L 184 - 2008-09 - Bilag 14: Betænkning afgivet 20. maj 2009

1. ÆndringsforslagDer er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsfor-slag nr. 1-5 og 7. Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedsli-stens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 6.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 31. marts 2009 og var til 1. behandling den 22. april 2009. Lovfors-laget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 6. april 2009 sendtebeskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar, et notat herom og et ligestillingsnotat til udval-get.SamrådUdvalget har stillet 4 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til mundtlig besvarelse, som dennehar besvaret i to samråd med udvalget den 6. maj 2009 og den 20. maj 2009.SpørgsmålUdvalget har stillet 42 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som dennehar besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål til dette lovforslag og til L 185 til beskæftigelsesmini-steren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

NotatBeskæftigelsesministerens notat vedrørende it-understøtning i det enstrengede kommunale be-skæftigelsessystem er optrykt som bilag 3 til betænkningen.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de af beskæfti-gelsesministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 6.Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget mener, atetableringen af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem medfører en administrativ forenklingog mindre bureaukrati i jobcentrenes indsats for at hjælpe ledige tilbage i beskæftigelse.En samlet ledelse, økonomistyring og finansiering i jobcentrene vil sikre, at flest mulige ressour-cer kan bruges på at servicere virksomheder og ledige. De ressourcer, der bliver frigjort ved at for-enkle administrationen, kan bruges i indsatsen over for de ledige.De statslige ansatte i jobcentrene vil fortsat arbejde i jobcentrene og hjælpe borgerne i beskæfti-gelse. Det er blot kommunen i stedet for staten, der er arbejdsgiver.Den nationale beskæftigelsesindsats i forhold til kommunerne styrkes. Beskæftigelsesregionernefår en vigtig opgave med at overvåge beskæftigelsesindsatsen på landsplan og bistå kommunernemed at levere den bedst mulige indsats.I alle beskæftigelsesregioner etableres en rådgivningsfunktion, der skal understøtte kommunerneog sikre, at kommuner, der måtte få problemer med at leve op til resultatkravene, kan få den for-nødne hjælp.Andre aktører skal også fremover inddrages i beskæftigelsesindsatsen, hvor det vil forbedre ind-satsen over for de ledige.I det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem refunderer staten kommunernes udgifter tilandre aktører med 50 pct. inden for rådighedsloftet. Det er den bedste oversættelse af det princip,der i dag gælder for forsikrede ledige.Formålet er at skabe en fælles, enkel og ubureaukratisk regel for køb af aktivering hos andre aktø-rer, uanset om der er tale om indsatsen over for forsikrede eller ikke-forsikrede ledige.Partierne bag aftalen har noteret sig, at refusionsordningen har rejst bekymring hos nogle, og harderfor aftalt, at kommunernes brug af andre aktører skal overvåges meget nøje gennem kvartalsviseundersøgelser.Det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem indebærer, at kommunerne fra 1. januar 2010overtager ansvaret for finansieringen af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og til aktivering afforsikrede ledige. I den forbindelse kompenserer staten samlet set kommunerne fuldt ud for udgif-terne – også når ledigheden stiger.Det er afgørende at sikre kommunernes bæredygtighed, så ingen kommuner får økonomiske van-skeligheder som følge af stigende ledighed. Lovforslaget indeholder derfor en finansieringsmodel,der i de første år sikrer den enkelte kommune en meget stor grad af økonomisk tryghed. Således fården enkelte kommune fuld kompensation for udgifterne ved overgangen til det nye system.På den anden side skal der være et klart incitament for kommunerne til at gøre en aktiv indsats forat få ledige i job. Derfor styrkes incitamenterne gradvist, så den enkelte kommune får en større øko-nomisk fordel ud af at gøre en særlig indsats for at få ledige i beskæftigelse.

Med den foreslåede finansieringsmodel er der både sikret bæredygtighed i kommunerne og engradvis styrkelse af kommunernes incitamenter til at få ledige i arbejde.Det er efter partiernes opfattelse vigtigt, at klagesystemet på det beskæftigelsesmæssige områdeflugter med det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem og sikrer en ensartet praksis i klage-systemet. Derfor lægges Arbejdsmarkedets Ankenævn sammen med Ankestyrelsens Beskæftigel-sesudvalg.Etmindretali udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling.Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 6 og vil stemme hverken for eller imod ændrings-forslag nr. 1-5 og 7.Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmeraf udvalget mener, at den økonomiske krise nu slår fuldt igennem i ledigheden. Siden juni 2008,hvor arbejdsløsheden var i bund med 47.000 fuldtidspersoner, er arbejdsløsheden steget med i altca. 35.000 personer. Arbejdsløsheden er nu på 82.100 fuldtidspersoner.Alt tyder på, at de økonomiske konjunkturer ikke retter sig før 2011, og nye prognoser fra Natio-nalbanken viser, at ledigheden vil toppe med ca. 190.000 ledige i 2011.Den høje stigning i ledigheden stiller store krav til beskæftigelsesindsatsen. Hvis ikke den funge-rer, vil det gå ud over de mange danskere, der bliver fyret.Midt i den økonomiske krise, har regeringen - støttet af Dansk Folkeparti – valgt at fremsætte for-slag om at beskæftigelsesindsatsen skal samles i kommunerne.Det er en stærkt problematisk beslutning, som har mødt stor modstand fra bl.a. Dansk Arbejdsgi-verforening.Der er flere begrundelser for, hvorfor overflytningen af beskæftigelsesindsatsen til kommunerneskal annulleres.For det første er der allerede nu i kommunerne store problemer med at overholde lovens krav omrettidighed i tilbudene til de ledige. Netop den manglende rettidighed i tilbudene til ledige i kom-munerne kritiseres skarpt i en helt ny rapport fra Rigsrevisionen.Rigsrevisionen konkluderer, at »Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at jobcentrene ikke itilstrækkelig grad lever op til de lovkrav, der gælder på beskæftigelsesområdet. Det er stor forskelpå, i hvilken grad jobcentrene opfylder disse krav. Det betyder, at mange jobcentre ikke sikrer, atkontanthjælpsmodtagerne får og deltager i den beskæftigelsesindsats, de har ret og pligt til. Samti-dig modtager nogle kommuner uberettiget statsrefusion. Rigsrevisionen finder, at jobcentrenes be-skæftigelsesindsats på disse områder er utilfredsstillende«. En så bastant kritik fra Rigsrevisionen eri sig selv et entydigt argument for ikke at tilføre de kommunale jobcentre flere opgaver.For det andet har regeringen skruet en finansieringsmodel sammen, som er så uigennemskuelig, atbeskæftigelsesministeren ikke har set sig i stand til at svare på spørgsmål om de konkrete økonomi-ske konsekvenser for hver enkelt kommune. Der er ingen tvivl om, at der vil være kommuner, derkommer til at spare på børneområdet, ældreområdet eller vedligeholdelsen af vejene for at finansie-re stigende ledighed. Sandheden er nemlig, at regeringen kun har lovet at holde kommunerne ska-desløse under ét. Med andre ord vil der være kommuner, der taber stort på denne ordning.For det tredje vil en gennemførsel give et mindre fleksibelt og mobilt arbejdsmarked, idet de 91kommunale jobcentre primært vil have fokus på at sørge for egne ledige indenfor kommunegræn-sen.For det fjerde er finansieringsmodellen skruet sammen på en sådan måde, at aktiveringsloftet på18.500 kr. vil føre til, at de arbejdsløse fremover skal aktiveres i både billig, løntrykkende og kon-

kurrenceforvridende aktivering, hvis de skal have fuld aktivering. Hvis aktiveringen skal holdesindenfor beløbet på 18.500 kr. vil det betyde, at man mange steder bliver nødt til at lave den såkald-te madpakkeaktivering.For det femte forringes kommunernes vilkår i finansieringsmodellen fra 2010 og frem. Hvor sta-ten i 2010 betaler de første 18 uger af ledigheden med 100 pct. refusion, så vil der ske en nedtrap-ning over de næste fire år, således at der kun vil være de første fire uger. Her forsøger regeringen atløse cirklens kvadratur ved at sige, at de afholder alle udgifter, men de snyder på vægten, for detkan ikke samtidig lade sig gøre at give kommunerne incitamenter til at spare på de selv samme dag-penge. Det kan kun gå ud over de arbejdsløse.For det sjette er der en række uafklarede punkter, som også er en potentiel bombe under denkommunale økonomi: Hvem skal f.eks. betale for en opgradering af it-systemerne, så kommunerne,jobcentrene og a-kasserne kan tale sammen? Vi ved fra kommunalreformen, at det koster millioneraf kroner alene i omlægning og hertil kommer driften.For det syvende er regeringen ude i falsk varebetegnelse. Man taler om en kommunalisering, menrettelig burde der være tale om privatisering, for med lovforslaget skal kommunerne udlicitere op-gaven for at få 50 pct. i refusion fra staten.Til disse syv markante problemer skal lægges, at det er særdeles problematisk, at regeringen vilnedlægge Arbejdsmarkedets Ankenævn og lade sagerne overgå til Ankestyrelsen. Det er tydeligt, atregeringen med den aktion betaler tilbage for den underkendelse, som tidligere beskæftigelsesmini-ster Claus Hjort Frederiksen fik af Arbejdsmarkedets Ankenævn i den såkaldte feriedagpengesag –en sag, som indtil nu har kostet staten godt 400 mio. kr.Alene organiseringen af området i Ankestyrelsen er problematisk bl.a. fordi det fremover vil væresådan, at den ene af to ankechefers stemme vil være udslagsgivende ved stemmelighed. Kort sagtbliver afgørelser altid, som ankecheferne ønsker – eller som deres politiske chef kræver. Ankesty-relsen kan således sætte sig på hele magten.Endvidere er Ankestyrelsen et statsligt organ, som dels beskæftiger sig med klager, dels med ser-vicering af Folketing og regering. Det giver anledning til tvivl om, hvorvidt styrelsen vil træffe af-gørelser, der er i modstrid med ministerens holdninger.Hvis man ikke vil spille hasard med den berømte danske arbejdsmarkedsmodel, er det nødvendigtat stoppe den hasarderede sammenlægning af den kommunale og statslige beskæftigelsesindsatssom lovforslaget lægger op til.Samlet set kan partierne derfor ikke stemme for en vedtagelse af lovforslaget, og undlader samti-dig at stemme for ministerens ændringsforslag.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAfbeskæftigelsesministeren,tiltrådt af etflertal(V, DF, KF og LA):

Til § 11)I det undernr. 13foreslåede§ 82 a, stk. 2,udgår »på udbetalingstidspunktet«.[Teknisk ændring med henblik på at sikre en smidig administrativ gennemførelse af finansierings-reglerne]2)Det undernr. 13foreslåede§ 82 a, stk. 3, 3. pkt.,affattes således:»Hvis tilbud efter reglerne i kapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndesrettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til dagpen-ge for de timer, som ikke er omfattet af tilbuddet.«[Præcisering af regel om kommunal finansiering af dagpengeudgifter]Til § 123)Nr. 2affattes således:»2.§ 50, stk. 3,affattes således:»Stk. 3.Ankestyrelsen yder sekretariatsbistand til Arbejdsmiljøklagenævnet og Ligebehandlings-nævnet.«[Konsekvensændring]4)I det inr. 6foreslåede§ 59 a, stk. 6,og§ 59 b, stk. 10,ændres »§ 50, stk. 3« til: »§ 50, stk. 4«.[Konsekvensændring]Til § 135)Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 21, stk. 3,ændres »32,0 mio. kr.« til: »39,5 mio. kr.« og »2007« til: »2010«.«[Kompensation for bortfald af den særlige bevilling til beskæftigelsesindsatsen på Bornholm]Af etmindretal(S, SF, RV og EL):6)Det undernr. 1foreslåede§ 23 a, stk. 2, nr. 1,affattes således:»1)Et grundtilskud, som svarer til den enkelte kommunes nettodriftsudgifter til beskæftigelsesind-satsen for forsikrede ledige i året to år før tilskudsåret, opreguleret til tilskudsårets forventedepris- og lønniveau. Indenrigs- og socialministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigel-sesministeren regler for opgørelse af disse udgifter.«[Grundtilskuddet beregnes udfra den enkelte kommunes faktiske udgifter 2 år tidligere]Afbeskæftigelsesministeren,tiltrådt af etflertal(V, DF, KF og LA):Til § 147)Istk. 4indsættes efter »§ 2, nr. 1,«: »denne lovs § 8, nr. 1 og 2,«.[Konsekvensændring]

BemærkningerTil nr. 1Det fremgår af lovforslagets affattelse af § 82 a, stk. 2, at det er opholdskommunen på udbeta-lingstidspunktet, der skal finansiere udgifterne til dagpenge.I forbindelse med det forberedende arbejde vedrørende den administrative gennemførelse af denye kommunale finansieringsregler har det vist sig, at den foreslåede skæringsdato for finansie-ringspligtens indtræden (udbetalingstidspunktet) ikke er hensigtsmæssig. I tilfælde, hvor en personflytter midt i en udbetalingsperiode, vil forslaget betyde, at tilflytningskommunen kan komme til athæfte for dagpengeudgifter i en periode på op til 3 måneder, da den ledige har en frist på op til 3måneder til at indsende sit dagpengekort.Det foreslås derfor, at den foreslåede skæringsdato for finansieringspligtens indtræden (udbeta-lingstidspunktet) udgår, og at der i stedet med hjemmel i forslaget til § 82 a, stk. 6, fastsættes nær-mere regler om skæringsdatoen for finansieringspligtens indtræden. Det er tanken, at dette skal ske ioverensstemmelse med de generelle principper for ydelser på det kommunale område og efter nær-mere drøftelser med interessenterne på området.

Til nr. 2Med ændringsforslaget præciseres, at kommunerne skal finansiere 100 pct. af udgifterne til dag-penge, hvis et tilbud efter reglerne i kapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om ret ogpligt til tilbud til personer, der modtager dagpenge efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring, ikkepåbegyndes rettidigt, eller det ikke opfylder kravene til varighed og mindste ugentligt timetal. Detbetyder, at kommunen altid finansierer 25 pct. af udgifterne til dagpenge for de timer, hvor med-lemmet er i tilbud. Udgifterne til dagpenge for de timer, hvor medlemmet ikke er i aktivering, fi-nansieres med 100 pct., hvis tilbudet ikke er påbegyndt rettidigt og har det foreskrevne omfang (va-righed og timetal), og med 50 pct., hvis tilbudet er påbegyndt rettidigt og har det foreskrevne om-fang.Til nr. 3 og 4Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af vedtagelsen af lov nr. 316 af 28. april2009, hvor der indsættes et nyt stk. 2 i § 50, hvorefter bestemmelsens hidtidige stk. 2 og 3 bliverstk. 3 og 4.Til nr. 5Ændringsforslaget indebærer en forhøjelse af tilskuddet til Bornholms Kommune på 4 mio. kr. i2009 pris- og lønniveau. Tilskuddet til Bornholms Kommune udgjorde i 2009 35,5 mio. kr. og vilmed forhøjelsen blive på 39,5 mio. kr. i 2009 pris- og lønniveau.Baggrunden for den foreslåede forhøjelse er, at der som følge af de særligt vanskelige arbejds-markedsforhold hidtil har været tildelt Bornholm en højere grundbevilling end andre kommuner tiladministrationsudgifter i forbindelse med den aktive beskæftigelsesindsats. Grundbevillingen tilJobcenter Bornholm blev således forhøjet med ca. 3,2 mio. kr. pr. 1. januar 2007. Også før kommu-nalreformen i 2007 blev der ydet et særligt tilskud til AF-Bornholm.

Dette skal ses i sammenhæng med, at Bornholm befinder sig i en ganske særlig situation på grundaf den konkrete ledighedssituation og ikke mindst de helt særlige geografiske og strukturelle for-hold på øen. Det bornholmske arbejdsmarked adskiller sig fra resten af landet ved at være et lukketarbejdsmarked, hvor mulighederne for geografisk mobilitet er mindre end i resten af Danmark.Til nr. 6Ændringsforslaget har til hensigt at undgå en usikkerhedsfaktor i den enkelte kommunens økono-mi sådan, som KL har påpeget i brev af 11. maj 2009. KL har derfor opfordret til at ændre lovfors-laget.Regeringens forslag rummer en række kraftige incitamenter til at gennemføre mere og billigereaktivering, uanset om det bidrager positivt, negativt eller neutralt til at bringe de ledige hurtigere iarbejde. Det vil være varierende, hvor meget de enkelte kommuner vil bruge disse incitamenter – udfra den enkelte kommunes forudsætninger. Hertil kommer, at kommunerne vil have forskellige poli-tiske prioriteringer, når det gælder om at investere ressourcer i en effektiv hjælp til de ledige til atkomme hurtigt i arbejde.Alt i alt vil der således opstå forskelle på udviklingen i udgifterne til den aktive arbejdsmarkeds-politik (målt i forhold til antal fuldtidsledige) fra kommune til kommune.Hvis dette, som foreslået af beskæftigelsesministeren, kombineres med, at den enkelte kommunesgrundtilskud efter overgangsperioden skal beregnes ud fra det samlede tilskud til kommunerne ihele landet to år tidligere, vil det samtidig indebære, at den enkelte kommune vil få et grundtilskud,der kan afvige væsentligt i forhold til kommunens eget to år tidligere. Dette vil kunne volde betyde-lige problemer for den enkelte kommunes økonomi og dermed for kommunens kontinuitet og plan-lægning på beskæftigelsesområdet.Derfor foreslås det, at den enkelte kommunes grundtilskud i stedet beregnes ud fra de faktiske ud-gifter i den enkelte kommune to år tidligere. Dette vil – som påpeget af KL – sikre en større præci-sion i finansieringen på lokalt niveau og dermed mindske risikoen for, at en kommune vil blivemærkbart underfinansieret på sigt i den permanente ordning.Til nr. 7Bestemmelsen omhandler bl.a. tidspunktet for ikrafttrædelsen af kommunernes deltagelse i finan-sieringen af udgifterne til dagpenge og for ophævelsen af reglerne om aktiveringsydelse i forbindel-se hermed. Det foreslås, at konsekvensændringerne som følge heraf i lov om Arbejdsmarkedets Til-lægspension, jf. lovforslagets § 8, nr. 1 og 2, træder i kraft på samme tidspunkt.

Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 184Bilagsnr. Titel1Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesmi-nisteren2Plancher om finansieringsmodellen3Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget4Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget5Pressemeddelelse: Åbent samråd om L 174 og L 1856Talepapir fra samrådet den 6. maj, fra beskæftigelsesministeren7Notat vedr. it-understøtning i det enstrengede kommunale beskæfti-gelsessystem, til beskæftigelsesministeren8Ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren91. udkast til betænkning10Pressemeddelelse: Åbent samråd om L 184 og L 85 den 20. maj, jf. L185 - samrådsspørgsmål C.11Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren12Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren132. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 184Spm.nr.1TitelSpm. om beregning af de kommunaløkonomiske konsekvenser for deenkelte kommuner i form af tal for grundtilskud, merudgiftsbehovstil-skud, midtvejs- og efterregulering m.m., til beskæftigelsesministeren,og ministerens svar herpåSpm. om beregning af, i hvilket omfang en kommune vil få tilskud iforbindelse med afvigende ledighedsudvikling under nævnte forud-sætninger, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om beregning af, i hvilket omfang en kommune vil få tilskud iforbindelse med afvigende ledighedsudvikling under nævnte forud-sætninger, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om beregning af, i hvilket omfang en kommune vil få tilskud iforbindelse med afvigende ledighedsudvikling under nævnte forud-sætninger, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. er taget tilbageSpm. er taget tilbageSpm. er taget tilbageSpm. er taget tilbageSpm. om, hvorfor ministeren vil sammenlægge ArbejdsmarkedetsAnkenævn og Beskæftigelsesudvalget, når ministeren tidligere hartilkendegivet, at der ikke vil ske ændringer mellem forsikringsydelser

og sociale ydelser ved det enstrengede område, til beskæftigelsesmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om hvor ministeren ser det enstrengede system, når intet ændrespå ydelsesdelen bortset fra sidste klageinstans, til beskæftigelsesmini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor ministeren finder det retssikkerhedsmæssigt be-tryggende, at Ankestyrelsen overtager formandshvervet når styrelsenifølge årsberetningen 2007 fra Folketingets Ombudsmand fik kri-tik/henstilling i 36 pct. af indbragte sager, til beskæftigelsesministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan ministeren vil sikre et enstrenget system ved koor-dination af praksis af alle de afgørelser som træffes i kommunerne ogi Arbejdsdirektoratet, som er væsentligt flere end de få, der indbringesfor den sidste klageinstans, til beskæftigelsesministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, hvorfor ministeren ønsker at ændre ved formandens uaf-hængig i forhold til Ankestyrelsen og styrelseschefen, til beskæftigel-sesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren kan bekræfte, at der efter ønske fra de beskikke-de medlemmer i Ankestyrelsen er oprettet en talsmandsordning, såle-des at det sikres, at de beskikkede bliver inddraget på tilfredsstillendemåde, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, i hvor mange af møderne i Beskæftigelsesudvalget der harværet 2 ankechefer til stede, til beskæftigelsesministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om ministeren finder, at Beskæftigelsesudvalget er en del afAnkestyrelsen eller at Ankestyrelsen er sekretariat for Beskæftigel-sesudvalget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren kan bekræfte, at det ikke har været muligt formedlemmerne af Arbejdsmarkedets Ankenævn og Arbejdsmiljøkla-genævnet at få mødematerialet elektronisk i de 5 år Ankestyrelsen harbetjent de 2 nævn modsat før Ankestyrelsens betjening, til beskæfti-gelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvem der har ansvaret efter reglerne for behandlingen afsagerne på møderne, når formandshvervet f.eks. er overdraget enmedarbejder, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad styrelseschefen i Ankestyrelsen efter ministerens op-fattelse har ansvaret for, hvis det faglige ansvar kan overdrages til enmedarbejder, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor ministeren vil opretholde Ankestyrelsens praksis-undersøgelser og Arbejdsdirektoratets tilsynsvirksomhed i relation tilkommunerne i stedet for at tilpasse dette til et enstrenget system, tilbeskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren kan bekræfte, at det har taget næsten 5 år før An-kestyrelsen kunne modtage dokumenter til Arbejdsmarkedets Anke-nævn elektronisk fra Arbejdsdirektoratet, til beskæftigelsesministeren,

og ministerens svar herpåSpm. om udsagnet fra CEPOS »at vi i dette land har fået skabt en po-litisk kultur, hvor retssikkerheden er et hensyn, som vi altid vil kunnetilsidesætte, såfremt politiske hensyn dikterer det. Det må regeringentage sin del af skylden for.« også har været afgørende for, at ministe-ren har fremsat lovforslaget, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om hvor mange årsværk, der siden år for år har været afsat tilbrug for behandling af de 2 nævns sager samt udviklingen i antallet afmodtagne sager, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvor mange årsværk Ankestyrelsen har anvendt på tværgå-ende opgaver så som personaleadministration, økonomi, presse og ITinden for de seneste 6 år, til beskæftigelsesministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om ministeren finder det betryggende for retssikkerheden, nårdet på et møde med beskikkede medlemmer i Ankestyrelsen er nævntaf mødets formand, at indstillingen i sagen ikke kan ændres, da den erbesluttet i et formøde med styrelseschefen og vicestyrelseschefen, tilbeskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om uddybning af lovbemærkningerne om, at styrelseschefenherefter (og i øvrigt) kan beslutte, at afgørelsen skal træffes i et møde,hvor styrelseschefen eller vicestyrelseschefen er formand og med 3ankechefer, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om hvordan ministeren mener, at Ankestyrelsen, som er enstatslig styrelse, kan være uvildig, når styrelsen ud over klagesagsbe-handling også varetager opgaver med henblik på betjening af Folke-ting og regering, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svarherpåSpm. om begrundelsen for, at formandshvervet i Arbejdsmiljøklage-nævnet ønskes ændret fra en i dag særlig ansat faglig uvildig og uaf-hængig formand med stedfortræder til forskellige ansatte i Ankesty-relsen, som også varetager sekretariatsfunktionen, til beskæftigelses-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at kommentere LO's beregninger om de økonomiske konse-kvenser af finanslovsaftalen om et enstrenget system, til beskæftigel-sesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at udarbejde en tilsvarende oversigt over konsekvenserne forde enkelte kommuner med en stigning i ledigheden til henholdsvis100.000, 120.000,140.000 og 160.000 i 2010, beskæftigelsesministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren kan bekræfte, at der med lovforslaget er lagt optil en væsentlig indskrænkning af ledige medlemmers mulighed foruddannelse, når de er ledige, til beskæftigelsesministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om ministeren kan bekræfte, at a-kasserne ikke pålægges yder-ligere krav til registrering af, hvad dagpengene er udbetalt til (ledig-

hed/aktivering), som følge af, at aktiveringsydelse erstattes med dag-penge, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. er taget tilbageSpm. om hvordan ministeren vil sikre, at jobcentrene får branche-kendskab til jobmulighederne for dagpengemodtagere inden for enrække mindre fagområder, bl.a. inden for FTF-området, når de kom-munale medarbejdere kun skal dække en enkelt kommune, til beskæf-tigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om en oversigt fordelt på kommuner over omkostningerne for-bundet med etablering og drift af de it-systemer, der er nødvendigefor at kommunerne, A-kasserne og jobcentrene kan kommunikeresammen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om en oversigt fordelt på kommuner og på år for, hvorledeskommunernes økonomi ville være blevet påvirket i årene 2005-09 ogforventes at blive påvirket i 2010-15, såfremt lovforslagene vedtages,til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor lovforslagets § 1, nr. 13 først indfases i år 2011, tilbeskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor kommunerne først overtager finansieringsansvaretfor dagpengene i 2012 jf. L184 § 15, til beskæftigelsesministeren, ogministerens svar herpåSpm. om om teknisk bistand til at udarbejde ændringsforslag omkommunernes grundtilskud, til beskæftigelsesministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om en oversigt over, hvor meget regeringen forventer at kom-munernes udgifter til kontanthjælpsmodtagere vil stige i 2010, til be-skæftigelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren i forlængelse af sit svar på spørgsmål 30 bedesudarbejde en tilsvarende oversigt over konsekvenserne for de enkeltekommuner med en stigning i ledigheden til henholdsvis 120.000,140.000 og 160.000 i 2010, til beskæftigelsesministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om at ministeren bedes oversende en beregning på, hvor megeten ændring til 100 pct.’s kommunal finansiering ved overskridelse afrettidigheden og øvrige krav vil koste kommunerne, til beskæftigel-sesministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2Nogle af udvalgets spørgsmål på L 184 og spørgsmål 58 på L 185 til beskæftigelsesministerenog dennes svar herpåSpørgsmålene og beskæftigelsesministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Socialdemokratiet.Spørgsmål 41:I forlængelse af svar på spørgsmål 30 bedes ministeren udarbejde en tilsvarende oversigt overkonsekvenserne for de enkelte kommuner med en stigning i ledigheden til henholdsvis 120.000,140.000 og 160.000 i 2010. I beregningerne forudsættes, at karensperioden er på 4 uger.Svar:Jeg skal indledningsvis henvise til min besvarelse af spørgsmål 1 til L 184 og spørgsmål 30 til L184 med hensyn til beregningerne af konsekvenserne af en stigning i bruttoledigheden for dagpen-gemodtagere til henholdsvis 160.000 og til 120.000 og 140.000. Disse beregninger er foretaget un-der forudsætning af en karensperiode på 18 uger, som efter lovforslaget vil være gældende i 2010.Der er foretaget tilsvarende beregninger af de økonomiske konsekvenser for kommunerne underforudsætning af en karensperiode på 4 uger. Den gennemsnitlige nettoudgift pr. bruttoledig forud-sættes at udgøre 79.500 kr. Denne gennemsnitlige nettoudgift er baseret på data fra 2007 og opreg-net til PL 2009.I den forbindelse vil jeg ligesom i svaret på spørgsmål 1 understrege, at der er tale om hypotetiskeberegninger, hvor ledigheden i 2010 antages at være fordelt på samme måde som i slutningen af2004. Dette er naturligvis ikke realistisk, og de følgende beregninger afspejler derfor ikke de for-ventede kommunaløkonomiske konsekvenser af finansieringsomlægningen. Det gælder heller ikkeforudsætningen om en karensperiode på 4 uger i 2010, som ifølge lovforslaget først vil være gæl-dende fra 2013.Beregninger af de økonomiske konsekvenser for kommunerne af en stigning i bruttoledigheden til120.000 er vist i tabel 1 i bilaget. De tilsvarende beregninger af konsekvenser af en stigning i brut-toledigheden til henholdsvis 140.000 og 160.000 er vist i tabel 2 og 3.BilagTabel 1. 120.000 bruttoledige i 2010.Opgørelse af beskæftigelsestilskud, midtvejs- og efterregulering og nettotilskud fra forsikrings-ordningen samt gevinst og tab fordelt på kommuner. Karensperiode på 4 uger. Mio. kr. i PL 2009.EndeligtEfterre- beskæfti-gule-gelses-ringtilskud52,21.253,47,2172,42,048,32,150,20,512,6Forsik-rings-ordningnetto-26,2-4,89,57,81,0

Spørgsmål 42:Der ønskes en beregning på, hvor meget en ændring til 100 pct.’s kommunal finansiering vedoverskridelse af rettidigheden og øvrige krav vil koste kommunerne, når man lægger de nuværenderettidigheder i de kommunale dele af jobcentrene som udgangspunkt for beregningen?Svar:Spørgsmålet er forstået således, at spørgeren først antager, at rettidigheden for dagpengemodtage-re i fremtiden bliver den samme som den aktuelt er for kontanthjælpsmodtagere, jf. svaret påspørgsmål 58 til L 185.På baggrund af denne antagelse ønskes en beregning af kommunernes udgifter til dagpenge i deperioder, hvor kommunerne skal betale den fulde dagpengeudgift, fordi de ikke får statslig medfi-nansiering som følge af overskridelse af fristerne for afgivelse af tilbud.Arbejdsmarkedsstyrelsen har ikke opgørelser, der kan belyse ovenstående. Opgørelsen i Jobind-sats af, hvor mange, der får tilbud til tiden, kan ikke direkte oversættes til en opgørelse af, hvorlænge den enkelte ledig venter på at få et tilbud. Hertil kommer, at beregningen skal gennemførespå baggrund af den faktiske individuelle dagpengeudgift.Herudover skal det bemærkes, at rettidighedsopgørelserne for kontanthjælpsmodtagere er under-vurderet som følge af manglende registreringer af sygdoms- og barselsforløb, jf. svaret på spørgs-mål 58 til L 185. En beregning baseret på en direkte sammenligning af rettidigheden for afgivelse aftilbud for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere vil således ikke være retvisende.Spørgsmål 58:Der ønskes en oversigt over rettidigheden i førstegangstilbudet og de gentagne tilbud for hhv. for-sikrede og ikke-forsikrede ledige?Svar:Staten stiller gennem Jobindsats.dk data til rådighed, så jobcentre, beskæftigelsesregioner og of-fentligheden bl.a. kan se, om den aktive beskæftigelsesindsats bliver gennemført til tiden, og omborgerne får den hjælp og støtte de har krav på ifølge lovgivningen.På Jobindsats.dk findes en oversigt – ”scorecard, rettidighed” – som er udarbejdet til og indgårsom en del af materialet til jobcentrenes årlige resultatrevision. Oversigten har til formål at give etoverblik over, i hvilke af landets jobcentre den aktive indsats gives til tiden samt hvilke dele af denaktive indsats, der i en tilfredsstillende grad udføres til tiden.Oversigten er vedlagt.Arbejdsmarkedsstyrelsen har opstillet en række målsætninger for andelen af den aktive indsats,der som minimum bør gives til tiden til dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere.Disse målsætninger fremgår af oversigten.For dagpengemodtagere er der fastsat en målsætning på 90 pct. for andelen af ledige, der får deresjobsamtaler til tiden, andelen af ledige, der får deres første aktiveringstilbud til tiden og andelen afledige, der får deres gentagne aktiveringstilbud til tiden.For kontant- og starthjælpsmodtagere er målsætningerne fastsat til 90 pct. for jobsamtaler, 80 pct.for aktiveringstilbud til arbejdsmarkedsparate og 75 pct. for aktiveringstilbud til ikke-arbejdsmarkedsparate.

Målsætningerne for aktivering af kontanthjælpsmodtagere er sat lavere end for dagpengemodta-gerne for at tage højde for, at kontanthjælpsmodtagere, der er fritaget for aktivering, indgår i målin-gerne. Eks. vil en kontanthjælpsmodtager, der er syg eller på barsel være fritaget for aktivering,men fortsat modtage kontanthjælp og dermed indgå i målingerne. Ikke-arbejdsmarkedsparate kon-tanthjælpsmodtagere vurderes at være lidt oftere syge end de arbejdsmarkedsparate, og derfor ermålsætningen sat lavere for denne målgruppe.En grøn farve i oversigten angiver, at en given målsætning er nået. Er målsætningen nået, bliverjobcentret tildelt point, som bruges til udregning af jobcentrets placering i forhold til landets andrejobcentre.Af oversigten ses desuden det samlede antal jobsamtaler og aktiveringstilbud, der mangler at bliveafgivet i jobcentret for, at alle målsætninger er nået. På baggrund af denne måling er det muligt atvurdere, om indsatsen i et jobcenter omfatter så få personer, at andelene kan give et misvisende bil-lede af indsatsen.Oversigten dækker over en periode på et kvartal for at sikre observationer nok til, at andelene bli-ver retvisende og for at tage højde for månedlige udsving i antallet af personer, der skal have enaktiv indsats.Vedlagt er den seneste oversigt, der dækker 4. kvartal 2008. Når der kommer tal for marts 2009,vil det være muligt at trække oversigten for 1. kvartal 2009 på Jobindsats.dk.Data opdateret den 11/03/2009

Halsnæs9488100848673756830Holstebro988998896477757012Ringkøbing-Skjern979182866258637634Ærø968086921006367503Aalborg9789968859476057330Albertslund968198847441535588Bornholm9786997753534059149Brøndby988097865567626161Favrskov977796724144335282Frederiksberg9678916160605935496Frederikssund978897833240435981Gladsaxe9790897958536450153Herlev9784100805038785690Hillerød998892796150476387Hjørring9889967261464855210Kolding978596897861565669København91809074684577633041Køge9684967367497038215Lyngby-Taarbæk9886967055686474102Næstved929489867236767381Odsherred9871936567435357144Rudersdal968897755043755361Solrød9880100762920674547Sønderborg9784938174546658157Vallensbæk9980837667831005010Dragør9983864357501002042Hørsholm9079805350141005043Ballerup985987834965535884Brønderslev987887767574544595Glostrup9888876257387143131Greve998489863861335759Lejre997587806336586729Rødovre8985987870627057115Tønder978788807041756096Assens897286806347597283Samsø74755075710755018Hele landet968994796557666312171Kilde: Jobindsats.dkAnm.: En grøn farve i tabellen angiver, at den givne rettidighedsmålsætning er nået. Placeringen er givet på baggrund af antallet af opnåede rettidighedsmålsætninger. Rettidighedsopgørelserne er ikke korrigeret forpersoner, der er fritaget for aktivering som følge af barsel mv.

Bilag 3Beskæftigelsesministeriets notat vedrørende it-understøtning i det enstrengede kommunalebeskæftigelsessystemNotatet er optrykt efter ønske fra udvalget.Hovedprincippet for den fremtidige it-understøtningMed aftalen om det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem overtager kommunerne ansva-ret for den samlede beskæftigelsesindsats. Det betyder også, at kommunerne som udgangspunktovertager ansvaret for it-understøttelsen af sagsbehandlingen af de forsikrede ledige.I fremtiden bliver hovedprincippet således, at it-understøtningen af sagsbehandlingen i jobcentre-ne udvikles af de kommunale leverandører. Derved bliver det muligt at udvikle en sammenhængen-de it-understøttelse for alle målgrupper i jobcentret, hvilket har været et stort ønske hos jobcenter-medarbejderne.Uanset dette forhold lukkes Arbejdsmarkedsportalen ikke, før der er kommunale it-løsninger påplads, jf. det følgende.Noget it forbliver statslig

Af hensyn til at fastholde en national sammenhængende beskæftigelses-indsats forbliver dele af it-understøttelsen statslig. Det drejer sig først og fremmest om Jobnet og Jobindsats.dk. Her vil statenfortsat drifte og videreudvikle løsningerne.Der vil fortsat være behov for udvikling af selvbetjeningen fra Jobnet, som skal spille sammenmed de kommunale systemer. Udviklingen vil ske i samspil med de kommunale leverandører, såle-des at den statslige del af selvbetjeningen og de kommunale sagsbehandlersystemer kan integreres.Jobindsats.dk forbliver statslig, som det sted, hvor man på tværs af kommunegrænser kan følgeudviklingen i jobcentrenes beskæftigelsesindsats.Overgang til kommunal it-understøttelseDet er vigtigt at understrege, at Arbejdsmarkedsportalen kører videre, også efter 1. august, indtilder er sikkerhed for, at de kommunale leverandører kan levere alternative systemer. Dette er ogsåmeldt ud til alle jobcentre og a-kasser i en fælles KL-AMS udmelding af 28. januar 2009.KL, AMS og de kommunale it-leverandører (pt. 2 leverandører, KMD og Medialogic) har etable-ret et samarbejde om tilrettelæggelse af overgangen til kommunal it-understøttelse, og flere projek-ter er ved at blive søsat. Så snart der er udarbejdet en samlet plan for processen, vil AMS og KLudsende en orientering til jobcentrene og a-kasserne.Fremtiden for det nuværende statslige it system ArbejdsmarkedsportalenNår kommunerne gennem de kommunale it-leverandører har mulighed for at indkøbe en alterna-tiv, egen it-understøttelse, vil der kommune for kommune ske en udrulning og overtagelse af opga-verne fra Arbejdsmarkedsportalen. Denne udrulning vil ske i samarbejde med både KL og AMS forat sikre, at de udrullede løsninger er i stand til at varetage de nødvendige it-understøtninger på enforsvarlig måde før, under og efter idriftsættelsen.