Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
L 181 Bilag 12
Offentligt
Vedr L181: Supplement til ministerens svar på spørgsmål 19 og 23
Ministeren blev i spørgsmål 23 spurgt: ”Vil ministeren redegøre for – præcis – hvor megen CO2-reduktion lovforslaget medfører?” Hvortil klimaministeren svarer hvordan lovforslaget vil påvirke detdanske CO2 regnskab (under forudsætning af at der kun anvendes importeret biobrændstof):---lovforslaget tvinger benzinselskaber til at erstatte 5,75% af det fossile brændstof medbiobrændstof.5,75% af det danske brændstofforbrug er ifølge ministeriet 10,2 PJ.10,2 PJ diesel og benzin giver et udslip på 750.000 tons CO2. På den baggrund agter ministerenførst at slette 750.000 tons CO2 årligt i det danske CO2 regnskab . dvs biobrændstoffet beregnessom givende 100% reduktion.Biodiesel og bioethanol er dyrere end fossilt brændstof. Lovforslaget om tvungen brug afbiobrændstof øger samfundet brændstofpriser med ca ½ mia om året. De højerebrændstofpriser vil reducere salget af benzin og diesel på dansk område. Dels fordi noget unødigkørsel undgås men ”især” pga øget grænsehandel. Når flere danske biler kører over grænsen forat tanke, optræder brændstoffet i Tysklands CO2-regnskab vil ikke optræde i det danske CO2regnskab. Disse effekter anslås at betyde at yderligere 100.000 tons om året kan slettes i detdanske regnskab.-
Alt i alt bliver det ifølge ministeren til en reduktion på 850.000 tons. Altså 114% CO2-reduktion for hverliter fossilt brændstof der erstattes med biobrændstof.Det ministeren faktisk blev spurgt om i spørgsmål 23 var derimod ”hvor megen CO2-reduktionlovforslaget medfører?” Svaret hertil er væsentligt mindre end de 850.000 tons ministeren vil bogføre idet danske CO2-regnskab.For nemheds skyld antager jeg i regneeksemplet herunder at samtlige 10,2PJ biobrændstof er raps-diesel. Rapsdiesel er det klart dominerende biobrændstof i DK og EU og lovforslaget forudsætter, at derbruges væsentligt mere biodiesel end biobenzin.Brændstof købt i tyskland har selvfølgelig samme udslip som brændstof købt i DK. Den positive effekt afat folk undgår unødig kørsel, må antages at blive udlignet/ophævet af, at flere tager den unødige turover grænsen. For rimelighedens skyld kan vi derfor se helt bort fra ministerens sidste 100.000 tonsreduktion. Denne ”reduktion” optræder absolut kun i regnskabet ikke i virkeligheden.Mht de resterende 750.000 tons reduktion glemmer klimaministeren at fratrække udslippet afdrivhusgasser fra produktionen af rapsdieselen.For at producere 1 MJ rapsdiesel skal der bruges ca 0,47MJ energi til traktor, transport, mølle, tørring,raffinering. Hertil kommer udslippet af lattergas (N2O) fra det kvælstofgødning (N-gødning) deranvendes på rapsmarken. Lattergas er som bekendt en kraftig drivhusgas, der er 296 gange værre endCO2. Mængden af lattergas afgøres af den mængde N-gødning der anvendes.
Der eksisterer to forskellige beregninger, en fra 2006 og en fra 2007, af hvor meget N-gødning deromsættes til lattergas (se yderligere forklaring i boksen nederst).Hvis man som EU anvender 2006-værdien for at beregne lattergas er det kun 1,5% af kvælstoffet deromsættes til lattergas. Sammen med udslippet fra brændstofforbruget når EU den konklusion, at CO2equdslippet fra rapsdiesel er mindst 36% lavere end fossilt diesel.Med 2006-beregningen bør spørgsmål 23, om hvor meget CO2 reduktion lovforslaget medfører,besvares således:Ved at erstatte 10,2 PJ fossilt brændstof med raps-diesel, som giver CO2-reduktion på 36%, er denegentlige CO2-reduktion 36% af 750.000 tons = 270.000 tons. Med et samlet brændstofforbrug på 177PJ er har den danske transportsektor et udslip på ca 13 mio tons CO2. En reduktion på 270.000tonsudgør altså kun ca 2 % reduktion af transportsektorens CO2-udslip.Men der er som sagt udpræget videnskabelig usikkerhed om mængden af lattergas. En helt korrektbesvarelse af spørgsmål 23 bør derfor også fortælle, at jævnfør 2007-beregningen bliver 3%-5% afkvælstoffet omsat til lattergas. I så fald bliver udslippet fra rapsdiesel ligeså højt eller 70% højere endudslippet fra fossilt diesel. Dvs at når 5,75% (= 10,2 PJ) fossilt brændstof erstattes med raps-diesel vil detresultere i et udslip på 750.000 – 1.275.000 tons CO2. Lovforslaget vil således ikke føre til reduktion,men vil øge transportsektorens eksisterende udslip på 13 mio tons med yderligere 0 til 500.000 tonsCO2.Hverken 2006 eller 2007 beregningen medregner forskydningeffekten. Rapsolie er den vegetabilske oliedet er lettest at lave biodiesel af. Når rapsolie således bruges til biodiesel må fødevareindustrienanvende andre vegetabilske olier. Det er primært soja- og palmeolie fra regnskovsområder. Det betyder,selv når den lave værdi for lattergas anvendes, at der skal dyrkes olieplanter i ca 100 år før CO2udslippet fra afskovning i regnskovsområder er tjent ind. Hvis der er tale om tørvejorde, hvilket ertilfældet for meget af palmeolien er CO2 udslippet først tjent ind efter 400-600 år.Som det fremgår, er det ikke rigtigt at lovforslagget medfører en reduktion på 850.000 tons. Denallerhøjeste reduktion der kan forekomme er 270.000 tons (36% af 750.000 tons). Men ministeren børogså oplyse EPU om at der nok slet ikke bliver nogen reduktion pga. (a) der er oprigtig videnskabeligusikkerhed omkring hvor meget lattergas der produceres; (b) kulstof der frigives fra jorden er ikkemedregnet; (c) Forskydningseffekten hvorved rapsolien der anvendes til rapsdiesel erstattes medvegetabilske olier fra nyfældede regnskove er ikke medregnet.Hver af disse tre grunde kan betyde at lovforslaget betyder øget CO2.I spørgsmål 19 opfordres klima- og energiministeren til at ændre formålsparagraffen så det gøres tillovforslagets formål, at medvirke til global CO2-reduktion og ikke kun har det danske regnskab somformål.Ministeren svarer, at hun ikke finder det hensigtsmæssigt at medregne de globale CO2-konsekvenser afdet danske brug af biobrændstoffer. Ministerens svar på spørgsmål 23 viser ellers med alt ønskeligtydelighed at det absolut er hensigtsmæssigt. I det danske CO2 regnskab vil biobrændstofloven, somministeren forklarer, bidrage med 850.000 tons CO2 reduktion, mens loven udenfor DK territorium vil
resultere i store udslip. Globalt bliver regnestykket negativt. Det ville derfor netop være overordentligthensigtsmæssigt at ændre formålsparagraffen som foreslået i spørgsmål 19.
MERE OM LATTERGAS BEREGNINGERNE2006-beregningen finder at 1,5 % omsættes til lattergas. Det er IPCC der står for 2006-beregningen. Formålet med 2006-beregningen var at give Kyoto-landene en rimeligstandardværdi til brug ved udarbejdelse af nationale CO2 regnskab. Det var således ikkehensigten, at denne standardværdi skulle bruges til beregning af drivhusgasudslippet fraproduktionen af bio-brændstoffer. (2006 IPCC Guidelines for National Greenhouse GasInventories, kap 11,”N2O Emissions from Managed Soils, and CO2 Emissions from Lime andUrea Application”).http://www.ipcc-nggip.iges.or.jp/public/2006gl/pdf/4_Volume4/V4_11_Ch11_N2O&CO2.pdf2007-beregningen (Crutzen et al) har intet andet formål end at beregne den mængde lattergas,der faktisk kommer fra et givent forbrug af N-gødning. Hvorfor 2007-værdien bør anvendes.2007 beregningen finder, at 3-5 % af N-gødningen bliver til lattergas. Hvorfor det konkluderes atdrivhusgaseffekten af raps-diesel i bedste fald er ligeså slemt som fossilt diesel og i værste fald70 % værre end fossilt diesel.http://www.atmos-chem-phys-discuss.net/7/11191/2007/acpd-7-11191-2007.pdf
Det er bemærkelsesværdigt at 2006 og 2007 beregningerne ikke syntes at være udtryk foruoverensstemmelser mellem forskere. Dette fremgår blandt andet ved, at klimaforskerne KeithA. Smith og Arven Mosier er medforfattere til begge beregninger. At de to samme forskere stårbag to modstridende beregninger, der giver udslag i to meget forskellige drivhusgasudslip forraps-diesel, viser at der hersker oprigtig videnskabelig usikkerhed om drivhusgasudslippet fraraps-diesel.