Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af lovforslag nr. L 177:

Forslag til lov om ændring af lov om fødevarer. (Offentliggørelse af oplysninger om kosttilskud).

Af fødevareministeren (Eva Kjer Hansen).

(Fremsættelse 26.03.2009).

Forhandlingen er åbnet. Fru Tina Nedergaard som ordfører.

Tak. Lovforslaget sikrer, at forbrugerne får adgang til de oplysninger om kosttilskud, som Fødevarestyrelsen allerede er i besiddelse af. Venstre har arbejdet for dette lovforslag, idet vi mener, at det er væsentlig information for forbrugerne at vide, hvilke produkter der er anmeldt til myndighederne. Med portalen blåstemples produkterne ikke som kontrollerede, men forbrugerne får adgang til viden om, at produktet er kendt af myndighederne, samt en række andre relevante oplysninger.

I Venstre mener vi, at det er hensigtsmæssigt, at der løbende følges op på portalens funktion. Det vil for os at se være relevant at inddrage ikke bare branchen, men også forbrugerorganisationerne hen ad vejen, efterhånden som portalen opbygges og udvikles.

Generelt er vi i Venstre optaget af, at forbrugerne har adgang til så meget information som muligt. Vi ser i dag store mængder af kosttilskud og endda medicin, som illegalt bringes over grænserne. Portalen vil efter vores opfattelse give forbrugeren bedre mulighed for at notere sig, at et bestemt produkt ikke er anmeldt til de danske myndigheder, hvilket f.eks. i mine øjne altså virker en anelse skummelt og som en advarsel mod at købe, forhandle eller benytte produktet, uagtet at det forhandles i Danmark, og uagtet at det måske kommer ind over grænserne.

Vi bakker op bag lovforslaget og ser frem til, at forbrugerne med dette lovforslag bliver bedre informeret med de oplysninger, som myndighederne i forvejen har om produktet.

Ja tak. Der er en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

Er ordføreren enig med mig i, at der på den her hjemmeside vil ligge alle mulige former for produkter, og at et produkt, så snart producenten eller en virksomhed, der køber produktet, anmelder det til Fødevarestyrelsen, vil ligge på Fødevarestyrelsens hjemmeside? Hvis ordføreren er enig med mig så langt, er vi i hvert fald et godt stykke.

Et af de produkter, der har været rigtig meget tale om her på det sidste, er Fortodol, hvor man i Sverige havde den oplevelse, at fire mennesker kom meget alvorligt til skade ved at indtage Fortodol. De fik varige leverskader, og produktet diskuteres meget i Sverige. Hvis vi havde sådan en internetportal i Danmark, ville det produkt så ikke stadig væk ligge på portalen, hvor man kunne gå ind og se det, nærmest som om man sagtens kunne spise det, som om der ingen problemer var?

Ordføreren.

Det er i hvert fald ikke Venstres intention med lovforslaget, som vi ønsker at støtte ministeren i. Altså, vi er fuldstændig enige i, at for så vidt produktet er anmeldt, ja, så vil det kunne forefindes på portalen. Det er sådan set ideen med portalen.

Men jeg forstår ikke ordførerens dybe bekymring for, hvad der fremgår af en portal. Det, der bekymrer mig, er, at det forefindes i butikkerne, hvis det ikke er et ordentligt og sikkert produkt. At det er på portalen, er jo ikke en blåstempling af, at produktet er fuldstændig i orden, men det er en blåstempling af, at produktet er kendt af myndighederne og dermed omfattet af den almindelige kontrol. Det fremgår også meget klart af ministerens svar, særlig i høringsnotatet, at man i ministeriet netop har været meget opmærksom på at gøre opmærksom på, at når en virksomheds produkter forefindes på portalen, er det ikke en blåstempling af kvaliteten af produktet, men en meddelelse om, at det er anmeldt til myndighederne, og at de oplysninger, man i øvrigt har om produktet, ligger på nettet.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Det er måske ikke alle forbrugere, der har den samme adgang til oplysninger, som folketingsmedlemmer har. Der kan godt være nogle forbrugere, der måske har lidt sværere ved at finde ud af, hvad gode og dårlige produkter er. De vil gå ind på en statslig hjemmeside, hvor de kan se, at f.eks. Fortodol, et kosttilskud, som giver varige leverskader, ligger der, og man kan gå ind og se det. Vil ordføreren ikke tro, at den enkelte forbruger så vil sige: Jamen så har man egentlig fra offentlig side også godkendt det her produkt? Vil det ikke være med til at vildlede forbrugeren i stedet for at vejlede forbrugeren?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, at fru Pia Olsen Dyhrs argumentation fører i retning af, at det er en rigtig god idé med portalen, for som det også fremgår af ministerens svar til høringssvarene, vil kendte bivirkninger ved enkeltingredienser jo netop fremgå af portalen. Det er altså en viden, som fremover vil blive stillet til rådighed på internettet, og som man ikke i dag har adgang til som forbruger. Det, der er kernen i den yderste forbrugerbeskyttelse, er jo, at der ikke er skadelige stoffer ude i butikkerne. Det næstbedste er, at der er så meget information til rådighed om produktet som overhovedet muligt.

Så vil jeg godt anke en lille smule over, at det pr. definition er de svage forbrugere, som vil bruge portalen, og som egentlig er meget i tvivl om, hvor de køber tingene. Et faktum er jo, at der i dag illegalt hen over grænserne importeres utrolig mange virksomme stoffer, også medicin, og at forbrugerne overhovedet ikke skaber sig et overblik over, hvad der er anerkendt og ikke anerkendt. Her ved de dog, at det er anmeldt til myndighederne.

Hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning.

Tak. Jeg går ud fra, at ordføreren er enig med mig i, at formålet må være at få gode og sikre produkter, og derfor er det også naturligt at stille det spørgsmål, om fru Tina Nedergaard er enig med mig i, at der godt kunne sikres en bedre kontrol end den, vi har i dag. Den eneste garanti, forbrugerne vil få i forhold til portalen og den oversigt over produkter, der vil være, er jo trods alt, at der ingen dokumenteret effekt er ved nogen af de produkter, der offentliggøres; det er jo ligesom derfor, de er kosttilskud og ikke er klassificeret som naturlægemidler, og det alene er jo ikke noget særlig hensigtsmæssigt prædikat at få.

Er der ikke brug for en større grad af kontrol og flere ressourcer også på det område?

Ordføreren.

Det er jo klart, at for så vidt der findes kosttilskud ude i vores butikker - og det gør der jo givetvis - som har en mere eller mindre betænkelig karakter, så er det jo væsentligt med den offentlige kontrol, men forudsætningen for, at forbrugeren kan vide, at et produkt er omfattet af denne almene kontrol, er jo, at man kan få adgang til de oplysninger, som ligger i styrelsen, nemlig: Hvilke produkter er anmeldt og dermed omfattet af kontrollen?

Så jeg mener faktisk, det er en styrkelse, men jeg er slet ikke uenig med hr. Benny Engelbrecht i, at det afgørende selvfølgelig er, at skadelige produkter slet ikke skal være ude i butikkerne, men det her er dog en forbedring for den enkelte forbruger. Jeg vil personligt føle mig mere tryg ved at købe et produkt, hvor virksomheden trods alt vil vedkende sig stoffet og har anmeldt det til myndighederne, end et produkt, hvor man har undladt at gøre opmærksom på sin eksistens.

Hr. Benny Engelbrecht.

Tak. Det er jo dog stadig væk en portal, som giver meget lidt information til forbrugerne. Det er også en del af min bekymring.

Når vi nu ved, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, er i fuld gang med at sikre at få skabt en god og overskuelig information omkring de anprisninger, som kan bruges om kosttilskud, er det så ikke en smule tidligt at tage hul på den her information? Ville det ikke være bedre at vente, til de informationer fra EFSA ligger klar, sådan at vi ikke blot kan informere forbrugerne om, hvad produkterne hedder, men rent faktisk også kan informere forbrugerne om, hvad der er af problemer, og hvad for nogle gavnlige virkninger der eventuelt måtte være ved de givne kosttilskud?

Ordføreren.

Jeg anerkender sådan set ordførerens tilgang til problemstillingen, nemlig at man godt kan ønske sig mere og mere viden. Det er vi jo ikke uenige i i Venstre, og det er jo netop derfor, vi støtter portalen, støtter forbrugerens adgang til viden. Man kan så diskutere, hvad der yderligere skal på, og det er klart, at hvis EFSA kommer frem med nogle rigtig gode anbefalinger til, hvordan man kan gribe det her an, er vi også i Venstre villige til at se på det. Vores udgangspunkt omkring lovforslaget er, at det øger forbrugerens viden, det øger forbrugerens adgang til information, og det synes vi er vigtigt. Så derfor vil vi slet ikke være afvisende over for det.

Omvendt må jeg jo sige, at det, at EU er undervejs med noget, som vi synes er godt, måske endda rigtig godt, ikke skal forhindre os i nationalt at gå i aktion nu og her, hvilket hr. Benny Engelbrecht jo f.eks. også vil kunne genkende fra Rejsegarantifonden, hvor vi udvider dens dækningsområde, selv om vi godt ved, at der er noget undervejs fra EU, simpelt hen fordi vi synes, der er brug for den øgede forsikringsmulighed for forbrugerne.

Tak til ordføreren. Hr. Benny Engelbrecht som ordfører.

Baggrunden for det fremsatte lovforslag er i udgangspunktet meget tiltalende, for gennem flere år har vi oplevet mange udfordringer med import af kosttilskud fra udlandet, særlig i forbindelse med produkter købt via internettet. Ofte har der været tale om kosttilskud, der ikke er nogen form for kontrol med, og som i yderste konsekvens kan betyde alvorlige sundhedsproblemer for dem, der køber og indtager produkterne i den tro, at det styrker deres helbred.

Derfor har Fødevarestyrelsen lanceret en udmærket portal med nøgtern information om kosttilskud og deres betydning. Lad mig derfor starte med at rose regeringen for det glimrende tiltag, der kan give forbrugerne nyttige informationer. Bl.a. slås det klart fast, at kosttilskud netop er et supplement og kun et supplement til en sund og varieret kost, samt at kosttilskud hverken kan forebygge eller helbrede sygdomme.

Naturligvis er der ikke behov for at ændre på loven om fødevarer blot for at lave en sådan hjemmeside - den findes også allerede - men da ministeren ønsker at supplere den officielle hjemmeside med en offentliggørelse af listen over anmeldte kosttilskud, er der brug for en lovændring. Det er derfor, vi står her i dag.

Her må min ros af regeringen ophøre, for Socialdemokraterne kan under ingen omstændigheder støtte, at denne liste offentliggøres i dens nuværende form. Problemet er, at ministeren vil give hjemmel til, at alle de produkter, som danske importører og producenter har anmeldt, offentliggøres på en officiel hjemmeside uden hensyntagen til den meget begrænsede kontrol, der er med disse produkter.

Som det fremgår af den henvendelse, Fødevareudvalget har modtaget fra Danmarks Apotekerforening, kan listen indeholde kosttilskud, som ikke er i overensstemmelse med lovgivningen med hensyn til indhold og mærkning, men det kan forbrugerne ikke se af listen. På den baggrund konkluderer Apotekerforeningen, at forbrugerne bliver mere vildledt end vejledt af listen. Denne konklusion er Socialdemokraterne enige i. Fødevareministeren har da også i et svar til mig slået fast, at hvis en virksomhed, der sælger kosttilskud, giver forbrugerne det indtryk, at et kosttilskud er godkendt af myndighederne, fordi det er anmeldt, ville det være at sidestille med vildledende markedsføring.

Jeg har dog vanskeligt ved at se, hvordan den almindelige forbruger skal kunne se forskel i praksis, når informationerne nu engang ligger på en officiel hjemmeside. Lad mig give to aktuelle eksempler på problematiske produkter, der var at finde på listen over anmeldte produkter.

Den første sag er fra i år og omhandler produktet Fortodol. Produktet blev tilbagekaldt, da man mistænker det for at være årsag til dødsfald i Sverige og Norge på grund af leversvigt.

Det andet eksempel er fra sidste år. Produktet GraviFrisk var et ingefærtilskud til gravide, der skulle modvirke kvalme. Produktet blev trukket tilbage, da der var mistanke om, at det meget høje ingefærindhold kunne give skader på såvel fostre som mødre. Også GraviFrisk var anmeldt og befandt sig på den liste, ministeren nu vil offentliggøre under Fødevarestyrelsens bomærke.

Der er naturligvis ingen, der kan forhindre branchen i selv at offentliggøre en liste over samtlige produkter, men når Fødevarestyrelsens logo sættes på en sådan portal, giver det en helt anden opfattelse hos forbrugeren.

Forbrugerrådet har tidligere gjort ministeren opmærksom på en gennemgang af kontrolrapporter, der viser, at anmeldte kosttilskud kan indeholde ingredienser, som ikke har den nødvendige Novel Food-godkendelse. Ligeledes kan det ses, at der er en række problemer med ulovlige anprisninger.

Alt i alt mener Socialdemokraterne, at det er så alvorlige problemstillinger, at hensynet til borgernes sundhed må gå forud for erhvervets interesse i at afsætte deres produkter. Samtidig ser vi ingen grund til at forcere en løsning. For øjeblikket arbejdes der i EU på at godkende sundhedsanprisninger til kosttilskud, og når det arbejde er afsluttet, vil det give langt bedre information til forbrugerne. Endnu er kun få sundhedsanprisninger blevet godkendt, men det forventes, at der i de kommende år vil blive godkendt en lang række specifikke anprisninger.

Socialdemokraterne vil derfor klart anbefale, at man afventer Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets, EFSA's, arbejde og i stedet anvender de informationer, man får derfra, på den nuværende udmærkede portal om kosttilskud.

Der er ikke noget kosttilskud, der erstatter en sund og varieret kost. Samtidig er der glimrende mulighed for at sælge og markedsføre naturlægemidler, altså produkter, der i modsætning til kosttilskud har en dokumenteret gavnlig effekt.

I det kommende udvalgsarbejde vil Socialdemokraterne derfor holde fast i hensynet til folkesundheden, men kan allerede nu bebude, at hvis forslaget ikke ændres radikalt med hensyn til forbrugernes sikkerhed, kan vi ikke støtte det.

Tak til ordføreren. Fru Tina Nedergaard for en kort bemærkning.

Jeg tror godt, jeg forstår Socialdemokraternes bevæggrunde og de gode motiver, der ligger bag, men det, der undrer lidt, er argumentationen om, at man har oplevet stoffer, som har vist sig at være skadelige eller er kommet under mistanke for at være decideret dødelige. Hvordan skulle en portal kunne skabe den situation? Det er jo sådan set ikke det, der er tilfældet. Altså, det, der er problemet med de skadelige stoffer eller stoffer, som vi tror er o.k., men som viser sig, når vi får mere viden, at være decideret skadelige, er jo deres tilstedeværelse ude i butikkerne, ikke deres tilstedeværelse i en portal.

Er det ikke korrekt, at det dog er en fordel for forbrugerne at vide, at producenten i en eller anden udstrækning i hvert fald handler i god tro, siden han vil overlade sit produkt til offentlig kontrol, hvilket man jo gør ved at lade det anmelde?

Ordføreren.

Vi finder faktisk ikke, at den kontrol, der finder sted i dag, er tilstrækkelig effektiv. Det er jo selvfølgelig også derfor, vi er meget bekymret for, at man ved at offentliggøre den her liste blåstempler produkter, som potentielt kan være sundhedsskadelige. Vi mener, at vejen frem først og fremmest må være at øge kontrollen og dernæst selvfølgelig også at sikre, at der kommer en langt bedre information omkring de indholdsstoffer, som er i produkterne. Ellers kan man ikke bruge den her basisliste til så forfærdelig meget.

Fru Tina Nedergaard.

Det er jo dejligt, når man er sådan regulært uenige om noget.

Jeg kan simpelt hen ikke begribe det. Det må da efter de fleste forbrugeres opfattelse være en tryghed, at producenten eller den, der importerer en vare, vil vedkende sig varen og anmelde den til de offentlige myndigheder og sige: I går rundt og kontrollerer kosttilskud ved stikprøveudvælgelse i Danmark. Vi vil gerne have, at vores er omfattet af den her generelle ordning. Derfor anmelder vi det til jer. Og den viden bringes så videre til forbrugerne.

Set i relation til, at der illelegalt/legalt på forskellig vis importeres alle mulige ting fra alle mulige andre lande, oplever Socialdemokraterne så slet ikke, at det kan være en tryghed for forbrugerne at vide, at et produkt dog immervæk er anmeldt, således at der er en offentlig kontrol og man kan komme efter dem, for så vidt det viser sig at indeholde kendte skadelige stoffer?

Ordføreren.

Jeg ønsker på ingen måde, at dette skal blive en sovepude i forhold til forbrugerne, og derfor synes jeg også, at det er meget væsentligt at understrege, at det vigtige i denne sammenhæng er, at vi først og fremmest får lavet en øget kontrol af de produkter, der er på markedet. Det er vores helt grundlæggende anke i forhold til denne problemstilling, at det altså kan blive en sovepude, fordi man, fordi et produkt er anmeldt, også kan tro, at der dermed er fred og ingen fare i forhold til det.

Jeg mener, det er meget væsentligt, at vi får sat fokus på de indholdsstoffer, som er i produkterne. Og i det omfang det overhovedet er muligt at give god og nyttig information om de stoffer, der er i de enkelte produkter, kan vi godt diskutere, om der er noget af det, vi kan kigge nærmere på, men det vil vi gerne se på i udvalgsarbejdet.

Men som sagt, hvis der ikke sker en radikal ændring af forslaget og de informationer, der stilles til rådighed for forbrugerne, kan vi ikke støtte det.

Tak til hr. Benny Engelbrecht. Fru Liselott Blixt som ordfører.

En kosttilskudsportal er netop det, som vi i Dansk Folkeparti har kæmpet for i lang tid. Dansk Folkeparti stillede netop spørgsmål til ministeren, om der ikke manglede en portal på området, så det glæder os, at ministeren har været lydhør.

Vi har netop ved konferencer og møder arbejdet med, hvad der kunne være en hjælp på området, som vi synes har haltet langt bagefter. Dansk Folkeparti har ved vores egne sundhedskonferencer rådført os med forskellige læger og andre fagfolk for at finde en måde at kunne understøtte, vejlede og informere vores borgere på. Her kom vi til det resultat, at en kosttilskudsportal måtte være en start til at få det her område til at fungere.

Med dette forslag etablerer Fødevarestyrelsen en internetportal, så man som forbruger kan søge information om et givet kosttilskud, der er på markedet. Dette er for at sikre forbrugerne et højt beskyttelsesniveau, så forbrugerne kan få information om og dokumentation af effekten af de kosttilskud, der udbydes på markedet i Danmark.

I kosttilskudsbekendtgørelsen er kosttilskud defineret som et produkt, der uden at være et lægemiddel sælges som tilskud til sædvanlig kost, og som ikke er et almindeligt fortæret levnedsmiddel, og produktet må ikke være af energimæssig betydning.

Kosttilskud kan aldrig erstatte sund og varieret mad, men kan anvendes til at understøtte menneskers indtag af essentielle næringsstoffer og vigtige komponenter fra bl.a. planter i form af antioxydanter, fibre, fedtsyrer osv., som vi ved har en positiv indflydelse på vores sundhed. Men i dag ser vi ofte et meget stort marked, så man som forbruger meget hurtigt kan blive vildledt i stedet for vejledt. Man får bestilt varer fra udlandet og har derfor ikke den fornødne viden om det pågældende produkt, ej heller om det er lovligt og sælges i Danmark.

I Dansk Folkeparti ønsker vi en side, hvor man som forbruger kan se, hvad der er anmeldt af kosttilskud, samt den dokumentation, der ligger, af såvel positiv som negativ omtale. Vi håber med denne side at kunne opnå en større åbenhed på området, så vi undgår forvirrede forbrugere, der blot ønsker at forebygge med kosttilskud, og som har svært ved at se, hvad der er ret og vrang.

Dette forslag skal sikre forbrugerne en lettere indgang til Fødevarestyrelsens forbrugerrettede oplysninger om kosttilskud. De vil kunne få gavn af det ved at få en viden om det pågældende produkt ved at søge om det på siden.

Forslaget skal være med til at styrke forbrugerens mulighed for at træffe valg af kosttilskud på et oplyst grundlag. For som forbruger læser og hører man om produkter, der skulle være godt til dette eller hint, og her er det altså vigtigt at kunne træffe et valg på et så oplyst grundlag som muligt, så man undgår at tage nogle produkter, der er overflødige, eller som ikke er anmeldt i Danmark.

Forslaget lægger op til at fremme indtaget af kosttilskud blandt de forbrugere, som har et særligt behov, for vi ved, at mange af dem, der tager et kosttilskud, måske ikke har brug for det, mens de, der kunne have brug for det, ikke får den fornødne viden. Det bør den her side også være med til at give dem.

Forslaget skal også understøtte Fødevarestyrelsens indsats for at beskytte forbrugerne mod farlige kosttilskud og mod vildledning ved at styrke forbrugerens mulighed for også selv at vurdere, om et kosttilskud er lovligt eller sikkert.

Vi ser ofte tilfældige reklamer om kosttilskud, der enten lover os alle et bedre helbred eller på anden måde vil gavne os. Vi får reklamerne via internettet, og vi får dem som spammail i vores daglige post. Nu skal vi have en portal, hvor vi har al den oplysning, der skal til, for at vi får de tilskud, som vi har brug for.

Derfor hilser vi forslaget velkomment og håber, at forbrugerne vil tage godt imod det.

Tak for det. Fru Pia Olsen Dyhr for en kort bemærkning.

Jeg er sådan set meget enig med ordføreren i, at vi skal oplyse borgerne bedre både om kosttilskud og egentlig også om naturlægemidler. Hvis vi skulle gøre begge dele, ville det kræve en portal, som både Lægemiddelstyrelsen og Fødevarestyrelsen kunne stå bag, så den var godkendt af forskellige instanser. Jeg vil spørge, om Dansk Folkeparti vil se på, at man får en fælles portal, så man netop kan dække alt det, der egentlig hører under kategorien helsekost.

Ordføreren.

Kan man lave en fælles portal, der kan dække det hele, så man kan undgå forvirring om, hvad der er hvad, kan vi da støtte det helt. Det, vi synes er vigtigt, er, at forbrugeren i dag kan komme ind på en side og se, hvad det er, der er anmeldt, og samtidig se, hvad det er for produkter, og om det er noget, man anbefaler, eller om der er noget, der har været noget farligt ved. Der kan ligge pressemeddelelser, hvor man kan se, om der, som ordføreren netop var inde på tidligere, har været noget farligt i et andet land, som man mistænker produktet for.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg synes, at det er rigtig positivt, at Dansk Folkepartis ordfører er åben for en fælles portal. Det mener jeg vil styrke den her tilgang ganske væsentligt.

Jeg vil gerne høre, hvordan Dansk Folkeparti har det med, at det godt kan virke forvirrende for forbrugerne, når det er anmeldte produkter og ikke godkendte produkter, der ligger oplysninger om på den her hjemmeside. For det kan godt være svært at finde rundt i, hvad det betyder, at det er anmeldt. Har der været nogle ude at tjekke det? Og ville det ikke også være en styrkelse af den her hjemmeside, at det reelt kun var godkendte produkter, så man ikke bagefter tænker: Jeg troede egentlig, at det var i orden, og bagefter bliver jeg i tvivl? Vil Dansk Folkeparti også være med til en skærpelse på det område?

Ordføreren.

Nu skal vi ikke gøre forbrugerne dummere, end de er. Man kan jo godt læse sig til nogle ting, og vi ved, at lægemidler hører ind under Lægemiddelstyrelsen, og fødevarer hører under Fødevarestyrelsen. Det er to vidt forskellige ting, der bliver behandlet forskelligt alt efter, hvilken styrelse det hører ind under. Det kan skabe en forvirring både blandt producenter og dem, der sælger osv.

Hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning.

Jeg tror faktisk, at den enkelte forbruger har meget vanskeligt ved at se forskel på, hvad der er naturlægemidler og kosttilskud, og det kunne også godt lyde lidt, som om fru Liselott Blixt har en smule svært ved at kende forskel på de to ting. Jeg går ud fra, at fru Liselott Blixt har anmeldt de reklamer, som hun har modtaget i sin inbox og på anden vis, for kosttilskud, der lover os et bedre helbred. For lad mig slå fast, at den type reklamer jo pr. definition er ulovlige, da der ikke er nogen dokumenteret effekt ved kosttilskud.

Jeg synes egentlig, at det, som fru Liselott Blixt efterlyser, er meget tiltalende, altså mere viden. Men undskyld mig, hvor meget information kan vi reelt forvente, at forbrugerne kan få for de 100.000 kr., som det anslås, at det her projekt vil koste? Jeg frygter, at det bliver meget begrænset.

Ordføreren.

Jamen, hvilken information? Nu er det ikke mig som ordfører, der har siddet og regnet ud, hvad det vil koste at lave en internetportal, hvor man kan få den her oplysning. Det, vi ønsker, er, at forbrugeren får den oplysning, der er nødvendig. Man regner med, at man skal sidde og taste ind et sted i forvejen. Produkterne kommer ind og bliver anmeldt, det handler jo om at sætte det ind, og er der så nogle risici ved det, går man ind og tilføjer det. Sværere er det vel ikke?

Hr. Benny Engelbrecht.

Så vil jeg godt spørge lidt mere konkret ind til det, som fru Liselott Blixt siger. Er det, som ordføreren efterlyser, detaljeret information om det enkelte produkt, altså alle aktive indholdsstoffer i det og alle kendte virkninger og bivirkninger ved de indholdsstoffer? Er det det, som ordføreren efterlyser? Og mener ordføreren, at det er det, som dette forslag indebærer? Det mener jeg nemlig ikke er det, som ligger i den foreslåede portal. Og så endnu en gang vil jeg godt lige være sikker på, at vi er enige om, at reklamer for kosttilskud, der lover os et bedre helbred, ikke er tilladte.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at man ikke må anprise noget som helst her. Vi kan gå ud og fortælle en masse om medicinske produkter, men køber man noget te, der kunne være godt for noget, må man desværre ikke sige noget om den. Det kan vi så have en diskussion om en anden dag.

Nu glippede spørgsmålet, da jeg sagde det andet.

Vi får spørgsmålet en gang mere. Hr. Benny Engelbrecht.

Ja. Spørgsmålet gik som sagt på, om det, som ordføreren ønskede, var detaljeret information om det enkelte produkt, altså herunder også om, hvorvidt der skulle være information om aktivstoffer og kendte bivirkninger og virkninger ved dem.

Ordføreren.

Ja, nu husker jeg det. Men forslaget indebærer netop, at det, der er i de her kosttilskudsprodukter, også kommer til at stå på hjemmesiden, så man kan se, hvilke stoffer der er i produktet.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Fru Pia Olsen Dyhr som ordfører.

Hvis jeg tidligere var i tvivl, er jeg det ikke længere. Fødevareministeren er bestemt ikke forbrugernes minister. I sag efter sag modarbejder ministeren bevidst forbrugerne. Det her er endnu et forslag i rækken.

I SF er vi oprigtig bekymrede for, at fødevareministerens nye informationsportal for kosttilskud vil vildlede langt mere, end den vil vejlede. Forvirring skabes jo netop med de her små ord: er det anmeldt, eller er det godkendt, for de fleste forbrugere vil tro, at en offentlig hjemmeside med en liste over helsekostprodukter er godkendte produkter. Det vil gøre forvirringen større hos den enkelte forbruger.

I dag er det jo sådan, at når en virksomhed vil sælge et nyt kosttilskudsprodukt, skal man anmelde dets ankomst på markedet til Fødevarestyrelsen; sådan er reglerne bare. Men det er jo ikke det samme, som at man har fået en godkendelse. Der er en verden til forskel.

Som forslaget nu er, vil alle anmeldte produkter ryge direkte på portalen. Ideen er, at det skal hjælpe forbrugeren med at søge saglig information om kosttilskud. Vi ser det mere, som at vi risikerer, at vi forvirrer forbrugeren, og forbrugeren meget sandsynligt vil forveksle det med en blåstempling af produkterne. I SF ønsker vi simpelt hen ikke at forvirre forbrugerne, vi vil hellere vejlede dem.

Det er jo lidt tankevækkende, at for ikke mere end et par uger siden advarede myndighederne mod kosttilskuddet Fortodol, fordi det gav varige leverskader. Fire mennesker i Sverige blev indlagt efter at have brugt produktet. Med den her hjemmeside - ja, så vil det jo stadig væk være på hjemmesiden, det er simpelt hen forvirrende, for det er anmeldt i Danmark, men det er ikke det samme, som at det er godkendt.

Forbrugerrådet undersøgte i starten af år 2009 danskernes forhold til kosttilskud og naturlægemidler, også de såkaldte helsekostprodukter. Resultatet var klart: Tre ud af fire husstande indtager produkter af en eller andet slags, men de mangler saglig information. Mindre end hver femte kendte forskellen mellem kosttilskud og naturlægemidler, og forskellen er jo kravet til dokumentation. Hvis man har et kosttilskud, skal man anmelde det. Hvis man har et naturlægemiddel, skal man videnskabeligt dokumentere, hvilke effekter det har, og så har man også mulighed for at anprise produktet. Det har man ikke, hvis det er et kosttilskud. Undersøgelsen viser meget klart, at forbrugerne mangler viden om bivirkninger, og hvad konsekvenserne er, hvis de bruger midlet sammen med andre produkter. Har det nogen følgeeffekter? Her vil en manglende information i værste fald skade forbrugeren.

Så ja, jeg er enig med ministeren, SF er enig med ministeren i, at forbrugeren mangler klar information. Det vil vi gerne gøre noget ved. Men den her internetportal hjælper ikke på det. Vi mener, at internetportalen bør indeholde saglig information om kosttilskud og naturlægemidler, som er godkendte og ikke bare anmeldte. Produkterne hører under to forskellige myndigheder, altså både Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen, og derfor bør de to myndigheder gå sammen om en enkelt portal. I så fald vil SF ikke have noget problem med at støtte forslaget. Men i den nuværende udformning kan SF ikke støtte det her forslag.

Tak til ordføreren. Hr. Mike Legarth som ordfører.

Tak hr. formand. På vegne af vores fødevareordfører, hr. Knud Kristensen, som ikke kan være til stede i dag, og på vegne af Det Konservative Folkeparti skal jeg tilkendegive følgende:

Lovforslaget har til formål at etablere en hjemmel til en systematisk offentliggørelse af oplysninger om kosttilskud, der er anmeldt til markedsføring i Danmark, og oplysningerne vil blive offentliggjort på en internetportal, der indeholder forbrugerrettet information om kosttilskud.

Så kan jeg høre, at der er flere forskellige elementer i debatten, og jeg skulle hilse fra hr. Knud Kristensen og sige, at han glæder sig til at debattere sig til rette med jer under udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Direkte tiltale er ikke mulig ifølge forretningsordenen, men vi ser gennem fingre med det her. (Mike Legarth (KF): Undskyld). Hr. Morten Helveg Petersen som ordfører.

Da vores ordfører ikke kan være til stede i salen i dag, skal jeg på Det Radikale Venstres vegne sige følgende:

Kosttilskud er et område i kraftig vækst. Folk køber i stigende omfang produkter over nettet, både produkter via udenlandske hjemmesider, via ikkeregistrerede fødevarevirksomheder, og produkter, som ikke er anmeldt til fødevareregionerne. En del af disse kosttilskud er sundhedsskadelige og/eller markedsføres med vildledende anprisninger.

Lovforslaget lægger til grund, at oplysning vil gavne. Principielt mener Det Radikale Venstre, at oplysning gavner den myndige forbruger, forbrugerpolitik er altid en balance mellem oplysning og beskyttelse. Spørgsmål er så, hvor det er, snittet skal lægges i det enkelte tilfælde.

Der er ting i høringssvarene, specielt fra Forbrugerrådet, der får os til at være på mærkerne. Eksempelvis anfører Forbrugerrådet, at der er et stort behov for en samlet forbedret information om kosttilskud og naturlægemidler. Det er vi enige i. Forbrugerrådet mener også, at L 177 snarere medfører vildledning end vejledning, fordi forbrugeren kan opfatte det offentliggjorte på portalen som en blåstempling af myndighederne, altså Fødevarestyrelsen. Da det angiveligt blot drejer sig om en indberetning, som altså nu også skal ud på nettet, er der ikke nødvendigvis en myndighedsbedømmelse i det.

Som udgangspunkt mener vi, at forslaget her er nyttigt og sympatisk, men vi må sikre, at det fremgår helt klart, at offentliggørelse på den omtalte portal ikke drejer sig om en myndighedsblåstempling af et produkt. I udvalgsarbejdet vil vi finde ud af, hvor meget vild- eller vejledning, der ligger i det her, inden vi giver en endelig melding på vores stillingtagen til forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen som ordfører.

Enhedslistens udgangspunkt for at gå ind i den her debat er, at vi synes, at der burde være en mere effektiv kontrol, der sikrede, at der i forbindelse med produkter, der direkte er sundhedsskadelige, og produkter, der markedsføres med vildledende anprisninger, burde gribes meget mere håndfast ind, end der gøres i dag. Det er den ene ting, jeg godt vil sige.

Den anden ting er, at vi selvfølgelig også er tilhængere af, at der gives så meget oplysning og information til forbrugerne som overhovedet muligt. I den sammenhæng kunne man selvfølgelig godt overveje, om en liste over de produkter, der er anmeldt, kunne være nyttig. Det sender jo dog et eller andet signal - eller rettere sagt var det min overbevisning, da jeg startede med at læse det her beslutningsforslag, at det sendte et signal om, at der her var en vis form for sikkerhed for, at produkterne var nogenlunde i orden.

Det, jeg bare kan konstatere, når jeg læser høringssvarene og også ministerens svar på høringssvarene, er, at det fremgår mere og mere tydeligt, at det med at anmelde sine produkter er en ganske lille og i virkeligheden ubetydelig ting, fordi der efter det ikke nødvendigvis behøver ske noget som helst. Så man har altså ingen som helst sikkerhed for, at de her produkter ikke er sundhedsskadelige, og så er spørgsmålet, hvor langt man er kommet og hvori forskellen består, ved at man kan se, at der er nogle producenter, som er i stand til at anmelde til myndighederne, at de har et produkt, mens andre producenter ikke er i stand til det.

Derfor kunne man sige, at den første indgangsvinkel til det her måske i virkeligheden er, at forslaget på den måde virker lidt overflødigt, og man skal jo ikke lave lovgivning, som er overflødig, så det er jo sådan det første argument imod det.

Det, der nok også gør mig lidt betænkelig, er, at selv om forbrugerne selvfølgelig er oplyste mennesker, og selv om de, når der står på en hjemmeside, at det her produkt slet ikke er godkendt af nogen som helst, men bare er anmeldt, så måske godt kan tænke sig til, at det gør en stor forskel, så tror jeg nu alligevel - og det kan jeg i og for sig af mange grunde kun beklage - at mange danske forbrugere og borgere har en eller anden form for autoritetstro, som får dem til at mene, at når noget står på en officiel hjemmeside, som staten lægger navn til, så er man vel i det mindste sikret mod, at produkterne er direkte farlige.

Derfor synes jeg måske, at man, i stedet for at gennemføre det her forslag, som måske giver en marginal gevinst eller lige så sandsynligt har en negativ effekt, hellere skulle overveje, hvordan man kunne sikre, at der på en autoriseret hjemmeside blev givet en egentlig objektiv gennemgang og vurdering af de produkter, som bliver solgt som kosttilskud, også med inddragelse af, hvor stor en andel af ens kost man kan sige at det her kosttilskud retter sig ind i forhold til, og om man ikke i virkeligheden får alt for meget af ting, hvis sundhedsmæssige effekter derfor bliver yderst tvivlsomme.

Så Enhedslisten er, uden at være helt så afklaret om sin afvisende holdning som Socialdemokraterne og SF, nok i udgangspunktet skeptiske over for det her forslag.

Tak til ordføreren. Fødevareministeren.

Jeg skal takke ordførerne for kommentarerne til og jo overvejende positive tilgang til lovforslaget, som handler om at give hjemmel til, at vi kan offentliggøre navnene på produkter og virksomheder, som har anmeldt kosttilskud.

Det er lidt underligt med de debatter, vi har her i Folketingssalen, og nogle gange kan man kun undre sig over, hvad det er for nogle synspunkter, der bliver indtaget. Det, jeg undrer mig såre over i dag, er SF og Socialdemokraternes afvisning af, at forbrugeren godt må få indsigt i, hvad det er for en liste over anmeldte kosttilskud, Fødevarestyrelsen ligger inde med. Jeg har den tilgang, at hvis de oplysninger, som det offentlige har, på nogen måde kan hjælpe forbrugeren, være en guide til, hvad der findes af anmeldte produkter, og hvad der måske er lidt nemmere at kontrollere end andet, ja, så mener jeg ubetinget, at det gælder om at stille de oplysninger til rådighed for forbrugerne.

Jeg er dybt, dybt forundret over, at man kan have en tilgang, hvor man mener, at forbrugeren ikke kan skelne mellem, om det er godkendte produkter eller det udelukkende er anmeldte produkter. Men det er så det, som kommer frem i debatten. Jeg må bare sige, at for mig handler det om, hvordan vi allerbedst kan hjælpe forbrugeren gennem den jungle, som kosttilskuddene jo kan være, hvordan vi kan sikre de bedst mulige informationer og oplysninger om kosttilskuddenes effekt, hvad der er dokumentation for osv., og det er det, vi har samlet på den her portal, som jeg synes også bør indeholde listen over, hvad Fødevarestyrelsen har af anmeldte produkter.

Jeg skal kommentere på nogle af de konkrete ting. For at tage fat i hr. Benny Engelbrechts synspunkter først, så mener han altså, at den almindelige forbruger har vanskeligheder ved at skelne. Jeg har en helt anderledes tiltro til forbrugerne. Jeg tror faktisk, at forbrugerne godt kan skelne, og jeg tror, at forbrugerne vil synes, at de bliver hjulpet godt på vej ved at få nogle flere oplysninger. Og selvfølgelig vil det meget klart fremgå, at der er tale om anmeldte produkter og netop ikke om godkendte produkter. Det var noget, bl.a. hr. Morten Helveg Petersen og også andre ordførere var inde på - at det skal fremgå klart, og det vil det så selvfølgelig også.

Det, der så er forunderligt, er, når hr. Benny Engelbrecht og fru Pia Olsen Dyhr og andre siger, at vi meget hellere skal lave en fælles information om kosttilskud og naturlægemidler. Se, hvis man gjorde det, ville man for alvor gribe til en forvirring over for forbrugerne. For vi taler jo om to helt forskellige ting. Naturlægemidler bliver godkendt, og de bliver godkendt af Lægemiddelstyrelsen og fremgår af Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og der er også en orientering om det på den her hjemmeside, hvorimod kosttilskud netop ikke bliver godkendt. I Danmark kræver vi, at de skal anmeldes. Det gør Sverige f.eks. ikke. Men det synes vi er en god hjælp, fordi myndighederne så har kendskab til, hvad der er på området. Så det ville jo netop være at blande tingene sammen, hvis man skulle følge fru Pia Olsen Dyhrs efterlysning og lave sådan en fælles portal, som jeg har noteret mig at Forbrugerrådet gerne vil. Der er det meget bedre, at vi holder tingene adskilt og sørger for at informere om, hvad forskellen på de to ting er.

Så skal jeg også sige til hr. Benny Engelbrecht, at jeg mener, vi har en udmærket kontrol med kosttilskuddene. Der bliver lavet stikprøvekontroller, og så har vi jo helt specielt lavet en egentlig enhed, et rejsehold så at sige, der assisterer regionerne og også står for kampagner for netop at sætte ind over for problemer, der måtte være omkring kosttilskuddene. At det så er et problem, at omkostningerne i forbindelse med de her initiativer ikke er store nok - det er simpelt hen en argumentation, jeg overhovedet ikke kan følge.

Så har flere ordførere, bl.a. fru Pia Olsen Dyhr og andre, nævnt eksemplet med Fortodol, som der jo er blevet advaret mod.

Det er et eksempel på, at vi, netop ved at der er den her hjemmeside, på en meget nem måde sørger for en tilgængelighed med hensyn til at advare forbrugerne. Og det er jo selvfølgelig også sådan, at produkter, der bliver taget af markedet, også bliver fjernet fra listen. Det giver sig selv, at der vil være en konsekvens - at virksomheden, der har trukket et produkt tilbage, også skal sørge for at trække det ud af listen over anmeldte produkter. Det giver sig selv.

Jeg glæder mig over, at der er flere, der gerne vil ind i en diskussion om, hvordan vi håndterer det her bedst. Men for mig at se handler det om, at vi giver maksimal information og viden videre til forbrugerne og på den måde netop hjælper dem allerbedst med at tage stilling til kosttilskud - om de overhovedet har brug for kosttilskud, hvad de skal være opmærksomme på, hvad der kan være af konsekvenser, hvis man tager kosttilskud osv. Det er det, jeg mener vi samlet har løst gennem den her portal og gennem det, at vi nu også siger, at vi får mulighed for at offentliggøre de anmeldte kosttilskud.

Tak til ministeren. Fru Pia Olsen Dyhr for en kort bemærkning.

Jeg kan ikke forstå, at ministeren bliver overrasket. På et andet område, som også er forbrugerstof, nemlig Forbrugerklagenævnet, er det jo sådan, at når forbrugeren klager over en bilimportør - over, at bilen ikke virker, eller at der er et eller andet galt - vil man ikke fra myndighedernes side lægge klagen ud eller offentliggøre, at der er en virksomhed, som der er lidt skummelt ved. Heller ikke selv om de måske modtager 10 eller 20 klager over en virksomhed, vil de offentliggøre det på en hjemmeside. De vil vente, til vedkommende er dømt og der ligesom er en afgørelse på det.

Det, der er interessant, er, at fødevareministeren i den her sammenhæng gerne vil gøre det muligt at lægge produkter, som man overhovedet ikke ved om er gode eller dårlige eller noget som helst, ud på en offentlig hjemmeside og sige: Brug bare løs af dem. For det er indirekte det signal, man sender. Jeg vil spørge, om ministeren ikke vil være åben for at kigge på, at det kun skal være godkendte produkter, der skal ligge på den her portal.

Ministeren.

Nej, jeg mener ikke, at vi skal til at godkende kosttilskuddene. Men det, jeg kommer i tvivl om, er, om fru Pia Olsen Dyhr overhovedet synes, at vi skal holde fast i, at man skal anmelde kosttilskud. Se, jeg synes jo, at det er en god ordning, vi har i Danmark. Jeg ved, at man også i Tyskland har en form for anmeldelsespligt. I Sverige har man ikke nogen. Jeg synes, at det, at vi i Danmark kræver, at man anmelder kosttilskuddene, er en god hjælp til myndighederne.

Når jeg spørger på den måde, er det, fordi jeg simpelt hen ikke kan forstå, hvorfor andre ikke skal have indblik i de oplysninger, som myndighederne har om anmeldte kosttilskud. Det handler for mig om, at der her er et produkt, som er blevet anmeldt. Det vil sige, at det også er lettere at kontrollere efterfølgende, og det kan da være en udmærket guide for forbrugerne, der kan se, at her er der altså nogle, der står ved deres produkt. Det er den information, jeg synes vi skal give videre.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Jamen der er jo nærmest intet, der gør anmeldte produkter anderledes end ikkeanmeldte produkter. Jeg vil gætte på, at de fleste eller faktisk alle produkter, du indtager i det her land, bliver anmeldt til Fødevarestyrelsen. Der, hvor humlen er, er, når Fødevarestyrelsen er ude at kontrollere, om det produkt overhovedet er et godt produkt, om der er problemer med det produkt, og det er de jo først, når de er ude og lave deres kontroller og så efterfølgende kan melde ind.

Det, man åbner op for, er bare, at jeg, hvis jeg nu laver min egen lille virksomhed, kan sende en liste ind over forskellige produkter; så kommer de til at ligge på en eller anden hjemmeside, og så vil forbrugerne opfatte det som godkendte produkter. Så kan vi skrive »anmeldt« hen over det hele. Jeg kan bare ikke forstå, hvorfor ministeren ikke anerkender, at der altså er forskel på, om det er anmeldte produkter eller det er godkendte produkter.

Når Erhvervsministeriet nu er så insisterende på, at man i hvert fald ikke kan offentliggøre noget om en virksomhed, når den er anmeldt - det kan man først gøre i sidste instans - hvorfor kan man så gøre det med kosttilskud, som involverer folks helbred?

Ministeren.

For mig handler det om retssikkerhed, og jeg synes, det er helt oplagt, at der i forhold til Forbrugerklagenævnet skal være truffet en afgørelse, inden man går ud med de sager. Jeg synes overhovedet ikke, at det er sammenligneligt.

Det, der jo er essensen i det, fru Pia Olsen Dyhr siger, er, at fru Pia Olsen Dyhr ikke mener, at forbrugeren kan skelne mellem, om det er anmeldt eller godkendt. Jeg synes bare, det er interessant, at SF's holdning er, at det kan forbrugerne ikke forstå. Den opfattelse deler jeg ikke. Jeg tror på, at det giver god mening at give forbrugeren meget mere information, end vi gør i dag, og jeg har fuld tiltro til, at forbrugeren godt kan skelne mellem, om det er godkendte eller det er anmeldte produkter.

Jeg er helt uenig i den linje, Forbrugerrådet har lagt for dagen, for åbenbart har man indtaget det standpunkt, at man skal være imod den her idé. Forbrugerrådets formand mener åbenbart, at man bare kan gå ned i supermarkedet eller gå ned på apoteket og der spørge om, hvilke kosttilskud der er på markedet. Det synes jeg simpelt hen ikke er en moderne informationspolitik.

Hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning.

Jeg vil godt starte med at gentage mig selv og nemlig slå fast, at når vi nu snakker om den her portal, så er selve portalen jo informationsdelen, som fødevareministeren har taget initiativ til, og jeg vil gerne gentage, at jeg er enig i den information, der bliver givet. Og for nu at tage et par klik på hjemmesiden: Kan kosttilskud helbrede? Nej, er det klare svar. Hvis man tager lægemidler, skal man under alle omstændigheder tale med sin læge.

Den kritik, som jeg fremfører, retter sig altså alene mod spørgsmålet om de anmeldte produkter. Det kan godt være, at ministeren har stor tiltro til forbrugerne, men jeg kan i hvert fald konstatere, at Torben Damm, som er formand for HBL, til Børsen den 31. marts tilsyneladende har vanskeligt ved at skelne mellem det, der er anmeldt og ikke anmeldt. Han siger nemlig, at de forventer, når de får positiv presse og opbakning fra myndighederne til, at det faktisk er en god idé at indtage de her produkter, at ville kunne mærke det hele ved kasseapparatet. Det er da bekymrende, at man i branchen tænker i omsætning i forbindelse med den her portal.

Ministeren.

Det vil ikke fremgå af portalen, at det er en god idé som sådan at indtage kosttilskud. Der vil være oplysninger om, hvornår det kan være hensigtsmæssigt, og hvad konsekvenserne kan være, altså der, hvor vi kan sige, at vi har noget at vejlede forbrugerne med hensyn til, eller det kan være henvisninger til, hvor der er en dokumentation af effekterne. Det er meget vigtigt for mig at understrege, at det her handler om at give saglig, god information til forbrugerne, som kan hjælpe dem med at træffe deres valg om, hvorvidt de nu vil købe kosttilskud eller ej.

Jeg må bare sige, at jeg er dybt forundret over, at man kan have den tilgang, at forbrugerne ikke kan hitte ud af at skelne, og at man så for en sikkerheds skyld slet ikke må give nogen information overhovedet. Skulle der være en, der måske ville forveksle en anmeldelse med en godkendelse, hvilket jeg egentlig ikke tror, fordi det fremgår meget, meget tydeligt, så må vi hellere lade være med at give den information overhovedet. Jeg vil bare sige, at det er en tilgang, jeg ikke deler. Jeg synes, at det er noget underligt noget, at forbrugerne ikke skal have den indsigt i de informationer, myndighederne har.

Hr. Benny Engelbrecht.

Tak. Vil det sige, at ministeren vil garantere mig, at hvis der kommer udtalelser som den, Torben Damm er kommet med, der henviser til den her portal som værende en opbakning fra myndighederne, så kan vi faktisk også være sikre på, at der vil blive taget hånd om det? Jeg ved, at ministeren jo tidligere har svaret mig skriftligt, at hvis man benytter det her som en del af sin markedsføring, så er det ikke hensigtsmæssigt, og det vil der blive grebet ind over for. Er det her en bekræftelse af, at hvis branchen skulle benytte sig af den her portal og offentliggørelsen af de her produkter som en positiv ting i forhold til deres markedsføring, så vil ministeren gribe ind over for det?

Ministeren.

Der ligger ikke i en offentliggørelse af de anmeldte produkter på nogen måde, at det så er et salgsfremstød for kosttilskud eller på anden måde en fremhævelse af nogle produkter frem for nogle andre. Overhovedet ikke. Vi stiller det krav, at man skal anmelde sine produkter, og det synes jeg er et godt krav at stille. Det er de oplysninger, vi giver videre til andre, der så kan bruge dem eller lade være, og der er hverken mere eller mindre i de informationer, der bliver lagt ud.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.