1. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 31. marts 2009 og var til 1. behandling den 22. april 2009. Lovfors-laget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. Udvalget afgav be-tænkning den 20. maj 2009. Lovforslaget var til 2. behandling den 26. maj 2009, hvorefter det blevhenvist til fornyet behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.MøderUdvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1møde.SamrådUdvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 3 spørgsmål til beskæftigel-sesministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et samråd i Arbejds-markedsudvalget den 27. maj 2009. Beskæftigelsesministeren har efterfølgende sendt udvalget dettalepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene.SpørgsmålUdvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 7 spørgsmål til beskæftigel-sesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål til be-skæftigelsesministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.2. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller lovforslaget tilvedtagelsei den affattelse, hvoridet foreligger efter 2. behandling.Etmindretali udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget tilforkastelse.Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmeraf udvalget mener, at den økonomiske krise nu slår fuldt igennem i ledigheden. Siden juni 2008,

hvor arbejdsløsheden var i bund med 47.000 fuldtidspersoner, er arbejdsløsheden steget med i altca. 35.000 personer. Arbejdsløsheden er nu på 82.100 fuldtidspersoner.Alt tyder på, at de økonomiske konjunkturer ikke retter sig før 2011, og nye prognoser fra Natio-nalbanken viser, at ledigheden vil toppe med ca. 190.000 ledige i 2011.Den store stigning i ledigheden stiller store krav til beskæftigelsesindsatsen. Hvis ikke den funge-rer, vil det gå ud over de mange danskere, der bliver fyret.Midt i den økonomiske krise har regeringen – støttet af Dansk Folkeparti – valgt at fremsætte for-slag om, at beskæftigelsesindsatsen skal samles i kommunerne.Det er en stærkt problematisk beslutning, som har mødt stor modstand fra bl.a. Dansk Arbejdsgi-verforening.Der er flere begrundelser for, at overflytningen af beskæftigelsesindsatsen til kommunerne skalannulleres.For det første er der allerede nu i kommunerne store problemer med at overholde lovens krav omrettidighed i tilbuddene til de ledige. Netop den manglende rettidighed i tilbuddene til ledige ikommunerne kritiseres skarpt i en helt ny rapport fra Rigsrevisionen.Rigsrevisionen konkluderer: »Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at jobcentrene ikke i til-strækkelig grad lever op til de lovkrav, der gælder på beskæftigelsesområdet. Der er stor forskel på,i hvilken grad jobcentrene opfylder disse krav. Det betyder, at mange jobcentre ikke sikrer, at kon-tanthjælpsmodtagere får og deltager i den beskæftigelsesindsats, de har ret og pligt til. Samtidigmodtager nogle kommuner uberettiget statsrefusion. Rigsrevisionen finder, at jobcentrenes beskæf-tigelsesindsats på disse områder er utilfredsstillende.« En så bastant kritik fra Rigsrevisionen er i sigselv et entydigt argument for ikke at tilføre de kommunale jobcentre flere opgaver.For det andet har regeringen skruet en finansieringsmodel sammen, som er så uigennemskuelig, atbeskæftigelsesministeren ikke har set sig i stand til at svare på spørgsmål om de konkrete økonomi-ske konsekvenser for hver enkelt kommune. Der er ingen tvivl om, at der vil være kommuner, derkommer til at spare på børneområdet, ældreområdet eller vedligeholdelsen af vejene for at finansie-re stigende ledighed. Sandheden er nemlig, at regeringen kun har lovet at holde kommunerne ska-desløse under ét. Med andre ord vil der være kommuner, der taber stort på denne ordning.For det tredje vil en gennemførelse give et mindre fleksibelt og mobilt arbejdsmarked, idet de 91kommunale jobcentre primært vil have fokus på at sørge for egne ledige inden for kommunegræn-sen.For det fjerde er finansieringsmodellen skruet sammen på en sådan måde, at aktiveringsloftet på18.500 kr. vil føre til, at de arbejdsløse fremover skal aktiveres i både billig, løntrykkende og kon-kurrenceforvridende aktivering, hvis de skal have fuld aktivering. Hvis aktiveringen skal holdesinden for beløbet på 18.500 kr., vil det betyde, at man mange steder bliver nødt til at lave den så-kaldte madpakkeaktivering.For det femte forringes kommunernes vilkår i finansieringsmodellen fra 2010 og frem. Hvor sta-ten i 2010 betaler de første 18 uger af ledigheden med 100 pct. refusion, så vil der ske en nedtrap-ning over de næste 4 år, således at det kun vil være de første 4 uger. Her forsøger regeringen at løsecirklens kvadratur ved at sige, at den afholder alle udgifter, men den snyder på vægten, for det kanikke samtidig lade sig gøre at give kommunerne incitamenter til at spare på de selv samme dagpen-ge. Det kan kun gå ud over de arbejdsløse.For det sjette er der en række uafklarede punkter, som også er en potentiel bombe under denkommunale økonomi: Hvem skal f.eks. betale for en opgradering af it-systemerne, så kommunerne,

jobcentrene og a-kasserne kan tale sammen? Vi ved fra kommunalreformen, at det koster millioneraf kroner alene i omlægning, og hertil kommer driften.For det syvende er regeringen ude i falsk varebetegnelse. Man taler om en kommunalisering, menrettelig burde der være tale om privatisering, for med lovforslaget skal kommunerne udlicitere op-gaven for at få 50 pct. i refusion fra staten.Til disse syv markante problemer skal lægges, at det er særdeles problematisk, at regeringen vilnedlægge Arbejdsmarkedets Ankenævn og lade sagerne overgå til Ankestyrelsen. Det er tydeligt, atregeringen med den aktion betaler tilbage for den underkendelse, som tidligere beskæftigelsesmini-ster Claus Hjort Frederiksen fik af Arbejdsmarkedets Ankenævn i den såkaldte feriedagpengesag –en sag, som indtil nu har kostet staten godt 400 mio. kr.Alene organiseringen af området i Ankestyrelsen er problematisk, bl.a. fordi det fremover vil væresådan, at den ene af to ankechefers stemme vil være udslagsgivende ved stemmelighed. Kort sagtbliver afgørelser altid, som ankecheferne ønsker – eller som deres politiske chef kræver. Ankesty-relsen kan således sætte sig på hele magten.Endvidere er Ankestyrelsen et statsligt organ, som dels beskæftiger sig med klager, dels med ser-vicering af Folketing og regering. Det giver anledning til tvivl om, hvorvidt styrelsen vil træffe af-gørelser, der er i modstrid med ministerens holdninger.Hvis man ikke vil spille hasard med den berømte danske arbejdsmarkedsmodel, er det nødvendigtat stoppe den hasarderede sammenlægning af den kommunale og den statslige beskæftigelsesind-sats, som lovforslaget lægger op til.For S, SF, RV og EL er ligestilling en kerneværdi i velfærdssamfundet, og dermed skal vi gøre,hvad vi kan for at bryde det kønsopdelte arbejdsmarked. Derfor er det vigtigt for os at understrege,at ligestillingen også skal sikres i forhold til indsatsen i det enstrengede beskæftigelsessystem.Samlet set kan partierne derfor ikke stemme for en vedtagelse af lovforslaget.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for til-lægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikkeadgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 184Bilagsnr. Titel14Betænkning afgivet den 20. maj 200915Pressemeddelelse: Åbent samråd den 27. maj 2009 om Statsrevisorer-nes beretning om kommunernes beskæftigelsesindsats161. udkast til tillægsbetænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 184Spm.nr.43TitelSpm. om at udarbejde en tilsvarende oversigt over konsekvenserne forde enkelte kommuner med en stigning i ledigheden i forlængelse afsvar på spm. 30, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svarherpåSpm. om en akkumuleret oversigt for årene 2010, 2011, 2012, 2013,2014 og 2015 over de enkelte kommuners tab/gevinst, medregnet atkommunerne kun kompenseres via forsikringsordningen i tilskuds-året, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om en oversigt over konsekvenserne for landets kommuner, nårordningen er gennemført og fuldt ud implementeret og ved en stig-ning i ledigheden til 160.000, til beskæftigelsesministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om en oversigt over konsekvenserne for landets kommuner, nårordningen er gennemført og fuldt ud implementeret og ved en stig-ning i ledigheden til 160.000, til beskæftigelsesministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om at opliste og kort beskrive overgangsbestemmelserne i lov-forslagets § 15 samt, hvordan disse ordninger udfases, til beskæftigel-sesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvornår de it-systemer, der skal sikre kommunikationenmellem kommuner, jobcentre og A-kasser, forventes etableret, oghvornår de forventes at være fuldt funktionsdygtige, til beskæftigel-sesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om oversendelse af talepapiret fra samråd den 27. maj 2009 omsamrådsspørgsmål E-G, til beskæftigelsesministeren, og ministerenssvar herpåOversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 184Samråds-Titelspm.nr.ESamrådsspm. om ministerens kommentarer til den af Rigsrevisionenog Statsrevisorerne fremførte kritik, til beskæftigelsesministerenFSamrådsspm. om, hvilke overvejelser beretningen giver anledning til,for så vidt angår at stoppe kommunaliseringen af jobcentrene, til be-

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål på L 184 til beskæftigelsesministeren og dennes svar herpåSpørgsmål 30 og beskæftigelsesministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Socialistisk Folke-parti. Spørgsmål 46-48 og beskæftigelsesministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Social-demokratiet.Spørgsmål 30:Ministeren bedes udarbejde en tilsvarende oversigt over konsekvenserne for de enkelte kommunermed en stigning i ledigheden til henholdsvis 100.000, 120.000, 140.000 og 160.000 i 2010.Svar:Jeg skal henvise til min besvarelse af spørgsmål 1 med hensyn til beregninger af de økonomiskekonsekvenser for de enkelte kommuner ved en stigning i ledigheden til 160.000 i 2010. Disse be-regninger er foretaget med nogle forudsætninger om udviklingen i ledigheden, som stort set svarertil forudsætningerne i LO’s beregninger.Der er derudover for det første foretaget tilsvarende beregninger af de økonomiske konsekvenserfor kommunerne af en stigning i bruttoledigheden til 100.000, jf. tabel 1 i bilaget. Det forudsættes,at bruttoledigheden ved fastsættelsen af det foreløbige merudgiftsbehov skønnes at udgøre 90.000 i2010. Det forudsættes endvidere, at bruttoledigheden ved midtvejsreguleringen skønnes at udgøre95.000 i 2010. Efterreguleringen foretages på grundlag af en bruttoledighed på 100.000 i 2010, somer fordelt på kommuner og landsdele efter fordelingen af bruttoledigheden i slutningen af 2004.For det andet er der foretaget beregninger af de økonomiske konsekvenser for kommunerne af enstigning i bruttoledigheden til 120.000, jf. tabel 2 i bilaget. Det forudsættes, at bruttoledigheden vedfastsættelsen af det foreløbige merudgiftsbehov skønnes at udgøre 110.000 i 2010. Det forudsættesendvidere, at bruttoledigheden ved midtvejsreguleringen skønnes at udgøre 115.000 i 2010. Efterre-guleringen foretages på grundlag af en bruttoledighed på 120.000 i 2010, som er fordelt på kommu-ner og landsdele efter fordelingen af bruttoledigheden i slutningen af 2004.For det tredje er der foretaget beregninger af de økonomiske konsekvenser for kommunerne af enstigning i bruttoledigheden til 140.000, jf. tabel 3 i bilaget. Det forudsættes, at bruttoledigheden vedfastsættelsen af det foreløbige merudgiftsbehov skønnes at udgøre 130.000 i 2010. Det forudsættesendvidere, at bruttoledigheden ved midtvejsreguleringen skønnes at udgøre 135.000 i 2010. Efterre-guleringen foretages på grundlag af en bruttoledighed på 140.000 i 2010, som er fordelt på kommu-ner og landsdele efter fordelingen af bruttoledigheden i slutningen af 2004.Spørgsmål 46:Ministeren bedes oversende en oversigt over konsekvenserne for landets kommuner, når kommu-naliseringen er gennemført og fuldt ud implementeret og ved en stigning i ledigheden til 160.000.Svar:Spørgsmålet forstås således, at der ønskes så realistisk et bud som muligt på konsekvenserne forde enkelte kommuner, forudsat at ledigheden på landsplan udgør 160.000 og at der kun ydes fuldkompensation for de første 4 uger af ledighedsperioden.

Konsekvenserne for den enkelte kommune afhænger af, hvordan ledigheden i kommunen udviklersig i forhold til ledighedsudviklingen i den landsdel, som kommunen tilhører. Et egentligt skøn overkonsekvenserne for den enkelte kommune ved en ledighedsstigning til 160.000 på landsplan kræverderfor, at der skønnes over ledighedsudviklingen i hver enkelt af landets 98 kommuner.Skøn for ledighedsudviklingen foretages kun på landsplan og er selv på landsplan forbundet meden vis usikkerhed. Det er derfor i sagens natur ikke muligt på en meningsfuld måde at lave et selv-stændigt skøn over ledighedsudviklingen i hver enkelt af landets kommuner.Det er på den baggrund, at der ikke er lavet et egentligt skøn over, hvordan finansieringsomlæg-ningen vil påvirke den enkelte kommune i de kommende år.Der har i tidligere svar til Arbejdsmarkedsudvalget været lavet beregninger, der baserer sig på for-skellige forudsætninger om, hvordan ledigheden i hver enkelt af landets kommuner vil udvikle sig ide kommende år. Således er der i bl.a. svaret på spørgsmål 41 taget udgangspunkt i, at ledighedenfra 2008 til 2010 vil stige på samme måde, som den tilsvarende er faldet fra 4. kvartal 2004 til 2008.Dette er i sagens natur en meget hypotetisk beregning, og der kunne vælges andre forudsætninger,der ville give et andet resultat.Da der ikke kan skønnes over ledighedsudviklingen i de enkelte kommuner i de kommende år vildet mest neutrale udgangspunkt for beregningerne være, at det forudsættes at ledigheden i allekommuner udvikler sig på samme måde som landsgennemsnittet. En sådan neutral beregning vilvise, at finansieringsomlægningen ingen økonomiske konsekvenser har for kommunerne, idet detkun er forskelle i ledighedsudviklingen mellem kommuner, der kan bestemme om kommunerne fåret økonomisk tab eller en gevinst som følge af finansieringsomlægningen.Hvis konsekvenserne for de enkelte kommuner på trods af dette alligevel skal illustreres, kan derkun tages udgangspunkt i, hvordan ledigheden i de enkelte kommuner historisk har udviklet sig.Sådanne beregninger kan kun illustrere konsekvenserne for de enkelte kommuner gennem regneek-sempler og er ikke egentlige vurderinger af konsekvenserne.I bilaget er vedlagt en beregning, der tager udgangspunkt i, at ledigheden i de enkelte kommunerer fordelt i 2010 på samme måde, som ledigheden var fordelt, når der ses på gennemsnittet i perio-den 2004 til 2008. Ved at se på gennemsnittet over en årrække undgås det, at beregningerne bliverpræget af fx sæsonudsving i ledigheden eller særlige forhold i enkelte kommuner – fx en størrevirksomhedslukning.Det forudsættes, at antallet af bruttoledige dagpengemodtagere på landsplan udgør 102.000 i2009. Denne forudsætning er baseret på, at ledigheden i 2009 skønnes at udgøre 105.000 ifølgeØkonomisk Redegørelse, maj 2009. Bruttoledigheden i 2009 forudsættes at være fordelt på kom-munerne på samme måde som i det seneste rullende år fra 2. kvartal 2008 til 1. kvartal 2009.Den enkelte kommune bliver ved midtvejsreguleringen i 2010 fuldt ud kompenseret for de fakti-ske udgifter frem til og med 2009. Der er derfor taget udgangspunkt i et beregnet beskæftigelsestil-skud, som ved midtvejsreguleringen i 2010 er beregnet på grundlag af antallet af bruttoledige i deenkelte kommuner i 2009. Beskæftigelsestilskuddet er endvidere opgjort på grundlag af en beregnetgennemsnitlig nettoudgift pr. bruttoledig på 79.500 kr. Denne nettoudgift er beregnet under forud-sætning af en karensperiode på 4 uger, som vil være gældende fra 2013.Efterregulering af beskæftigelsestilskuddet er baseret på forudsætningen om en bruttoledighed på160.000 i 2010. Bruttoledigheden i 2010 forudsættes som nævnt at være fordelt på kommuner påsamme måde som gennemsnittet af årene 2004-2008.Som følge af den særlige midtvejsregulering i 2010 beregnes forsikringsordningen på grundlag afudviklingen i bruttoledigheden for en kortere periode end i de efterfølgende år, det vil sige fra 4.

kvartal 2009 til 1. kvartal 2010. Forsikringsordningen er derfor beregnet på grundlag af udviklingeni bruttoledigheden i denne periode, idet det forudsættes, at ledigheden udvikler sig lineært i allekommuner fra 2009 til 2010.Under disse forudsætninger er der i tabel 1 i bilaget vist det beregnede beskæftigelsestilskud i2009, efterreguleringen i 2010 og dermed det beregnede samlede beskæftigelsestilskud i 2010.Endvidere er vist nettotilskuddet fra forsikringsordningen, de beregnede faktiske nettoudgifter ikommunerne og det samlede resultat i form af gevinst eller tab for den enkelte kommune.Beregningerne i dette eksempel giver et nogenlunde tilsvarende billede som de tidligere beregnin-ger, der er sendt til udvalget, bl.a. svaret på spørgsmål 41. Beregninger baseret på historiske talmedfører automatisk, at kommuner, der under opsvinget fra 2004 til 2008 havde den mest positiveledighedsudvikling også er de kommuner, der taber på finansieringsomlægningen. Det skyldes, atdet forudsættes, at det også er de kommuner, hvor ledigheden i fremtiden vil stige mest.Det må på den baggrund også antages, at når ledigheden på et tidspunkt vil begynde at falde igen,så er det de samme kommuner, som vil få en gevinst som følge af finansieringsomlægningen.Det skal i øvrigt bemærkes, at kommuner kan vinde og tabe på finansieringsomlægningen uansetom ledigheden på landsplan stiger eller falder. Der vil således også være kommuner, der får et øko-nomisk tab, selv om både ledigheden på landsplan og ledigheden i kommunen er faldende. I regne-eksemplerne er det typisk storbyerne som København og Århus, der vinder når ledigheden stiger,men til gengæld vil få et tab, når ledigheden igen falder.BilagTabel 1. 160.000 bruttoledige i 2010.Opgørelse af beskæftigelsestilskud, efterregulering og nettotilskud fra forsikringsordningen samtgevinst og tab fordelt på kommuner. Karensperiode på 4 uger. Mio. kr. i PL 2009.

administrativ afgørelse pr. 31. juli 2009, overføres til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg pr. 1.august 2009.Overførslen sker én gang for alle den 1. august 2009. Der vil i forbindelse med lovforslagetsikrafttræden den 1. august 2009 blive sendt information til de borgere, der har verserende sager iArbejdsmarkedets Ankenævn, om overførslen.Til § 15, stk. 2.Det foreslås som led i sammenlægningen af klageinstanserne, at de nuværende medlemmer afAnkestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fortsætter i deres hverv frem til den 31. maj 2010, hvor derskal ske nyudpegning af medlemmer, forudsat at de opfylder betingelserne for udpegning, jf. lov-forslagets § 12, nr. 6 (§ 59 c, stk. 3). For perioden 1. august 2009 til 31. maj 2010 kan der udpegesyderligere medlemmer til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg – bl.a. under hensyntagen til detstørre antal sager, der skal behandles i udvalget efter sammenlægningen. Der er tale om ca. 1000ekstra sager på årsbasis.Til § 15 stk. 3Det foreslås i lovforslaget, at kommunerne efter en indfasning ikke skal betale bidrag til udgiftertil dagpenge i de sammenlagt første 4 uger efter et medlems indplacering i en dagpengeperiode. Forat sikre den kommunale bæredygtighed i en overgangsperiode foreslås, at kommunerne i 2010 ikkebidrager til finansieringen af dagpenge i de første sammenlagt 18 uger, i 2011 i de første sammen-lagt 12 uger og i 2012 i de første sammenlagt 8 uger.Overgangsbestemmelsen udfases gradvist i perioden 2010 til 2012.Det foreslås videre, at ATP-bidraget i disse perioder finansieres af dagpengemodtageren, arbejds-løshedskassen og arbejdsgivere med hver 1/3.Til § 15 stk. 4Hovedreglen for opgørelse af grundtilskuddet i finansieringsmodellen er, at den enkelte kommu-nes grundtilskud opgøres som kommunens samlede tilskud i året to år før tilskudsåret. I 2010 og2011 skal tilskuddet derfor beregnes på baggrund af udgifterne i kommunen i 2008 og 2009, hvorindsatsen var statslig.Overgangsbestemmelsen indebærer derfor, at grundtilskuddet for tilskudsårene 2010 og 2011 op-gøres på baggrund af en beregning af udgifterne, såfremt de nye finansieringsregler havde væretgældende i disse år. Det vil sige, at grundtilskuddet for 2010 baseres på en beregning af de kommu-nale udgifter for 2008, mens grundtilskuddet for 2011 baseres på en beregning af de kommunaleudgifter for 2009.Overgangsbestemmelsen gælder i 2010 og 2011.Til § 15 stk. 5Overgangsbestemmelsen indebærer, at der i 2010 foretages en særlig beregning af midtvejsregule-ringen for at sikre, at hver enkelt kommune kompenseres så præcist som muligt for det aktuelle ud-giftsniveau på tidspunktet for overtagelsen af opgaven.Den særlige beregning i 2010 indebærer, at allerede i 2010 sikres den enkelte kommune kompen-sation for alle de faktiske udgifter til ledighed i 2009.Hertil kommer en regulering som følge af udviklingen i ledigheden i kommunen i løbet af 2010,hvor kompensationen baseres på landsdelsprincippet.Overgangsbestemmelsen gælder kun i 2010.

Til § 15 stk. 6For tilskudsåret 2010 foretages efterreguleringen af beskæftigelsestilskuddet efter særlige regler.Det er en teknisk følge af, at der ved midtvejsreguleringen for 2010 foretages en særlig beregningved midtvejsreguleringen, jf. § 15, stk. 5.Overgangsbestemmelsen gælder kun i 2010.Til § 15 stk. 7Da tilskuddet til kommunerne i 2010 og 2011 skal beregnes på baggrund af udgifterne i 2008 og2009 skal der udarbejde et skøn over udgifterne i de enkelte kommuner som om de foreslåede reglerom finansiering af udgifterne til dagpenge og aktivering af forsikrede ledige havde været gældende idisse to år. Overgangsbestemmelsen bemyndiger indenrigs- og socialministeren efter forhandlingmed bskæftigelsesministeren til nærmere at fastsætte grundlaget for beregningen.Overgangsbestemmelsen gælder i 2010 og 2011.Til § 15 stk. 8For tilskudsåret 2010 beregnes forsikringsordningen på grundlag af udviklingen i ledigheden foren kortere periode end i de efterfølgende år, det vil sige fra 4. kvartal 2009 til 1. kvartal 2010. Det eren teknisk følge af den særlige midtvejsregulering for 2010, jf. § 15 stk. 5, hvor den enkelte kom-munes grundtilskud genberegnes på grundlag af udgifterne i 2009.Overgangsbestemmelsen gælder kun i 2010.Spørgsmål 48:Ministeren bedes oplyse, hvornår de it-systemer, der skal sikre kommunikationen mellemkommuner, jobcentre og A-kasser, forventes etableret og hvornår de forventes at være fuldtfunktionsdygtige.Svar:Med en enstrenget kommunal beskæftigelsesindsats vil det ikke længere være naturligt, at statener ansvarlig for at drive og understøtte den digitale kommunikation mellem kommuner og a-kasser.Udgangspunktet vil fremover være, at kommunale sagsgange skal understøttes af kommunernesegne it-systemer.Arbejdsmarkedsstyrelsen har aftalt med KL, at eksisterende statslige it-faciliteter vil være til rå-dighed også efter den 1. august 2009, indtil der er sikkerhed for, at alle kommuner har mulighed forat anskaffe sig alternativ løsning på markedet. Dette gælder også for den nødvendige digitale kom-munikation mellem kommunerne og a-kasserne.Arbejdsmarkedsstyrelsen vil – i samarbejde med Arbejdsdirektoratet – i fornødent omfang bidra-ge til processen med etableringen af en ny løsning mellem kommuner og a-kasser.Der kan endnu ikke sættes dato på, hvornår en ny løsning vil være på plads, men forventningen pånuværende tidspunkt er, at det vil ske i løbet af 2010.