Det sidste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 17:

Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg. (Hjælp til stemmeafgivningen).

Af velfærdsministeren (Karen Jespersen).

(Fremsættelse 09.10.2008).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Erling Bonnesen.

Det er vigtigt for et demokrati, at alle stemmeberettigede borgere får muligheden for at stemme til valgene. Ifølge de hidtil gældende regler har kun blinde og svagtsynede vælgere haft ret til at udpege en personlig hjælper og alene på valgdagen.

Med dette lovforslag udvides retten til at udpege en personlig hjælper til at yde hjælp ved stemmeafgivningen til at gælde alle vælgere, herunder også fysisk og psykisk handicappede, der har behov for hjælp ved stemmeafgivningen, og til at gælde såvel på valgdagen som ved brevstemmeafgivningen.

For at sikre tilliden til stemmeprocessen og for at undgå, at den personlige hjælper påvirker vælgeren ved stemmeafgivningen, skal der også være en myndighedsperson til stede.

Lovforslaget vil bringe den danske valglovgivning i fuld overensstemmelse med artikel 29 i FN's konvention om handicappedes rettigheder, og Venstre kan derfor støtte forslaget.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Jeg er enig med hr. Erling Bonnesen i, at det er et stort fremskridt, at det her forslag kommer.

Men der er en ting, jeg gerne vil spørge hr. Erling Bonnesen om, og det er: De indvendinger, der er kommet fra handicaporganisationerne, i forhold til at de mennesker, der har et handicap, skal have en myndighedsperson til stede under afstemningen - i modsætning til hvordan det har været med den ordning, man har haft med blinde tidligere - gør de ikke indtryk på hr. Erling Bonnesen?

Ordføreren.

Ethvert høringssvar gør naturligvis altid et indtryk og giver anledning til nogle overvejelser. Jeg er dog glad for at konstatere, når jeg har læst de forskellige ting igennem, at der synes at være en meget bred tilslutning til hovedsigtet i det her. Det forstår jeg også vi sådan set er enige om. Så jeg vil da jeg foreslå, at vi kaster et ekstra blik på det, som hr. Per Clausen er inde på, i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er fru Lene Hansen.

Som vi allerede har hørt, udvider dette lovforslag retten til at udpege en personlig hjælper til at yde hjælp ved stemmeafgivningen til at gælde alle vælgere, der har behov for hjælp til stemmeafgivning. Retten udvides til at gælde såvel på valgdagen som ved afgivelse af brevstemme. Herudover skal der ved assisteret stemmeafgivning altid være en myndighedsperson til stede. Denne må dog ikke være en kandidat til valget, opstillet i storkredsen. Hermed ligestilles alle vælgere, der har brug for hjælp til stemmeafgivning. Alle vælgere med behov herfor vil have samme adgang til hjælp i forbindelse med stemmeafgivning.

Socialdemokratiet kan tilslutte sig forslaget med følgende bemærkninger:

Vi finder det positivt, at ministeriet i et af sine høringssvar nævner, at man vil indlede en dialog med handicaporganisationerne om tilgængelighed på valgstederne for funktionshæmmende vælgere.

Når dette lovforslag, der vedrører tilgængelighed efter handicapkonventionens artikel 29, kommer til behandling her, åbner det jo meget naturligt for en diskussion om andre ting end de i forslaget nævnte ændringer. Og flere handicaporganisationer benytter så lejligheden til at fremhæve bl.a. de mangler, der kan være i den danske tradition, f.eks. med udformningen af valgmaterialet. Jeg er helt klar over, at det ikke er i dag, dette spørgsmål sættes til debat, men jeg ønsker at tilkendegive, at Socialdemokratiet gerne ser en ændring af lovgivningen på dette område.

Mange høringssvar, bl.a. det fra Institut for Menneskerettigheder, fremhæver, at det er væsentligt, at det ikke bliver et krav ved assisteret stemmeafgivning, at en tredje person, en myndighedsperson, er til stede. Man ønsker, at det skal være den handicappedes egne ønsker og valg, ordningen baserer sig på. Med andre ord: Det skal være frivilligt.

Samme syn på sagen har bl.a. Dansk Blindesamfund, og jeg skal ikke lægge skjul på, at denne holdning også har været min. Men ved nærmere gennemlæsning af ministeriets høringssvar om bl.a. de norske erfaringer har vi vejet for og imod. I Norge har man ret til tilstedeværelse af en myndighedsperson og en personligt udpeget hjælper, altså det frivillige princip. Men i en del tilfælde, hvor vælgeren har haft sprogproblemer, har det været vanskeligt at afgøre, hvorvidt vælgeren reelt ønskede en tredje persons tilstedeværelse. For at imødegå sådanne tvivlstilfælde er den eneste måde, efter vores mening, at sikre sig imod, at vælgeren udsættes for utilbørlig påvirkning fra den udvalgte hjælper, at stille krav om, at der altid er en myndighedsperson til stede.

Socialdemokratiet kan derfor støtte lovforslaget som det foreligger.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste er hr. Hans Kristian Skibby.

Det kan jo være vanskeligt sådan ordfører efter ordfører at komme med noget nyt til en debat, som jo i og for sig er ret ukompliceret, men alligevel er der nogle ting, som man måske kan sætte spørgsmålstegn ved med hensyn til det lovforslag, som der her er fremsat af velfærdsministeren.

Dansk Folkeparti er naturligvis tilhængere af, at vi får skabt nogle regler nu, som er klare i forhold til at sikre, at handicappede og folk, der har problemer, som gør, at de ikke er i stand til selv at gå ind og afgive deres stemme, nu også får mulighed for at få vejledning, så de ikke bliver misforstået eller misfortolket i forbindelse med afgivelse af deres stemme - enten af den personligt udpegede hjælper, som de nu vælger at tage med, eller af den myndighedsperson eller de myndighedspersoner, som skal hjælpe vedkommende i forbindelse med stemmeafgivelsen.

Dansk Folkeparti er også meget positive over for, at vi nu får sidestillet det i forbindelse med brevstemmeafgivning, så man også her får mulighed for at få hjælp, hvor man jo tidligere kun kunne det på selve valgdagen. Det hilser vi meget velkommen.

Jeg vil selvfølgelig også som de tidligere ordførere påpege, at der er nogle ting, som vi måske skal have belyst i forbindelse med udvalgsbehandlingen af det her lovforslag. Noget af det, som jeg synes er vigtigt at få kigget på, er spørgsmålet om, hvorvidt det her nu bliver - ja, hvad skal man sige? - en mulighed for alle, uanset om man egentlig har et handicap eller ej. Det er jo sådan, at det står klart formuleret i det her forslag, at det er et tilbud, som gives til alle, herunder fysisk og psykisk handicappede, og der vil jeg gerne stille mig lidt tvivlende over for det fornuftige i det, eksempelvis set i forhold til at vi har en række udlændinge, som også kan stemme ved de danske lokalvalg, for der er måske nogle af dem - eller rettere sagt det ved vi - som ikke forstår det danske sprog.

Der synes jeg godt, man kan forudse nogle problemstillinger, når en herboende med stemmeret eventuelt skal afgive sin stemme ved et kommunalvalg og måske vil have sin mand eller sin søn eller sin datter med ind til at fortælle lidt om, hvad det er for en stemmeseddel, vedkommende har fået i hånden. Hvis man så, sådan som der lægges op til her, skal have en myndighedsperson med ind og de så begynder at diskutere på arabisk eller andre sprog, kan jeg godt se problemet i forhold til at sikre, at der ikke foregår en utilsigtet påvirkning af den enkelte vælger. Derfor vil jeg gerne under udvalgsarbejdet have belyst, hvordan vi får sikret, at de sproglige problemer ikke bliver et større problem med de her mere fleksible ordninger, som der lægges op til.

Vi er som sagt tilfredse med, at vi laver en mere fleksibel ordning, hvor den enkelte, specielt de handicappede, de, der har et fysisk problem med at komme ind i en stemmekabine eller andre steder, får den hjælp, de skal have, og at en forudgående afgivelse af brevstemme bliver sidestillet med det. Men vi ser altså et problem, hvis sproget skal bruges som værende et handicap i forbindelse med afgivelse af stemme, og der vil vi selvfølgelig gerne have velfærdsministeren til at sikre, at vi får det her lovforslag sikkert defineret på en sådan måde, at det ikke bliver en barriere og en problemstilling ud over dem, der er i forvejen.

Men ellers stiller vi er særdeles positive over for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste er hr. Flemming Bonne.

Ethvert velfungerende retssamfund og demokrati har et valgsystem, som sikrer, at alle vælgere har tillid til, at valghandlingen ved valg til Folketing, parlamenter m.v. foregår på en betryggende måde. I Danmark har vi et veludviklet og godt system, men det kan godt blive lidt bedre for de handicappede, og det er så det, som det her lovforslag handler om.

Med det foreliggende lovforslag udvides sikkerheden i valghandlingen - nemlig for de handicappede. Lovforslaget gør det muligt for fysisk og psykisk handicappede at tage en personlig medhjælper med i stemmeboksen ved folketingsvalg m.v. Det er ikke muligt efter valgloven, som den er udformet i dag.

Forslaget sikrer, at den danske valglovgivning bringes i fuld overensstemmelse med FN-konventionen om handicappedes rettigheder, der bl.a. indebærer, at handicappede skal have mulighed for at få hjælp til at stemme.

Høringssvarene er generelt positive, dog problematiserer Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede, at der ud over hjælperen skal være en uvildig myndighedsperson til stede som tredjemand ved afstemningen. Den indvending mener vi ikke i SF skal imødekommes, da lige netop den ordning har til opgave at forhindre unødig påvirkning eller uheldig påvirkning af vælgeren. Men vi er selvfølgelig parate til at drøfte spørgsmålet i udvalget, hvis andre partier måtte have behov for det.

Lovforslaget ligestiller de forskellige handicapgrupper, idet blinde og svagtseende faktisk har haft muligheden siden 1915. Så SF er positive, og vi støtter forslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Så er det fru Henriette Kjær.

Vi Konservative synes, det er et rigtig godt forslag, der er lagt frem her. Vi er glade for den ligestilling, der nu finder sted, så det ikke længere kun er blinde og svagtseende, der kan få hjælp ved stemmeafgivning, og vi ser også en fordel i, at man nu også kan få hjælp til at brevstemme, hvis man skulle have brug for det i forbindelse med valg.

Vi synes, den konstruktion, der er lavet, hvor man får mulighed for at udpege en personlig hjælper, samt at der er en myndighedsperson til stede også, er en fornuftig konstruktion, i og med at man jo kan være nervøs for, at den personlige hjælper tilbyder sig selv i stedet for at blive valgt af den, der har brug for det. Jeg synes, at det er meget betryggende, at der også er en myndighedsperson med, som jo selvfølgelig har tavshedspligt, så jeg kan ikke se, at det overhovedet skulle være noget problem.

Så alt i alt et rigtig godt forslag, som vi Konservative støtter.

Hr. Johs. Poulsen.

Det Radikale Venstre er fuldstændig på linje med Det Konservative Folkeparti i det, der netop har været fremført. Vi er meget tilfredse med, at der nu fremsættes et forslag, der betyder, at alle vælgere, som har behov for hjælp af en eller enden grund, herunder altså både fysisk og psykisk handicappede, nu får mulighed for at få en sådan hjælp, og at man jo også på den her måde sikrer, at dansk valglovgivning bringes i fuldstændig overensstemmelse med artikel 29 i FN's konvention om handicappedes rettigheder. Det er vi meget, meget glade for; vi er glade for, at lovforslaget fremsættes.

Med hensyn til den debat, der har været, om, hvorvidt det er fornuftigt, som det er foreslået i lovforslaget, at en myndighedsperson skal ledsage i de forskellige situationer, der kan tænkes, er vi også helt på linje med det, som flere ordførere har sagt - at det er den rigtige måde at gøre det på, fordi det er den eneste, der sikrer imod en urimelig eller utilbørlig påvirkning af den pågældende vælger.

Så vi er godt tilpasse med det snit, der er lagt her i lovforslaget, og vi lægger op til, at det kan få en hurtig udvalgsbehandling, så vi kan få lovforslaget vedtaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Clausen.

Der skal heller ikke være nogen tvivl om, at Enhedslisten gerne ser, at det her lovforslag kan vedtages, og at det kan vedtages i hvert fald så hurtigt, at det kan komme til at træde i kraft, næste gang der er valg - og det kan jo ikke komme for tidligt, så derfor kan det jo godt være et argument for, at vi skal skynde os lidt. Så på det område kan jeg da være helt enig med hr. Johs. Poulsen.

Jeg vil også sige, at vi synes, der derudover er to ting at sige til lovforslaget. Den ene er, at det er meget vigtigt, at selv om man så indfører de her hjælpeforanstaltninger, så træder de ikke - som fru Lene Hansen også var inde på - i stedet for på alle måder at indrette valgstederne sådan, at mennesker med handicap får mulighed for selv at kunne gennemføre den fulde afstemningsproces, hvad de sikkert ofte selv har et ønske om for på den måde at være uafhængige af hjælp i den situation. Det synes jeg er meget vigtigt; det her træder altså ikke i stedet for det. Men det ændrer jo ikke noget ved, at det er fornuftigt at udbrede en ordning, som man tidligere har haft for blinde og svagtseende, så man udvider den til også at omfatte andre grupper og også udvider den til at omfatte brevstemning, fordi det selvfølgelig er vigtigt, at så mange mennesker som overhovedet muligt kan deltage i de demokratiske processer.

Den anden ting, om vi i Enhedslisten godt vil bore lidt i, og som jeg også har nævnt i et enkelt spørgsmål her under debatten, er spørgsmålet om tilstedeværelsen af en myndighedsperson. Bl.a. kunne vi godt tænke os at bore lidt i, om det nu også er sådan, at man har nogen som helst sikkerhed for, at man undgår utilbørlig påvirkning af vælgeren, fordi der er en myndighedsperson til stede under selve afstemningsprocessen. Det er vi sådan set ikke helt sikre på.

Man kan drage to konklusioner af det. Den ene er, at det måske kan blive svært at få en hundrede procents sikkerhed mod den slags påvirkning, og at man derfor må indrette et system, som i stor udstrækning er baseret på tillid til mennesker, også menneskers mulighed for selv at udpege de personer, de kan stole på. Eller man kan naturligvis drage den anden konklusion og gå i gang med yderligere kontrolforanstaltninger, som Dansk Folkeparti måske var ude i at sige ville være nødvendige. Det, jeg synes er lidt problematisk i den her diskussion, er, at man med henvisning til nogle ikke særlig eksemplificerede eksempler fra Norge åbenbart sådan ret sorgløst affejer de høringssvar, der er kommet fra handicaporganisationerne, som man vel må formode i en eller anden udstrækning også har gjort sig nogle overvejelser om, hvordan man sikrer, at mennesker med handicap ikke udsættes for utilbørlig påvirkning, men på den anden side heller ikke udsættes for at få den fornemmelse, at vi nok anser dem for nogle, som trænger til beskyttelse i den proces, hvor de vælger, hvem det er, de vil have med ind i stemmeboksen.

Jeg synes, det kunne være interessant i det videre udvalgsarbejde både at fokusere på, hvad det er for nogle konkrete eksempler, der findes fra Norge, og også på, hvad der findes af erfaringer fra andre lande, for så vidt jeg kan forstå på nogle af høringssvarene, har man tilsvarende ordninger i andre lande.

Hermed er ikke sagt, at konklusionen er fuldstændig fastlagt fra Enhedslistens side, for der kan naturligvis komme ting frem i udvalgsarbejdet, der på anderledes overbevisende måde end det, der ligger i høringssvarene, og det, der ligger i lovforslaget, taler for den model, man har valgt. Og vi vil jo sådan set under alle omstændigheder meget gerne være med til at bære det her lovforslag igennem, fordi det i sin intention og i sin konsekvens uden tvivl vil være en hjælp til mange mennesker.

Vi beder ordføreren om at blive stående. Fru Lene Hansen for en kort bemærkning.

Det var nu ikke, fordi jeg i min ordførertale affærdigede nogen handicaporganisationer lemfældigt, eller hvad det nu var for et udtryk, der blev brugt. Jeg nævnte, at der er nogle handicaporganisationer, som lægger vægt på frivillighed, men der er jo også andre organisationer, som har set på forslaget og kan tilslutte sig det uden de store indvendinger. Så der er altså heller ikke enighed om at betragte lovforslaget på den måde, som hr. Per Clausen gør det.

Men jeg skal indrømme, og at jeg også selv havde mine tvivl, hvilket jeg tror jeg fik sagt i min ordførertale, men man skal jo træffe et valg, og det kan man jo så gøre på et mere eller mindre oplyst grundlag. Jeg lader mig meget gerne oplyse i udvalgsarbejdet, og jeg synes naturligvis, det ville være en god idé, hvis vi kunne få belyst eksemplerne fra bl.a. Norge noget mere.

Ordføreren.

Nu er det jo sådan - og det ved jeg også godt fra mig selv - at man, i løbet af de 5 min., man har til rådighed her, ikke altid kan redegøre fyldestgørende for alle de overvejelser, man har gjort sig. Så hvis jeg har reageret unødig uvenligt på nogle af de indlæg, der har været i dag, vil jeg i hvert fald i dagens anledning sige, at det vil jeg gerne beklage, for jeg har selvfølgelig som udgangspunkt ikke nogen grund til at tro andet, end at alle i den her sag har tænkt grundigt over tingene. At nogle så er nået frem til nogle konklusioner, som på nuværende tidspunkt er anderledes mine, er jo sådan set ikke andet, end hvad man kunne forvente.

Men jeg synes så, at den fornuftige udgang på det her vel må være, at vi lige får sagen belyst lidt ekstra i udvalgsarbejdet, og så kan det jo være, at vi ender med at blive enige, eller også ender vi med at være uenige på et endnu mere oplyst grundlag, og begge dele er jo godt.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren.

Tak for den meget brede tilslutning. Jeg synes, at alle ordførere på forbilledlig vis har redegjort for det vigtige i dette tilsyneladende lille forslag, som jo sikrer en grundrettighed i vores samfund. Der har været nogle forskellige spørgsmål, som jeg synes alle sammen har været bedst egnet til at blive klaret under udvalgsarbejdet, og sådan har jeg egentlig også forstået det på ordførerne.

Vi beder ministeren om at blive stående. Hr. Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning.

Mit spørgsmål drejer sig om noget, jeg glemte i min ordførertale, da det jo skulle gå lidt stærkt. Jeg vil gerne spørge velfærdsministeren om nogle af de bemærkninger, der er til det her lovforslag.

Med hensyn til de kriterier, der skal til, for at man kan vælge en person til at være sin hjælper, står der bl.a., at personen overhovedet ikke behøver at have valgret til det valg, hvor vedkommende skal rådgive og hjælpe, og at vedkommende heller ikke behøver at være myndig. Man behøver altså f.eks. ikke være 18 år for at kunne hjælpe.

Så står der, at det, i tilfælde af at man ikke er myndig og 18 år, vil komme an på ens modenhed. Modenhed er jo et skøn, og det betyder så, at de valgtilforordnede skal vurdere, om en person, på 17, 16 eller 15 år, som f.eks. kommer med sin mor, så er moden nok til at kunne rådgive sit familiemedlem.

Hvis der så sker det, at vi får klager efter et valg - og det sker jo sommetider, at folk klager over den måde, valget er foregået på på et valgsted - så vil man komme i en situation, hvor man skal behandle en klagesag, hvor nogle af de beslutninger, der er blevet taget i forbindelse med den hjælp, som den enkelte skal have, er blevet foretaget på baggrund af et skøn om, hvorvidt en person er moden eller ej. Risikerer man ikke, at der opstår en konflikt?

Ministeren.

Hvordan vi helt præcist afgrænser det med den personlige hjælper, kan vi selvfølgelig diskutere under udvalgsarbejdet, men vi får jo netop nu den her sikring, i form af at der er to personer med inde, når stemmen skal afgives.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Første næstformand ():

(Talen er under udarbejdelse)