Spørgsmål 1:

Hvilke regler var det, selskabstømmerne misbrugte? Hvilke regler blevændret, og er nogle af disse regler omfattet af L 170/L 171.

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet modtaget følgende udtalel-se fra Skatteministeriet, hvortil jeg kan henholde mig:”Det bemærkes indledningsvist, at begrebet ”selskabstømning” ikkedækker over én bestemt konstruktion, men over en lang række varianter.Der var dog en række fællestræk i selskabstømningssagerne, idet de ved-rørte køb og salg af overskudsselskaber. Overskudsselskaber var selska-ber, hvis erhvervsmæssige aktiviteter var ophørt, og hvis eneste aktivertypisk var en likvid beholdning og eventuelt en post værdipapirer. Samti-dig var overskudsselskaber karakteriseret ved, at der påhvilede dem envæsentlig skatteforpligtelse.I selskabstømningssagerne blev overskudsselskaberne solgt til overpris -almindeligvis til den regnskabsmæssige indre værdi med tillæg af en delaf den skyldige selskabsskat, der var afsat i selskabets balance.Der fandtes en række forskellige konstruktioner, hvorved køberen af etoverskudsselskab kunne tømme selskabet for midler.I en del af sagerne lod køberen overskudsselskabet anskaffe - fiktive -leasingaktiver for at eliminere selskabets skattebetaling, mens tømningenfandt sted. I andre tilfælde foretog overskudsselskabet med samme formålfor øje forskudsafskrivninger på fiktive entreprisekontrakter.I andre tilfælde fandt tømningen sted ved en kombination af de danskeskatteregler og misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster. Der fand-tes også eksempler på ulovlige dispositioner, der bestod i, at køberen afoverskudsselskabet blot fjernede selskabets likvide midler og derefter ik-ke foretog sig mere. Der blev således ikke længere udarbejdet regnskabeller indsendt selvangivelse for selskabet, og selskabet havde ingen lovligdirektion eller bestyrelse.

I selskabstømningssagerne var det således blandt andet pligten efter skat-tekontrolloven til at afgive korrekte oplysninger ved selvangivelsen, derblev overtrådt, og i en række tilfælde var forholdene strafbare som skatte-svig efter samme lov.Ved skattereformen i 1993 blev der indført en række regler, hvis formålvar at formindske antallet af overskudsselskaber. Der blev således blandtandet foretaget ændringer i afskrivningsloven, så selskaber først kan af-skrive på nyerhvervede leasingaktiver i indkomståret efter erhvervelsen.Formålet hermed var at forhindre, at overskudsselskabet kunne opnå ethurtigt fradrag med henblik på at fjerne skatten af selskabets indkomstoptjent inden overdragelsen af aktierne. Bestemmelsen blev indført vedlov nr. 425 af 25. juni 1993 (L 293, 1992/93).Selskabstømningssagerne var også baggrunden for de ændringer af skat-telovgivningen, der blev gennemført ved lov nr. 442 af 1. juni 1994 (L234, 1993/94). Ved denne lov blev blandt andet bestemmelsen i selskabs-skattelovens § 33 A indført. Efter bestemmelsen hæfter den, der overdra-ger eller medvirker som rådgiver ved overdragelse af kapitalandele i etselskab til overpris, for selskabets skattegæld på overdragelsestidspunk-tet. Hæftelsen er betinget af, at der forgæves er forsøgt udlæg hos selska-bet, og at overdrageren henholdsvis rådgiveren vidste eller burde vide, atselskabet var handlet til overpris.Der foreslås ikke ved nærværende lovforslag ændringer i de ovenfornævnte bestemmelser.”Jeg kan derudover oplyse, at der i forhold til de selskabsretlige regelsættypisk var tale om overtrædelse af reglerne om selvfinansiering.Køberne af selskaberne brugte selskabets midler til at finansiere overta-gelsen. De midler, som ikke blev brugt til at finansiere overtagelsen, blevstjålet af køberne. Selskaberne havde herefter ingen midler tilbage til atbetale deres forpligtelser, hvorefter de blev tvangsopløst eller erklæretkonkurs.Sælgerne af selskaberne burde i henhold til dommene have vidst, at sel-skabernes midler skulle anvendes til at finansiere overtagelsen. Sælgerneblev derfor anset for at være erstatningspligtige.Lovforslaget åbner op for en mindre lempelse af forbuddet mod selvfi-nansiering. Herefter vil det blive tilladt at yde selvfinansiering inden forde midler, som kan anvendes til udbytte. Dette betyder, at der kun lovligtkan laves selvfinansiering, hvis der i selskabet er midler til at dække alleselskabets forpligtelser.Lovens almindelige krav til forsvarligt kapitalberedskab sikrer imidlertid,at der ikke lovligt kan ske udlån med henblik på selvfinansiering, hvis ud-lånet betyder, at selskabet ikke kan møde sine løbende forpligtelser.

Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 170 og L 171 stillet af Erhvervsudval-

get den 20. april 2009, efter ønske fra Frank Aaen (EL).

Spørgsmål 1:

Svar: