Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 181:

Forslag til lov om bæredygtige biobrændstoffer.

Af klima- og energiministeren (Connie Hedegaard).

(Fremsættelse 31.03.2009).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Lars Christian Lilleholt.

Nu kommer biobrændstofferne endelig, og det er vi i Venstre rigtig godt tilfredse med. Vi havde gerne set, at de var kommet noget hurtigere, end de gør, men de kommer, og det er det afgørende. Det er vi rigtig glade for.

Biobrændstoffer har mange positive elementer i sig. De bidrager til at løse klimaudfordringen. De bidrager til at reducere transportsektorens miljøbelastning. Og de gør os mindre afhængige af energiforsyninger og ikke mindst olieforsyninger fra politisk ustabile områder, ikke mindst i Mellemøsten. Samtidig bidrager biobrændstofferne også til at give danske producenter af biobrændstoffer et dansk hjemmemarked. Det er også rigtig positivt.

For Venstre er det helt afgørende, at biobrændstofferne er energimæssigt, økonomisk og socialt bæredygtige, og det har vi også sikkerhed for med EU's certificering af biobrændstofferne. Vi er også meget tilfredse med, at vi giver andengenerationsbiobrændstoffer en fortrinsstilling. Det følger fint op på, at regeringen har bevilget 200 mio. kr. til forskning og udvikling af andengenerationsbiobrændstoffer.

Der er også en række udfordringer forbundet med at introducere biobrændstofferne i Danmark. Der skal foretages ganske massive investeringer både centralt og ude på de enkelte tankanlæg. Det betyder en vis forskydelse i forhold til indførelsen af biobrændstofferne, således at vi kan være klar med biobenzin i midten af 2010, men vi må vente på biodiesel til 2011, således at vi først fra 2012 er fuldt implementeret med biobrændstoffer i Danmark.

Lovforslaget her går i den rigtige retning, og vi lever op til kravene fra EU. Vi er også godt på vej i forhold til målsætningen om, at 10 pct. af transportsektorens energiforbrug senest i 2020 skal være baseret på vedvarende energi. Og her bliver det ikke alene biobrændstoffer, det bliver også andre former for vedvarende energi: brintbiler, elbiler og anden form for vedvarende energi.

Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Det er bare en enkelt ting, som jeg bemærkede at hr. Lars Christian Lilleholt sagde. Det var, at EU's bæredygtighedsregler sikrede, at det var miljømæssigt og socialt bæredygtigt.

Jeg vil gerne have at vide, hvor hr. Lars Christian Lilleholt har fra, at EU's bæredygtighedsregler på det her område skulle sikre det socialt bæredygtige. Det er i hvert fald helt nyt for mig. Og kan hr. Lars Christian Lilleholt ikke bekræfte, at de producenter, der allerede er i gang, jo kan fortsætte 4 år frem i tiden, uanset hvilken grad af bæredygtighed deres produkter har nu?

Ordføreren.

Det er sådan, at EU's stats- og regeringschefer på deres møde i december enedes om kriterier for bæredygtighed: sikkerhed for, at biobrændstofferne har en CO2-reduktion på 35 pct. i forhold til almindelig benzin og diesel. Og det mener vi er ganske tilfredsstillende.

Hr. Per Clausen.

Jeg forstår hr. Lars Christian Lilleholts svar sådan, at han indrømmer, at det med det socialt bæredygtige var noget, vi fra dansk side gerne ville have haft, men som ikke kom med.

Jeg vil så bare spørge hr. Lars Christian Lilleholt, om han ikke er enig med mig i, at der jo er tale om et meget lidt ambitiøst mål. For man har i virkeligheden valgt et mål, som stort set alle kendte produkter kan leve op til.

Ordføreren.

Det er meget ambitiøst med 35 pct., og der vil ske en forøgelse. I 2017 kommer vi op på et krav om 50 pct.s reduktion af CO2 i biobrændstofferne. Så vi er godt på vej, og det her er en god start.

Fru Margrethe Vestager for en kort bemærkning.

Jeg tror, vi deler målsætningen, og jeg skal bare spørge Venstres ordfører, om Venstre er optaget af, om vi kan undgå import af biodiesel, som er baseret på palmeolie. Der har været en diskussion om EU’s bæredygtighedskrav, bl.a. fordi de i sin tid blev ændret i sidste øjeblik, og som det lige er nævnt af en anden ordfører, indgår socialkriterier heller ikke for nogen af de mennesker, som arbejder med biobrændstoffer på nogen af de produktionssteder, der er rundtomkring i verden. Jeg vil bare spørge til Venstres interesse for her i behandlingsfasen af lovforslaget at få afdækket helt præcist, hvad det er for en type biobrændstof, vi kommer til at bruge.

Ordføreren.

Fra Venstres side vil vi gerne fremme de bæredygtige biobrændstoffer, og derfor ligger det også i lovforslaget her, at vi netop giver andengenerationsbiobrændstoffer en fortrinsret i forhold til førstegenerationsbiobrændstoffer. Det mener jeg bærer meget klart i retning af det, som spørgeren her spørger til.

Fru Margrethe Vestager? Ikke flere spørgsmål, så tak til ordføreren. Fru Mette Gjerskov som ordfører.

Kloden har et problem med klimaet, og det bliver vi nødt til at forholde os til.

Vi ved, at et af de områder, hvor udledningen af drivhusgasser er mest problematisk, er transportområdet, for det er her, vi ikke har særlig mange velgennemprøvede nemme løsninger. Derfor er biobrændstoffer et element i reduktionen af CO2-udledningen fra vores transportområde, og derfor går vi fra Socialdemokratiets side meget positivt ind i drøftelserne om dette lovforslag om bæredygtige biobrændstoffer.

Det er jo sådan, at vi på EU-niveau har fået vedtaget nogle regler om certificering af biobrændstoffers bæredygtighed. De regler kunne være bedre, det er der ingen tvivl om, men vi har dog fået et regelsæt, og derfor mener vi også, at tiden er inde til at begynde at indfase biobrændstoffer i Danmark. Vi vil bare gerne være fuldstændig sikre på, at vi gør det på en klimarimelig måde, tror jeg man kan udtrykke det.

For det første mener vi, at vi skal have kigget på lovforslagets formålsparagraf, som siger, at det her alene handler om Danmarks klimaforpligtelser. Det mener vi sådan set ikke det gør, vi mener ikke, at vi med lovforslaget her skal fremme, at biobrændstoffer bliver produceret et eller andet sted i verden med CO2-udledning til følge og så blive brugt i Danmark. Vi mener, det bæredygtige jo netop ligger i, at CO2-udledningen fordeles mellem landene, og det vil sige, at hvis det kun siges i formålsparagraffen, at det handler om at sænke CO2-udledningen i Danmark og ikke på globalt plan, er lovforslaget ude på et sidespor.

Der er en lang række ting, som vi gerne vil have afklaret i udvalgsarbejdet, f.eks. om ministeren måske har drøftet med branchen, om man kunne stille nogle lidt strengere krav til bæredygtighed end dem, vi har i EU. Og kan vi være sikre på, og kan vi få ministerens garanti for, at hun vil arbejde i EU for løbende at få strammet certificeringskravene? Vi er jo alle sammen enige om, at de nuværende certificeringskrav til bæredygtigheden er et kompromis, vi har indgået, og derfor skal vi selvfølgelig, efterhånden som vi får erfaringerne, løbende stramme op på dem. Vi mener også, at vi i forhold til kvalificeringskravene er nødt til at kigge på fortrængningen. Det er et af de meget vigtige områder for bæredygtighed, som vi bliver nødt til at kigge på.

Derudover vil jeg nævne to ting, som jeg meget gerne vil have svar på. I og med at man har udsat denne lovgivning, betyder det altså, at der kommer en manko, som vi vist plejer at kalde det, i Danmarks CO2-reduktioner, og det vil sige, at der skal findes på noget andet. Vi skal gøre noget andet for at nedsætte CO2-udledningen i Danmark, bygge en vindmøllepark eller finde på et eller andet andet, og her har vi altså brug for nogle konkrete svar fra ministeren på, hvad ministeren egentlig har tænkt sig at gøre ved det.

Samtidig er der faktisk sat en del spørgsmålstegn ved, om det ikke er oppustede tal, der står i lovforslaget, om, hvor meget CO2-reduktion der egentlig kommer ud af forslaget. Det vil vi også meget gerne se nogle nærmere beregninger på.

Endelig har vi brug for, at ministeren gør det fuldstændig klart, at det her kan lade sig gøre. Kan vi overhovedet nå at få indført de regler? Er vi sikre på, at EU-certificeringsreglerne er på plads, så vi kan nå at indføre dem i Danmark? Er vi sikre på, at olieselskaberne kan nå at få byggetilladelse til at bygge den infrastruktur, der skal til, så vi alle sammen kan få biobrændstoffer ud i benzintankene i bilerne?

Det er en lang række spørgsmål, men det her er også en meget, meget vigtig sag. Den har været undervejs i årevis, og vi har drømt om de her biobrændstoffer, som skulle være den store løsning på alting. Vi tror nok ikke, de er den store løsning på alt her i verden, men de kan være et bidrag til klimasagen, og derfor går vi meget positivt ind i arbejdet med lovforslaget og vil være meget konstruktive i udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Jeg har to spørgsmål til fru Mette Gjerskov. Det første hænger lidt sammen med, at fru Mette Gjerskov gerne ville lave nogle skærpede bæredygtighedskrav. Så vidt jeg har forstået ministeriets høringssvar, hvor en lang række organisationer jo har stillet det samme krav, så mener ministeren ikke, at det kan lade sig gøre på grund af EU-reglerne. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om fru Mette Gjerskov og Socialdemokraterne har gjort sig nogle overvejelser om det.

Det andet, jeg godt vil spørge om, er, om Socialdemokraterne betragter biobrændsler som et led i en langsigtet strategi. Der er lovforslaget jo altså lidt uklart, for på lang sigt, i år 2020, taler man om, at der også kan være andet, og indimellem taler man jo om store elbilprojekter. Altså, opfatter fru Mette Gjerskov det på den måde, at vi skal have et stort biobrændselsprojekt og et stort elbilprojekt, og mener fru Mette Gjerskov, at det er en fornuftig anvendelse af de ressourcer, der skal bruges på omstilling?

Ordføreren.

Tak for det. Jeg vil gerne først svare på det med skærpede bæredygtighedskrav. Jeg mener ikke, at vi nationalt skal fastsætte strengere krav end dem, der er fastsat i EU. Det er jo dem, vi med åbne øjne er gået med til og har stemt for. Men derfor kunne det jo godt være, at ministeren havde nogle drøftelser med branchen om, at de i branchen gerne så, at de fremtidssikrede deres produktion. Det er det, jeg spørger ministeren om; det er ikke et spørgsmål om, om vi lovmæssigt skal fastsætte skærpede krav.

Jeg vil så sige: Nu er det svært at spå om fremtiden, men nej, jeg forestiller mig ikke, at vi om 20 år bruger biobrændstoffer som det væsentlige element i vores CO2-reduktion. Jeg tror i høj grad, at elbilerne kommer til at blive fremtiden i Danmark, men vi ved til gengæld også, at det varer nogle år. Socialdemokraterne har et mål om, at vi skal have 100.000 elbiler i Danmark i 2015, men vi ved jo også godt, at vi er nødt til at vente på den teknologi, før vi kan få den tilstrækkelig udbredt. Så biobrændstoffer er et skridt på vejen.

Hr. Per Clausen.

Jeg er glad for at høre om Socialdemokraternes langsigtede mål, som så i hvert fald på det plan stemmer overens med Enhedslistens mål, og det er jo rart at høre.

Men med hensyn til det der med mulighederne for at lave noget særligt dansk vil jeg spørge: Når fru Mette Gjerskov ligesom siger, at vi skal forsøge at undgå at importere biobrændsel fra lande, hvor det fortrænger anden produktion og har en negativ CO2-effekt, fordi det, vi foretager os, skal have en positiv CO2-effekt på verdensplan, er problemet så ikke, at det også strider mod EU-reglerne, for i EU har man jo ligesom fastsat, hvad det er for nogle bæredygtighedskriterier man bruger, og der er det bæredygtighedskriterium klart ikke med? Det fremgår med lysende klarhed af det høringsnotat, som regeringen har lavet, at det jo er en særlig fidus ved det her, at gevinsten CO2-mæssigt ligger i Danmark, og at, om man så må sige, den ekstra udledning ligger et andet sted.

Ordføreren.

Det afhænger jo af, om vi importerer biobrændstofferne, eller om vi producerer dem i Danmark. Og det er jo derfor, at det er vigtigt for mig at sige, at vi i formålsparagraffen skal have et globalt formål. Formålet med det her er globalt at få CO2-udledningen ned; det er ikke kun et spørgsmål om, at Danmark skal overholde sine egne klimaforpligtelser. Det synes jeg er utrolig vigtigt.

Jeg vil så også samtidig sige, at selv om jeg ikke er jubelbegejstret for bæredygtighedskravene i EU, er det jo langt bedre end ikke at have nogen bæredygtighedskrav. Vi må jo holde fast i, at vi via de bæredygtighedskrav rent faktisk har fået en mulighed for at få udfaset nogle af de værste biobrændstoffer, som man rent faktisk bruger rundtomkring i Europa i dag. Så jeg synes, det er positivt. Jeg synes, vi skal gå positivt ind i anvendelsen af biobrændstoffer, samtidig med at vi skal være klar over, at det ikke er løsningen på alverdens klimaproblemer.

Tak til ordføreren. Fru Tina Petersen som ordfører.

Dansk Folkeparti kan godt tilslutte sig det lovforslag, som er fremsat her i dag, og som indeholder forpligtelser rettet mod erhvervsvirksomheder, som importerer eller producerer benzin og dieselolie. Forslaget skal sikre, at mindst 5,75 pct. af virksomhedernes samlede årlige salg af benzin og dieselolie til landtransport målt efter energiindholdet udgøres af biobrændstoffer.

Det er grundlæggende positivt, at Danmark endelig kommer i gang med den her vigtige del af vores energipolitik. Alt for længe har vi kigget passivt til, mens andre lande er tordnet frem og har udviklet biler, som kan køre på stadig mere biobrændstof. Det fremgår af lovforslaget, at der til opfyldelse af forpligtelserne kun kan anvendes biobrændstoffer, som overholder EU's bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer.

Det kan Dansk Folkeparti tilslutte sig. Naturligvis skal vi sikre, at det, der bruges til at lave de her biobrændstoffer, ikke gør, at fødevarepriserne stiger, men den mekanisme, som EU har indarbejdet, hvor andengenerationsbiobrændstoffet umiddelbart skal tælle dobbelt, undrer os. Det betyder jo, at der ikke kommer 5,75 pct. biobrændstof, men langt mindre i tanken, og det betyder, at vi ikke får skåret lige så meget i vores afhængighed af de olieproducerende lande, som vi havde ønsket i Dansk Folkeparti.

Vi ser for tiden, at Mellemøstens lande, på nær Israel, ikke producerer noget nævneværdigt af værdi. Deres indtægter kommer for den langt overvejende dels vedkommende fra eksporten af olie. Og vi er med vores afhængighed heraf med til ikke bare at finansiere de diktatoriske regimers overlevelse, men også en islamisering af verden, som pågår fra lande som Saudi-Arabien, Iran og andre mellemøstlige lande. Kun ved at fjerne indtægtsgrundlaget for disse lande kan vi knække disse regimer og frigøre verden for den dialog, som udgår fra disse lande. Derfor er det Dansk Folkepartis opfattelse, at målsætningerne her i Danmark og i EU skal være langt højere.

Vi vil ikke lade os nøje med 10 pct., som vi ser er vedtaget. Vi insisterer på, at målsætninger altid skal være det teknisk bedst opnåelige resultat. Når det handler om Danmarks frihed, sikkerhed og selvstændighed, er ingen pris for stor. Og Dansk Folkeparti kan derfor tilslutte sig det her forslag, men vil nøje følge området og sikre, at krav om tvungen indblanding bliver hævet, i takt med hvad bilmotorerne kan håndtere.

Tak til ordføreren. Fru Anne Grete Holmsgaard som ordfører.

Jeg vil godt starte med at sige, at biobrændstoffer i benzin og i diesel er et område, der er vanvittig komplekst. Og hvis vi nu skal være helt ærlige, er det også et område, hvor vi gradvis bliver klogere, og det tror jeg gælder os alle sammen. Jeg synes, at det er vigtigt, at man ikke bare lader de mange forskningsresultater, der kommer hen ad vejen, hænge i luften, men at vi også bruger dem til at korrigere vores politik, så vi ikke kommer til at lave noget, der viser sig at være uklogt.

Det her lovforslag har to elementer. Det ene element er en målsætning om, at der skal 5,75 pct. biobrændstoffer i transportsektoren. Det er en del af en aftale, som vi ikke er med i. Det er ikke en del af energiaftalen, selv om det står i lovforslaget. Der er refereret til det i energiaftalen, men det er en del af det, der hedder den danske allokeringsplan.

Det andet element, der ligger i det, er implementeringen af EU's krav til bæredygtighed for biobrændstoffer. Og her er vi en del af dem, der har bakket op om den danske regering og om klima- og energiministerens arbejde for at få skrappe bæredygtighedskrav. Der tror jeg at vi er helt fælles om at være skuffede over, at de ikke blev skrappere, end de rent faktisk blev; Danmark kæmpede for, at de skulle være skrappere end det, der blev resultatet.

En del af den EU-pakke var, at den gamle målsætning om, at man skulle stile mod, at der skulle være 5,75 pct. biobrændstoffer i transportsektoren - altså det, der kører på landjorden i år 2010 - er blevet afløst af en anden målsætning, der hedder 10 pct. vedvarende energi i transportsektoren inden år 2020. Vi vil altså gerne have, at det er den målsætning, man forholder sig systematisk til, så man siger, at den anden sådan set er overhalet af den faktiske udvikling.

Så det, vi har som holdning her, er, at biobrændstoffer er noget, man skal omgås med uhyre stor agtpågivenhed. Man skal virkelig lytte til, hvad videnskaben siger om de forskellige typer af biobrændstoffer. Vi finder ikke, at det er løsningen på transportsektorens problem, men vi mener, at det kan bidrage, hvis vi er helt bevidste om, at det, vi stiler mod, er det, vi kalder andengenerationsbiobrændstoffer, altså biobrændstoffer, som ikke er lavet på majs eller på korn eller på sukkerroer, men som er lavet på biologiske restprodukter, det kan også være restprodukter fra det almindelige affald, altså fra industri eller fra husholdninger.

Det får os så til at sige, at vi for det første synes, at det ville være rigtig godt, hvis man gik ind i at prøve at se på, om man ikke burde lave målsætningen for det her lidt klarere, sådan så der er en prioritering i det. Her siger jeg klart, at jeg synes, at det er rigtig godt, at ministeren har fået det ind i det, at andengenerationsbiobrændstoffer tæller dobbelt, det støtter vi varmt. Det er også en del af det, der er blevet besluttet i EU. Men vi synes, at det ville være fornuftigt at prøve at lave en prioritering i det, der hed vedvarende energi, dvs. elbiler, som det vigtigste - det ved vi godt, at man ikke lige får i overmorgen, men vi håber, at det er det, der vil komme til at fylde det meste i målsætningen om 10 pct. vedvarende energi inden år 2020 - og derefter andengenerationsbiobrændstoffer og så førstegenerationsbiobrændstoffer som noget, der efter vores mening skal være i en overgangsperiode.

Det andet, vi godt vil have en ordentlig drøftelse af, er, om man ikke godt kunne skærpe bæredygtighedskravene til det her. For der er jo virkeligheden et bredt flertal her, som ikke er tilfredse med, hvordan de er kommet til at se ud. Vi synes, at der skulle have været krav allerede fra nu. Eksisterende produktion får først krav i år 2013, og vi ved vist alle sammen, at der er store produkter med specielt biobrændstoffer fra raps og fra majs, hvorom nogle forskere siger, at de giver et direkte negativt klimaregnskab.

Spørgsmålet er, om man i virkeligheden ikke - og det kan så være på frivillig basis eller via lovgivning, det kan vi jo diskutere - kan få skærpet kravene her, så man faktisk får hævet målstregen og får sikret, at de dårlige produkter ikke kommer ind i transportsektoren herhjemme. Det er jo ikke kun palmeolie, det er også palmeolie, men det er også rapsprodukterne og majsprodukterne.

Det tredje er, at det omtales i bemærkningerne, at EU-Kommissionen laver en undersøgelse af, om reglerne nu overholdes, når det kommer til stykket, med hensyn til de biobrændstoffer, hvortil afgrøderne ikke må dyrkes på sårbar jord. Der vil vi gerne have, at man bruger det som en anledning til at kunne trække i nødbremsen, for der er jo lagt muligheder ind i lovgivningen for, at man kan gøre det.

Tak til ordføreren. Hr. Per Ørum Jørgensen som ordfører.

Det er vigtigt, når vi kigger på vedvarende energi i transportsektoren, at vi har det lange lys på. Målsætningen i EU er, at vi skal have 10 pct. vedvarende energi i år 2020. Og der er det klart, at biobrændstoffer sammen med elbiler og andre grønne teknologier, der skal hjælpe os på vej til målet, selvfølgelig er helt centrale.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Det Konservative Folkeparti har forholdt os forholdsvis skeptisk til biobrændstoffer, i hvert fald til de biobrændstoffer, man kender nu. Og det har vi netop gjort kontinuerligt på grund af de negative effekter, det kan have både på klimasagen og socialt for folk rundtomkring i verden. Det har vi ikke lagt skjul på. Man kan sige, at der faktisk var et tidspunkt, hvor stort set alle partier undtagen Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti forholdt sig meget, meget positivt til de ting; jeg kan huske, at Socialdemokraterne havde forslag om 10 pct.’s iblanding allerede her fra år 2010. Det har så heldigvis vist sig, at det var fornuftigt at have den her skepsis, det var fornuftigt at udvise den her forsigtighed omkring biobrændstoffer.

Jeg synes, det er værd at have meget fokus på bæredygtighedskriterierne i EU. Det er der også flere andre ordførere, der har lagt vægt på. Fortrængningen af CO2 skal være 35 pct. i år 2010, og i år 2017 skal den være 50 pct. Jeg vil gerne understrege, og jeg vil også gerne anerkende, at netop den danske regering med ministeren i spidsen i EU har sikret, at bevægelsen, når det gælder den her fortrængning af CO2 og den effekt, der skal være i forbindelse med biobrændstoffer, har den her profil. For det sikrer jo netop, at man i hele EU-zonen får mere bæredygtige biobrændstoffer og dermed også en større effekt på klimaet.

Så kan vi jo snakke om, om vi skal have skrappere krav i Danmark, men det batter jo ikke voldsomt set i forhold til, hvis man i hele EU-zonen bevæger sig i den rigtige retning på den her måde. Det synes jeg er væsentligt, for energipolitikken er jo ikke bare et dansk fænomen. Vi kan gå foran på alle fronter, og det gør vi også, men det væsentlige i forhold til klimaet er selvfølgelig, at det sker i så stor en udstrækning som overhovedet muligt. Og der ser jeg det faktisk som en dansk sejr i forbindelse med hele diskussionen om bæredygtighedskriterier i EU, at vi har fået de her ting med, så de nu også indgår som vilkår for alle EU-landene.

Vi har lagt ind i lovforslaget, at der er en ekstra bonus, hvis man taler om andengenerationsbiobrændstoffer. Det synes jeg er utrolig positivt, og det er godt for Danmark, for Danmark er netop foregangsland, når man snakker om andengenerationsbiobrændstoffer og de helt rene biobrændstoffer, hvor man ikke skal ud at snakke om alle de negative sideeffekter. Det synes jeg også er utrolig positivt, og det synes jeg er en af de ting ved det her lovforslag, som vi skal bifalde.

Så er der selvfølgelig hele problemstillingen om indfasningen af det her, altså at det teknisk ikke har været muligt. Der synes jeg også at vi bør anerkende, at man fra regeringens side har valgt at fremsætte et lovforslag, der tager hensyn til, hvad de selskaber, det her berører, rent teknisk reelt set kan bidrage med. Og så må vi håbe, at man så hurtigt som muligt kan få indfaset den her målsætning i praksis.

Vi synes, at der er en god og afbalanceret tilgang til det her. Risikoen for, at man får nogle negative sideeffekter er altså til stede, og det synes jeg man imødekommer med den tilgang, som man her har vist fra regeringens side. Og på den baggrund kan vi fra konservativ side med stor fornøjelse støtte dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Fru Margrethe Vestager som ordfører.

Jeg vil gerne tage tråden op fra fru Anne Grete Holmsgaard. Hun indledte med at sige, at det her er et meget komplekst område. Det er også et område, hvor teknologien og indsigten udvikler sig voldsomt i de her år. Det kan måske lyde lidt underligt, men jeg tror, at den tidligere radikale ordfører, hr. Martin Lidegaard, var en af de heftigste kritikere af den daværende klima- og energiminister, i forbindelse med at målsætningen skulle opfyldes - det kunne faktisk kun gå for langsomt.

Ikke desto mindre har vi en lang række spørgsmål til lovforslaget, sådan som det er fremsat i dag. Det er, synes vi, i hvert fald forstyrrende, at der kan stilles endda særdeles kritiske spørgsmål til bæredygtighedskriterierne. Som det også har været fremført af tidligere ordførere, havde Danmark arbejdet for skrappere bæredygtighedskriterier end dem, det faktisk blev tilfældet at man fik.

Biobrændstof er jo som sådan en udmærket ting, under forudsætning af at det er produceret steder, hvor man ikke i stedet for kunne producere fødevarer, som er af stor værdi, bl.a. for de mennesker, som jo savner dem, men også under forudsætning af at det er produceret under forhold, som er ordentlige for de mennesker, som står for produktionen.

Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt, at der er en god egentlig - hvad skal man kalde det? - miljøenergi i det at bruge biobrændstof. Og vi vil gerne i udvalgsarbejdet se på de beregninger, som bør ligge til grund for den her lovgivnings vedtagelse, herunder også på lovgivningens formål.

Lovgivningens formål er fastsat til at være, at:

»… fremme anvendelsen af bæredygtige biobrændstoffer til landtransport med henblik på at bidrage til opfyldelsen af Danmarks internationale klimaforpligtelser.«

Det skulle jo meget nødig blive til, at så er det ligegyldigt, om det hæmmer andre landes opfyldelse af internationale bioklimaforpligtelser, fordi den negative del af CO2-regnskabet foregår i udlandet i stedet for hos os selv. Det er en af de ting, som vi gerne vil drøfte i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Vi håber også, at ministeren kan redegøre for, at det er teknisk muligt at gennemføre lovforslaget - vi har set på det notat, som Teknologisk Institut lavede om, hvor meget energiindhold der kan være med det nuværende forbrug af benzin og diesel - herunder selvfølgelig også for, om der er ordentlige garantier for, at det for nye og ældre biler er godt at køre på biobrændstoffer. Al den slags har vi fra radikal side overhovedet ingen mulighed for at gå ind i eller for at vurdere. Derfor er det selvfølgelig væsentligt for os, at ministeren tager på sig at sige, at det kan lade sig gøre både på hele fremføringssiden, og for de biler, der skal bruge biobrændstoffer.

Vi ser derfor frem til lovbehandlingen for at få afklaret en lang række af de spørgsmål, som bør stilles både om lovens formål, om de tekniske ting, og sidst, men naturligvis ikke mindst om, om det her virkelig er den bedste klimamæssige måde at bruge biostoffer på.

Som en tidligere ordfører har været inde på, er det meget svært i øjeblikket at sige, hvilken teknologi der vil vinde. Vi skal i hvert fald ikke gøre os til dommere over det på nuværende tidspunkt. Der vil formodentlig i en rum tid fremover stadig væk være motorer, som kan køre på forskellige typer af biobrændstoffer. Men der er stadig væk meget, der tyder på, at det er elektriciteten, der kommer til at være den egentlige drivkraft i fremtiden, når det kommer til transport. Derfor tror vi også, at man skal være forsigtige og præcise, når man vedtager lovgivning af den her type, så man ikke kommer til at skade klimaet mere, end man gavner det, fordi alternativerne rent faktisk vil være mere tillokkende.

Så vi ser frem til udvalgsbehandlingen, men også til ministerens redegørelse for lovforslagets praktiske gennemførelse.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Clausen som ordfører.

Når man lytter til denne debat, er der jo ikke nogen tvivl om, at den forskel, der har været på Enhedslistens holdning til biobrændstoffer, og den holdning, som er den almindelige i Folketingssalen, er blevet reduceret ganske væsentligt i løbet af de sidste 2-3 år. Og det betragter jeg sådan set kun som positivt.

Jeg skal også i min tale måske komme med et lille bidrag til en lille bevægelse fra Enhedslistens side, for med de tilkendegivelser, der her er kommet fra en række ordførere, mener jeg faktisk, at vi vel er i den situation, at vi skulle have en mulighed for at få fokuseret på det, der er det vigtige, nemlig 10-procents-målsætningen i år 2020, som det, der ligesom er det, der er målsætningen. Så er spørgsmålet jo, om man skal sætte gang i noget, som er en dårlig start på den løsning. Det er jeg meget enig i er værd at overveje.

Det er jo sådan, at når man ser på biobrændstoffer, er der i hvert fald mindst to alvorlige problemer, som det ser ud nu.

Det første er konkurrencen om jord til fødevarer. Det er klart, at man selvfølgelig kan løse det problem ved at inddrage den jord, der ikke bruges til landbrug, til at producere fødevarer på, og så kan man bruge den jord, man producerer fødevarer på, til at producere biobrændsel på. Men så kommer vi jo netop ind i det problem, som man ser i Brasilien og Indonesien, hvor man fælder store områder med regnskov for at få plads til de marker, hvor man skal dyrke biobrændstoffer - sådan har det været indtil nu. Med EU's nye bæredygtighedsregler bliver det sikkert sådan fremover, at man fælder regnskoven med henblik på at dyrke fødevarer, og så kan biobrændstofferne rykke ind de andre steder. Det får den absolut negative konsekvens, at CO2-reduktionen og dermed gevinsten bliver reduceret, og det skaber også nogle andre natur- og miljømæssige problemer.

Det er også det, som er et af kerneproblemerne nu. Hvis jeg ellers kan huske de diskussioner, der har været i Miljøudvalget og Europaudvalget rigtigt, tror jeg sådan set, at der i hele forløbet har været enighed om, at vi skulle have nogle skrappere bæredygtighedskriterier i EU. Og jeg tror sådan set, at afstanden i ambitionsniveau mellem mig og ministeren har været mindre, end den har været mellem ministerens oprindelige ambitionsniveau og det, der så kom ud af det. Det gør vel også, at vi burde kunne have en forholdsvis rolig debat om, hvordan vi håndterer de forpligtelser, der så ligger, og samtidig opnår den maksimale gevinst.

Når man kigger på det her lovforslag, synes jeg også, at man skal kigge på de udgifter, der er forbundet med det. Jeg ved godt, at det kan overraske nogen, at Enhedslisten begynder at tale bekymret om udgifter til omstilling fra fossile brændstoffer til andre brændstoffer, men man skal ikke lade sig overraske over, at det også kan komme på tale.

Pointen er jo – og det er også et argument for, at vi har kritiseret andre dispositioner, som har været meget omkostningsfyldte - at der er grænser for, hvor mange midler og ressourcer der er til rådighed i vores samfund. Så er spørgsmålet, om det er fornuftigt at anvende et forholdsvis stort beløb til den her omstilling, hvis man bedre kunne bruge de penge til en omstilling, der var mere perspektiv i. Vi deler fra Enhedslistens side fuldstændig det synspunkt, der er kommet frem om, at el også teknologisk har udviklet sig ganske eksplosivt i de senere år, hvad angår elbiler. Det synes vi i virkeligheden man skulle prioritere.

Bare til allersidst en lille, åben bemærkning. Vi har jo også tidligere været meget kritiske over for andengenerationsbiobrændstof, og det har vi været ud fra det synspunkt, at det, andre kalder affald, jo ganske ofte er en konsekvens af en absolut ikkebæredygtig produktion. Hvis man så gør sig afhængig af affaldet fra en ikkebæredygtig produktion for at få noget, som bilerne kan køre på, vil det jo styrke muligheden for, at denne ikkebæredygtige produktion bevares i fremtiden. Men når det er sagt, skal det jo ikke udelukkes, at der kan produceres biobrændsel på affald, som kommer fra en produktion, som er bæredygtig, og som vi i hvert fald af den ene eller den anden grund er nødt til at opretholde. Når fru Anne Grete Holmsgaard f.eks. nævnte almindeligt affald, vil jeg sige, at der ikke er nogen tvivl om, at det også handler om at nedbringe affaldsmængden, men i den udstrækning, der er noget, skal det selvfølgelig bruges så fornuftigt som muligt.

Pointen er bare, at hvis man har nogle meget skrappe krav til, hvad det er, man vil satse på inden for andengenerationsbiobrændstoffer, og nogle meget skrappe krav til de miljømæssige konsekvenser, vil det jo aldrig blive den forkromede løsning på problemet med biltransport eller i det hele taget på problemet med den transport, der er på landjorden; så vil der skulle andre ting til, og så må man jo i givet fald finde de rigtige steder at bruge biobrændstof.

Tak til ordføreren. Klima- og energiministeren.

Hr. Per Clausen kaldte den førstebehandling, vi lige har haft, for rolig. Man kunne også kalde den afbalanceret. Og den afspejler i virkeligheden den meget nøgterne tilgang, som vi vel mere eller mindre alle sammen har. Nu kunne jeg forstå her henimod slutningen af hr. Per Clausens indlæg, at selv hr. Per Clausen anerkender, at biobrændstoffer ikke er biobrændstoffer, man må skelne, og det er faktisk noget af det, der kan være meget fornuftigt.

Jeg skal ikke stå og trætte her en fredag eftermiddag med at opridse alle argumenterne; det har været nævnt, at verden har brug for nogle nye løsninger. Transporten er en af akilleshælene, når det kommer til CO2. Vi har brug for at blive mindre afhængige af olie. Vi ønsker os også mindre forurening fra transport osv. Og derfor er den her løsning med biobrændstoffer jo kommet på tale.

Jeg vil gerne sige, at det ikke er tilfældigt, at lovforslaget hedder lovforslag om bæredygtige biobrændstoffer, for det er jo lige præcis det, vi så går ind og lovgiver om. Det drejer sig ikke bare om biobrændstoffer i al almindelighed, det drejer sig om bæredygtige biobrændstoffer, som vi udmønter EU's målsætning om de 5,75 pct. i år 2010 med.

Vi ville fra starten netop - det er jo en af grundene til, at vi er lidt sent på den her - afvente EU's bæredygtighedskriterier. Og som det også har været nævnt her, fik vi dem forhandlet på plads, og Danmark har i et udmærket samarbejde mellem forskellige partier jo også lagt pres på det. Det har jeg som minister gjort, og det har mange danske medlemmer af Europa-Parlamentet også sørget for, nemlig at få nogle bæredygtighedskriterier.

For vi har jo alle sammen sagt, at samtidig med at vi skal finde løsninger på udfordringer CO2-mæssigt, er det altså et problem, hvis man ikke gør det her rigtigt, for så kan man forvolde endog ganske alvorlig skade. Men vi har fået nogle bæredygtighedskriterier, og foranlediget af nogle af de spørgsmål, som fru Mette Gjerskov stillede, kan jeg jo sige, at det netop er blevet dynamiske kriterier efter dansk ønske. Altså, én ting er, at vi gerne ville have haft en endnu større CO2-fortrængningsprocent til at gælde fra f.eks. nu. Vi fik så 35 procent, men det er 50 pct. fra 2017, og alle nye anlæg, der skal producere biobrændstoffer efter 2017, skal faktisk levere en fortrængning på 60 pct. Altså, det, at man ligesom skærper kravene hen ad vejen, i takt med at teknologien bliver bedre, er jo altså noget, som vi har lagt meget vægt på. Og det synes jeg er en væsentlig ting.

Når fru Mette Gjerskov konkret spørger til certificeringsordningen, vil jeg sige, at den kommer på plads inden udgangen af i år, siger EU. Og der spiller Danmark selvfølgelig også konkret med for at få en så god certificeringsordning som overhovedet muligt.

Så skal jeg bare sige en enkelt ting om det her med, hvor hurtigt vi så kan indfase det i Danmark. Det har der været en del diskussioner om, og det er jo også kommet bag på os alle sammen, kan man vel sige, hvorfor man ikke kunne indfase det så hurtigt i branchen, som vi synes den skulle. Man kan vel også, sådan sagt lidt i en parentes, undre sig over, at de i branchen ikke læste energiaftalen tilbage fra februar 2008, for der står jo klart, at Danmark skulle leve op til 5,75 pct., så man kunne sådan set roligt have været gået i gang med det tidligere.

Det har man ikke gjort, men nu indfaser vi det så på en fornuftig, stille og rolig måde, sådan at alle anlæg - og det var der også en, der spurgte til - kan nå at komme op at køre. Der kommer bioetanol, biobrændstof i al benzin fra midten af næste år, i al diesel fra miden af 2011, og så har vi det altså med fuld effekt fra hele året 2012.

I tråd med EU’s direktiv om vedvarende energi har vi jo valgt at lade andengenerationsbiobrændstoffer, altså ting, der fremstilles på basis af affald og restprodukter, tælle dobbelt. Det er der meget miljømæssig fornuft i. Man kan sige, at det er der også noget industrimæssig fornuft i set fra dansk side, for det er jo helt i tråd med, at vi har satset 200 mio. kr. på forskning og udvikling af andengenerationsbiobrændstoffer i Danmark. Nu er det altså også det signal, vi sender, nemlig at det er en fordel for oliebranchen, hvis de iblander med nogle af de her ting, der tæller dobbelt. Alt andet lige vil det være en fordel for mange af de danske producenter.

Jeg vil ikke sige så meget mere om forslaget. Mange har været inde på det. Jeg vil bare sige, at det jo så kun er første fase. Vi skal nå 10 pct. vedvarende energi i transport fra 2020 ifølge EU. Og vi vil så vende tilbage med, hvordan man udmønter det. Det vil bl.a. være via elbiler, det vil bl.a. være via hybridbiler, og der vil være et element af biobrændstoffer, men der skal man jo også hele tiden tage bestik af den teknologiske udvikling. Det, der er det væsentlige at sige, er, at med det her lovforslag får vi altså taget det første væsentlige skridt.

Til allersidst skylder jeg fru Mette Gjerskov et svar på, om vi så kan nå det, der ligger her. Og det kan vi, vi har jo fået det dobbelttjekket, så at sige, ved Teknologisk Institut og andre. Den plan, der ligger her, er en realistisk plan, og dermed har vi altså 5,75 pct. biobrændstoffer med fuld virkning fra hele året 2012.

Det gav anledning til en kort bemærkning fra fru Mette Gjerskov. Fru Mette Gjerskov.

Jeg vil gerne sige tak til ministeren for svarene på mine spørgsmål. Men ministeren henviser selv til Teknologisk Institut, og de skriver jo, at det kun er realistisk at nå op på 5,1 pct. og ikke på 5,75 pct. Det er derfor, at vi beder om at få en ekstra forsikring fra ministeren om, at det her reelt også kan lade sig gøre ude i virkeligheden og ikke kun på papiret herinde på Christiansborg.

Ministeren.

Jamen det her er altså regnet igennem på alle leder og kanter. Det, der er meningen, og det, der vil være naturligt, er, at branchen blander henholdsvis 5 pct. bioetanol og 7 pct. biodiesel i. Det er det, der er økonomisk, og som på anden vis giver mening. Så fra 2012 er det vores bud, at ja, der når vi 5,75 pct. som et sammenvejet gennemsnit.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Det Energipolitiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.