ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

26. marts 2009

 

 

Besvarelse af spørgsmål 60 ad L 166 stillet af Boligudvalget den 25. marts 2009 efter ønske fra Thomas Jensen (S).    

 

Spørgsmål:

Mener ministeren, at man kunne give et 25 pct. tilskud til den samlede regning med et maksimum på 25.000 kr. med henblik på at undgå omfaktureringer og samtidigt undgå de fleste kontrolforanstaltninger?

 

Svar:

Formålet med renoveringspuljen er først og fremmest at øge beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen. Derfor har partierne bag aftalen valgt en ordning, hvor der gives tilskud til arbejdslønnen i stedet for et generelt tilskud til de samlede udgifter. En ordning, hvor der blev givet et tilskud til den samlede udgift, ville give en mindre beskæftigelsesmæssig effekt end den ordning, som indgår i lovforslaget.

 

I forhold til at undgå omfaktureringer kan jeg henvise til besvarelsen af spørgsmål 2 og spørgsmål 43, og kan tilføje, at en omfakturering vil være en omgåelse af ordningen, der vil kunne betyde tilbagebetaling af udbetalt tilskudsbeløb eller tilbageholdelse af tilskud, der ellers var givet tilsagn om, ligesom der kan være tale om en overtrædelse af straffelovens bestemmelser.

 

 

 

 

 

 

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk