Movias miljømæssige markedsføring

Der køres som forsøgsordning med biodiesel på en række af Movias buslinier. Movia reklamerermed, at biodiesel er klimavenligt, hvilket blandt andet markeres med klistermærker på de busser,der indgår i ordningen: ”Movia har aftalt med Fjord-bus og City-Trafik, at forsøget markeresmed et klistermærke på de pågældende busser. Mærket placeres samme sted somsommerfuglene”http://www.moviatrafik.dk/bagomos/bestyrelse/beslutningsprotokol08/Bestyrelsesm%C3%B8de04122008/Documents/04.b.Forsoegmedbiodiesel.pdfMovias buslinier 1A, 200S, 91N, 301, 302, 303, 307, 308 og 600S er således mærket somsåkaldte ”biobusser” (se Movias mærkat på næste side).Den pågældende biodiesel omtales endvidere flere steder som værende bæredygtighttp://www.moviatrafik.dk/bagomos/bestyrelse/beslutningsprotokol08/Bestyrelsesm%C3%B8de04122008/Documents/04.b.1.Forsoegmedbiodiesel.pdf(Under afsnittet ”Kører på bæredygtig biodiesel”).

Movia henviser både på hjemmesiden, og når de kontaktes om biobusprojektet, tilkonsulentfirmaet Niras. Vi modtog blandt andet en Niras-brochure fra Movia om projektet, hvorde samme formuleringer om klimavenlighed og bæredygtighed optræder (se vedlagte brochure:”Niras – råd du kan regne med: Vi tester klimavenlig diesel i praksis”). Udsagnet ombæredygtighed gentages på Niras’ hjemmeside(http://www.niras.dk/Nyheder/Pressearkiv/Test_af_baeredygtig_biodiesel.aspx).Det er vores klare opfattelse, at de miljømæssige påstande ”klimavenligt” og ”bæredygtigt”anvendes af Movia i markedsføringsøjemed – og at begge påstande er urigtige.Det er endvidere Greenpeace opfattelse, at Niras har medvirket til den urigtige markedsføring.Niras har rådgivet Movia i forbindelse med projektet, og spreder urigtig information omprojektets bæredygtighed klimavenlighed i deres egen brochure og på deres hjemmeside.

Isoleret drivhusgasregnskab for rapsdiesel

Der er videnskabelig uenighed om rapsolies drivhusgasregnskab. De mest positive vurderingerfinder, at CO2-udslip fra rapsdiesel er 36-45 % bedre end fossilt diesel. Modsat finder nyereberegninger, at rapsdiesel er op til 70 % værre end fossilt diesel. Den store forskel skyldesprimært, at der er videnskabelig uenighed om, hvor stor en del af den anvendte kvælstofgødning(N-gødning) der omsættes til lattergas (N2O).Det positive CO2-regnskab (36-45 % fortrængning) opnås, når det antages, at kun ca. 1,5 % afN-gødning omsættes til lattergas.Det negative CO2-regnskab (0-70 % mere drivhusgas) opnås, når det antages, at 3-5 % af N-gødning omsættes til lattergas:“Theeffect of the high nitrogen content of rapeseed is particularly striking; it offsets theadvantages of a high carbon content and energy density for biodiesel production. World-wide,rapeseed is the source of >80% of bio-diesel for transportation, and has been particularlypromoted for this purpose in Europe. For bio-diesel derived from rapeseed, this analysisindicates that the global warming by N2O is on average about 1.0–1.7 times larger than thequasi-cooling effect due to “saved fossil CO2” emissions.”

(P. J. Crutzen, A. R. Mosier, K. A. Smith, and W. Winiwarter (2007): “N2Orelease from agro-biofuel production negates global warming reduction by replacing fossil fuels”,AtmosphericChemistry Physics Discussions, 7, 11191–11205, 2007).http://www.atmos-chem-phys-discuss.net/7/11191/2007/acpd-7-11191-2007.pdf.Det skal bemærkes, at de meget forskellige resultater ikke syntes at være udtryk foruoverensstemmelser blandt forskere. Dette fremgår blandt andet ved, at klimaforskerne Keith A.Smith og Arven Mosier er medforfattere til begge beregninger.I 2006 er de begge medforfattere til vurderingen om, at 1,5 % af den anvendte N-gødning blivertil lattergas (2006 IPCC Guidelines for National Greenhouse Gas Inventories, kap 11,”N2OEmissions from Managed Soils, and CO2 Emissions from Lime and Urea Application”).http://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2006gl/pdf/4_Volume4/V4_11_Ch11_N2O&CO2.pdfÅret efter i 2007 er de begge medforfattere til den beregning, der viser, at 3-5 % af N-gødningenbliver til lattergas. Ud fra dette konkluderes, at drivhusgaseffekten af raps-diesel i bedste fald erligeså slemt som fossilt diesel, og i værste fald 70 % værre end fossilt diesel.At de samme forskere står bag to modstridende beregninger, der giver udslag i to megetforskellige drivhusgasregnskaber for raps-diesel, viser, at der hersker oprigtig videnskabeligusikkerhed om drivhusgasudslippet fra rapsdiesel.En forklaring på forskellen kan være, at de to forskellige N2O-faktorer er beregnet forforskellige anvendelser. Formålet med 2006-beregningen (1,5 %) var, at give Kyoto-landene enoverkommelig metode til, at beregne det lattergasudslip, der skal angives i de nationaledrivhusgasregnskaber. Lattergasudslippet måles ikke, men beregnes på baggrund af den mængdeN-gødning der anvendes. Hensigten med 2006-beregningen var altså at give en rimeligstandardværdi til brug ved udarbejdelse af nationale CO2-regnskaber. Det var således ikkehensigten, at denne standardværdi skulle bruges til beregning af drivhusgasudslippet fraproduktionen af biobrændstoffer. Derimod har 2007-beregningen intet andet formål end atberegne den mængde lattergas, der faktisk kommer fra et givent forbrug af N-gødning.Forskningen, der ligger til grund for 2007-beregningen, er dermed en revurdering af 2006-beregninen og bør derfor ligges til grund for en vurdering af raps CO2-regnskab.

Joint Research Centres (EU-kommissionens forskningscenter) rapport fra 2008 anvender 2006-beregningen for N2O-udslippet fra raps. Det betyder, at udgangspunktet var, at rapsolie ses som36-45 % bedre end fossilt diesel, men kun når biobrændslets indirekte effekter ikke medregnes:“Wedescribed three large sources of uncertainty in the GHG effect of EU biofuels, which arenot quantified in biofuels directive impact assessment:-1. uncertainty in soil carbon release from indirect land use change outside EU2. uncertainty in emissions of farming inputs indirectly caused outside EU3. uncertainty in nitrous oxide emissions indirectly caused outside EUAny one of these uncertainties has the potential to negate GHG savings from the 10% biofueltarget”(JRC s 12).Greenpeace må selvfølgelig medgive, at Movias indkøb af rapsdiesel til deres 40-70 biobusserikke alene har ansvaret for globale fødevarekriser og regnskovsødelæggelser, da det er enkonsekvens af, at hele EU øger brugen af rapsdiesel. Samtidig må Movias anvendelse afrapsdiesel ses i denne sammenhæng. Navnlig når Movia anpriser brugen af rapsdiesel somværende bæredygtigt og klimavenligt, bør de klima- og miljømæssige konsekvenser af Moviasrapsdiesel ses i sammenhæng med loven om tvungen brug af biobrændstof, og med EU'smålsætning om i 2020 at erstatte 10 % af EU's benzin og diesel med biobrændstof.JRC beregner, at EU-målsætningen om 10 % biobrændstof i 2020 vil lægge beslag på 30 mio.tons vegetabilsk olie, svarende til 20 % af verdens samlede produktion af vegetabilske olier i2020 (JRC side 9).Foruden disse 30 mio. tons vil EU fortsat have behov for yderligere 10-11 mio. tons vegetabilskolie til almindeligt forbrug (fødevarer, sæbe, foder, kosmetik osv.). EU’s egen produktion afvegetabilsk olier (raps og solsikke) er på ca. 10 mio. tons om året. Det er lettere at lave diesel afrapsolie end af palmeolie. Derfor opkøbes rapsolien til brug i biodiesel. Resultatet af biodiesel erderfor, at Europas fødevare- og kosmetikindustri mangler vegetabilske olier. For at fylde dettehul importeres soja og palmeolie fra regnskovsområder.“In the case of biodiesel, this is almost all EU-rapeseed oil which would otherwise be used forfood. If we assume that people and animals do not eat less because of biofuels targets, this wouldbe replaced by imported vegetable oil and oilseeds, especially palm oil. This is cheaper thanrapeseed oil but less suitable for making biodiesel. Therefore instead of using palm oil formaking biodiesel, manufacturers prefer to buy rapeseed off the EU food market, where it isreplaced by palm oil imports. These are therefore indirect imports which result from biodieselproduction”(JRC s. 13).http://ec.europa.eu/dgs/jrc/downloads/jrc_biofuels_report.pdf

Når EU's egen rapsolie bruges til diesel, bliver den erstattet af palmeolie1. En stor del af dennepalmeolie dyrkes på tørvejord, hvilket medfører et enormt CO2-udslip:“According to the latest analysis [Rieley 2008], the CO2 losses from oil palm plantations ondrained peat-forest are about 170 tonnes/ha/y. An average palm oil yield of 4 t/ha/y wouldsubstitute enough rapeseed oil from the food market to make 2.5 toe/y of biodiesel. That wouldsave ~4 tCO2e/ha/y (data from JEC 2007). So if roughly ~4/170= 2.4% of biodiesel comesdirectly or indirectly from palm oil grown on peatland, the GHG savings from EU biodiesel arecancelled out”(JRC s. 10).…“Therefore,unless there are large changes in the pattern of palm oil development, one couldexpect that roughly 0.44x0.27 = 12% of the extra vegetable oil for [EU] biodiesel would comeindirectly from palm oil on peat land (more than enough to negate the GHG savings from all EUbiofuels). This figure is a very rough approximation6, but serves to illustrate the magnitude ofland use change effects”(Ibid).http://ec.europa.eu/dgs/jrc/downloads/jrc_biofuels_report.pdf

Den forskydningseffekt JRC beskriver, kan allerede konstateres herhjemme. Sverige og Tyskland har haft i enårrække haft en biobrændstoflovgivning. I de seneste år er derfor stort set alt dansk rapsolie eksporteret til brug somdiesel i Sverige og Tyskland. Det efterlader en mangel på vegetabilsk olie hos fødevareindustrien. Et hul, der fyldesmed soja og palmeolie, der producers i regnskovsområder.Palmeolieeffekten af at anvende raps til diesel beskrives i det følgende:FAO/Thoenes, 2006, ”Biofuels and Commodity Markets – Palm Oil Focus” side 6: “With regard to filling the EU’s growing gap in food oilsupply, a rough quantification of the deficit shows the following: over the last 3-4 years, oil imports for food – carried out to compensate forrapeseed going to biodiesel – have increased by total of about 2.5 million tons, significantly exceeding historic growth rates. Sourcing suchadditional amounts of vegetable oil on the world market is not a trivial affair and, in fact, has lead, in the last 2-3 years, to considerable price risesat the global level, especially with regard to sunflower oil. The EU’s additional medium to long term import requirements are tentativelyestimated at 1.0 and 1.5 million tons by 2010 and 2015 respectively.”…“EU palm oil imports have already doubled during the 2000-2006 period, mostly to substitute for rapeseed oil diverted from food to fuel uses”;1

http://www.agr.gc.ca/maddam/index_e.php?s1=pubs&s2=bi&s3=php&page=bulletin_18_11_2005-06-10: "theEU…is increasing imports [of palm oil] to offset the shortage of rape-oil in response to shortages caused by increased bio-fuel consumption."- Greenpeace (2007) "cooking the climate": According to one RSPO member company, there is not enough rapeseed available to meet EUtargets. Of the alternatives, ‘vegetable oil sourced from palm oil is among the most widely and commercially available’. The company predictsdemand growth for biodiesel of 52Mt between 2005 and 2030 in the EU alone as road transport fuel demand continues to rise. Meeting this levelof growth for vegetable oil through palm oil would mean more than 15 million hectares of mature oil palm plantation would need to be dedicatedto meet EU demand. This is nearly three times the 2005 acreage in Indonesia under oil palm.http://www.greenpeace.org/raw/content/international/press/reports/cooking-the-climate-full.pdf(page 57)- Given the substitutability of vegetable oils both for biodiesel production and most edible uses[4],targets such as those set by the EuropeanUnion to promote biofuel use[6]will increasingly divert edible oils such as rapeseed Brassica napus toward biofuel production. An increase inthe demand for any vegetable oil increases prices for all of them, and further drives expansion, such as for both oil palm in SoutheastAsia and soybean Glycine max in Brazil. Even if the European Union sources its palm oil exclusively from certified ‘sustainable’ sources(such as producers signed up to the Principles and Criteria of the Roundtable on Sustainable Palm Oil; seeBox 3),it will be indirectly supportingless responsible producers via higher prices.Fitzherbert et al (2008)“How will oil palm expansion affect biodiversity?”Trends in Ecology and Evolution Vol.23 No.10, side 539)

Der eksisterer ingen ekstra kapacitet i form af landbrugsjord i EU. Den landbrugsjord, der er idrift i EU, anvendes allerede til dyrkning af fødevarer eller foder. Den eneste måde, Danmarkkan importere biobrændslerne fra EU, er, hvis andre EU-lande inddrager brakarealer oggræsarealer for, at dyrke rapsolie til de danske bilister. Det vil betyde, at store mængder kulstof –såkaldt soil organic carbon (SOC) – frigives fra disse jorde.“In EU expansion of arable area is limited by present CAP rules, but if it occurs it would bemostly onto permanent grassland. [JEC 2007] estimated that, according to current knowledge,this would give an initial emission of soil carbon which would take roughly 20 to 110 (+/-50%!)years to recover by the annual GHG saved using the biofuels produced on the same land. Similarresults can be expected if there is expansion of cereals or oilseed area in other temperate zoneslike US, Canada, Argentina and Australia”(JRCs.10).http://ec.europa.eu/dgs/jrc/downloads/jrc_biofuels_report.pdfDer skal altså dyrkes biobrændsler på den ny-oppløjede jord i 20 til 110 år, før CO2-gælden fraSOC-udslippet er betalt tilbage. Det samme gælder, hvis biobrændslet dyrkes på nyt land itempererede zoner som USA, Canada, Argentina og Australien.For biobrændsler, der fortrænger tropisk regnskov i Sydøstasien, Afrika og Sydamerika, er CO2-gælden endnu større. Der skal dyrkes biobrændsler i 75-93 år, før der er kompenseret for CO2-udslippene forbundet med afskovningen.For de tørvejorde, der ryddes og drænes for at gøre plads til palmeolie-produktion i sydøstasien,er CO2-gælden på 400-600 år (Danielsen et al. (2008):”Biofuel plantations on forested lands:double jeopardy for biodiversity and climate”,Conservation Biology).

Bæredygtighed

Som nævnt herover er den volumen af vegetabilsk olie, der skal bruges for at nå 10 %-målet,meget markant i forhold til den globale produktion – og af en sådan størrelse, at det umuligt kanforegå bæredygtigt.Men også for Movias konkrete projekt er det klart, at det er urigtigt, når Movia og Nirasbeskriver den anvendte biodiesel som bæredygtig.Det fremgår af Movia og Niras interne papir (Fakta om: Test af biodiesel i praksis), at Moviaudmærket har vidst, at der ikke er belæg for de påstande om bæredygtighed og klimavenlighed,som Movia anvender offentligt.”Men den vegetabilske olie til projektets biodiesel købes på almindelige markedsvilkår aftraditionelle leverandører. Som alle brændstoffer leveres biodieslen med en teknisk deklaration.Denne deklaration omfatter ikke oprindelsessted eller andre centrale oplysninger set ud fra7

kriterier om bæredygtighed. Da vores køb er meget småt set i forhold til hele markedetkombineret med, at der endnu ikke er vedtagne normer eller kriterier, er det ikke muligt atgarantere, at den leverede biodiesel er bæredygtig”(Fakta om: Test af biodiesel i praksis, side3)Med henhold til raps-diesels klimavenlighed er eneste dokumentation en gengivelse (side 5 isamme papir) af de standardværdier, der optræder i EU's VE-direktiv. Det angives korrekt, atEU’s værdier ikke medregner netto-kulstofemissionen som resultat af ændret arealanvendelse(dvs. at CO2-udslip fra oppløjning af græs eller brakmarker ikke er medtaget).CO2-udslippet fra palmeolieproduktion til erstatning for den raps, der bruges til brændstof (jf.forskydningseffekten) er heller ikke medregnet.

Forbrugerombudsmanden

Amagerfælledvej 56

2300 København S

København 5. maj 2009

Henvendelse til forbrugerombudsmanden vedrørende Movias vildledende markedsføring

Movias miljømæssige markedsføring

En miljøvurdering af Movias påstande

Isoleret drivhusgasregnskab for rapsdiesel

Klimaeffekt af rapsdiesel, når indirekte CO2-effekter medregnes

Bæredygtighed

Bilag: