Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 167:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Ændring af censorordningen ved skriftlige afgangsprøver i folkeskolen).

Af undervisningsministeren (Bertel Haarder).

(Fremsættelse 25.03.2009).

Forhandlingen er åbnet. Fru Anne-Mette Winther Christiansen som ordfører.

Da Venstres ordfører ikke kan være her i øjeblikket, har jeg lovet at læse ordførertalen op.

Lovforslaget handler i sin enkelhed om, at faglærerne igen får mulighed for at bedømme egne elevers skriftlige afgangsprøve. Tilbage i skoleåret 2006-07 blev folkeskolens afgangsprøve gjort obligatorisk efter et meget stort ønske, ikke mindst fra regeringspartierne, men også fra Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Beslutningen om obligatoriske afgangsprøver skulle bl.a. ses i lyset af ønsket om, at alle unge ville få et synligt bevis, en god faglig ballast, når de forlod folkeskolen, og havde bedre forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det blev ved den lejlighed også besluttet, at bedømmelsen af de skriftlige prøver skulle foretages af to censorer uden involvering af faglæreren, den ene censor udpeget og finansieret af staten, den anden udpeget af et kommunalt censorkorps. Ideen med at fratage faglæreren muligheden for at bedømme sine egne elever var kommet i forbindelse med inspiration fra de ordninger, som kendes fra de gymnasiale uddannelser, hvor kriterierne objektivitet og pålidelighed i bedømmelserne prioriteres meget højt. Elevernes retssikkerhed blev også nævnt som en afgørende faktor for den nye lovgivning.

Faglærerne repræsenteret ved Matematik- og Dansklærerforeningerne var meget kede af, at de mistede deres ret til at deltage i bedømmelserne, og de har siden argumenteret med, at de ikke har haft så gode muligheder for at slutevaluere deres egen undervisning. Foreningerne har også savnet den faglige dialog med de beskikkede censorer, som var et resultat af de årlige bedømmelser. Endelig har man argumenteret med, at man savnede den indsigt i elevernes udbytte, man opnåede, når man selv rettede elevernes opgaver.

I første omgang kommer det her til at dreje sig om de skriftlige afgangsprøver i dansk og matematik, men senere kan det jo være, at der også bliver mulighed for at lave samme løsning i skriftlig engelsk. I Venstre kan vi i hvert fald varmt støtte op om det fremsatte lovforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Christine Antorini fra Socialdemokratiet.

Vi kan fra Socialdemokraternes side støtte det fremsatte lovforslag. Man kan selvfølgelig beklage, at vi ikke gjorde os de overvejelser, da vi ændrede censorordningen i forligskredsen tilbage i 2006-07, sådan at vi havde fået et helhedssyn på, hvad det egentlig er, man skal gøre, når der bliver lavet censur i forbindelse med eksamenerne.

Jeg synes, at man kan lære af den ændring, der bliver lagt op til her. Det er nemlig ikke tilstrækkeligt, sådan som Venstres ordfører også var inde på det, alene at kigge på objektiviteten, for det lyder jo umiddelbart som det allervigtigste, at der er nogle uvildige parter, der går ind og vurderer en opgave. Men der er en anden, meget vigtig dimension, som det også er blevet fremhævet i den høringsrunde, der har været om lovforslaget. Når læreren selv deltager i censuren, er der en meget vigtig funktion, som i virkeligheden er en slags efteruddannelse i, hvordan man håndterer forskellige opgaveformer, og hvor der er en faglig dialog med en kvalificeret partner om kvaliteten af de opgaver, som bliver lavet af eleverne.

Så ud over at vi selvfølgelig støtter den ændring, og man vender tilbage til, at læreren kan være med i bedømmelsen af en opgave sammen med en ekstern censor, vil jeg sige, at jeg synes, at man skal gøre sig den samme type af overvejelser, når man kigger på andre typer af ekstern censur - ikke kun i forbindelse med folkeskolen, hvor vi fra Socialdemokraternes side vil være åbne for, at det bliver indført på flere områder, men også i forbindelse med nogle af de andre uddannelser. For der er en løbende diskussion af, hvordan man får den bedste censur. Og der er der altså en afvejning både i forhold til objektivitet og i forhold til den læringsproces, der er mellem den, der har stået for undervisningen i det pågældende forløb, og den eksterne censor.

Men alt i alt er det positivt, og lad os bruge det fremadrettet, når vi i øvrigt skal diskutere den gode censurordning på andre typer af uddannelser.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Formålet med forslaget er at give mulighed for, at faglærere kan deltage i bedømmelsen af elevernes skriftlige afgangsprøver i folkeskolen. I 2006 blev folkeskolens afgangsprøver obligatoriske. At afgangsprøverne blev gjort obligatoriske, er udelukkende et fremskridt. Samtidig med at de blev gjort obligatoriske, blev der så indført en ny censorordning for de skriftlige afgangsprøver. Og efter den censorordning, der fungerer i dag, bedømmes de skriftlige afgangsprøver af to eksterne censorer.

Siden ændringen har flere lærere, også ved henvendelse til Dansk Folkeparti - og sikkert også til andre partier - udtrykt ønske om, at faglæreren kan deltage i bedømmelsen af de skriftlige afgangsprøver. Dansk Folkepartis folketingsgruppe har diskuteret sagen og bakker op om lærernes ønsker.

Både Dansklærerforeningen og Matematiklærerforeningen har i den forbindelse anført, at lærerne bør inddrages i dialogen om karaktergivningen. På denne baggrund foreslås det, at ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om censorer, ændres, sådan at ministeren kan fastsætte regler om, at de kommunalt udpegede censorer alene medvirker ved bedømmelsen af nærmere angivne fag, nemlig dansk og matematik. Ministeren vil så ændre censorordningen for de bundne, skriftlige afgangsprøver, sådan at det fremover vil være faglæreren og en statslig beskikket censor, der bedømmer prøven.

Det kan Dansk Folkepartis støtte. Og såfremt der er tilsvarende ønsker i forbindelse med andre fag, som der jo er høringssvarene, ser vi også gerne på det.

Tak til ordføreren. Så er det fru Nanna Westerby fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg skal bare kort meddele, at SF's ordfører ikke kunne være her i dag. Og jeg vil sige, at SF, ligesom andre ordførere også har været inde på, bakker op om det her lovforslag. Vi synes, at det er vigtigt, at den lærer, der har fulgt en elev, er med til eksamen, og at den her lærer så får det udbytte, det nu giver at være til eksamen med andre og sparre med de øvrige censorer.

Jeg skal meddele, at Enhedslisten også kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Charlotte Dyremose fra De Konservative.

Også fra konservativ side støtter vi varmt den her ændring, og der er jo ikke så meget at tilføje. Jeg er meget enig i de overvejelser, som den socialdemokratiske ordfører også gjorde sig, om, at der er forskellige hensyn her, der skal afvejes, når man laver de her censorordninger. Og vi må sige, at her har det været relevant at lytte til de faglærere, der siger, at de faktisk har brug for ikke bare sparringen og den faglige udvikling, der kan være i den, men også for, at man får en fornemmelse af, hvordan det rent faktisk går de elever, man bringer op til eksamen.

Det er jo altså også vigtigt, hvis læreren skal kunne udvikle den undervisning, vedkommende bidrager med til næste generation af elever, nemlig at man så også har en fornemmelse af, hvilken undervisning der har virket, og hvordan eleverne klarer sig videre frem, så vi støtter den her ændring.

Tak til ordføreren. Så er det fru Marianne Jelved fra Det Radikale Venstre som ordfører.

Jeg synes, at det her er et rigtig, rigtig godt forslag, og jeg synes endda, at det er et smukt eksempel på noget, som jeg ikke synes vi er så vant til, nemlig at man ude i marken, om jeg så må sige, gør sig nogle overvejelser om de resultater og konsekvenser, som lovgivningen herfra giver i dagligdagen, og at man med sine argumenter appellerer til, at vi ændrer lovgivningen, og at den bliver ændret. Der er en relativ ny bestemmelse, som var gældende for skoleåret 2006-07, og nu ændrer vi den så her i foråret 2009.

Det synes jeg faktisk er flot. Det vil jeg gerne rose ministeren og forligspartierne i folkeskolekredsen for. Sådan ville jeg håbe at vi kunne komme videre med rigtig mange ting, nemlig ved at argumenter fra den daglige virksomhed kan bruges i overvejelserne herinde i Folketinget.

Jeg vil godt understrege i den her sammenhæng, at noget af det, der i virkeligheden er mest væsentligt i forbindelse med prøverne i folkeskolen, er, at der netop er en dialog mellem den eksterne censor og den lærer, som har sine elever oppe til en afgangsprøve, ikke mindst når det drejer sig om de skriftlige opgaver, som faktisk på mange måder er meget mere komplicerede og vanskelige at have med at gøre end de mundtlige prøver - her tænker jeg bl.a. på danskopgaverne, men også på matematikopgaverne.

Derfor er det meget, meget vigtigt, at man har den dialog og dermed en slags efterprøvning af ens egen faglighed og af den måde, man underviser på, når man er faglærer - at man får et blik på det fra en ekstern censor. Det synes jeg er mægtig værdifuldt, og derfor vil jeg kvittere med at sige, at Det Radikale Venstre stemmer helhjertet for det her forslag; vi synes, at det er godt gjort.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren, og det er nemt at være minister i sådan en sag!

Somme tider er det dejligt at være minister.

For mit vedkommende startede denne lovgivningsproces i Tivoli, hvor jeg blev passet op af en lærer sidste sommer. Hun sagde til mig, at hun var så ked af, at hun ikke længere var med til at bedømme sine egne elever, for den bedømmelse have givet hende en nyttig tilbagemelding på det arbejde, hun havde udført med sin klasse, og en meget nyttig dialog med censoren.

Jeg forklarede hende, at det jo ikke var så let, når vi nu havde indført udtræksprøver, fordi lærerne jo havde og til dels stadig har en tjenestetidsaftale, som kræver et meget langt varsel, hvis læreren skal have en ny opgave. Og derfor nytter det jo ikke at have udtræksprøver, hvor læreren så kunne risikere med kort varsel pludselig at skulle have sine elever op til prøve.

Så var det, hun så på mig og sagde: Jamen det gælder da ikke i dansk og matematik, for der er de jo altid til skriftlig prøve. Og den kunne jeg ikke rigtig stikke. Så tænkte jeg på vejen hjem på, om der behøver at være samme regler for udtræksprøver som for de prøver, man altid har. Behøver der være samme regler for mundtlige prøver og for skriftlige prøver? Jeg drøftede det med embedsmændene og med skoleforligspartierne, og resultatet er det lovforslag, som vi står med i dag, og som tilsyneladende bliver enstemmigt vedtaget.

Jeg synes, at det er en god lille historie om, at vi politikere godt kan lytte, og at vi kan gøre det, der er muligt. Lad os så se, om ikke den tjenestetidsaftale ved lokale forhandlinger gradvis forsvinder alle steder, sådan så vi kan få den samme gode model i forbindelse udtræksprøverne, sådan at lærerne også kan være med til at bedømme deres egne elever der.

Tak til undervisningsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.