Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
L 181
Offentligt
678921_0001.png
KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET
MINISTEREN
Folketingets Energipolitiske UdvalgChristiansborg1240 København K
DatoJ. nr.
6. maj 2009
Energipolitisk Udvalg har i brev af 29. april 2009 stillet mig følgende spørgsmål vedrørende L 181, somjeg hermed skal besvare.

Spørgsmål 23:

”Vil ministeren redegøre for - præcis - hvor megen CO2-reduktion lovforslaget medfører?”

Svar:

CO2-reduktionen kan ikke opgøres præcist, idet denne afhænger af en lang række forudsætninger, somder er stor usikkerhed om, herunder ikke mindst den generelle økonomiske aktivitet i samfundet. Detfremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at den direkte CO2-reduktion i Danmark – med de anvendteforudsætninger for økonomisk vækst mv. – vil være på ca. 750.000 ton pr. år, når biobrændstofferne erfuldt indfaset. Dertil kommer, at der vil være en yderligere effekt som følge af et reduceret salg af benzinog diesel på dansk område. Dette er forsigtigt og med stor usikkerhed skønnet til yderligere 100.000 tonpr. år.Beregningerne er baseret på den mængde benzin og diesel (opgivet i PJ), der fortrænges ved iblandingaf biobrændsler. CO2-udledningen pr. GJ benzin er ca. 73 kg og for diesel ca. 74 kg. De i lovforslaget op-gjorte 10,2 PJ biobrændsel medfører således en årlig reduktion af CO2-udledningen på 750.000 ton.Med venlig hilsen
Lars Barfoedfg. Klima- og Energiminister
KLIMA- OG ENERGIMINISTERIETStormgade 2-61470 København K
Tlf33 92 28 00Fax 33 92 28 01E-mail: [email protected]www.kemin.dk