Man kan jo sige, at det egentlig er lidt særpræget at følge en debat om anden behandling af L 166 her i Folketingssalen i dag, for det fyger med kritiske og negative bemærkninger til den ganske udmærkede aftale, som regeringen har lavet med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, og hvor jeg kan forstå, at alle partier har tænkt sig at stemme for lovforslaget ved tredjebehandlingen. Et eller andet sted virker det, som om man prioriterer sine politiske kræfter utrolig negativt.
Men der er stillet nogle spørgsmål her i dag, og dem vil jeg naturligvis forsøge at besvare. Jeg kan jo starte med det sidste, der blev stillet til mig, nemlig af hr. Bjarne Laustsen.
Jeg vil sige til hr. Bjarne Laustsen, at det nu engang er sådan, at det ikke er nogen skam at lave aftaler med de partier, der rent faktisk sidder ved aftalebordet, når aftalen skal laves. Realiteten er jo den, at det her er en opfølgning på den finanslovaftale, der blev indgået i 2008 for finansåret 2009. Og der forlod Socialdemokratiet jo forhandlingerne. Jeg vil i det hele taget sige, at det jo ville være umuligt at lave en aftale, såfremt vi i de sidste mange år havde valgt at lave lange finanslovaftaler med Socialdemokratiet, for så havde der ikke været nogen penge at lave renoveringspuljen for.
Jeg synes, det er meget, meget tankevækkende at høre de partier, der har stået for en uansvarlig økonomisk politik og stået for, at der i de sidste mange år skulle være brugt mange flere penge, end vi rent faktisk valgte at bruge, fordi vi valgte at lægge penge til side, endnu en gang stå her på talerstolen og tale for, at der skal bruges flere penge. Det er simpelt hen ikke overbevisende.
Jeg tror ikke, at det er 2 måneder siden, Socialdemokratiets formand var ude at afsætte 36 mia. kr. til en såkaldt vækstpakke. Indtil videre kan jeg regne mig frem til, at Socialdemokratiet har brugt 30 mia. kr. ud af de 36 mia. kr. Det vil sige, at man har 6 mia. kr. igen, og de skal så række indtil den 31. januar 2010. Det bliver ikke sjovt at være socialdemokrat de næste 1 ½ år, når man så hurtigt futter pengene af.
Jeg vil sige til hr. Bjarne Laustsen, at vi altid har ønsker om brede aftaler, men lige præcis den her aftale er jo en opfølgning på vores finanslovaftale, og det var selvfølgelig de partier, der bar ansvaret for finansloven, der så også var med til at igangsætte det her arbejde.
Så har der været en anden diskussion, som jeg også synes er meget, meget besynderlig, når man læser de meget udførlige svar, som vi har givet til udvalget. Der har været en diskussion om, hvorvidt energirenovering er lige så beskæftigelsesfremmende som andre typer arbejde. Der må jeg sige, at det ikke kan komme som nogen overraskelse hverken for hr. Thomas Jensen, fru Nanna Westerby, hr. Morten Østergaard eller hr. Frank Aaen, at hvis man vælger at udskifte en varmepumpe eller et vindue, koster det faktisk rigtig meget i materialer, og det er en meget lille andel af den samlede faktura, der rent faktisk går til noget, der får flere folk i arbejde. Det er en meget lav andel af det, der rent faktisk er beskæftigelsesfremmende. Det fremmer det grønne, men det fremmer ikke det røde - i gåseøjne - i form af at få flere folk i arbejde.
Hvis man modsat vælger at se på opfugning af ydervægge i en ejerbolig, er det faktisk for 99 pct.’s vedkommende ren og skær arbejdsløn, og det giver masser af beskæftigelse til murerne. Malerarbejdet er jo også kommet med i ordningen, efter at det her forslag har været i høring, og det er også noget, der er meget arbejdskraftintensivt. Der er ikke så store materialeudgifter til det.
Derfor vil jeg sige, at det for mig simpelt hen er uforståeligt, at der er partier, der her kan stå og påstå, at det at udskifte til de mest energirigtige vinduer eller til de mest energirigtige varmepumper, som koster rigtig mange penge i materialer, skulle give lige så meget arbejde som det at gå i gang med at male eller opfuge ydervægge. Det er simpelt hen efter min opfattelse at tale imod bedre vidende. Og det synes jeg sådan set ærgerligt, når de partier, der nu har brugt 1 time på at være kritiske, faktisk ender med at stemme for lovforslaget, fordi de jo egentlig i princippet godt kan se, at der er meget rigtigt i det.
Så har der været en lang diskussion om, hvorfor man ikke har ladet foreninger kunne søge om tilskud fra ordningen. Der vil jeg meget gerne svare, som jeg også gjorde under førstebehandlingen, at det simpelt hen har været en helt klar prioritering fra aftalepartiernes side, at vi ønsker, at flest mulige skal have gavn af den her ordning, og uanset om man så vil pumpe beløbet op til et højere beløb, er beløbet ikke uendeligt. Man kan spørge: Hvor mange mennesker skal det her komme til gode? Hvis man f.eks. havde sagt, at et stort boligselskab skulle have mulighed for at søge, ja, så er det sådan, at de største boligselskaber altså råder over 15.000 boligenheder, og det vil sige, at et enkelt boligselskab med et fingerknips ville kunne tømme puljen for 300 mio. kr.
Det synes vi ikke er formålstjenligt. Vi synes faktisk, at det her er noget, som skal komme rigtig, rigtig mange danskere til gode, og vi ønsker virkelig, at det skal fremme beskæftigelsen og også fremme valget af mere energirigtige materialer. Men hvis man havde valgt at sige, at selskaber skulle have mulighed for at søge, kunne puljen blive tømt i løbet af ganske kort tid.
Der er så et andet problem, for hvis man så ønsker en ligestilling, hvor også private udlejningsselskaber skulle have mulighed for at søge, skal det EU-notificeres, for så er det statsstøtte, og så vil den her pulje simpelt hen ikke kunne komme i gang det næste halve år. Og der kan altså ikke være partier her i Folketinget, som i den nuværende situation for alvor kan mene, at man skal afvente en EU-notificering, før det her kan sættes i gang.
Jeg vil sige, at der nu også er andre hensyn, som har været helt afgørende for de partier, der står bag aftalen. Jeg vil sige, at der har været en god, konstruktiv drøftelse mellem partierne. Der er nogle, der har forsøgt at være lidt interesseret i, hvad det er, det ene parti har stået for, og hvad det er, det andet parti har stået for. Jeg vil sige, at der har været synspunkter om, dels at vi skulle fremme energiforbedrende renoveringer, dels at vi også skulle fremme beskæftigelsen.
Men jeg vil da også blankt erkende her, at vi har fravalgt en metode, hvor det alene er energiforbedrende renoveringer, det drejer sig om, for så vil der simpelt hen være en lang række virksomheder, der slet ikke vil få gavn af den her ordning. Og den situation, vi har lige nu på beskæftigelsesområdet, er faktisk en, der rammer ret bredt. Hvis det var sådan, at man valgte at gå den vej, som vi kan forstå at oppositionen ville gå, ville der være en lang række mennesker, der er beskæftiget inden for de områder, som ikke ville få nogen som helst gavnlig effekt ud af, at vi sætter det her gang. Og det har vi altså ikke ønsket; vi har ikke ønsket på den måde at frasortere en masse, som vi faktisk tror meget gerne vil i arbejde igen.
Jeg vil godt sige til hr. Morten Østergaard, der gik lidt tilbage til hele den diskussion, vi havde under førstebehandlingen omkring finanskrisen, at jeg bare gerne vil have et klart svar fra Det Radikale Venstre. Ønsker Det Radikale Venstre den her lovgivning omkring den finansielle sektor, ja eller nej? For med svaret er den diskussion i hvert fald lukket én gang for alle. Det indlæg, hr. Morten Østergaard holdt under førstebehandlingen, signalerede, at man ikke var tilfreds med den lovgivningsmæssige indsats, der er lavet. Hvis Det Radikale Venstre har det synspunkt, vil jeg meget gerne høre det i dag, så et klart svar på det synes jeg bare ville være ganske fint.
Til sidst vil jeg sige til hr. Bjarne Laustsen: For så vidt angår den endelige udmøntning og bekendtgørelse, er det selvfølgelig klart, at vi arbejder på højtryk for at få den fuldstændig på plads, men jeg må sige, at nu har vi jo også taget malerarbejde med. Og grunden til, at vi ikke har kunnet svare helt præcist og heller ikke kan svare helt præcist i dag på, hvordan den endelige liste kommer til at se ud, er, at vi naturligvis tager de høringssvar ind, som giver anledning til, at vi lige skal gennemse, om der er flere ting, der skal med på listen.
Så det skyldes ikke ond vilje fra min side, at jeg ikke kan stå med en færdig bekendtgørelse i dag og sige: Sådan kommer den præcis til at se ud. Men vi vil selvfølgelig gøre vores yderste for, at det her bliver færdiggjort hurtigst muligt - og for, at det naturligvis er færdiggjort, således at ordningen forhåbentlig, hvis Folketinget når at vedtage lovforslaget inden påske, kan træde i kraft efter påske. Men det er ikke af ond vilje, det er simpelt hen, fordi vi helst ikke vil ekskludere ting, som vi måske i sidste ende opdager vil have en gavnlig effekt, og der er malerarbejde faktisk et godt eksempel på noget, som vi har ladet os overbevise om er fornuftigt at tage med i ordningen.
Jeg vil sige til Folketingets partier, at fra man får vedtaget lovforslaget til den endelige igangsættelse, vil vi selvfølgelig også bestræbe os på at gøre vores arbejde så godt og så grundigt, så den her ordning kommer til at have lige præcis den effekt, som jeg har redegjort for her i dag. Jeg vil bestemt ikke afvise, at der er andre områder, hvor der er behov for nogle småjusteringer, det lytter jeg altså gerne til. Jeg synes faktisk, at den her proces er gået meget hurtigt, og jeg har lært, at nogle gange skal man lytte til nogle af de kritiske høringssvar, der er. Og det er også derfor, vi sådan set har justeret på tingene i forhold til det oprindelige udgangspunkt.
Vi vil gøre vores yderste for at lytte til kritikken, men jeg vil fastholde, at det er væsentligt for os at holde fast i, at det her har to sigter, nemlig både at fremme beskæftigelsen - og derfor gives der altså også tilskud til ting, der først og fremmest har en beskæftigelsesfremmende effekt - og at fremme det grønne og klimaet, og derfor gives der tilskud til energirenovering.