Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 3. behandling af lovforslag nr. L 166:

Forslag til lov om statstilskud til renoverings- og bygningsarbejder og energibesparende materialer i helårsboliger.

Af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen).

(Fremsættelse 18.03.2009. 1. behandling 24.03.2009. Betænkning 27.03.2009. 2. behandling 31.03.2009).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Thomas Jensen.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der er 70.000 ledige i Danmark, og at ledigheden stiger med 1.000 personer om ugen. Derfor er det vigtigt at tage alle de skridt, man kan, for at sætte gang i beskæftigelsen. Socialdemokraterne har foreslået en vækstplan på boligområdet for at sætte gang i bygge- og anlægsarbejderne i 2009 og 2010. Herved vil der komme 18.000-20.000 flere i arbejde.

Men, men - forslaget her er desværre kun et meget, meget lille skridt i den rigtige retning, og under andenbehandlingen kunne ministeren ikke svare klart på, hvad beskæftigelseseffekten ved den her renoveringspulje vil være. Det har også været et cirkus med det her forslag, et cirkus, der i sig selv har kostet arbejdspladser.

Siden regeringen begyndte at forhandle med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, er alle aktiviteter med at renovere ude i de små hjem jo stoppet. Siden da har håndværkerne haft travlt med at give tilbud - ikke med at lave noget, men med at give op mod 600.000-700.000 tilbud, anslås det af nogle, ude i de små hjem, og vi ved fra ministerens svar på spørgsmål 34, at beskæftigelseseffekten maksimalt vil komme op på 2.400 lønmodtagere. Man kan derfor - med den farceagtige proces in mente - sige, at det måske er lige lidt i overkanten, fordi aktiviteten nu i en måneds tid har været gået i stå i byggebranchen.

For at tilhørerne ikke skal tvivle på beskæftigelseseffekten ved det her forslag, vil jeg derfor godt bede ministeren om at svare på, om det er korrekt, at beskæftigelseseffekten ved at investere 1,5 mia. kr. i den her renoveringspulje maksimalt bliver på 2.400 personer. Tak.

Tak. Fru Nanna Westerby som ordfører.

Vi i SF har her i Folketingssalen ved både første- og andenbehandlingen af det her lovforslag fået en del spydige kommentarer fra økonomi- og erhvervsministeren, fordi vi vil stemme for det her lovforslag. Særlig har ministeren undret sig over, hvordan vi kan stemme for, når vi samtidig har stillet ændringsforslag ved andenbehandlingen, så det vil jeg gerne lige forklare særlig ministeren her i dag.

Det er meget, meget vigtigt for SF, at vi får sat gang i beskæftigelsen. Derfor har vi fremlagt en jobpakke, der skal skaffe næsten ti gange flere job end den renoveringspulje, som vi står og diskuterer her i dag. Men når nu regeringen ikke vil være med til det, så er det klart, at vi også stemmer for det her forslag, der, selv om det ikke gør nok ved den alvorlige situation i forhold til ledigheden i byggebranchen, trods alt er et skridt i den rigtige retning.

Så er det rigtigt, at vi helst havde set, at det her lovforslag var indrettet anderledes på en række punkter.

For det første ville vi gerne have, at flere mennesker havde adgang til den her renoveringspulje. Vi synes i SF, at det er dybt uretfærdigt, at lejere i det her land ikke har fået adgang til puljen på samme vilkår som ejere. De kan nemlig ikke søge til lige så mange projekter, som ejerne kan.

For det andet har vi foreslået, at puljen burde være større. Det tror vi er nødvendigt for at give en ordentlig effekt på beskæftigelsen i byggebranchen. Det er der virkelig brug for.

Og for det tredje ville vi gerne have, at vi med den her pulje tog fat på at gøre noget ved den klimakrise, som vi ved at vi skal have løst på et tidspunkt. Vi ville gerne reservere midlerne i puljen til energibesparende renoveringer, altså renoveringer, der både sparer på CO2-udslippet, sætter gang i beskæftigelsen og giver en lavere varmeregning. Det ville være logisk for os.

De tre ting: Mere beskæftigelse, mere social retfærdighed og en bedring af klimaet ville vi gerne have gjort noget for med forslaget, men det var der ikke flertal for. Det er vi helt ærligt ærgerlige over, og det er vi også lidt undrende over for, men det betyder ikke, at vi stemmer imod den her pulje, for selvfølgelig er det vigtigt for os, at vi får sat gang i beskæftigelsen. Og der er det her et lille skridt i den rigtige retning. Det er måske too little and too late, men det er bedre end ingenting.

Hr. Morten Østergaard som ordfører.

Det kan jo ikke komme som en overraskelse, at jeg er enig med de to ordførere fra henholdsvis Socialdemokraterne og SF i den kritik, der er af puljen her. Vi har stillet fælles ændringsforslag, og faktum er jo, at processen omkring det her hidtil alene har ført til et stop og en forværring af krisen og øget ledighed i byggesektoren og intet andet.

Når vi i Det Radikale Venstre gør regnebrættet op, er det klart, at vi ikke vil stemme imod forslaget, for vi synes ikke, at vi vil forhindre regeringen i at tage et skridt, der trods alt er en eller anden form for reaktion på krisen, om end meget sent og meget kluntet udført; på den anden side vil vi heller ikke tage ansvar for forslaget, fordi vi har de her meget hvasse kritikpunkter, og derfor vil vi undlade at stemme.

Tak. Så er det økonomi- og erhvervsministeren.

Jeg vil gerne her ved tredjebehandlingen takke medlemmerne af Boligudvalget for en rigtig god proces. Det er jo gået hurtigt, men jeg vil gerne takke alle, der har medvirket til det, for, at vi har fået en grundig belysning af lovforslaget, og der er også blevet stillet utrolig mange spørgsmål for at få opklaret, hvad effekten af det her lovforslag så bliver.

Jeg vil sige, at det har været helt afgørende for regeringen, at vi med lovforslaget her både får sat gang i beskæftigelsen og samtidig også sikrer, at der er en motivation til at investere i klima- og energivenlige produkter. Derfor er ordningen jo skruet sådan sammen, at man får en stor sum penge til løntilskud for at få sat gang i beskæftigelsen i byggebranchen, samtidig med at man så kan få et materialetilskud, såfremt man vælger materialer, som er meget energi- og klimavenlige.

Jeg har noteret mig hr. Thomas Jensens synspunkter. Det har sådan set været den samme tale, der er blevet holdt tre gange her fra talerstolen, og det er der jo ikke noget i vejen med, for det er udmærket at stå fast på de synspunkter, man har. Jeg vil sige til hr. Thomas Jensen og Socialdemokratiet, at vi jo har diskuteret det her med beskæftigelseseffekten, og det kommer lidt an på, hvad ens udgangspunkt er. I og med at vi laver en tilskudspulje, er det klart, at alle de, der alligevel ville foretage en renovering, nu vil kunne søge et tilskud. Derfor kan man jo altid spørge sig selv, om det er rimeligt, at de mange håndværkere, f.eks. murere og elektrikere, der alligevel ville komme i arbejde, skal regnes med, fordi vi nu laver en tilskudspulje. Hvis man ikke regner dem med, bliver beskæftigelseseffekten naturligvis mindre, og så tror jeg faktisk, at det tal, hr. Thomas Jensen er kommet med, er et meget godt skøn over, hvad det kommer til at betyde her og nu. Men det, vi jo skal huske på, er, at det her forslag alt i alt sikrer, at der er mange tusinde håndværkere, der kommer i arbejde allerede i 2009. Derudover vil der faktisk også være en positiv effekt, der spiller ind i 2010.

Så jeg vil sige, at man selvfølgelig altid kan stå her på talerstolen og spørge sig selv, om det er nok beskæftigelse, vi får for pengene. Det er klart vores opfattelse, at da vi både har ønsket at fremme beskæftigelsen og altså også har ønsket at fremme investering i energirigtige materialer, synes jeg faktisk, den er endt på et meget fornuftigt niveau.

Til fru Nanna Westerby vil jeg sige, at der jo gentagne gange fra Socialistisk Folkeparti har været en kritik, fordi man mener, at de lejere, der bor i lejeboliger, og vel også de ejere, der bor i en privat ejerlejlighed, ikke kunne få lov til at søge til ting, der er fællesudgifter. Jeg vil også gerne her i dag forklare dem, der sidder i Herning, Sønderborg, Aabenraa, Thisted, Nyborg, Slagelse, Næstved, hvorfor vi har valgt at lave en ordning, hvor man ikke bare kan lade en forening søge om tilskud til f.eks. tagrenovering. Det skyldes jo, at vi har meget store boligselskaber i Danmark. Nogle af dem råder over 15.000 boliger. Det betyder, at hvis vi lod selskaber søge, hvad enten det var en lejerforening, eller det var en privat boligejer, der havde tusindvis af lejligheder, så kunne puljen være tømt i løbet af meget, meget få timer. Hvis der var 15.000 boligenheder, og de opnåede et boligtilskud på 20.000 kr. pr. boligenhed - og det er jo muligt - så ville en enkelt forening kunne få 300 mio. kr. via en enkelt ansøgning.

Det er klart, at når der er 1,5 mia. kr. til rådighed, så synes jeg ikke, det ville være fair og rimeligt over for den danske befolkning, hvis man lod fem store boligselskaber tømme puljen i løbet af en formiddag. Derfor har regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance valgt at sige, at vi bliver nødt til at udforme puljen sådan, at det er pr. cpr.-nr., så der er flest mulige borgere i dette land, der har gavn af puljen. Det tror jeg også i sidste ende er det, som befolkningen vil synes er den mest rimelige og fair måde. Det betyder ikke, at lejere eller folk, der bor i ejerlejlighed, ikke kan søge om midlerne, det er bare en mere begrænset del, man kan søge finansieret via tilskud.

Endelig vil jeg, i forbindelse med at der har været meget stor diskussion om, hvor grøn den her pulje er, og hvor rød den er, altså hvor meget der er beskæftigelse, og hvor meget der er klima, sige, at vi har forsøgt at lave en afbalanceret ordning, der tilgodeser begge hensyn, men med fokus på beskæftigelsen. Jeg synes bare, det er væsentligt her at få fremhævet - hvad jeg også gjorde under både første- og andenbehandlingen - at hvis man skulle komme med sådan to ydereksempler, så kunne man sige, at hvis det var beskæftigelsen, man ville have fokus på, og det giver vi jo mulighed for, så kunne det være sådan noget som opfugning af ydervægge. Hvis man splittede det op, ville man se, at 99 pct. af samtlige udgifter til opfugning af ydervægge er beskæftigelse, det er simpelt hen folk, der kommer i arbejde. Hvis man skulle lave en grøn pulje, kunne de mennesker simpelt hen ikke komme i beskæftigelse.

Derimod kan man sige, at hvis man skulle lave en pulje, der alene skulle tage energirenoverende hensyn, så ville der blive brugt mange penge på varmepumper og gaskedler og effektive oliekedler, men der ville ikke være særlig meget beskæftigelse i det. Typisk for det, jeg taler om her, så er beskæftigelseseffekten, at man bruger 1 kr. på beskæftigelse, når man bruger 5 kr. på materialer. Det vil altså sige, at man godt kunne følge Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre i, at det her nu skal være meget grønt. Det ville så bare betyde, at der ikke blev sat særlig mange flere mennesker i gang med arbejde.

Men på trods af at der har været uenigheder om, hvordan puljen endeligt blev skruet sammen, så vil jeg gerne takke alle partier for en grundig behandling og også for nogle meget grundige debatter her ved alle tre behandlinger i Folketingssalen. Vi vil gøre vores yderste for også i den videre fase, at den her ordning kommer til at fungere tilfredsstillende, og jeg vil som sagt gerne takke alle ordførere for den hjælp, de har givet, med også at få afklaret nogle af de punkter, som har haft offentlighedens interesse.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, først fra fru Nanna Westerby.

Altså, jeg vil bare sige til økonomi- og erhvervsministeren, at der sidder nogle rigtig kreative og dygtige embedsmænd i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Jeg har mødt dem, og jeg er helt, helt overbevist om, at de er dygtige embedsmænd, der kender lovgivningen så godt, at de sagtens kunne have skruet en ordning sammen, så flere mennesker kunne byde ind på den her renoveringspulje, så lejerne også kunne få adgang på lige vilkår til den her renoveringspulje. Det er jeg helt overbevist om at man godt ville kunne have klaret. Det er rigtigt, at der så ville have været flere om buddet, og det er rigtigt, at det så ikke kun ville være ejerne, der kunne byde ind; så ville det også være lejerne.

Der er det så bare, jeg gerne vil have, at regeringen står ved, at de har foretaget en prioritering, at de har sagt: Vi vil ikke have, at der skal være flere om buddet, for så skal vi sprede de her penge ud på et større antal mennesker, og derfor vil vi gerne sige, at det primært skal være boligejerne, der har adgang til det her, det skal ikke være lejerne; det skal ikke være lejerne, der bor i lejligheder, det skal ikke være de almene lejere, det skal primært være boligejerne, for ellers vil der være for mange om buddet. Den prioritering vil jeg gerne have at ministeren og regeringen står ved, så jeg vil bare gerne høre: Er det korrekt, at lejerne har mindre mulighed for at få adgang til midlerne i den her pulje; de kan simpelt hen søge til færre projekter end boligejere?

Økonomi- og erhvervsministeren.

Jeg vil gerne starte med at sige til fru Nanna Westerby, at jeg er meget glad for den ros, der tilgår Økonomi- og Erhvervsministeriets embedsmænd; jeg synes bestemt også, at de er meget, meget dygtige. Men jeg vil sige, at jeg her helt klart gerne vil tilkendegive: Jo, der er tale om en prioritering. Og det er netop, fordi vi synes, det ville være fuldstændig urimeligt, hvis et enkelt boligselskab med én ansøgning tirsdagen efter påske skulle tømme en femtedel af puljen; det synes vi simpelt hen ikke ville være fair.

Vi synes, at de mennesker, der bor i yderområderne i Danmark - og faktisk flest mulige borgere - skal have adgang til den her pulje. Og det er jo en politisk prioritering: Ønsker man at prioritere én bestemt sektor, én bestemt type af boligform, ja så kan det jo godt være, at man skulle følge Socialistisk Folkepartis tankegang. Men regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance valgt at sige: Vi vil gerne tilgodese flest mulige danskere med den her ordning, og derfor er det altså ikke pr. selskab, men det er pr. cpr-nummer, at man kan få dette tilskud.

Fru Nanna Westerby.

Jamen det var jo en helt, helt klar prioritering, der kom her fra økonomi- og erhvervsministeren. Det her er den mest lejerfjendske regering, vi har haft i Danmark. Lejerne har i rigtig mange år stået bagest i køen til velstandsstigninger. De har ikke fået særlig meget ud af skattestoppet, de har ikke fået renoveret deres boliger, og nu bliver de også stillet om bag i køen til den her renoveringspulje.

Det vil sige, at de, der bor i Gellerupparken, i nedslidte lejligheder, ikke får adgang til at få renoveret deres boliger på samme vilkår som parcelhusejerne. De, der bor i nedslidte landlejeejendomme rundtomkring, små lejeboliger ude på landet, kan ikke få lov til at få adgang til at få renoveret deres bolig ud fra den her renoveringspulje. Folk, der bor i nedslidte andelslejligheder rundtomkring i storbyerne, kan ikke få adgang til at få renoveret deres bolig ud fra den her renoveringspulje. Det er kun parcelhusejerne.

Der er jo nærmest ikke så meget at spørge ministeren om i det her. Det eneste, jeg kan undre mig over, er, at man ikke har valgt den her lejlighed til at købe aflad over for de lejere, man har svigtet i rigtig mange år, og så kunne jeg godt tænke mig at høre ministeren: Er det, fordi man har glemt lejerne? Er det, fordi man har glemt, at der eksisterer lejere i det her land, at man gang på gang overser lejerne? For det kan virkelig undre mig, at man ikke har benyttet den her chance til at købe aflad for, at man i rigtige mange år har svigtet lejerne rundtomkring i Danmark.

Økonomi- og erhvervsministeren.

Jeg må sige til fru Nanna Westerby, at nr. 2 indlæg her fra Socialistisk Folkeparti egentlig overrasker mig lidt, for jeg regner faktisk fru Nanna Westerby for at være meget kyndig ud i lige præcis det politiske på det her område og have sat sig ind i sagerne. Det er jo alle, der har læst det her lovforslag, bekendt, at der er muligheder for lejerne for at søge tilskud til alt det, hvor man selv har råderet, så for lejerne er der stadig væk mange muligheder.

Men som jeg gentog - og det gør jeg da gerne igen - synes vi, at det her skal komme flest mulige danskere til gode. Jeg synes ikke, det ville være fair, hvis der var fem store selskaber, der tømte puljen på 1 time. Jeg synes faktisk, at det skal komme flest mulige danskere til gode, og det er et politisk valg: Skal det komme få til gode eller mange til gode? Og der har regeringen valgt at sige: Det skal komme flest mulige danskere til gode.

Så vil jeg sige til fru Nanna Westerby, at Det Radikale Venstre jo faktisk sammen med regeringen har lavet en aftale, der gerne skulle være med til at fremme vilkårene i den almene sektor. Der er Socialistisk Folkeparti ikke med. Men der bliver faktisk hver dag gjort ting, der også er med til at fremme mulighederne for danskerne, herunder også dem, der bor i almene boliger.

Så er det hr. Thomas Jensen.

Nu hvor fru Nanna Westerby ikke har mulighed for at give svar på tiltale til ministeren, vil jeg lige sige, at den proces, som en lejer skal igennem for at få del i den her renoveringspulje, er en lang og møjsommelig proces, som vil betyde, at ikke ret mange lejere får andel i den her pulje.

Til ministerens bemærkning om, at der lige er indgået et forlig på det almene område, der vil sikre lejerne, vil jeg sige, at når det handler om renovering, er der kun afsat et stort, rungende nul til den almene sektor i det forlig.

Men ellers vil jeg vende tilbage til beskæftigelseseffekten og sige, at det jo er en tilståelsessag fra ministerens side, når ministeren erkender, at beskæftigelseseffekten vil være på omkring 2.400 personer ved den her pulje på 1,5 mia. kr. Og det er også derfor, Socialdemokraterne alligevel godt kan støtte det, for der er jo en beskæftigelseseffekt, men den er godt nok meget lille. Det er også derfor, Socialdemokraterne har været med til at stille et ændringsforslag, som vil sikre, at mere end dobbelt så mange vil komme i beskæftigelse med den her renoveringspulje.

Derudover vil jeg sige, at det er utroligt, som ministeren bliver ved med at lave en kunstig modstilling; ministeren mener, at man ikke både kan skabe energibesparende effekter og beskæftigelseseffekter. Selvfølgelig kan man det. Hvis man ser på spørgsmål nr. 11, som ministeren har svaret på, kan man se, at det jo er sådan, at man kan nå en energibesparelseseffekt på 100 pct., hvis man gør sådan, som vi har sagt i ændringsforslaget, nemlig at øremærke alle pengene til energibesparende foranstaltninger. Så det er en kunstig modstilling fra ministerens side.

Økonomi- og erhvervsministeren.

Jeg vil sige til hr. Thomas Jensen, at man jo kun kan bruge pengene en gang, og hvis man har 1,5 mia. kr. og man ligesom vælger at sige, at det er det, der er rammen, er det sådan, at jo mere af det, man vælger at sige der skal gå til energibesparende materiale, desto færre penge er der altså til at betale håndværkeren med. Og derfor må jeg sige, at Socialdemokratiet simpelt hen blæser og har mel i munden samtidig. Man kan jo ikke både sige, at det her kun skal gå til energirenoverende foranstaltninger, så alle pengene bliver brugt på varmepumper, og at det også skal gå til beskæftigelse, for det vil nemlig betyde, at der vil være en meget, meget lille andel af det, der bliver brugt på noget, der rent faktisk kan få folk i beskæftigelse. Så man kan ikke have begge synspunkter, hvis man ligesom accepterer, at der er en bestemt sum penge.

Jeg vil sige til hr. Thomas Jensen, at så skulle man gå ind på en tankegang om, at det er helt bestemte, specifikke typer arbejde, der alene er noget, der kan gives tilskud til. Så kommer vi ud i et andet problem, og det er, at så kommer den her pulje jo ikke til at have en effekt her og nu; så er det noget, hvor folk virkelig skal til at udtænke, at hvis man skal have tilskud, skal det være det, som politikerne har bestemt sig for, et bestemt scenarie. Og så vil det i hvert fald ikke have nogen beskæftigelseseffekt her og nu.

Men hvad der er væsentligt for mig at få understreget her, er, at så medfører et tilskud på 1,5 mia. kr. faktisk en lønsum på 3,75 mia. kr., så det er virkelig noget, der får sat gang i byggeribranchen, og det er noget, som byggeribranchen trænger til.

Hr. Thomas Jensen.

Det er stadig væk den der kunstige modstilling mellem energibesparelser og beskæftigelseseffekt, som ministeren ekserserer rundt i, der får mig til at tage ordet. Jeg vil sige, at det er fuldt ud muligt at sige til de danske borgere: Her er en pulje, der er øremærket til energibesparende foranstaltninger. Og så har jeg fuldt ud tiltro til, at de danske borgere selv kan finde ud af at lave de projekter hjemme i deres boliger og ansøge om at få tilskud til dem, så vi kan få en kæmpemæssig beskæftigelsesmæssig effekt ud af det.

Hvorfor er det nu, at ministeren prøver at stille den der kunstige modstilling op? Det er simpelt hen, fordi Dansk Folkeparti har trukket regeringen rundt ved næsen i den her sag. Det er jo sådan, at vi jo gerne fra Socialdemokratiets side som en del af energiforligskredsen fra 2008 vil bidrage til, at vi også opnår det mål om energibesparelser i de danske hjem, i de danske boliger, i de danske bygninger, som vi har forpligtet hinanden på. Men med det her forlig mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er regeringen gået i seng med fjenden i forhold til energibesparelser og har sikret, at den her historiske mulighed for virkelig at sætte gang i energibesparelser, bliver forspildt, og derfor forspilder man både muligheden for at få en ordentlig beskæftigelseseffekt og en ordentlig effekt på energibesparelserne.

Økonomi- og erhvervsministeren.

Jeg synes, at den her debat bliver mere og mere interessant. Jeg håber faktisk, at alle malere, tømrere, murere og elektrikere, der har mulighed for at følge den her debat, går tilbage og undersøger, hvad det er, Socialdemokratiet har sagt her under tredjebehandlingen. For sagen er jo den, at man kun kan bruge pengene en gang, og jeg vil komme med et eksempel, som alle mennesker kan forstå.

Sådan som jeg forstår det, vil Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet have, at det kun skal være noget, der alene er meget, meget energirigtigt. Det kunne f.eks. være at udskifte vinduer. Jamen hvis man udskifter vinduer, koster materialerne alene - altså de mest energirigtige - 115.000 kr. Lønnen, altså den arbejdsløn, der er, og de timer, der bliver lagt i det, er 27.000 kr., og det vil altså sige, at for hver gang, du bruger 5 kr. på materialer, bruger du 1 kr. på at sætte nogen i beskæftigelse. Det er klart, at et sådant forslag er med i vores pulje, og det er en af mulighederne, men hvis man kun kørte med sådan et forslag, ville det have en meget negativ effekt på beskæftigelsen i forhold til det, som regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance foreslår.

Vi har så valgt at sige, at malerarbejde ønsker vi også skal være med i ordningen, og det er, fordi vi ved, at der er rigtig mange malere, der ikke har noget at lave i dag. Så det er noget, der vil have 100 pct.s beskæftigelseseffekt, eller i hvert fald 99 pct., fordi der ikke tilgår så meget til materialer.

Så jeg vil sige til hr. Thomas Jensen, at hvis Socialdemokratiet var optaget af at løse arbejdsløshedsproblemet, valgte man ikke den position, man har valgt i den her sag.

Så er det Morten Østergaard.

Jeg skal ikke kaste mig ud i en gentagelse af debatten fra andenbehandlingen, men nu får ministeren jo så sin ordning - ikke den energirenoveringsordning, som vi ville have foretrukket - og det illustrerer jo et eller andet sted, at når det kommer til stykket og den endelige handlekraft, er regeringen og De Konservative ikke så grønne, som man kunne få indtryk af, når man hører de flotte taler ved festlige lejligheder.

Men det spørgsmål, jeg vil stille til ministeren her ved afslutningen af debatten, er, om man alligevel ikke fra regeringens side vil beklage, at den proces, man har valgt i forbindelse med den her ordnings tilblivelse, indtil videre kun har forværret den økonomiske krise i byggebranchen. Med det kluntede forløb, hvor man altså ikke havde styr på sit flertal og derfor over uger var nødt til at forhandle langstrakt i Finansministeriets kælder, eller hvor det foregik, var man med til at sætte en bremse i en branche, der i forvejen havde det svært og forværre den økonomiske krise. Det er jo en ærlig sag, når tingene løber en lidt af hænde, men jeg synes bare, at det var på sin plads i det mindste fra ministerens side i dag at beklage over for de mennesker, der har mistet deres arbejde på baggrund af den uheldige håndtering, regeringen har haft i den her sag.

Økonomi- og erhvervsministeren.

Jeg er helt overbevist om, at alle de håndværkere, der følger debatten her i dag - også dem, der måske har måttet vente 2 uger på virkelig at komme i gang med arbejdet - er utrolig glade for den ordning, som vi får vedtaget i dag.

Det er naturligvis klart, at når man fra politisk side tilkendegiver, at der kommer tilskud til en ordning, så bliver der simpelt hen trykket på pauseknappen. Det har jeg også erkendt under både første- og andenbehandlingen, og det har også været begrundelsen for, at lovbehandlingen skulle foregå hurtigt, selv om den skulle foregå grundigt. Det synes jeg faktisk den har gjort, og de 2 uger tror jeg at alle kan leve med. Det har faktisk også givet branchen selv mulighed for at komme med ganske gode høringssvar, der har betydet, at vi har justeret på ordningen. Så nu kan folk tage en rolig påskeferie, og så kommer der virkelig gang i tingene lige præcis efter påske, når det begynder at vælte ind med ansøgninger.

Så jeg vil sige: Jo, der er altid en omkostning ved at lave en tilskudsordning, fordi så afventer folk selvfølgelig, indtil man kender præmisserne for det. Men det vigtigste er jo, at vi har gjort vores yderste for at blive hurtigt færdige og så få lavet en ordning, der får sat flest mulige i beskæftigelse.

Hr. Morten Østergaard.

Uanset hvad man mener om det endelige resultat, er det jo ikke Folketinget, der har bidraget til problemerne. Jeg tror ikke, man kan forestille sig en behandling i Folketinget, der kunne være gået meget hurtigere. Det, vi taler om her, er jo det forløb, hvor regeringen først aftalte med Dansk Folkeparti i forbindelse med skatteaftalen, at man ville lave den her ordning. Så kom man i tanke om, at man for øvrigt havde en finanslovpartner i Liberal Alliance. Så gik alting i stå - alting gik jo i stå - folk stoppede med at hyre håndværkere, opsagde aftaler, de havde lavet, fordi nu skulle man afvente og se, om der kom en sådan ordning. Ledigheden steg. Jeg tror, at vi alle sammen kan huske et tv-indslag med tagdækkeren, der havde sagt, at to mand skulle have startet på mandag, men nu blev de sendt hjem, fordi der ikke var arbejde til dem. Det var jo, fordi regeringen ikke havde styr på, hvad det var for nogle aftaler, man havde, hvad det var for nogle forløb, man havde. Havde man haft det, kunne vi have haft den her behandling klaret langt tidligere, og derfor er det bare, at jeg siger: Lad os nu kigge hinanden i øjnene og sige o.k., vi var ikke enige om, hvordan det her skulle indrettes, og folk stemmer, som de gør, men regeringen må da beklage, at man kom til at annoncere en ordning, man ikke havde styr på sit flertal for, og det dermed forværrede den økonomiske krise i byggebranchen, også selv om man nu er ved at rette op på det.

Økonomi- og erhvervsministeren.

Jeg er nødt til at sige til hr. Morten Østergaard: Solen skinner udenfor; vi går påsken i møde; jeg synes simpelthen, at livet er for kort til at jeg vil deltage i en eller anden småfnidderdiskussion mellem Det Radikale Venstre og Liberal Alliance. Hvad hr. Morten Østergaard og tidligere partifæller har af ting på hinanden, er altså noget, som jeg ikke orker at bruge kræfter på. Men jeg vil sige, at jeg synes, at det er en god dag for dansk økonomi. Vi får vedtaget en ordning, der får sat rigtig mange mennesker i beskæftigelse. Jeg skal beklage, at ikke alle partier har haft så meget øje for beskæftigelseseffekten, men måske mere på andre områder, men det positive er jo, at der er meget bred politisk opbakning til at få sat ordningen i gang, og det vil jeg gerne takke for.

Ja tak. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte: 108 (V, S, DF, SF, KF, EL og LA), imod stemte: 0, hverken for eller imod stemte: 5 (RV).

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.