Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 3. behandling af lovforslag nr. L 168:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om beskatning af pensionsordninger m.m. (Særlig udbetalingsmulighed for indestående i Særlig Pensionsopsparing som led i aftale om forårspakke 2.0).

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 25.03.2009. 1. behandling 03.04.2009. Betænkning 06.05.2009. 2. behandling 14.05.2009. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Vi skal huske på, hvad grunden egentlig er til, at regeringen satte det her forslag i værk, den er jo netop at øge forbruget og dermed skabe flere arbejdspladser. Denne sag synes jeg igen viser en regering, som sætter noget i gang, men som rent faktisk ikke kender konsekvenserne fuldt ud, og det ser egentlig heller ikke ud til, at de ønsker at kende dem. Det viser også en regering, som står og praler af frit valg, og når man så vælger frit, ja, så bliver man også straffet.

Der er blevet stillet nogle spørgsmål i den her sag, også i forbindelse med høringssvarene. Det har været gode spørgsmål, hvormed man netop har forsøgt at få regeringens svar på de her ting, og om, hvorfor regeringen nu gør, som de gør. Men nej, desværre fik man ikke nogen gode svar, i stedet bruges nogle af de ord, som jeg nu vil sige, og som går igen: »Hvis tallene holder«, »det skønnes, at«, »det afhænger af« og »det er sandsynligt«. En masse usikre ord, som man egentlig ikke ved hvad betyder. Svarene viser klart og tydeligt, at regeringen skønner et øget forbrug, men at de langtfra kan være sikker i deres sag. Det virker heller ikke, som om regeringen egentlig ved, hvad omkostningerne vil blive til it og andre ting. Samtidig er der også stor usikkerhed om antallet af personer, som vil være fornuftige nok til at sætte pengene ind på en anden pensionskonto eller måske vil lade dem blive der, hvor de er.

Alt dette har betydning for forbruget og de antal arbejdspladser, det nu giver.

Så kommer straffen for det frie valg, for har man enten valgt at flytte sin pension før eller valgt at lade den blive stående nu, skal man alligevel være med til at betale for, at andre kan få den udbetalt. Lader man dem blive stående, kan man også risikere, at pengene ikke vil få den samme værdi, fordi ATP netop vil være nødt til at omlægge deres investeringsstrategi på grund af den usikkerhed, der er, omkring hvor mange der ønsker at hæve de her penge. Altså: Vælger man at lade dem blive stående, kan man risikere, at ens pension bliver mindre.

Ministeren skrev i et høringssvar til brancheorganisationen Forsikring & Pension, at en reguleringspulje til brug for udbetaling til de personer, som har flyttet deres penge til et andet pensionsinstitut, vil kræve en yderligere analyse. I spørgsmål 11 ønsker man, at ministeren skulle kommentere brevet fra organisationen, men man har ikke kommenteret det. Jeg har heller ikke set nogen analyse, så det må jo betyde, at regeringen ikke ønsker en retfærdig ordning, selv om finansordføreren for De Konservative, hr. Mike Legarth, har været talsmand for, at netop denne ordning ikke er fair, og at han selvfølgelig gerne så den ændret. Intet er sket, og derfor ønsker jeg selvfølgelig et svar fra hr. Mike Legarth på spørgsmålet om, hvor retfærdigheden er henne, men jeg ønsker også gerne et svar fra ministeren med hensyn til den analyse, man faktisk har lovet fra Forsikring & Pension. Tak.

Så er der et ønske om kort bemærkning fra fru Louise Schack Elholm. Værsgo.

Det kan jo undre, at der er den her modstand mod, at danskerne kan få de penge, de selv har sparet op. Det er danskernes penge, og de skal have lov til at bruge dem til, hvad de vil. Men Socialdemokraterne bliver ved med at komme med nogle mærkelige kommentarer om betaling af porto og sådan noget.

For lige at klargøre det, er det noget med en pulje, der ligger i forvejen i SP, og derfor er det ikke nogen penge, der går fra folks opsparinger. Så det går ikke ud over almindelige SP-indbetaleres opsparing, hvis de vælger ikke at få deres penge udbetalt, for det er ikke der, pengenes tages fra. Så det går ikke ud over SP-opsparerne, de får bare en frihed til at trække deres penge ud. Det kan vi kun være for. Folk skal have lov til at bestemme over deres egne penge.

Så er det ordføreren.

Jeg vil godt gentage over for spørgeren og alle andre, at det, jeg rent faktisk nævnte, var, at det ikke var et redskab, som vi syntes var godt nok i den her finanskrise; der er meget bedre redskaber. Vi er kommet med pakker og alt mulig andet, og bl.a. nogle af de ting med offentlige investeringer kan skaffe 11.000 nye arbejdspladser. Det her kan, hvis det er sandsynligt, hvis det skønnes og alle de der ord, skaffe måske 3.000 arbejdspladser. Så det, vi siger, er, at vi har en meget bedre løsning. Det her er ikke redskab nok i den her finanskrise.

Så er det hr. Eigil Andersen som ordfører.

Forslaget om at lade folk hæve deres penge i den Særlige Pensionsopsparing er og bliver en dårlig krisepolitik. Det er en meget dårlig krisepolitik, men det er typisk borgerlig politik, når man prioriterer og stimulerer borgernes privatforbrug ved hjælp af deres egne penge - her er det altså pensionsopsparing - i stedet for at øge efterspørgslen gennem kollektive offentlige goder.

Sandheden er, at det simpelt hen er bedre både for beskæftigelse og for miljø og klima målrettet at investere i f.eks. energirenovering af folkeskoler, daginstitutioner og plejehjem. Det er langt bedre end at give borgerne flere penge til at købe en ekstra ferie til Thailand for, et spabad eller noget helt tredje. Sådan er det, og det viser også et svar, som den borgerlige finansminister gav Folketinget i 2003, hvor man sammenlignede, hvad der bedst gavner beskæftigelsen, om det er offentlige investeringer eller offentligt forbrug på den ene side, eller om det er skattelettelser på den anden side, hvad det her jo svarer til.

Der er også lavet en undersøgelse her for nylig af, hvad folk, der hæver deres SP-ordning, vil bruge pengene til. Og resultatet er, at de fleste vil bruge dem til opsparing eller til at betale gæld med, og det er da selvfølgelig også udmærket set fra den enkeltes synspunkt, men det er ikke noget, som gavner beskæftigelsen. 19 pct. af dem, der er blevet spurgt, siger, at de vil bruge pengene til rejser til udlandet, som jo heller ikke er noget, der gavner beskæftigelsen i Danmark.

Sagen er, at regeringens forslag om SP desuden bidrager til økonomisk ulighed, fordi det er borgerne med de højeste indkomster, som får den største fordel af den særlig lave beskatning, der kommer her, og som er på 35 pct. og 50 pct. Det er penge, der senere skulle have været betalt en topskatteprocent af. Og oven i købet kan man her, som en, der er topskatteyder, i dag hæve sine penge til en gunstigere beskatning og sætte dem ind på en pensionsopsparing med 59 pct.s skattefradrag. Så derfor er det de vellønnede og de velstillede, som hele vejen igennem især bliver belønnet gennem det her lovforslag.

Så er det hr. Morten Østergaard som ordfører.

Jeg synes næsten, at fru Louise Schack Elholm fortjener et svar, for jeg kan forstå, at det nu er Venstres politik, at det her jo er borgernes egne penge. Vi skal jo ikke mange måneder tilbage, før det var Venstres politik, at borgerne skulle indbetale nogle flere af deres egne penge til SP-ordningen, Den Særlige Pensionsopsparing. Man kan selvfølgelig bruge et argument, der passer lige ind i sammenhængen.

Det, der står tilbage, er jo, at regeringen har enorme problemer med statens finanser. Det er klart, at man har det i en krise, og det fremgår også af svarene, at en af de centrale ting, der kommer ud af det her, er, at man får nogle skatteindtægter, man ellers ikke havde regnet med, og det forbedrer selvfølgelig de offentlige finanser. Det er klart, at man selvfølgelig kan gøre det af hensyn til regnskabet, men det er ikke noget, der løser krisen.

Man må sige, at det er meget kendetegnende, at regeringens krisehåndtering, når det drejer sig om at sætte gang i efterspørgslen, er sådan lidt efter brandslukningens og tilfældighedens princip. Der var en kreditpakke, som godt nok blev gennemført, men den blev fremlagt og forberedt så sent, at man var nødt til at bryde grundloven, hvad man så efterfølgende har måttet undskylde igen.

Så er der spørgsmålet om renoveringspuljen. Den har indtil videre formentlig kun kostet arbejdspladser i det danske samfund. Først havde man et farceagtigt forløb, hvor man holdt borgerne hen i spænding, og hvor håndværkerbestillinger blev sat på hold, fordi man ventede på, at der kom gang i regeringens pulje. Nu kan vi forstå, at pengene fortsat ikke er kommet ud at arbejde, fordi regeringen igen ikke havde forberedt sine tiltag, som ellers udmærker sig ved at være målrettede og gode nok.

Nu kommer så det her tiltag, som er fuldstændig som at trække et lod i lotteriet. Der er alverdens gisninger om, hvilken effekt det her vil have på økonomien. Principielt kunne det føre til, at en hel masse danskere fik fyldt op i vinkælderen eller kom på nogle eksklusive sommerferier, fordi de fik nogle flere penge mellem hænderne. Det kan også være, at de alle sammen overfører pengene til andre pensionsopsparinger, og det kan selvfølgelig også være - hvad nogle selvfølgelig vil gøre - at de bruger dem på indenlandsk forbrug.

Men det, der går igen, er, at regeringen ikke aner, hvordan det her meget store beløb vil blive anvendt, og dermed bryder man med de helt fundamentale principper, der bør være i krisestyringen, nemlig at det, man gør, er målrettet, at man altså laver målrettede indsatser rettet lige præcis mod de steder, hvor der er plads til at skabe øget efterspørgsel, og hvor der trænger til at komme gang i maskineriet.

Det her er spredehagl uden nogen form for sikkerhed for, at man rammer noget som helst, og derfor burde regeringen jo gøre, som mange andre lande omkring os har gjort, nemlig at lave en målrettet vækstpakke med midlertidige initiativer i stedet for det her, der er brandslukning og roulettespil, og hvor vi ikke aner, hvad effekten er. Måske går det, som det er gået med renoveringspuljen, nemlig at der i virkeligheden bliver så meget sendrægtighed med udbetalingerne, at vi slet ikke aner, hvornår en given effekt vil komme.

Derfor må jeg sige, at vi går ind for en målrettet, midlertidig indsats for at genoprette dansk økonomi, og derfor kan vi ikke støtte et forslag som det her, hvor det er fuldstændig udokumenteret, hvad effekten vil være.

Så er det fru Louise Schack Elholm for en kort bemærkning.

Jeg undrer mig særdeles meget over, hvordan De Radikale kan være imod det her forslag. Jeg troede sådan set, at De Radikale også tænkte på, hvad der var til gavn for borgerne. Argumentationen lyder, at vi ikke kan være sikre på, at det er til gavn for samfundsøkonomien, at vi ikke har dokumentation for, hvilke effekter det har på samfundsøkonomien.

Nu er det ikke kun staten, der har økonomiske problemer. Det er også danskerne. Hvorfor skal vi dog sætte grænser for, at danskerne skal have hjælp til at kunne klare sig igennem situationen, som den er i øjeblikket? Jeg synes da, det kun er positivt, at danskerne kan bruge pengene på, hvad de vil. Vi skal da ikke sætte grænser for, hvad danskerne må bruge deres penge på. Det her er en håndsrækning til danskerne med en ekstra økonomisk støtte her i de hårde tider. Hvordan kan man være imod det? Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Så er det ordføreren.

Det er jo rørende at høre fru Louise Schack Elholm tale om, at pengene har det bedst i borgernes lommer, men det var bare ikke regeringens synspunkt for ganske få måneder siden. Der ønskede man jo, at borgerne skulle tage flere penge op af lommerne og indbetale til Den Særlige Pensionsopsparing. Det er jo derfor, at argumenterne flagrer i vinden og bliver opfundet til lejligheden.

Det, der er behov for, det, som alle danskere har behov for, er selvfølgelig en regering, som tager ansvar for situationen med målrettede tiltag, med midlertidige tiltag, som vi f.eks. har gjort i vores »Vækstpakke for et grønt videnssamfund«, hvor vi har lagt vægt på, at de investeringer, vi laver, peger ud i fremtiden, og at de er med til at skabe et bedre samfund, også på sigt.

Vi aner jo ikke, hvordan de her penge vil blive brugt. Fordi man konstaterer, at man er ved at få et gedigent hul i statskassen, opfinder man en mekanisme her, der kan lukke noget af hullet, og pakker det ind i kriseretorik. Men den eneste sikre effekt er selvfølgelig, at det hjælper lidt på statens finanser - det stik modsatte af det, fru Louise Schack Elholm ønsker, nemlig at pengene havner i borgernes lommer. Det her betyder, at pengene kommer væk fra pensionsopsparingen og i hvert fald for en dels vedkommende over i statskassen som skatteindtægter. Det er det, der er det centrale formål med den her øvelse.

Så er det fru Louise Schack Elholm for en kort bemærkning.

Altså, pengene bliver udbetalt til borgerne. Det kan vi ligesom ikke være i tvivl om. Derfor er det også borgerne, der får glæde af pengene. Derfor er det her også et rigtig godt instrument, når der er trange økonomiske tider, også for borgerne. Så jeg kan overhovedet ikke forstå den argumentation, som hr. Morten Østergaard bruger. Vi må ligesom erkende, hvad det er for en situation, vi er i, og så agere efter det. Jeg mener helt klart, at danskerne har krav på at få deres penge, så de rent faktisk har mulighed for at hjælpe sig selv.

Så er det ordføreren.

Jeg går ud fra, at det er gået op for Venstre og Venstres ordfører, at den eneste klart dokumenterede effekt af at få udbetalt SP'en, jo er, at staten får nogle skatteindtægter. Det fremgår meget tydeligt af svaret på spørgsmål 7, hvor vi spørger, hvad en sammenlignelig offentlig investering vil give af arbejdspladser, og svaret fra finansministeren er:

»Udbetaling af SP-midler styrker således de offentlige finanser på kort sigt som følge af beskatningen af udbetalingerne.«

Derfor er det jo, vil jeg sige til fru Louise Schack Elholm, at også Venstre må erkende, at det, man er i gang med her, er brandslukning i statskassen og ikke alle de andre fine ord om, at borgerne skal have deres penge.

Så er det hr. Bent Bøgsted som ordfører.

Der er blevet sagt meget om SP-ordningen. Der er fremlagt mange grunde til, hvorfor pengene skal ud igen.

Dengang den blev indført, var begrundelsen, at der var en overophedning. Man skulle trække penge ud af lommen på folk. Så blev der lavet en skæv omfordeling, hvor dem, der indførte den - det var den daværende SR-regering - sagde: Når vi nu tager 1 pct. fra folks lomme, skal vi også sørge for at lave en omfordeling, så alle kan få lige meget. Det vil sige, at den, der indbetalte 5.000 kr., fik ca. 2.300 kr. ind på sin konto. Resten blev snuppet med et tag. Haps, det tager vi.

Nu er der så krise, hvor vi skal have gang i hjulene igen. Så kan Dansk Folkeparti ikke se, at der er noget forgjort i, at man igen sender pengene ud til de folk, der har indbetalt pengene.

For Dansk Folkeparti har det altid været at betragte som et misfoster, at vi har den SP-ordning, og den har kun været til gene for befolkningen. Nu giver vi så mulighed for, at folk kan få penge tilbage. Og ja, der er rigtig mange, der ønsker at bruge den mulighed. Man vil have pengene ud. Når det er sådan, at det er borgernes egne penge, er der også frit valg for, hvad man vil bruge pengene til. Det kan være et spørgsmål om, at man vil have nogle forbedringer på huset. Det kan være noget, man skal have købt ind. Det kan være hvidevarer. Det kan godt være, at der er nogle, der tager en rejse. Der kan også være nogle, der bruger dem til opsparing igen. Men kan vi da ikke være ligeglade med, hvad folk bruger deres egne penge til? Vi skal vel ikke herindefra bestemme, hvad den almindelige borger skal bruge sine egne penge til.

Det er faktisk en glædens dag for Dansk Folkeparti, når vi nu kan sende pengene ud til borgerne igen. I bund og grund har jeg faktisk håbet, at alle sammen vil hæve deres SP-opsparing, fordi det altid har været et misfoster, men det kan så ikke lade sig gøre i den her omgang.

Vi har fået store ændringer igennem. Vi har fået lavet den omfordelingsnøgle. Vi fik stoppet indbetaling til SP-ordningen, og nu bliver der også mulighed for udbetaling igen til dem, der ønsker det. Der kommer et brev fra ATP inden ret lang tid om, hvordan man skal forholde sig. Dem, der selv har flyttet SP-opsparingen til en bank, skal selv henvende sig til deres bank, eller hvor de nu har pengene, for at få dem udbetalt.

Så jeg synes egentlig, at man skulle være lidt large herinde i Folketinget og sige, at det er borgernes egne penge, og vi kan være ligeglade med, hvad de bruger dem til.

Og ja, det vil skabe arbejdspladser, når der kommer så mange millioner ud i omsætning i samfundet. Det er klart. Det er selvfølgelig svært at sige på forhånd, lige nøjagtig hvor mange arbejdspladser det giver. Men der er ingen tvivl om, at det vil skabe en del omsætning, og det er Dansk Folkeparti rigtig godt tilfreds med.

Vi beder ordføreren om at holde sig i nærheden af talerstolen; der er korte bemærkninger. Den første er hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Det er helt rigtigt, som hr. Bent Bøgsted her sagde, at Dansk Folkeparti har været med til at ødelægge det sociale element, der var i SP-ordningen, for tidligere var det sådan, at de, der havde allerallermindst i pensionsopsparing, fik lidt af dem, der havde allerallermest, og det er jo, fordi det danske pensionssystem i dag er bygget sådan op, at der er nogle, der kommer ud rigtig, rigtig fattige, fordi de har en meget dårlig pensionsopsparing. Se, det fik Dansk Folkeparti ødelagt.

Men værre end det - og det kunne jeg godt tænke mig at få et svar på fra hr. Bent Bøgsted - er det jo sådan, at SP-bidraget bliver trukket fra i skat, og det vil sige, at de rige med topskat ikke betaler så meget af den ene procent som de fattige, der ikke betaler topskat. Det er sådan, at det er billigere penge, om jeg så må sige, for de rigeste, og det er det så sandelig også i den her ordning nu, for Dansk Folkeparti har været med til at sikre, at når pengene nu bliver udbetalt, slipper de rigeste billigere i skat, fordi de slipper for topskat, hvorimod de fattige, der ikke betaler topskat, bare skal betale den samme skat som alle andre. Det er igen en omfordeling til fordel for de rigeste. Er det bevidst, eller er det bare noget, man er kommet til?

Så er det ordføreren.

Jamen, jeg tolker helt klart det her som et udtryk for den socialistiske holdning, hr. Frank Aaen besidder: at alle skal være lige, alle skal have lige meget, uanset hvad man laver. Det er den måde, man sætter et samfund i stå på. Det har vi set tidligere i Østlandene, hvor de alle sammen skulle være lige; så går samfundet i stå. Så det må stå for hr. Frank Aaens egen regning, at hr. Frank Aaen også vil have det danske samfund på den måde.

Hvordan skattefolkene har udtænkt beskatningen af SP-ordningen, skal jeg ikke gøre mig klog på, for det er ikke mit område. Jeg synes bare, at som det er nu, er Dansk Folkeparti rigtig godt tilfreds med, at pengene kommer ud til den enkelte borger. Og ja, det er den enkelte borgers egne penge, og så skal man ikke lægge noget socialt ind i det, hvor man siger, at man så tager nogle af pengene og omfordeler dem, for så ville det ikke længere være borgernes egne penge, de får tilbage, men en ekstra skat, som hr. Frank Aaen synes det er i orden at pålægge folk.

Så er det hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Jamen hvis man er ordfører på et forslag, sker det nogle gange, at man kender lidt til forslaget, og forslaget er sådan, at alle skal betale det samme i skat af de penge, de får udbetalt, men det er sådan, at de, der skulle have betalt topskat, skulle have betalt mere end dem, der ikke betaler topskat. Og hele logikken - hvis ordføreren har tid til at høre efter - med i sin tid at sige, at man skulle betale det samme ind, som man senere får ud, var jo, at de, der betaler topskat, fik det store fradrag, når de indbetalte, og til gengæld betalte topskat, når de fik pengene ud. Men det har man jo fjernet. Nu har folk fået det store fradrag, hvis de betalte topskat ved indbetalingen, og nu, når de får pengene udbetalt, får de det med skatterabat. Og det er altså kun de rige, der får skatterabat. Det er altså ikke så svært. Man behøver ikke kende ret meget til skattepolitik for at vide, at 25 pct. er mindre end 65.

Så igen vil jeg spørge Dansk Folkeparti: Var det med vilje, eller var det en fejl, at man kom til at give skatterabat til de allerrigeste ved udbetalingen af SP-midlerne?

Så er det ordføreren.

Jeg synes egentlig, det her taler for sig selv. Ordningen med at udbetale SP-pengene er en meget populær ordning, og hr. Frank Aaen må erkende, at hr. Frank Aaen har en meget, meget dårlig sag med at stå heroppe og forsvare, at vi stadig væk skal kræve penge ind fra borgernes lommer. Det er ikke rimeligt, og det er ikke det, Dansk Folkeparti går ind for; vi går ind for, at borgerne selvfølgelig skal have deres egne penge.

Så er det hr. Leif Lahn Jensen, der får mulighed for en kort bemærkning til ordføreren.

Det er jo rart at høre, hvad Dansk Folkeparti går ind for. Vi har jo hørt i dag og også læst i aviserne, at Dansk Folkeparti kalder den her ordning for et misfoster. Det var altså noget, der engang blev lavet for de mennesker, der tjente under 260.000 kr. eller ikke tjente så meget, dem, der måske heller ikke havde mulighed for at få en ordentlig pension. Det var faktisk en ordning, der sørgede for, at de kunne få en pension, samtidig med at de rent faktisk tjente på den her ordning. Det kalder Dansk Folkeparti et misfoster.

Så kunne jeg godt tænke mig at spørge: Hvad har Dansk Folkeparti egentlig imod netop det med, at især folk med de brede skuldre bærer byrden for de små?

Så er det ordføreren.

Jeg kan sige det på den måde, at Dansk Folkeparti ikke har noget imod pensionsordninger. Det, vi har imod det, er, at man laver en omfordelingsnøgle. Man starter med at tage 1 pct. ud af lommen på alle dem, der er på arbejdsmarkedet, haps. Så laver man en omfordelingsnøgle, der betyder, at der er en rigtig stor del af befolkningen, der kommer til at afgive penge. De får kun ca. 2.300 kr. ind på deres konto. Det var det, der skete.

Da ordningen blev indført, var jeg ude på arbejdsmarkedet - det var, før jeg kom herind - og de kolleger, jeg snakkede med rundtomkring, har alle været så sure på den ordning, som hr. Leif Lahn Jensen, eller i hvert fald hans parti, var med til at indføre i 1997. Det er en glæde for mig i hvert fald, for jeg har kæmpet for at få den her ordning væk lige siden 1997, så jeg er rigtig godt tilfreds med, at den nu mere eller mindre forsvinder. Jeg havde håbet, at vi kunne have stoppet den helt, men det har ikke kunnet lade sig gøre endnu, men det kan måske komme senere.

Så er det hr. Leif Lahn Jensen.

Det er jo klart, at hr. Bent Bøgsted hele tiden forsøger at undgå at svare på det spørgsmål, jeg stiller. For det var jo netop, som jeg sagde før, en mulighed for at give de lavtlønnede en god pensionsordning. Det skal vi holde fast i, for det var reelt det, det var. Det, der så skete senere, da den nuværende regering kom til magten, var, at Dansk Folkeparti faktisk var med til at ødelægge det her, så de, der ikke tjente så meget, altså heller ikke fik så meget ud af den ordning. Så det eneste, jeg egentlig kan læne mig lidt tilbage og sige, er, at vi jo har Dansk Folkeparti, der hele tiden siger, at man er et parti for den lille mand. Det her er jo et rigtig godt, klart bevis på, at det er Dansk Folkeparti faktisk ikke.

Så er det ordføreren.

Hr. Leif Lahn Jensen glemmer jo helt, at formålet med at indføre SP-ordningen i sin tid var at bremse forbruget. Det var ikke hensigten at lave en pensionsordning - det var ikke det, der var hovedformålet med at indføre en SP-ordning på 1 pct. Det var at nedsætte forbruget, at trække pengene ud af folks lommer. Det var det, der var baggrunden for, at man lavede den SP-ordning.

Så er det hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Det, der er interessant ved Dansk Folkepartis synspunkt og hr. Bent Bøgsteds synspunkt, som vi kan læse om i Nordjyske i dag, er jo, at han er imod, at vi laver en omfordeling, hvor vi tager fra dem, der har de bredeste skuldre, og giver til dem i samfundet, der har mindst. Det er en notorisk kendsgerning, at kvinderne i dette land i gennemsnit har en ringere løn, og den dag, de kommer frem til pensionsalderen, har de også mindre i pension. Det her var en forsøgsordning, der ville gøre, at der blev en udjævning, så f.eks. vi som folketingsmedlemmer betalte 1.400-1.500 kr. til de svageste i samfundet. Alle de, der havde under 260.000 kr. om året, tjente på den ordning.

Det, der er interessant, er, at hr. Bent Bøgsted siger, at det er et misfoster, som man ikke vil være med til i Dansk Folkeparti. Kan hr. Bent Bøgsted så komme med nogle eksempler på, at Dansk Folkeparti vil være med til at rette op på det her, sådan at de svageste og de, der har de dårligste vilkår i samfundet både med hensyn til løn og pension og alle mulige andre ting, bliver tilgodeset, når hr. Bent Bøgsted ikke vil lave omfordeling? Altså, jeg er godt klar over, at hr. Bent Bøgsted ikke bryder sig om ordet klassekamp, men det er jo sådan set det, det er. Det handler om at sikre, at der ikke bliver ulighed mellem grupperne i pensionsalderen og i arbejdslivet. Hvilke eksempler har hr. Bent Bøgsted på det?

Så er det ordføreren.

Hvis det var sådan, at det var det, der var hensigten med SP-ordningen, kunne Socialdemokratiet jo, dengang SP-ordningen blev indført, have lavet favorable vilkår for de lavestlønnede i stedet for at lave en omfordelingsnøgle. Så kunne man have sagt, at de, der var lavtlønnede, ikke skulle betale så meget i skat af deres pension som de højtlønnede.

Så er det hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Det var sådan, systemet også var. Men det, som Dansk Folkeparti har gjort hver eneste dag, siden de kom herind, har været at øge uligheden i Danmark, gøre skævheden større. Bevares, det er svært at ændre, at der er folk, der betaler meget i skat, og hvis man sætter skatteprocenten ned, vil de rigeste, der betaler mest i skat, også få de største lettelser. Det er uundgåeligt. Men der findes så mange instrumenter, vi kan skrue på herinde, hvis der er vilje til det. Det er der ikke.

Vi har set, at Dansk Folkeparti nu deltager i en rødvinsreform, der giver de rigeste mest. I den valgkreds, som hr. Bent Bøgsted og jeg selv kommer fra, får de omkring 3.500 kr. ud af det i gennemsnit, men i Gentofte Kommune får de 13.000-14.000 kr. Det lægger hr. Bent Bøgsted ryg til. Og han lægger også hver eneste dag ryg til, at han var med til at afskaffe ligelønsstatistikken for mænd og kvinder i dette land, et område, hvor hr. Bent Bøgsted udmærket godt ved at der er en forskel.

Så det drejer sig om: Hvad er det for nogle instrumenter, vi kan få i fremtiden fra Dansk Folkeparti, hvis vi skal rette op på de ting her?

Jeg opfordrer måske til, at vi prøver at begrænse horisonten i indlæggene under indtryk af de mange afstemninger, der forestår i dag.

Hr. Bent Bøgsted.

Ja tak, hr. formand. Jamen for at belyse sagens baggrund skal jeg gerne oplyse, at i 1997, da SP-ordningen blev indført, var jeg en af dem, der fik ekstra ind på kontoen. Så det er ikke, fordi jeg er utilfreds med, jeg skulle afgive noget - jeg fik noget. Men det var da meget, meget urimeligt for mig at se, at en af mine kvindelige kollegaer, der fik mere i løn, skulle betale til min pension. Jeg skal nok selv betale til min egen pension.

Det var den opfattelse, jeg havde, da jeg var på arbejdsmarkedet, og den har jeg stadig væk, nemlig at der ikke skal være en skæv omfordeling, så min nabo skal betale til mig. Det giver en dårlig stemning ude på arbejdspladserne. Men jeg ved godt, at det er mange, mange år siden, at hr. Bjarne Laustsen har begået sig på en arbejdsplads.

Det sidste tema tror jeg vi skal lade hvile i den fortsatte debat. Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning - undskyld, som ordfører!

Det her forslag er som så meget andet, denne regering har lavet sammen med Dansk Folkeparti, hamrende asocialt. Det var sådan, at da de rigeste mennesker her i samfundet betalte til SP-ordningen i de år, hvor den borgerlige regering havde magten, fik de det høje skattefradrag. Meningen var så, at når de fik pengene ud, skulle de betale den høje skat, fordi man forventede, at de ville have en høj indkomst på grund af alle de gode pensionsordninger, de har.

Det er jo det, man så gør om nu, ved at man siger til de rige: I får en skatterabat ved udbetalingen. Det er så oven i købet så grotesk, at dem, der følger deres rådgiveres råd, og som er rige nok og ikke behøver at have pengene, skynder sig at sætte SP-pengene ind på en ny pensionsopsparing og får igen et højere skattefradrag. Det er altså virkelig et skattecirkus for rige mænd og kvinder, som er sat i gang med det her lovforslag, og som det er uforståeligt at der bare kan samles sådan et flertal for som det, vi ser.

Det er oven i købet sådan, at når man læser det, som skatterådgiverne skriver, for de skriver side op og side ned om det i Jyllands-Posten og Børsen og andre steder, kan man læse, at de skriver, at det kun er dem, der har mange penge og skal regne med at betale topskat, når de bliver pensionister, der skal det og rigtig har fordel af det her forslag, hvorimod andre, som ikke tjener så meget og ikke regner med at få så meget i pension, endelig skal lade være, for her er der ikke nogen skattefordele for dem, det er der kun for de rige. Jeg vil sige til hr. Bent Bøgsted, at det, Dansk Folkeparti gør her, er helt målrettet, det er nemlig til fordel for de rige. Det er essensen i det.

Så har der været en anden debat heroppe om, at det her jo også er brandslukning i forbindelse med statskassen. Og der er jo ikke nogen tvivl om, at den her regering har tryllet et kæmpemæssigt overskud i statskassen om til et kæmpemæssigt underskud. Og her kan man med det her lovforslag sikre nogle milliarder i et enkelt år, der gør, at tallene bliver sminket og ikke ser så slemme ud. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at det her jo også kører videre. Vi havde en diskussion lidt tidligere om, at regeringen siger, at den gør så meget, men at den ingenting gør. Altså, den giver penge til bankerne. Det har jo ikke hjulpet noget som helst på krisen. Den giver penge til erhvervslivet i form af kreditter. Det har ikke hjulpet på krisen. Der kommer alle mulige tiltag, som ikke hjælper noget som helst, som ikke hjælper dem, der bliver arbejdsløse, eller dem, der mister deres hus på grund af tvangsauktion. Og det er akkurat det samme her. De fleste af pengene vil bare ryge ind på en ny pensionsordning, eller også vil de gå til at øge beskæftigelsen blandt skiinstruktører i Frankrig, fordi man får råd til en ekstra skitur. Det er jo det, der er humlen i det.

Så man siger, at man gør en masse for at løse krisens problemer. Det eneste, man gør, er at fylde lommerne på dem, der har flest penge i forvejen.

Tak til ordføreren. Ønsker flere at udtale sig?

Det er ikke tilfældet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter nu.

Afstemningen slutter.

For stemte: 63 (V, DF, KF, LA og Pia Christmas-Møller (UFG)), imod stemte: 50 (S, SF, RV og EL), hverken for eller imod stemte: 0.

Forslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.