Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09
L 184 Bilag 1
Offentligt
NOTAT
20. marts 2009
Opsummering af og kommentarer til høringssvarvedrørende forslag til lov om ændring af lov om ar-bejdsløshedsforsikring m.v., lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område og forskelligeandre love (Sammenlægning af ArbejdsmarkedetsAnkenævn med Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-valg, finansiering af arbejdsløshedsdagpenge, ar-bejdsløshedskassernes vejledningspligt, tilsyn medkommunerne, m.v.)Lovforslaget blev sendt i høring til organisationer mv., jf. bilag 1, den 17. februar2009 med frist til den 3. marts 2009Der er modtaget høringssvar fra Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydel-sesudvalg, KL, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervs-drivende (ASE), Arbejdsmiljørådet, ATP, Datatilsynet, Danske Handicaporganisa-tioner (DH), Kristelig Fagbevægelse, Rigsrevisionen, Dansk Flygtningehjælp, In-stitut for Menneskerettigheder, Rådet for Grundlæggende Erhvervsrettet Uddannel-se (REU) og Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Uddannelsesfor-bundet, Frederikshavn kommune, Hjørring kommune og Aalborg kommune.De modtagne høringssvar vedlægges.1. Indledning
J.nr. 08-21-0025PA1/KLR/HLO
En række organisationer mv. har i forbindelse med høringsfasen til såvel nærvæ-rende lovforslag som forslaget til lov om ændring af lov om ansvaret for og styrin-gen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lovom kompensation til handicappede i erhverv, lov om seniorjob med flere love(Etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem m.v.) afgivet en ræk-ke overordnede/generelle bemærkninger til etableringen af et enstrenget kommu-nalt beskæftigelsessystem mv.Kommentarer til disse bemærkninger fremgår af høringsnotatet til lovforslaget ometableringen af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem m.v.2. Sammenlægning af Arbejdsmarkedets Ankenævn med AnkestyrelsensBeskæftigelsesudvalg (hovedsagelig lovforslagets § 1, nr. 22, og § 12, nr. 6)2.1. Ad sammenlægningen af klageinstanser
DA, LH og SALA kan støtte, at Arbejdsmarkedets Ankenævn lægges sammen medAnkestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.LO kan ikke anbefale forslaget om at nedlægge Arbejdsmarkedets Ankenævn for istedet at lade klagesagerne afgøre af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Den
væsentligste del af Arbejdsmarkedets Ankenævns klagesager vedrører arbejdsløs-hedsforsikringen. LO er bekymret for, at det særlige kendskab til og indsigten i deforsikringsmæssige forudsætninger for a-kassernes virke, der er i det nuværendeklagesystem, vil erodere med gennemførelsen af forslaget.LO opfordrer til, at man foretager en kvalitativ undersøgelse af klagesystemet istedet for denne formelle strømlining, der ikke indeholder overvejelser om opfyl-delsen af klagesystemets formål. LO finder det tankevækkende, at Arbejdsmarke-dets Ankenævn øjensynligt har en omgørelsesprocent på op imod 30 pct., hvor-imod Ankestyrelsens omgørelsesprocent ligger markant lavere. Tilsvarende kunneman ifølge LO fx se på, i hvilket omfang klagesystemerne har modtaget kritik fraFolketingets Ombudsmand.FTF og AC er også af den opfattelse, at omlægninger i klagesystemet bør ske pågrundlag af en grundig analyse af det eksisterende system, så den mest hensigts-mæssige model sikres.Kommentar: Det følger af aftalen mellem regeringen (Venstre og Det KonservativeFolkeparti), Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om etablering af et enstrengetkommunalt beskæftigelsessystem, at klagesagsbehandlingen på beskæftigelsesom-rådet skal samles i én klageinstans i Ankestyrelsen, og det sker ved at sammenlæg-ge Arbejdsmarkedets Ankenævn med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Lov-forslaget er en udmøntning af denne aftale.Til LO’s bemærkning om omgørelsesprocenter skal nævnes, at det er Beskæftigel-sesministeriets opfattelse, at omgørelsesprocenterne i de to klageinstanser ikke kansammenlignes.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.2.2. Ad afskaffelse af udpeget formand til fordel for 2 ansatte ankechefer og klage-instansens uafhængighed
LO mener, at forslaget indebærer en risiko for, at klagesystemet vil blive opfattetsom mindre uafhængigt end tidligere, og at forslaget i sin nuværende form vil med-føre, at den hidtidige partsindflydelse svækkes betydeligt. Klageinstansens formelleuafhængighed vil blive mindre i forbindelse med afskaffelsen af en uafhængigformand til fordel for 2 ankechefer undergivet instruktionsbeføjelse fra styrelses-chefen. Dette vil yderligere blive accentueret i de sager, hvor styrelseschefen ellervicestyrelseschefen er formand, og hvor der deltager 3 ankechefer.FTF og AC er også bekymret for klageinstansens uafhængighed i forbindelse medforslaget om en ny formandskonstruktion.Kommentar: En naturlig konsekvens af at sammenlægge Arbejdsmarkedets Anke-nævn med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg er, at den konstruktion, der er iAnkestyrelsen i dag, videreføres. I Ankestyrelsen er ansat et antal ankechefer, somhver især kan udpeges som formand for forskellige mødefora i Ankestyrelsen, her-under for Beskæftigelsesudvalgets møder. Ankecheferne har samme uddannelses-mæssige baggrund som formanden for Arbejdsmarkedets Ankenævn.
2
Ankestyrelsen (dvs. Ankestyrelsens ansatte) er ikke bundet af parternes påstandeog er uafhængige af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag, jf.retssikkerhedslovens § 68. Derfor mener Beskæftigelsesministeriet ikke, at der erbelæg for påstanden om, at den valgte konstruktion vil føre til mindre uafhængig-hed.Bemærkningen har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.2.3. Ad KL’s repræsentation og a-kassernes/AK-Samvirkes manglende mulighedfor repræsentation i Beskæftigelsesudvalget
DA, LH og SALA mener ikke, at det er logisk, at KL skal indgå i udvalget medden begrundelse, at KL – på grund af den kommende kommunale finansiering afudgifterne til arbejdsløshedsdagpenge – har en interesse i de afgørelser, der skaltræffes i udvalget, når der modsat ikke kan indgå personer, der er valgt eller ansat ien a-kasse eller brancheorganisation for a-kasser.LO mener, at det forhold, at KL i kraft af en særlig interesse for sagsområdet skalindgå i udvalget, betyder både en yderligere svækkelse af den hidtidige partsrepræ-sentation samt en mulig forskydning til fordel for arbejdsgiver- eller økonomiskesynspunkter.LO finder det desuden uforståeligt, at personer ansat eller valgt i en a-kasse eller enbrancheorganisation for a-kasser ikke skal kunne indgå i Ankestyrelsens Beskæfti-gelsesudvalg, idet man herved helt afskærer personer med kendskab til netop deforsikringsmæssige aspekter, som arbejdsløshedsforsikringen i Danmark er baseretpå.FTF og AC finder det ligeledes beklageligt og underminerende for retssikkerheden,at KL, som hyppigt vil være inhabile, får en plads i Ankestyrelsens Beskæftigel-sesudvalg, mens man frasiger sig den faglige ekspertise fra AK-Samvirke.Kommentar: Med den kommende kommunale finansiering af udgifterne til arbejds-løshedsdagpenge får kommunerne en klar interesse i de sager, der skal behandles iAnkestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter en sammenlægning, i det omfang dissehandler om ret til arbejdsløshedsdagpenge mv.I enkelte sagstyper vil KL’s deltagelse, som LO, FTF og AC anfører, kunne føre tilen uheldig og utilsigtet forskydning til fordel for arbejdsgiverinteresser. Det gæl-der i sager om ferie efter ferieloven, sager om ansættelsesbeviser efter ansættelses-bevisloven. I disse sagstyper vil KL efter lovforslaget ikke være repræsenteret i An-kestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.Lønmodtagersidens repræsentanter har i Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg frem-ført, at der også vil være en forskydning til fordel for arbejdsgiverinteresser vedKL’s deltagelse i sager om arbejdsgiverens betaling af godtgørelse for 1., 2. og 3.ledighedsdag (de såkaldte G-dage) efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Påden baggrund vil lovforslaget blive ændret, således at KL heller ikke skal deltage ibehandlingen af disse sager.
3
I de øvrige sagstyper ses KL’s deltagelse ikke at svække den hidtidige partsrepræ-sentation.Ad medlemmernes habilitet skal nævnes, at lovforslaget vil blive ændret således, atmedlemmer, der indstilles af organisationerne, ikke må være ansat i en kommune,være arbejdsgivere eller ansat eller valgt i en a-kasse. Hermed skabes der en ens-artet linie i forhold til alle (branche-)organisationerne. Der kan således indstillespersoner, som er valgt eller ansat i AK-Samvirke, som er brancheorganisation fora-kasserne.2.4. Ad Justitsministeriets manglende repræsentation
LO kan ikke anbefale, at Justitsministeriet ikke skal være repræsenteret i Ankesty-relsens Beskæftigelsesudvalg. Justitsministeriet har ifølge LO – ud over juridiskindsigt – bidraget med erfaring fra praksis fra en række andre forvaltningsområder,herunder især inden for retsplejen, hvilket har haft stor betydning for ankenævnetsvurdering af det ikke helt ringe antal sager om svig mv.Tilsvarende mener FTF og AC, at det er beklageligt og underminerende for rets-sikkerheden, at Justitsministeriet ikke fremover skal være repræsenteret.Kommentar: Ankestyrelsen er landets øverste administrative klageinstans og prak-siskoordinerende myndighed på velfærdsområdet. I Ankestyrelsen behandles påkompetent vis mange forskellige sagstyper inden for mange forskellige forvalt-ningsområder. Ved behandlingen af en sag er det op til Ankestyrelsen at sørge for,at sagen er forsvarligt oplyst og forberedt. Justitsministeriet er ikke repræsenteret iAnkestyrelsens forskellige mødefora eller i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg idag. I lovforslaget er der lagt op til, at der – som i Beskæftigelsesudvalget i dag – istedet for er repræsenteret 2 ankechefer. Disse har begge en juridisk eller tilsva-rende uddannelsesmæssig baggrund. Beskæftigelsesministeriet mener, at den for-nødne juridiske ekspertise dermed er sikret.Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.2.5. Ad muligheden for at være repræsenteret i Beskæftigelsesrådet og VEU-rådetsamtidig med Beskæftigelsesudvalget
DA, LH og SALA mener ikke – når henses til at KL kan være med til at behandlesager i Beskæftigelsesudvalget på det kommunale område – at det er logisk, atmedlemmer, suppleanter og tilforordnede i Beskæftigelsesrådet (BER) og i Rådetfor Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet) ikke kan være med i Beskæftigelses-udvalget. Disse medlemmer rådgiver alene ministeren i spørgsmål, som hører un-der disse råd, og som også kan blive genstand for sager i Ankestyrelsens Beskæfti-gelsesudvalg. Sammenlægningen af de nuværende ankenævn i kombination medkravet om ikke at måtte være medlem af BER og VEU-rådet giver i øvrigt DA, LHog SALA praktiske problemer med at kunne udpege medlemmer til AnkestyrelsensBeskæftigelsesudvalg, som har den nødvendige ekspertise.Kommentar: I dag findes der bestemmelser i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.om, at man ikke kan være medlem af Arbejdsmarkedets Ankenævn og tillige være
4
medlem af, tilforordnet eller deltage som særlig sagkyndig i BER eller VEU-rådet(tidligere Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelser).Bestemmelsen har stået i loven i en årrække. Imidlertid mener Beskæftigelsesmini-steriet, at der i forhold til de opgaver, der i dag ligger i BER, VEU-rådet og i An-kestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, ikke er nævneværdige interessekonflikter, hvor-for ministeriet ikke finder, der er betænkeligheder ved at fjerne den begrænsning,der er i loven i dag.Lovforslaget vil blive ændret, således at det fremover vil være muligt at blive udpe-get som medlem af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg samtidig med, at man ermedlem af, tilforordnet eller deltager som særlig sagkyndig i BER eller VEU-rådet.2.6. Ad muligheden for yderligere partsrepræsentation
FTF og AC mener, at der ved ændringen af klagesystemet bør kigges på repræsen-tationen af lønmodtagersiden, så denne dækker en bredere del af arbejdsmarkedetend udelukkende faglærte og ufaglærte grupper, og dermed bedre afspejler partsre-præsentationen i det øvrige Beskæftigelsespolitiske system. Et bedre sammensatBeskæftigelsesudvalg vil sikre et mere strømlinet klagesystem, hvor sammensæt-ningen af udvalget ikke skal ændres afhængigt af sagstyper.Kommentar: Det fremgår af aftalen om etableringen af et enstrenget kommunaltbeskæftigelsessystem (den del, der handler om at sammenlægge klageinstanser), atder ikke vil ske ændringer i sammensætningen for så vidt angår arbejdsmarkedetsparter.Bemærkningen har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.DH mener principielt, at DH bør være repræsenteret i Ankestyrelsens Beskæftigel-sesudvalg på lige fod med de øvrige repræsentanter i alle sager. Ved sammenlæg-ningen med Arbejdsmarkedets Ankenævn bør DH’s repræsentanter således ogsåkunne deltage i behandlingen af sager, der ligger inden for det nuværende Ar-bejdsmarkedets Ankenævn. Det skyldes, at mennesker med handicap også vil værepart i denne type sager, samt at repræsentation i Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-valg ikke forudsætter specifik viden.Kommentar: DH er ikke med til at behandle sager i Arbejdsmarkedets Ankenævn idag og har – efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse – ikke nogen særskilt inte-resse i de (nye) sager, der efter en sammenlægning skal behandles i AnkestyrelsensBeskæftigelsesudvalg.Bemærkningen har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.2.7. Diverse
Ankestyrelsen har foreslået, at den positive afgrænsning i lovforslagets § 12, nr. 6(§ 59 a, stk. 5) også omfatter § 66 om genvurdering og § 71, stk. 1-4, om for-mandsafgørelser i nævnet. Herudover har Ankestyrelsen foreslået, at henvisningentil §§ 76-79 a om praksiskoordinering udgår, da henvisningen kan misforstås.
5
Kommentar: Lovforslaget vil blive ændret i overensstemmelse med Ankestyrelsensforslag – dog i forhold retssikkerhedslovens § 71 således, at der alene henvises til§ 71, stk. 1, i lovforslagets § 12, nr. 6 (§ 59 a, stk. 5), da stk. 2-4 ikke vedrører Be-skæftigelsesudvalget men derimod beskæftigelsesankenævnene.Ankestyrelsen har desuden foreslået, at den positive afgrænsning i lovforslagets §12, nr. 6 (§ 59 b, stk. 10) også kommer til at omfatte § 66 om genvurdering. Selvom der i dag i § 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er fastsat regler om gen-vurdering, mener Ankestyrelsen, at reglerne med fordel vil kunne samles i retssik-kerhedsloven.Kommentar: Da der i dag er fastsat specifikke regler om genvurdering i forhold tilhovedparten af de sager, der behandles i Arbejdsmarkedets Ankenævn, er det Be-skæftigelsesministeriets opfattelse, at der ikke er behov for en henvisning til rets-sikkerhedslovens regler herom. I de sager, hvor der i lovgivningen ikke er fastsatspecifikke regler om genvurdering, gælder retssikkerhedslovens § 66.Bemærkningen har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Ankestyrelsen har endelig foreslået, at lovteksten og bemærkningerne til § 12, nr. 6(§ 59 c, stk. 1) præciseres, fordi man efter Ankestyrelsens opfattelse kan læse tek-sten således, at der er tale om flere Beskæftigelsesudvalg – alt efter hvilke sagerder behandles. Der er tale om ét udvalg, hvor udvalget tiltrædes af ekstra medlem-mer, når udvalget skal behandle sager inden for særlige sagsområder.Kommentar: Lovforslaget vil blive ændret i overensstemmelse med Ankestyrelsensforslag.3. Ankestyrelsens varetagelse af formandshvervet i Arbejdsmiljøklagenæv-net (lovforslagets § 7, nr. 2-4)
LO, FTF og AC kan ikke støtte lovforslaget vedrørende ændret procedure for ud-pegning af formand for Arbejdsmiljøklagenævnet.LO, FTF og AC finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at formanden forArbejdsmiljøklagenævnet fremover er ansat (og nu ikke længere udpeget af denminister, hvis myndighedsudøvelse (Arbejdstilsynet), som oftest er genstand forklagesagerne). Det rejser uvilkårligt spørgsmål om inhabilitet.LO har i øvrigt været meget tilfreds med den nuværende ledelse af Arbejdsmiljø-klagenævnet, og netop klagenævnets faste bemanding har sikret en stor grad afkontinuitet i Arbejdsmiljøklagenævnets arbejde. Den kontinuitet risikerer nu ifølgeLO at gå tabt i og med, at der med lovforslaget åbnes for, at formandshvervet i Ar-bejdsmiljøklagenævnet kan gå på skift mellem forskellige styrelseschefer og/elleransatte fra Ankestyrelsen.Endelig ønsker LO ikke større fleksibilitet i mødeafviklingen, idet det fungererfuldt tilfredsstillende med de 11 årlige møder, der på forhånd er fastlagt og altidligger sidste tirsdag i måneden. LO ser ikke noget behov for at ændre herpå, da det
6
kan give store logistiske problemer for Arbejdsmiljøklagenævnets 10 ordinæremedlemmer, hvis møderne flyttes rundt og ikke længere fastlægges på forhånd.FTF og AC mener også, at muligheden for, at formandskabet kan gå på skift mel-lem forskellige styrelseschefer m.fl., kan medføre et brud på den store kontinuitet,der i øjeblikket er i Arbejdsmiljøklagenævnets arbejde. Nævnet er en uafhængigmyndighed, hvilket blandt andet understreges af udpegningen af nævnets formand.Det fremsatte forslag bryder derfor med det grundlæggende princip om uafhæn-gighed mellem den udøvende og dømmende magt. Det er i øvrigt vanskeligt at se,hvordan Ankestyrelsens varetagelse af formandshvervet skal kunne bidrage med atsikre større fleksibilitet set i forhold til den nuværende formandsfunktion.FTF og AC er også meget tilfreds med den nuværende ledelse af Arbejdsmiljøkla-genævnet, og ser heller ikke på den baggrund noget behov for forandring.Arbejdsmiljørådet finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at formanden forArbejdsmiljøklagenævnet fremover er ansat i Ankestyrelsen og nu ikke længereindstillet af den minister, hvis myndighedsudøvelse (Arbejdstilsynet) som oftest ergenstand for klagesagerne.Rådet anfører videre, at en fast udpeget formand med et kendskab til arbejdsmiljø-lovgivningen er en forudsætning for, at klagenævnet kan fastholde sin integritet ogbetydelige anseelse. Stor kontinuitet på posten er således afgørende for en konse-kvent og arbejdsmiljømæssig sammenhængende afgørelsespraksis og for formid-lingen af et godt samarbejde mellem nævnets forskellige parter. Den kontinuitet ri-sikerer nu at gå tabt med lovforslaget.Arbejdsmiljørådet advarer på den baggrund mod de foreslåede ændringer og vurde-rer, at en skiftende formand kan føre til en svækkelse af nævnets uafhængighed oghøje faglige standard. Arbejdsmiljørådet har desuden umiddelbart vanskeligt ved atforstå, at ændringerne fører til større fleksiblitet i møde- og arbejdstilrettelæggelseni Ankestyrelsen.Rådet frygter, at der ikke længere vil være den samme kontinuitet i behandlingen afklagesagerne, og at en skiftende formand kan føre til en svækkelse af nævnets uaf-hængighed og høje faglige standard.KL lægger afgørende vægt på, at Arbejdsmiljøklagenævnet fortsat er et paritetisknævn med arbejdsmarkedets parter. KL lægger tillige afgørende vægt på, at hvervetsom formand for Arbejdsmiljøklagenævnet varetages af en person med indsigt i ar-bejdsmiljølovgivningen og henholder sig i øvrigt til den udtalelse over denne del aflovforslaget, som afgives af Arbejdsmiljørådet.Kommentar: Ankestyrelsen er landets øverste administrative klageinstans og prak-siskoordinerende myndighed på velfærdsområdet. Styrelsen er en uafhængig myn-dighed, som ikke er bundet af instrukser og udtalelser fra myndigheder eller andreom den enkelte sags behandling og afgørelse. Ankestyrelsen har flere års erfaringmed reglerne på arbejdsmiljøområdet i kraft af sekretariatsbetjeningen af Ar-bejdsmiljøklagenævnet.
7
Beskæftigelsesministeriet finder derfor ikke, at der er betænkeligheder ved, at detnu overlades til Ankestyrelsen at varetage formandshvervet for Arbejdsmiljøklage-nævnet.Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Det bemærkes, at Ankestyrelsen har tilkendegivet, at ændringerne vedrørende Ar-bejdsmiljøklagenævnet ikke er til hinder for at fastholde den hidtidige mødekaden-ce. Ankestyrelsen er endvidere indstillet på, at der gennem arbejdsfordeling mellemankecheferne som udgangspunkt bør sikres kontinuitet i ledelsen af møderne vedbehandling af arbejdsmiljøsager.Ankestyrelsen har foreslået nogle sproglige præciseringer i lovforslagets alminde-lige bemærkninger afsnit 2.1.3.9. og i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser,til § 7, nr. 2, at ”- i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 59 -” erstattes af:”- ved anvendelse af retssikkerhedslovens § 59”, idet § 59 (om at overlade beføjel-ser til underordnede) ikke alene anvendes ”undtagelsesvis”.Kommentar: Lovforslaget vil blive ændret i overensstemmelse med forslaget fraAnkestyrelsen.4. Kommunal finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og udgifter ved aktive-ring af forsikrede ledige (lovforslagets § 1, nr. 11 og § 13)
Beskæftigelsesrådet finder, at det er særligt bekymrende, at kommunerne i over-gangen til et kommunalt beskæftigelsessystem tilskyndes til først at sætte fokus påindsatsen over for de forsikrede ledige op i mod et halvt år efter, at kommunerneovertager ansvaret for indsatsen.Kommentar: De nye regler om kommunernes finansiering af udgifterne til arbejds-løshedsdagpenge skal så vidt det er muligt først træde i kraft i forbindelse med etnyt finansår, jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 14, stk. 4, om ikrafttrædel-se. Derved sikres også, at de nye regler følger reglerne om periodisering af stats-regnskabet.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Beskæftigelsesrådet er endvidere bekymret over, at den svækkede økonomiske sty-ring af kommunerne sker uden, at regeringen kompenserer med en tilsvarende styr-kelse af den statslige styring via beskæftigelsesregionerne, eller at regeringen påanden måde styrker den landsdækkende styringKommentar: Udgangspunktet er, at det er et sundt princip, at der med ansvar forindsatsen også følger ansvar for finansieringen. Derfor flytter ansvaret for finan-sieringen af dagpenge og aktivering fra staten til kommunerne.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.KL (Kommunernes Landsforening) mener overordnet, at den finansieringsmodel, derpræsenteres i udkastet til lovforslaget, i mange henseender lever op til KL's krav til8
finansieringsmodel. KL mener dog, at grundtilskuddet i den særskilte tilskudsordningbør beregnes ud fra de seneste faktiske kommunale udgifter - to år før tilskudsåret -frem for at tage udgangspunkt i det samlede tilskud to år før. Dette vil sikre en størrepræcision i finansieringen på lokalt niveau og dermed mindske risikoen for, at enkommune vil blive mærkbart underfinansieret på sigt i den permanente ordning.Kommentar: Hvis tilskuddet skulle beregnes ud fra de seneste faktiske udgifterfrem for at tage udgangspunkt i det samlede tilskud, ville incitamentet for den en-kelte kommune til at få ledige i arbejde blive svækket.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.KL mener videre, at kommunerne i den permanente finansieringsordning - fra 2013og frem - bør friholdes for finansiering af dagpenge i de første seks uger i stedet forfire uger.Kommentar: Modellen for friholdelse af finansiering af dagpenge i de første fireuger i et ledighedsforløb har taget udgangspunkt i kommunernes friholdelse på syge-dagpengeområdet.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.KL foreslår, at det er den kommune, hvor dagpengemodtageren har folkeregister-adresse på tidspunktet for udbetaling af dagpenge, der skal betale bidrag til finan-sieringen af dagpengene. Begrundelsen er, at det foreslåede opholdskommunebe-greb, jf. forslaget til ny § 82 a, stk. 2, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 11, ikke erentydigt defineret og giver anledning til fortolkningsvanskeligheder.Kommentar: Det fremgår af lovforslaget, at det er den kommune, hvori dagpenge-modtageren har ophold efter reglerne i kapitel 3, i lov om retssikkerhed og admini-stration på det sociale område, som skal finansiere udgifterne til dagpenge. Detbemærkes, at opholdskommunebegrebet også vil være styrende for, hvilket kommu-nalt jobcenter, der for fremtiden skal give tilbud mv. efter reglerne i lov om en ak-tiv beskæftigelsesindsats mv. Det findes derfor mest hensigtsmæssigt, at der ersammenhæng mellem ”handlekommune” efter beskæftigelsesindsatsen og denkommune, der skal finansiere udgifterne til dagpenge. Det svarer i øvrigt også tilde regler, der i dag gælder på kontanthjælpsområdet.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.KL mener endvidere, at der ikke bør gennemføres regler om "refusionsstraf" med100 pct. kommunal betaling af arbejdsløshedsdagpenge, når forsikrede ledige ikkemodtager aktive tilbud til tiden. Denne "refusionsstraf" udgør et alt for stærkt vir-kende incitament ude af proportion med de resultater, man ønsker at opnå. Hvisforslaget gennemføres, bør der som minimum være en undtagelsesbestemmelse,der tager højde for faktorer, som kommunen ikke er herre over.Kommentar: For at opnå en mere glidende overgang er der ikke en 100 pct. kommu-nal betaling af dagpenge i det første år, når forsikrede ledige ikke modtager aktivetilbud til tiden.9
Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.KL mener, at udtrykket ”skønnede” udgifter i hver enkelt kommune for henholdsvis2008 og 2009 i den foreslåede § 23 a, stk. 2, i lov om kommunal udligning og gene-relle tilskud til kommuner er misvisende. KL mener, at der er tale om beregnede ud-gifter fordelt på kommuner.Kommentar: Beregnede udgifter er et mere dækkende udtryk end skønnede udgifter.”Skønnede udgifter” erstattes derfor af ”beregnede udgifter” i § 23 a, stk. 2, stk. 5 ogstk. 9.KL mener endvidere, at det i forhold til midtvejsreguleringen bør præciseres, hvor-vidt de enkelte landsdelsskøn tager udgangspunkt i et ledighedsskøn for hele landet,som fordeles på landsdele, eller hvorvidt der laves et særskilt skøn for hver landsdeluden at skele til landsudviklingen.Kommentar: Der er rigtigt, at der er behov for præciseringer af den måde, hvorpåmidtvejsreguleringen foregår. Der foretages således en ny beregning af merudgifts-behovet for hele landet, som herefter fordeles på landsdele. Der foreslås følgendeændrede formulering af § 23 a, stk. 4, om midtvejsreguleringen:”Stk. 4. I tilskudsåret foretages en midtvejsregulering af merudgiftsbehovet pågrundlag af den forventede udvikling i ledigheden, jf. dog stk. 5. Der foretages enfornyet beregning af merudgiftsbehovet for hele landet. Merudgiftsbehovet fordelespå landsdele i forhold til den enkelte landsdels andel af udviklingen i antallet af le-dige fra året to år før tilskudsåret til det på tidspunktet for midtvejsreguleringensenest opgjorte antal ledige. Merudgiftsbehovet for hver landsdel fordeles påkommunerne i landsdelen i forhold til ledigheden i året to år før tilskudsåret. Midt-vejsreguleringen udgør forskellen mellem den fornyede beregning af merudgiftsbe-hovet og merudgiftsbehovet efter stk. 1. Midtvejsreguleringen afregnes i oktober,november og december i tilskudsåret.”Der foreslås tilsvarende konsekvensændringer af formuleringerne i § 23 a, stk. 5.KL mener ligeledes, at der i forhold til efterreguleringen er behov at præcisere, at ef-terreguleringen først opgøres på landsniveau, dernæst på landsdelsniveau og endeligen fordeling på kommunerne.Kommentar: Der er rigtigt, at der også er behov for præciseringer af den måde,hvorpå efterreguleringen foregår. Der foretages således en ny beregning af merud-giftsbehovet for hele landet, som fordeles på landsdele. Der foreslås følgende ændre-de formulering af § 23 a, stk. 6, om efterreguleringen:”Stk. 6. I året efter tilskudsåret foretages efterregulering af merudgiftsbehovet. Derforetages en endelig opgørelse af merudgiftsbehovet for hele landet. Merudgiftsbe-hovet fordeles på landsdele i forhold til den enkelte landsdels andel af udviklingeni antallet af ledige fra året to år før tilskudsåret til tilskudsåret. Merudgiftsbehovetfor hver landsdel fordeles på kommunerne i landsdelen i forhold til ledigheden i
10
året to år før tilskudsåret. Efterreguleringen udgør forskellen mellem den endeligeopgørelse af merudgiftsbehovet og merudgiftsbehovet efter stk. 1 korrigeret formidtvejsreguleringen efter stk. 4. Efterreguleringen afregnes i oktober, novemberog december i året efter tilskudsåret."Der foreslås tilsvarende konsekvensændringer af formuleringerne i § 23 a, stk. 7.KL mener desuden i forhold til efterreguleringen, at fordelingen på kommuner børforetages i forhold til andel i udviklingen i antallet af ledige to år før tilskudsåret tiltilskudsåret. KL foreslår samtidig, at efterreguleringen får et element af lokal ledig-hedsfordeling.Kommentar: Hvis efterreguleringen fordeles i forhold til ledighedsudviklingen i denenkelte kommune, vil der ikke være nogen incitamenter for den enkelte kommune tilat få ledige i arbejde. Fordelingen af midtvejs- og efterreguleringen på grundlag afudviklingen i ledigheden på landsdelsniveau sikrer, at den enkelte kommune har etøkonomisk incitament til at få de ledige i arbejde, samtidig med at der tages højdefor lokale variationer på landsdelsniveau.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.KL ser frem til at se de regler, som vil blive fastsat om midtvejs- og efterreguleringensamt om beregningerne af de kommunefordelte udgifter i 2008 og 2009. KL finder,at der er behov for en hurtig afklaring for at skabe klarhed om kommunernes vilkår.Kommentar: Velfærds- og Beskæftigelsesministeriet er enige i, at der er behov forhurtigt at få fastsat reglerne for såvel opgørelser af midtsvejs- og efterreguleringensom af beregningerne af de kommunefordelte udgifter i 2008 og 2009. Udkast til be-kendtgørelse om disse regler vil blive udarbejdet snarest muligt.Aalborg Kommune er opmærksom på, at efterreguleringen af statens tilskud til be-skæftigelsestilskuddet bygger på den gennemsnitlige udvikling i landsdelen og ikkepå udviklingen i den enkelte kommune. Aalborg Kommune mener derfor, at kom-munen i perioder underkompenseres i forhold til ledighedsudviklingen, hvilket vilbelaste det kommunale budget. Ledighedsudviklingen er primært bestemt af fakto-rer, som jobcentret ikke har indflydelse på. Det gælder f.eks. konjunkturudviklin-gen, erhvervsstrukturen, alderssammensætningen og uddannelsesniveauet i befolk-ningen. Aalborg Kommune foreslår derfor, at der ved regulering af tilskuddet kon-sekvent tages udgangspunkt i udviklingen i ledighedsniveauet i den enkelte kom-mune.Frederikshavn og Hjørring kommuner udtrykker tilfredshed med, at man i lovudka-stet har imødekommet en del af den fremførte kritik af en manglende kompensationaf strukturelle, regionale og kommunale forskelle i ledigheden. Begge kommunerer imidlertid opmærksom på, at efterreguleringen af statens tilskud bygger på dengennemsnitlige udvikling i ledigheden i landsdelen og ikke i kommunen. Det påpe-ges, at kommunen ikke har direkte indflydelse på ledigheden i kommunen og der-for risikerer at blive underkompenseret ved en stigning i ledigheden, der er størreend i landsdelen.
11
Kommentar: Hvis modellen for regulering af tilskuddet skulle tage udgangspunkt iudviklingen i den enkelte kommunes ledighed, ville kommunen blive fuldt kompen-seret og dermed ikke have noget større incitament til at få de ledige i arbejde elleraktivering. Ved i modellen at tage udgangspunkt i landsdelens ledighedsniveau, ta-ges der i vidt omfang højde for lokale variationer i de bagvedliggende forhold, somhar betydning for beskæftigelsesindsatsen.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Aalborg kommune anfører endvidere, at det i lovforslagene foreslås, at den kom-munale medfinansiering af dagpengene afregnes månedsvis. Samtidig foreslås det,som ovenfor beskrevet, at der sker en midtvejsregulering og en efterregulering afbeskæftigelsestilskuddet. Kommunen mener, at store udsving i ledigheden kan føretil likviditetsproblemer i den enkelte kommune – samt et ufinansieret rentetab.Aalborg Kommune foreslår derfor, at afregningen af kommunens bidrag til dag-pengene sker samtidig med henholdsvis midtvejsreguleringen og efterreguleringen.Kommentar: Modellen for den kommunale medfinansiering indebærer, at afreg-ningen af medfinansieringen sker månedsvis.ASE gør opmærksom på, at det i bemærkningerne er anført, at opgørelsen af denenkelte kommunes bidrag kræver opbygning af et afregningssystem, der er baseretpå individniveau, så man ved at sammenholde oplysningerne fra a-kasserne ogkommunerne kan beregne den enkelte kommunes samlede bidrag. ASE mener, atda opbygning af endnu et indberetningssystem vil være yderligere en administrativbelastning af a-kasserne, bør afregningsreglerne udformes, så de kan baseres på deindberetninger, der allerede sker.Kommentar: Afregningssystemet skal opbygges på uge- og personniveau og inde-holde de nødvendige oplysninger til beregning af den kommunale medfinansieringog være tilstrækkelig dokumenteret med transaktionsspor til brug for revisionenheraf.Bemærkningen har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Kristelig fagbevægelse påpeger, at der i det nye system vil være behov for en væ-sentlig opfølgning på kommunernes anvendelse af aktivering. Den høje dækning tilkommuner ved aktivering kan blive en motivationsfaktor for kommuner til at holdedagpengemodtagere i aktivering, som ikke har et væsentligt beskæftigelsesfokus.Krifa mener, at der i loven bør indskrives en sikring mod meningsløs aktivering.Aktivering uden jobfokus kan meget let blive resultatet.Kommentar: Der vil i modellen for finansiering blive indarbejdet kontrol med, atden kommunale aktivering finder sted efter de retningslinjer, der vil blive udarbej-det for at kunne nøjes med et finansieringsbidrag på 25 pct.Det Centrale Handicapråd er bekymret for, om personer med funktionsnedsættelse,som ofte hører til gruppen af ikke-forsikrede, kommer bagerst i køen af borgere,
12
der får hjælp i jobcentret. Bekymringen skyldes, at jobcentrene opnår den størstebelønning i form af økonomisk refusion fra staten, når borgere hurtigt bringes iustøttet beskæftigelse. I forhold til personer med funktionsnedsættelse kan der oftevære brug for en længerevarende og større indsats for at bringe denne gruppe afborgere i beskæftigelse.Dansk Socialrådgiverforening er bekymret for, at man i lovforslaget på samme tidvil styre ved hjælp af økonomiske incitamenter og sikre en bæredygtig økonomiskudvikling i kommunerne. DS tvivler på, at man kan tilgodese to så modsatrettedeønsker på samme tid.DS opfordrer til, at finansieringsmodellen gennemtæn-
kes og formuleres, så den fremstår realistisk, fornuftig og gennemskuelig.Uddannelsesforbundet påpeger, at det er væsentligt, at såvel virksomhedernes mu-ligheder for at skaffe arbejdskraft som de lediges vilkår tilgodeses i den nye struk-tur. Det skal sikres, at der ved aktiveringsrefusionsstrukturen ikke lægges op tilkassetænkning. Dvs. at det sikres, at dagpengemodtagere, på trods af fuld refusionfra staten i karensperioden, prioriteres på lige fod med kontanthjælpsmodtagere iforhold til en hurtig aktiveringsindsats.Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmarkudtaler, at der er tale om en meget omfattende omlægning af udgifter mellem statog kommune. Dette har naturligt nok givet en vis usikkerhed blandt dele af kom-munerne. Det kan have meget alvorlige kommunaløkonomiske konsekvenser, så-fremt ledigheden stiger ekstraordinært i en kommune. Det er derfor tilfredsstillen-de, at individuelle kommunaløkonomiske konsekvenser er søgt minimeret med detfremsatte forslag.I forhold til en mere permanent finansiering er det væsentligt, at der fortsat eksiste-rer et reelt incitament for kommunen til at gøre en indsats. Det er derfor med til-fredshed konstateret, at der over de næste år sker en ændring i afregningssystemet,således at der på den ene side gennem anvendelse af resultatopgørelse på lands-delsniveau tages højde for regionale forskelle, og den enkelte kommune på den an-den side ikke fuldt ud kompenseres for faktiske udgifter til såvel dagpenge som ak-tivering.Kommentar: Hensigten med finansieringsomlægningen er at skabe incitamenterfor kommunerne til at få ledige i arbejde, bl.a. ved at gøre en aktiv indsats med atformidle og opkvalificere ledige, så de hurtigt kommer i arbejde. Det skal kunnebetale sig for en kommune at gøre en effektiv indsats. Samtidig må finansierings-omlægningen ikke medføre, at kommuner mister den økonomiske bæredygtighed ogderfor må reducere velfærdsniveauet i kommunen. Det gælder om at finde den rettebalance mellem de to hovedhensyn. I den model, der nu foreslås for finansierings-omlægningen, er der i indkøringsperioden taget særligt hensyn til at sikre denkommunale bæredygtighed, mens der gradvis sker en styrkelse af den enkelte kom-munes incitamenter til at få ledige i arbejde.Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
13
5. Ophævelse af reglerne om aktiveringsydelse (lovforslagets § 1, nr. 2-7 og16-19)
AC og FTF gør opmærksom på, at ophævelse af reglerne om aktiveringsydelse ik-ke må påvirke de lediges retsstilling, hvorfor der på bekendtgørelsesniveau må ta-ges hensyn til de særregler, der måtte gælde. Desuden forudsættes det, at der fortsatkan udbetales befordringsgodtgørelse.Kommentar: De særregler, som efter gældende regler giver modtagere af aktive-ringsydelse en anden retsstilling end dagpengemodtagere, vil blive videreført forpersoner, som modtager dagpenge i forbindelse med aktive tilbud. Der vil blivefastsat nærmere administrative regler herom, som efter sædvanlig praksis vil blivedrøftet i Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg. Der er således ingen, som vil blivestillet ringere. Dette vil også gælde i forhold til befordringsgodtgørelse.Dette vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.KL (Kommunernes Landsforening) ønsker præciseret, om ophævelsen af aktive-ringsydelse betyder, at a-kassen fremover udbetaler dagpenge til forsikrede ledige ioffentlig jobtræning.Kommentar: Efter de gældende regler bliver der udbetalt løn i offentlig jobtræ-ning, jf. kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette vil fortsat væregældende efter lovændringen.Bemærkningen har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Arbejdsløshedskassen for Selvstændig Erhvervsdrivende (ASE) finder det positivtat aktiveringsydelsen afskaffes med deraf følgende administrative forenklinger.Kristelig Fagbevægelse støtter forslaget om afskaffelsen af aktiveringsydelsen, somer en administrativ forenkling og letter medlemmernes forståelse.6. Ophævelse af reglerne om 14-dagesudbetaling af arbejdsløshedskasserne(lovforslagets § 1, nr. 1)
KL ønsker en løsning på, hvorledes det likviditetsproblem, som medlemmet vil fåsom følge af overgangen fra 14-dagesudbetalinger til månedsudbetalinger, kan af-hjælpes.Kommentar: Igennem en længere årrække er der gradvist blev færre a-kasser/afdelinger, der har 14-dagesudbetalinger. Der har ikke hidtil været proble-mer med a-kassernes/afdelingernes frivillige overgang til månedsudbetalinger.Bemærkningen har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.7. Arbejdsløshedskassernes vejledningspligt (lovforslagets § 1, nr. 8-10)
ASE finder det positivt, at man med ændringen af § 65, stk. 1, i lov om arbejdsløs-hedsforsikring m.v., har ønsket at præcisere a-kassernes vejledningsforpligtelse. A-kassen mener dog, at fastlæggelsen af dette ansvar bør tydeliggøres, f.eks. ved æn-dring af vejledningsbekendtgørelsen, at a-kasserne i dag ikke har kendskab til de
14
retningslinier og den forvaltningsretlige praksis, der gælder for offentlige myndig-heder, og at der derfor vil være stort behov for, at der udformes klare retningslinierfor dette område, specielt om a-kassernes pligter og ansvar.Kristelig Fagbevægelse foreslår en ændring af forslaget til ny § 65, stk. 1, om a-kassernes vejledningspligt. Fagbevægelsen finder den foreslåede formulering forsvag og for lidt proaktiv. Fagbevægelsen foreslår en opstramning og en langt klare-re og nutidig beskrivelse af a-kassernes opgaver og forpligtigelse med vægt på entilstand, hvor kassernes opgaver er understøttende for medlemmernes vej til be-skæftigelse.Kommentar: Formålet med ændringen er at harmonisere a-kassernes og forvalt-ningsmyndighedernes vejledningspligt, således at a-kassernes vejledningspligt i vi-dest muligt omfang svarer til forvaltningsmyndighedernes vejledningspligt.Det vil ikke være muligt eller hensigtsmæssigt at forsøge at give en blot tilnærmel-sesvis udtømmende beskrivelse i lovteksten af a-kassernes opgaver med dertil tilhø-rende vejledningsforpligtelser. Der vil administrativt blive fastsat regler om speci-elle vejledningspligter i særlige situationer under et medlems ledighedsforløb mv.samt regler om pligt til at afholde diverse samtaler med de ledige.Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.8. Tilsyn med kommunerne (lovforslagets § 2, nr. 1 og 2)
KL anfører, at der ikke bør lovgives om, hvilke tilsynsresultater der skal behandlesaf kommunalbestyrelsen. Det forekommer efter KL’s opfattelse især overflødigt atindføre en pligt for kommunalbestyrelsen til at behandle resultatet af rådighedstil-synet, hvis resultatet ser fornuftigt ud.KL henviser til, at Arbejdsdirektoratet i dag opstiller mål for, hvornår et resultat eracceptabelt hhv. dårligt. Det bør derfor efter KL’s opfattelse som minimum kunvære et dårligt resultat, som skal behandles i kommunalbestyrelsen.Endelig anfører KL, at det for så vidt angår Arbejdsdirektoratets adgang til at fast-sætte en frist for tilbagemelding til Arbejdsdirektoratet må forudsættes, at kommu-nen får en rimelig tid til sagsbehandling forud for sagens behandling i kommunal-bestyrelsen mv.Kommentar: Sigtet med forslaget er at skabe parallelitet med retssikkerhedslovens§ 79 a, hvorefter Ankestyrelsens, beskæftigelsesankenævnenes og de sociale nævnspraksisundersøgelser skal behandles på et møde i kommunalbestyrelsen. For atsikre det politiske fokus og ansvar for sagsbehandlingen findes det hensigtsmæs-sigt, at det samlede resultat af rådighedstilsynet i alle tilfælde skal behandles på etmøde i kommunalbestyrelsen.Det vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at kommunerne skal ha-ve rimelig tid til sagsbehandling i forbindelse med sagens behandling i kommunal-bestyrelsen.
15
Datatilsynet har ikke haft bemærkninger til denne del af lovforslaget, da Datatilsy-net forudsætter, at der med forslaget ikke er tilsigtet en fravigelse af persondatalo-vens regler.Institut for Menneskerettigheder har ønsket, at det præciseres i lovteksten, at der ertale om en udvidet dataindsamling og -behandling, der kan omfatte oplysninger omstrafbare forhold, når Arbejdsdirektoratet efter lovforslaget får mulighed for atgemme personoplysninger i form af cpr-numre fra kontrolbesøg i en periode på 6-12 måneder. Oplysningerne skal bruges til at kontrollere, at kommunerne følger oppå, om der har været tale om evt. uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med ar-bejde. Instituttet har tillige ønsket, at det præciseres i lovteksten, at den udvidededataindsamling kun kan foretages, når det er nødvendigt for at gennemføre kon-trolvirksomhed.Kommentar: Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede lovbestemmelse, atArbejdsdirektoratet fremover får mulighed for at gemme personoplysninger i formaf cpr-numre, som direktoratet ikke har mulighed for at gemme i dag, i 6-12 måne-der med henblik på at føre kontrol med kommunernes opfølgning i sager om evt.uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde. Det fremgår videre, at ind-samlingen og anvendelsen af personoplysningerne vurderes at kunne ske inden forrammerne af kapitel 4 i Persondataloven. I den forbindelse nævnes, at nogle af sa-gerne kan omhandle strafbare forhold, fordi det er strafbart at snyde med modta-gelse af hjælp samtidig med arbejde. Det fremgår endelig, at cpr-numrene er nød-vendige for, at Arbejdsdirektoratet kan foretage kontrol med, om kommunerne fo-retager den opfølgning, som de skal, i forhold til om de udbetaler sociale ydelserpå et korrekt grundlag. Der er dermed i lovforslagets bemærkninger lagt klarerammer for lovbestemmelsens rækkevidde.Bemærkningerne har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.9. Diverse9.1. Ad etablering af et medlemsregister og data om efterløn
LO har i forhold til forslaget om etablering af et medlemsregister, jf. § 1, nr. 43, iforslag til ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigel-sesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handi-cappede i erhverv, lov om seniorjob med flere love (Etablering af et enstrengetkommunalt beskæftigelsessystem m.v.), fremsat ønske om, at registeret udbyggesmed data om ret til efterløn, bl.a. tilmelding til efterlønsordningen, betaling af bi-drag mv.Kommentar: Den foreslåede bestemmelse med tilhørende bemærkninger omfatterikke en udbygning med efterlønsbidrag, hvilket også tidligere er blevet afvist af Ar-bejdsmarkedsstyrelsen over for arbejdsløshedskasserne.9.2. Ad tidspunktet for etableringen af et enstrenget system
Kristelig Fagbevægelse mener, at etableringen af det enstrengede beskæftigelsessy-stem burde have afventet erfaringerne med pilotcentrenes arbejde. Desuden erikrafttrædelsestidspunktet ikke velvalgt.
16
Kommentar: Det har aldrig været meningen, at evalueringen skulle give svar på,hvorvidt jobcentrene skal være statslige eller kommunale. Evalueringen fortsætterog handler om en række organisatoriske og styringsmæssige elementer fra kom-munalreformen: flaskehalsindsatsen, anvendelsen af andre aktører, specialfunktio-nerne, regionernes styringsopgaver mv.Bemærkningen har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.9.3. Ad samarbejde mellem a-kasser og kommunale jobcentre
Kristelig Fagbevægelse mener, at der bør indføres en pligt til fast/systematisk sam-arbejde mellem arbejdsløshedskasser og de kommunale jobcentre således, at dendirekte kontakt mellem de berørte parter sikres.Kommentar: Det bemærkes, at det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring aflov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en ak-tiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv, lov omseniorjob med flere love (etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessy-stem) indeholder regler om udveksling af nødvendige oplysninger mellem arbejds-løshedskasserne og de kommunale jobcentre. Herudover forudsættes det, at kom-munerne efter behov tilrettelægger et samarbejde med alle relevante aktører. Dervurderes ikke at være behov for særlige lovregler herom.
17
Bilag 1
Ekstern høring - Høringsliste
Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE)ArbejdsmiljørådetATPBeskæftigelsesrådetBeskæftigelsesrådets YdelsesudvalgDatatilsynetKLKooperationenKristelig ArbejdsgiverforeningKristelig FagbevægelseRigsombudet FærøerneRigsrevisionen
__________________________Dansk FlygtningehjælpDansk Røde KorsDokumentations- og Rådgivningscentret om RacediskriminationInstitut for MenneskerettighederRådet for Etniske MinoriteterDisse vil blive hørt i forhold til lovforslagets § 9 (lov om ændring af integrations-loven).
___________________________________Rådet for Grundlæggende Erhvervsrettet Uddannelse (REU)Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet)Disse vil blive hørt i forhold til lovforslagets §§ 10 og 11 (lov om ændring af lovom arbejdsmarkedsuddannelser og lov om ændring af lov om godtgørelse ved del-tagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse).
18