Ligestillingsvurdering af lovforslag

 

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

 

 

 

 

Myndighed/Afsender                                  Beskæftigelsesministeriet

Lovens ikrafttrædelsesdato                          Dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

Kontaktperson                                                                  Anders Dupont/Trine Hougaard

Telefon                                                      72 20 50 75 

E-mail                                                        [email protected]/[email protected]

 

Forslagets formål

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 1. marts 2009 aftale om forårspakke 2.0 - Vækst, klima og lavere skat. I lyset af den konjunkturmæssige situation, er parterne enige om at give mulighed for udbetaling af de opsparede midler i SP-ordningen i 2009. Det følger af aftalen, at beskatning af hævede indskud udgør 35 pct. af de første 15.000 kr. og 50 pct. af resten.  

 

Forslagets indhold

Lovforslaget udmønter den del af Forårspakke 2.0, der omhandler udbetaling af midler i SP-ordningen. Det fremgår af bilag 2 til aftale om forårspakke 2.0, at medlemmer af Særlig Pensionsopsparing og nuværende pensionister med løbende udbetaling fra SP-ordningen i perioden fra den 1. juni 2009 til 31. december 2009 kan anmode om at få udbetalt indeståendet på deres SP-konto som et engangsbeløb. Kontohavere, der har flyttet deres indestående i SP-ordningen til en særskilt SP-konto i et andet pensionsinstitut, vil også have mulighed for at anmode om at få udbetalt indeståendet på SP-kontoen som et engangsbeløb i den pågældende periode.

 

 

Den primære målgruppe for lovforslaget

Forslaget retter sig mod alle, der har et indestående i SP. Nedenfor ses tabel 1 og 2 fordelt på køn.

 

Indeståendets størrelse

 

SP indeståendet afspejler helt overordnet en persons erhvervsaktiviteten i perioden fra 1998-2003. 

 

Af tabellerne kan det således ses, at der er ca. 80.000 flere mænd end kvinder, som har et indestående i SP. Det ses endvidere, at mænd har en større opsparinger end kvinder. (Tabel 1)

 

Særlig stor forskel er der når man ser på de meget store indeståender over 50.000. kr. (Tabel 2)

Tabel 1. Formue fordelt på køn (kilde: ATP)

Antal

KON

Saldogruppe

478.920

Kvinder

0 -  10.000

10.001 - 20.000

790.033

20.001 - 30.000

159.102

30.001 - 40.000

10.739

40.001 - 50.000

1.798

50.001 -

719

All

1.441.311

Mænd

Saldogruppe

433.370

0 -  10.000

10.001 - 20.000

645.573

20.001 - 30.000

355.382

30.001 - 40.000

60.582

40.001 - 50.000

15.043

50.001 -

10.345

All

1.520.295

All

Saldogruppe

912.290

0 -  10.000

10.001 - 20.000

1.435.606

20.001 - 30.000

514.484

30.001 - 40.000

71.321

40.001 - 50.000

16.841

50.001 -

11.064

All

2.961.606

 

 

Tabel 2: Store formuer i SP (kilde: ATP)

 

Antal

SALDO

Beløb

 

saldogruppe

684

59.487

K

50.001 - 100.000

100.001 - 150.000

28

118.214

150.001 - 200.000

3

161.811

200.001 - 250.000

2

222.823

Over 250.000

2

322.559

M

50.001 - 100.000

9.431

62.021

100.001 - 150.000

670

118.055

150.001 - 200.000

157

169.526

200.001 - 250.000

45

218.926

Over 250.000

42

362.107

 

Forskelle i mænd og kvinders pensionsopsparinger og pensionsgrundlag

 

Gennemsnitligt sparer mænd mere op til alderdommen end kvinderne. I 2006 var forskellen 170 kr. for hver 100 kr., kvinder lagde fra til pension.

 

I dag får 8 ud af 10 pensionister langt hovedparten af deres indtægter fra ATP og folkepensionen, og over halvdelen har ikke andre indtægter. På længere sigt vil dette billede ændre sig. Inden for de næste 40 – 50 år vil ca. halvdelen af pensionister få mindst halvdelen af indtægterne fra ATP og folkepensionen.

 

Der er en større andel af kvinder, der ikke er omfattet af andre pensionsordninger end ATP og Folkepensionen.

 

 

Samlet vurdering

Forslaget vil medføre, at medlemmer af SP får mulighed for at hæve deres indestående. Der er flere mandlige medlemmer af SP end kvindelige og mændenes formue er gennemsnitligt større end kvindernes. Forslaget vil således medføre, at mænd som en del af forårspakke 2.0 vil få et gennemsnitligt større beløb til rådighed ved udbetaling end kvinder.

 

Udbetalingen af SP, vil alt andet lige medføre, at forskellene mellem kvinder og mænds pensionsopsparinger bliver mindre. Dette forudsætter dog, at lige mange mænd og kvinder vælger at få udbetalt SP.

 

Såfremt flere kvinder end mænd får udbetalt deres SP indestående, vil forskellen mellem mænd og kvinders samlede pensionsopsparing stige. 

 

Endeligt kan der peges på, at flere kvinder end mænd har udsigt til alene at skulle modtage Folkepension og ATP idet flere mænd end kvinder har arbejdsmarkedspensioner og private pensioner. Særligt for denne gruppe kvinder vil der være tale om en forholdsmæssig betydelig nedgang i pensionsformuen, såfremt SP indestående udbetales.