb, der skal beregnes i forhold til den enkelte ledige.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Finansiering af andre aktører – allerede indgåede aftalerJobrådgivernes Brancheforening er betænkelige ved den foreslåede omlægningaf finansieringen for så vidt angår forsikrede ledige, hvor kommunen hidtil ikke harværet involveret i finansieringen af anden aktør aktiviteter (f.eks. LVU- og Ser-viceudbud). For at undgå skævvridning mellem kommuner med forskellig grad afinddragelse af andre aktører og for at modvirke, at der sker en opbremsning af job-centrenes brug af andre aktører foreslår brancheforeningen, at der for denne mål-gruppe fortsat er 100 pct. statslig finansiering af eksisterende aftaler i deres løbetid.Kommentar:Den foreslåede overgangsmodel betyder, at kommunernes udgifter til beskæftigel-sesindsatsen over for forsikrede ledige, herunder deres drifts- og bonusudgifter tilandre aktører, fra 1. august 2009 og frem til finansieringsmodellen træder endeligti kraft den 1. januar 2010, vil skulle kompenseres med 100 pct. af staten. Denneovergangsmodel vil således modvirke den opbremsning i jobcentrenes brug af an-dre aktører, som brancheforeningen forventer som følge af finansieringsomlægnin-gen.En forlængelse af overgangsperioden, som foreslået af Jobrådgivernes Branche-forening, i form af en særskilt finansiering og dermed afregning og kontering afforløb, der er igangsat på baggrund af eksisterende aftaler, vil udgøre en betydeligadministrativ belastning for såvel jobcentre som andre aktører.Med hensyn til risikoen for en skævvridning i brugen af andre aktører, så er der al-lerede i dag variationer, som knytter sig til de demografiske forskelle mellem job-centrene i forhold til det obligatoriske LVU-udbud, hvor brugen af naturlige årsa-ger er størst i og omkring universitetsbyerne. Jobcentrene er derfor allerede i dagvant til at prioritere såvel indsats som økonomi i forhold til disse demografiske for-skelle, og må således også forventes at kunne håndtere denne udfordring fremad-rettet.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Kompensation for mobilitetsfremmende ydelser (§ 2, nr. 92)Lønmodtager- og arbejdsgiversiden i BER finder, at der bør sættes fokus på at do-kumentere, at jobcentrene i indsatsen har fokus ud over kommunegrænsen for atunderstøtte mobiliteten på arbejdsmarkedet. Kommunerne bør derfor kompenseresfuldt ud for udgiften til mobilitetsfremmende ydelser.

Kommentar:Efter forslaget følger udgifterne til mobilitetsfremmende ydelse (flyttehjælp)grundprincipperne i den økonomiske model for det enstrengede kommunale be-skæftigelsessystem. Udgiften til mobilitetsfremmende ydelser er derfor en kommu-nal udgift med 50 pct. statslig refusion inden for rådighedsbeløbet. I 2008 var ud-gifterne flyttehjælp på i alt 0,9 mio. kr. Der skønnes ikke behov for, at der skalgælde noget særligt med hensyn til refusion af flyttehjælp.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Klageadgang (§ 2, nr. 98)FSD mener, at det vil være mest hensigtsmæssigt at fjerne forslaget om borgerensklageadgang i forhold til anvisningen af aktiveringstilbud hos anden aktør.Kommentar:Der foretages udelukkende konsekvensrettelser i reglerne om klageadgang. Dergælder således allerede en regel for forsikrede ledige om, at beskæftigelsesanke-nævnet skal træffe afgørelse inden 4 uger, når klagen er begrundet i en afgørelseom, at beskæftigelsesindsatsen skal varetages af en anden aktør.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Andre bemærkninger:Uddannelsesforbundet finder det nødvendigt, at der skabes muligheder og incita-menter for, at kommunerne i højere grad benytter uddannelsesredskabet, således ataktivering af ledige får et langsigtet beskæftigelsesmæssigt sigte.Kommentar:Der ændres ikke på den vifte af tilbud og redskaber, som kommunerne kan anvendei beskæftigelsesindsatsen. Uddannelse indgår derfor som en mulighed i samme om-fang som hidtil.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Statsforvaltningerne udtaler, at det må forudses, at statsforvaltningerne vil skulletage flere sager op, svarende til ikke under to ekstra årsværk på landsplan.Kommentar:Det fremgår af de økonomiske bemærkninger til lovforslaget, pkt. 2.1, at der for-ventes merudgifter til kommunalt tilsyn i de regionale statsforvaltninger svarendetil 2 årsværk. Dette vil blive finansieret inden for rammerne af den nuværende be-villing til det statslige beskæftigelsessystem.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer.3. Høringssvar til forslag til overgangsbestemmelsen (§ 22)Overførsel af ansatte (§ 22, stk. 1-6)

KL bemærker, at fordelingen af ressourcer skal aftales ved de økonomiske forhand-linger mellem staten og KL, hvorimod aftaler om, hvilke konkrete medarbejdere,der overføres til hvilke kommuner, indgås mellem staten og den enkelte kommune.Kommentar:Det vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 22, stk. 1 og 2, at detalene er principper for fordeling af medarbejdere - beskæftiget med varetagelsenaf generelle funktioner - henholdsvis den konkrete fordeling af disse medarbejderepå kommuner/jobcentre, der aftales mellem Beskæftigelsesministeriet og KL. Denendelige aftale om medarbejdernes placering i kommunerne indgås mellem staten(Beskæftigelsesministeriet) og den enkelte kommune.Bevillings- og ressourcefordelingen forhandles mellem staten og KL efter sædvan-lig praksis.KTO og CFU foreslår, at der i lovforslaget indarbejdes bemærkninger om, hvorle-des proceduren for overførsel af medarbejdere forudsættes tilrettelagt for at skabetryghed for de ansatte, hvilket især har relevans for ansatte, som overføres i medføraf forslagets § 22, stk. 2.Kommentar:Der er tale om en reform, som alene omhandler beskæftigelsessystemet. Det er der-for åbenbart, hvilke medarbejdere, der skal overflyttes til kommunal ansættelse jf.lovforslagets § 22, stk. 1, herunder til hvilken kommune jf. det anførte i indlednin-gen til de almindelige bemærkninger til lovforslaget i pkt. I. a. om etablering af etenstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.Der er allerede etableret et tæt samarbejde mellem ledelsen i beskæftigelsessyste-met(Arbejdsmarkedsstyrelsen og driftsregionerne) og de relevante personaleorga-nisationer. I forhold til medarbejdere, der er beskæftiget med administrative funk-tioner (økonomi, regnskab og personale), og som skal overføres efter § 22, stk. 2,er der også tilrettelagt en proces- og tidsplan i samarbejde med hovedsamarbejds-udvalg samt relevante samarbejds- og kontaktudvalg. Der er dermed sikret et tætsamarbejde og dialog med tillidsrepræsentanter og medarbejdere om processen.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.KTO og CFU foreslår, at den udtalelse om sikring af tjenestemændenes vilkår, derfremgår af forarbejderne til lovforslagene om gennemførelse af kommunalrefor-men, indarbejdes i tilpasset form i bemærkningerne til lovforslaget.Kommentar:Forslaget har givet anledning til, at der indarbejdes følgende præciseringer i be-mærkningerne til § 22, stk. 4:

”De foreslåede personalebestemmelser, der regulerer vilkårene for tjenestemænd iforbindelse med overførsel til kommunal ansættelse, forudsætter, at der ikke skerforringelser i løn- og andre ansættelsesvilkår som følge af overgangen frem til den31. marts 2011, svarende til den 3-årige aftaleperiode på det statslige område. Detforudsættes endvidere, at tjenestemændene herefter fuldt ud omfattes af de løn- ogansættelsesvilkår, der gælder for allerede ansatte tjenestemænd hos den nye kom-munale ansættelsesmyndighed. Sikringen mod forringelser ophører, hvis tjeneste-manden på eget initiativ bliver ansat i en anden stilling.Endvidere forudsættes det, at der ved den pensionsmæssige indplacering hos kom-munen vil blive sikret, at der ikke sker forringelser af den pensionsret, der er op-tjent efter statslige regler frem til udgangen af den 3-årige aftaleperiode eller vedtjenestemandens fratræden inden dette tidspunkt.”KTO og CFU finder det problematisk, at lovbemærkningerne til forslagets § 22,stk. 4, om vilkårene for tjenestemændenes overførsel ikke på alle områder er iden-tiske med lovbemærkningerne til procedureloven. Det gælder særligt bemærknin-gerne om forpligtelsen til at overtage en anden passende stilling inden for det nyeansættelsesområde.Kommentar:Bemærkningerne til lovforslagets § 22, stk. 4, vil blive suppleret med følgende:”Endvidere indebærer bestemmelsen, at de pågældende tjenestemænd fremover vilkunne være forpligtede til at overtage en anden passende stilling inden for det nyeansættelsesområde, som ikke ændrer tjenestens karakter.Ved vurderingen af, om en anden stilling kan anses for at være passende, vil det udover en vurdering af stillingens karakter og sammenhæng med den hidtidige stil-ling skulle indgå, om tjenestemanden efter en bedømmelse på grundlag af momen-ter som uddannelse, alder, helbredstilstand, den sædvanlige opfattelse af status mv.kan siges at have fået anvist en passende stilling.”KTO og CFU anmoder Beskæftigelsesministeriet om at foranledige, at spørgsmåletom lovforslagets forhold til grundlovens § 27, stk. 3, om forflyttelse af tjeneste-mænd særskilt forelægges for Justitsministeriet.Kommentar:Spørgsmålet er forlagt Justitsministeriet. Når Justitsministeriet udtalelse forelig-ger, vil den blive sendt til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.KTO og CFU anmoder Beskæftigelsesministeriet om at bekræfte, at tjenestemændi det statslige beskæftigelsessystem, ansat i henhold til personale- og lønningsreg-lementet fra 1948, bevarer hidtidige pligter og rettigheder.

Kommentar:Det fremgår af lovforslagets § 22, stk. 4, 1. punktum, at de statslige tjenestemændovergår til ansættelse i kommunen på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vil-kår. Af bemærkningerne til § 22, stk. 4, fremgår det, at bestemmelsen også omfattertjenestemænd ansat i henhold til personale- og lønningsreglementet fra 1948(1948-reglementet).Det fremgår endvidere eksplicit af bemærkningerne, at statslige tjenestemænd, an-sat i henhold til 1948-reglementet, opretholder muligheden for at vælge mellemventepenge og rådighedsløn ved afsked på grund af stillingsnedlæggelse, efter Ar-bejdsmarkedsstyrelsens hidtidige praksis.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.KTO og CFU tager afstand fra det anførte i bemærkningerne til § 22, stk. 4, om, attjenestemænd er forpligtet til at overtage en anden passende stilling inden for ved-kommende kommune. Det gøres gældende, at eventuel overtagelse af en kommu-nal stilling uden for fagområdet arbejdsformidling/beskæftigelse, ikke vil være ioverensstemmelse med, at hidtidige pligter og rettigheder opretholdes, jf. det fast-lagte ansættelsesområde i 1948-reglementet.Såfremt udvidelsen af ansættelsesområdet fastholdes, tager KTO og CFU afstandfra det anførte i bemærkningerne til lovforslagets § 22, stk. 4, om, at vurderingenaf, om en anden stilling inden for ansættelsesområdet kan anses for passende, in-flueres af, at overførslen fra staten til kommunerne er sket som led i en generel re-form af den offentlige sektor.Kommentar:Lovforslagets § 22, stk. 4, fastslår, at de statslige tjenestemænd overgår til ansæt-telse i kommunen. Bestemmelsen indebærer, at ansættelsesmyndigheden er ved-kommende kommune, og at ansættelsesområdet er det samme som for andre tjene-stemænd, der ansættes i kommunen.Dette svarer til den regulering af tjenestemændenes ansættelsesområde, der skete iforhold til overførte tjenestemænd i forbindelse med kommunalreformen og skatte-reformen, jf. bemærkningerne til § 7, stk. 1, i lov om visse proceduremæssigespørgsmål i forbindelse med kommunalreformen og bemærkningerne til skattefor-valtningslovens § 69, stk. 1.Det vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 22, stk. 4, at ændrin-gen af ansættelsesområdet sker som led i en reform af beskæftigelsesområdet, derer afledt af kommunalreformen. Der henvises herved til det anførte i indledningentil de almindelige bemærkninger til lovforslaget om, at opgaveomlægningen liggeri forlængelse af de organisatoriske ændringer på beskæftigelsesområdet som led iudmøntningen af kommunalreformen fra 2004.

Der henvises i øvrigt til svaret ovenfor vedrørende en præcisering af bemærknin-gerne til lovforslaget om, at de overførte tjenestemænd fremover vil kunne væreforpligtede til at overtage en anden passende stilling under forudsætning af, atdenne ikke ændrer tjenestens karakter.KTO og CFU gør gældende, at lovforslaget indebærer, at chefstillingerne i de stats-lige jobcentre nedlægges, subsidiært at stillingerne tømmes for ledelsesindhold i etomfang, der kan sidestilles med stillingsnedlæggelse. Der henvises herved til dealmindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. I. a. om etablering af et enstrengetkommunalt beskæftigelsessystem.Kommentar:I bemærkningerne til lovforslagets § 22, stk. 4, vedrørende overførte tjenestemænd- som også omhandler chefer - fastslås det, at overgangen til ansættelse i kommu-nen ikke i sig selv vil være en forflyttelse. De overførte tjenestemænd vil således ik-ke kunne kræve sig afskediget med rådighedsløn/ventepenge eller pension som føl-ge af selve overgangen til ansættelse i kommunen.De statslige chefer i jobcentrene, herunder de tjenestemandsansatte chefer vil iforbindelse med overgangen til ansættelse i kommunen blive indplaceret i en stil-ling i den kommunale organisationsstruktur.Spørgsmålet om, hvorvidt tjenestemanden har pligt til at overtage stillingen afgø-res på grundlag af en konkret vurdering.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.KL finder, at bemærkningerne til lovforslagets § 22, stk. 4 om muligheden for, ef-ter Arbejdsmarkedsstyrelsens praksis, at vælge mellem ventepenge og rådigheds-løn, bør fastsættes i lovteksten.I tilknytning hertil forudsættes det, at KL kompenseres for denne praksis, herunderat det indarbejdes i de regler, der fastsættes af finansministeren i henhold til § 22,stk. 5.Kommentar:Efter § 22, stk. 4, overgår de statslige tjenestemænd til ansættelse i kommunen påvilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår. Det fremgår af bemærkningerne, atden hidtidige mulighed for at vælge mellem ventepenge og rådighedsløn ved afskedpå grund af stillingsnedlæggelse opretholdes.Spørgsmålet om kompensation vil blive reguleret i de regler om beregning og for-deling af pensionsforpligtelsen, som efter lovforslagets § 22, stk. 5, skal forhandlesmellem finansministeren, velfærdsministeren og KL.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.26

KTO og CFU forudsætter, at bemyndigelsen i § 22, stk. 5 til, at finansministerenfastsætter regler om beregning og fordeling af pensionsforpligtelsen for tjeneste-mænd, herunder om beregning, administration, refusion, revision mv. af pensioner-ne, har til formål at sikre overførte tjenestemænd imod forringelser af deres pensi-onsrettigheder.KTO og CFU forudsætter, at udkast til sådanne regler sendes til høring hos organi-sationerne.Kommentar:Bemyndigelsen til finansministeren i § 22, stk. 5, vedrører navnlig regler, der fast-sættes til fordeling af pensionsbyrden mellem staten og kommunerne.I bemærkningerne til lovforslagets § 22, stk. 4, forudsættes det, at det ved den pen-sionsmæssige indplacering hos kommunen vil blive sikret, at der ikke sker forrin-gelser af den pensionsret, der er optjent efter statslige regler frem til udgangen afden 3-årige aftaleperiode eller ved tjenestemandens fratræden inden dette tids-punkt. De pågældende organisationer vil blive hørt efter gældende regler, hvis dermåtte blive fastsat regler herom.Aalborg Kommune anfører, at det ikke af bemærkningerne til lovforslaget fremgår,hvorledes kommunerne tænkes kompenseret for at overtage personaleadministrati-on m.v.. Aalborg Kommune skønner, at denne udgift svarer til mindst 3 mio. kr. år-ligt.Kommentar:Der er i lovforslaget, jf. sædvanlig praksis, taget højde for kompensation af kom-munerne vedr. administrative opgaver – herunder personaleadministration, regn-skab m.v., - idet den bevilling med tilhørende årsværk, der er blevet anvendt til va-retagelse af disse opgaver i regi af regionale og centrale enheder i forbindelse medkommunalreformen fra den 1. januar 2007 overføres til kommunerne. Dette beløbskønnes i lovforslaget at udgøre ca. 35 mio. kr. om året på landsplan og vil blivefordelt efter DUT-princippet.Herudover er der også i de enkelte statslige jobcentre blevet anvendt ressourcer påadministrative opgaver. I 2007 blev det således opgjort, at ca. 25 pct. af driftsbe-villingen i de statslige jobcentre blev anvendt på administrative opgaver. Disseressourcer vil ligeledes blive overført til kommunerne som led i overførslen af job-centrenes driftsbevilling.Kommunerne har i forvejen etableret administrative støttesystemer i forhold til denøvrige kommunale forvaltning. Der vil derfor være administrative stordriftsfordelei forbindelse med, at kommunerne overtager de statslige jobcentre.Alt i alt bliver kommunerne derfor fuldt ud kompenseret for de administrative op-gaver, der overtages ved kommunaliseringen af de statslige jobcentre.

Det skal bemærkes, at de økonomiske og administrative konsekvenser ved kommu-naliseringen skal DUT- forhandles med KL.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer.4. Høringssvarvedrørende ændring aføvrige loveFinansiering mv. efter handicapkompensationsloven (§ 3)Danske Handicaporganisationer tilkendegiver en forventning om, at man med denentydige placering af myndighedsansvaret i fremtiden vil opnå et statistisk til-strækkeligt grundlag for at vurdere indsatsen i forhold til at fastholde og inkluderepersoner med handicap på arbejdsmarkedet.Kommentar:Beskæftigelsesregionen bliver med forslaget i § 3, nr. 6, pålagt at tilvejebringe enårlig analyse af den arbejdsmarkedspolitiske situation i beskæftigelsesregionen forhandicappede personer. De enkelte regionale analyser kan samlet give et billede afarbejdsmarkedet og beskæftigelsessituationen for personer med handicap pålandsplan.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede er be-kymrede for, at der vil ske en ændring af vurderingen af behovet for personlig assi-stance, når reglerne om personlig assistance fremover skal administreres af kom-munerne, idet den statslige refusion af kommunernes udgifter til personlig assistan-ce fremover kun bliver 50 pct..Kommentar:Staten refunderer 50 pct. af kommunernes faktiske udgifter til personlig assistance.Derudover kompenseres kommunernes nettoudgifter til ordningen i en særlig til-skudsordning på beskæftigelsesområdet. Samlet tilføres kommunerne således et be-løb, der svarer til det nuværende statslige udgiftsniveau.Den fastsatte refusionsprocent svarer til de allerede gældende regler for personligassistance efter lov en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor kommunernes driftsudgif-ter til tilbud og hjælpemidler refunderes med 50 pct..Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Rigsrevisionen henstiller, at formuleringen af bemyndigelserne til at fastsættenærmere regler om regnskab og revision i lov om seniorjob og lov om kompensati-on til handicappede i erhverv ændres fra ”kan fastsætte” til ”fastsætter”. (§ 3, nr. 4og § 4, nr. 7), idet Rigsrevisionen finder, at der bør fastsættes regler.Kommentar:Henstillingen vil blive imødekommet.