Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 2. behandling af lovforslag nr. L 166:

Forslag til lov om statstilskud til renoverings- og bygningsarbejder og energibesparende materialer i helårsboliger.

Af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen).

(Fremsættelse 18.03.2009. 1. behandling 24.03.2009. Betænkning 27.03.2009).

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Thomas Jensen.

Dansk økonomi er i krise, og arbejdsløsheden stiger uge for uge. Prognoserne peger på, at ledigheden vil stige med op til 100.000 personer ved udgangen af 2010. Byggebranchen er særlig hårdt ramt af nedgangen i konjunkturen, og ordrebøgerne bliver tyndere og tyndere, og mange bliver fyret. Alene i TIB Midtjylland, som jo engagerer tømrere, er der over 800 ledige, og det svarer til 16 pct. af medlemmerne. Det er derfor afgørende, at vi handler hurtigt og med en kraft, der kan vende den negative beskæftigelsesudvikling.

Hvis regeringen og Dansk Folkeparti tror, at man med det her forslag løser Danmarks økonomiske udfordringer, tror man forkert. Det er kun et meget, meget lille skridt i den rigtige retning. Et lille skridt i den rigtige retning kan Socialdemokraterne naturligvis støtte, men der er plads til mange forbedringer i det her lovforslag. Derfor har oppositionen stillet det her ændringsforslag for at tage et større skridt, der sikrer, at flere kommer i arbejde. Ved at udvide puljen og lade den løbe 1 år mere kan vi sikre, at flere kommer i beskæftigelse og dermed vil flere lønmodtagere i byggebranchen kunne erstatte fyresedlen med en lønseddel.

Herudover rammer regeringens renoveringspulje miljømæssigt forkert, og vi skal gøre alt, hvad vi kan for at reducere energiforbruget og dermed CO2-udslippet.

Med det her ændringsforslag vil vi sikre, at miljøet får gavn af renoveringerne ude i de danske hjem, og derfor skal renoveringspuljen øremærkes til energibesparende renoveringer. Renoveringspuljen er skævt fordelt, idet lejere og andelshavere kun kan opnå tilskud til visse indvendige renoveringsarbejder, hvorimod ejeren kan opnå tilskud til både udvendige og indvendige renoverings- og bygningsarbejder. Med det her ændringsforslag vil vi sikre, at beboere i forskellige boligtyper får gavn af puljen, for det er nemlig helt urimeligt, at lejere og andelshavere skal igennem så kompliceret en ansøgningsproces, at de reelt ikke kan få tilskud til energirenovering.

Der er prognoser, der peger på, at 600.000-700.000 borgere vil søge om tilskud fra puljen, men regeringen peger selv i besvarelsen af spørgsmål til lovforslaget på, at der kun er 125.000, der vil kunne få tilskud. Det vil sige, at der er alt, alt for få penge til de ansøgninger, der kommer ind. Mange ansøgere vil blive skuffet, fordi puljen i løbet af ganske kort tid er opbrugt, og de kommer med andre ord til at stå med en lang, lang næse, når de får afslag. Derfor vil vi med ændringsforslaget sikre, at langt flere ansøgere får tilskud.

Siden førstebehandlingen her i Folketingssalen har vi fået svar fra ministeren på en lang række spørgsmål om administrationen af loven. Efter at have fået svar fra ministeren er Socialdemokraterne fortsat bange for, at administrationen af puljen bliver et kaos uden lige, hvor rigtig, rigtig mange ansøgere kommer til at stå tilbage med sorteper. Det er f.eks. det, der handler om først til mølle-princippet. Man kan både søge via brev, og man kan søge elektronisk via internettet. Der udstedes sagsnumre til de to typer ansøgninger. Men hvordan afgør man, om en elektronisk ansøgning er kommet før en ansøgning, der er indsendt med brev? Hvis en ansøger f.eks. får afslag som følge af en administrativ fejl, henvises vedkommende til domstolene og Folketingets Ombudsmand for at klage. Det synes jeg nok er noget af en møjsommelig vej, som kan løses meget smidigere ved at lave en ankeprocedure, så man hurtigt kan få en afklaring af en banal fejl. Alt i alt kan ansøgere frygte kaos i administrationen af ordningen.

Afsluttende vil jeg sige, at ændringsforslaget, som vi kommer med her i dag, vil sikre, at beboere i alle boligtyper får en realistisk mulighed for at søge om tilskud. Det sikrer, at det bliver energirigtige renoveringer, og det sikrer, at vi sætter endnu mere gang i beskæftigelsen. Og Socialdemokraterne vil naturligvis holde et vågent øje med det administrative kaos, der opstår som følge af ordningen.

Vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører, der har meldt sig, er fru Nanna Westerby.

I politik handler det jo også nogle gange om at vise overskud og rose dem, man ikke altid er enig med, så det vil jeg gerne starte med at gøre. Jeg vil gerne starte med at rose regeringen for endelig at gøre lidt for at sætte gang i beskæftigelsen, ikke mindst i byggebranchen. For den her pulje er vel en anerkendelse af, at krisen ikke bare er overstået til efteråret, som den kommende statsminister Lars Løkke Rasmussen ellers har udtalt. En stor ros for det.

Men så undrer det mig til gengæld, at man har skruet puljen så uambitiøst sammen. Derfor har vi i SF sammen med Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Enhedslisten stillet et ændringsforslag, der hæver ambitionerne for renoveringspuljen. Her vil vi slå tre fluer med ét smæk, og det undrer mig, at regeringen ikke vil være med til det.

For det første vil vi styrke beskæftigelsen yderligere. Renoveringspuljen er først og fremmest en indsats for at sikre beskæftigelsen, det er vi helt enige med regeringen i. Men det her forslag er for fedtet til reelt at have nogen effekt. Alt for få byggeprojekter vil blive til noget som følge af den her renoveringspulje, som man også kan læse i medierne for tiden. Derfor vil vi fordoble puljens størrelse, for vi tager faktisk den stigende arbejdsløshed i byggebranchen meget alvorligt.

For det andet vil vi med vores ændringsforslag have renoveringspuljen til reelt at bidrage til at løse klimakrisen ved at reservere midlerne i puljen til energibesparende renoveringer. Det er en pukkel, der skal løses på et tidspunkt - og folk sparer penge på det og får dermed også lidt ekstra penge til forbrug, som jeg ellers har forstået at regeringen normalt er meget interesseret i. Så jeg synes, at det er helt oplagt. Venstre snakker jo meget om grøn vækst for tiden, og hvis ikke det er grøn vækst at reservere den her renoveringspulje til energibesparende renoveringer, ved jeg ikke, hvad der er grøn vækst. Jeg tror, at hvis man slår op i ordbogen under grøn vækst, kan man læse, at der står, at det er, hvis man f.eks. ved nedgang i byggebranchen sætter gang i energibesparende renoveringer. Så det synes jeg at man skulle tage at gøre, hvis man virkelig mener det med grøn vækst.

For det tredje - den tredje flue, vi vil slå med ét smæk - vil vi forbedre lejernes vilkår. Jeg anerkender fuldt ud, at husejerne skal have forbedringer af deres boliger med den her pulje, men det er da underligt, at ordningen ligefrem skal favorisere husejerne, for de kan jo få tilskud til udvendige renoveringsarbejder, men det kan lejerne ikke. Det bliver også bekræftet i et svar fra ministeren. Den her regering har været den mest lejerfjendske regering. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke med det her ændringsforslag tager imod et tilbud om at købe sig lidt aflad over for nogle lejere, som man har svigtet i rigtig mange år. Lejerne er i mange år blevet koblet totalt af velstandsstigningerne, de har ikke mærket andet til skattestoppet end velfærdsforringelser, de har ikke fået wellness-badeværelser, de har ikke fået samtalekøkkener som boligejerne. Og nu beder vi dem om at stille sig om bag i køen til at få noget ud af den her renoveringspulje, det synes jeg faktisk er uanstændigt.

Så vi synes, at det er rigtig godt, at man laver den her pulje, det er bedre end ingenting. Men jeg kan ærlig talt ikke forstå, at regeringen ikke vil være med til at slå tre fluer med ét smæk. Man kunne lave mere beskæftigelse, man kunne bidrage til klimakrisen, og man kunne gøre den her pulje mere social retfærdig, så det vil jeg stærkt opfordre til at vi gør med det her ændringsforslag.

Så er det fru Louise Schack Elholm for en kort bemærkning.

Det er jo imponerende at stå her og høre på, at vi nu igen skal bruge flere penge. Hvis vi havde fulgt S og SF's forslag i løbet af de gode tider, havde der ikke været penge til at bruge på de her ting nu, så vi kan være glade for, at vi har haft en regering, der i den grad har passet på pengepungen og sparet op til dårligere tider, og at vi derfor kan bruge penge på energirenovering.

Det her er jo fuldstændig ufinansieret. Derudover må man jo sige, at det er ligesom at prøve at påstå, at man kan to ting, når man ikke kan to ting, for energirenoveringer er ikke specielt beskæftigelsesfremmende. Derfor må man vælge og spørge, om man vil have noget beskæftigelsesfremmede, eller om man primært vil have noget energirenoverende. Derfor vil jeg helt klart sige, at det her er et beskæftigelsesfremmende initiativ, og derfor har det den udformning, som det har.

Ja, og så er det fru Nanna Westerby for en kort bemærkning. Goddag.

Goddag. For det første vil jeg sige, at jeg ikke noget sted i svaret fra ministeren har set nogen form for dokumentation for, at energirenoveringer skulle give mindre beskæftigelse end alle mulige andre renoveringer. Jeg synes faktisk, det er meget underligt, at man ikke engang fremsender noget dokumentation for det.

For det andet vil jeg sige, at vi faktisk har foreslået, at man fordobler puljen, fordi vi tager den her krise utrolig alvorligt, og fordi vi ikke bare forventer, at den er overstået til efteråret, og fordi det faktisk betyder rigtig meget for os, at man snakker med nyuddannede murere eller tømrere, som frygter, at de ikke engang kan komme til at bruge deres eget fag. Så jeg synes faktisk, at det er meget underligt, at man på den måde kimser ad, at vi faktisk vil gøre noget reelt for at styrke beskæftigelsen og samtidig gøre noget ved klimakrisen.

Fru Louise Schack Elholm for en kort bemærkning.

Der er ingen tvivl om, at energibesparende initiativer ikke har den samme beskæftigelsesfremmende effekt som f.eks. opsætning af køkkener eller andet i den stil. Der er helt klart en forskel, og det er også derfor, at forslaget er udformet, som det er - det kan der ikke være nogen tvivl om.

Det primære her er, at vi har en beskæftigelsessituation, der er utrolig alvorlig. Vi må simpelt hen tage det her alvorligt. Vi ser en alt for høj arbejdsløshed inden for byggefaget, og derfor kommer vi med det her initiativ til at fremme beskæftigelsen, og det er det primære mål. Man kan ikke både blæse og have mel i munden.

Så er det ordføreren.

Jeg vil bare sige, at når der bliver sagt, at der ikke er nogen tvivl om, at det giver mere beskæftigelse at opsætte køkkener end at isolere en hulmur, så har jeg altså meget, meget svært ved at se den reelle argumentation for det. Jeg har ikke set nogen form for dokumentation for, at det er rigtigt.

For mig lyder det mere, som om Dansk Folkeparti har opstillet et krav om, at man ikke skulle prioritere energirenoveringer med den her pulje, og det har man så i meget, meget lang tid og meget febrilsk ledt efter en forklaring på. Så jeg køber den ikke - jeg forstår ikke, hvorfor man ikke både kan gøre noget ved klimakrisen, gøre noget helt reelt for beskæftigelsen og så sikre en mere socialt retfærdig fordeling og sørge for, at den her pulje ikke favoriserer boligejere. De tre ting kunne vi faktisk gøre med vores ændringsforslag.

Så er det hr. Knud Kristensen som ordfører.

Det er jo helt fantastisk at høre oppositionen på den måde undsige et forslag, der rent faktisk sætter noget mere beskæftigelse i gang.

Når vi tager en rundspørge i Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Byggeri om, hvad der egentlig er interesse for i forbindelse med tilbuddene på de forskellige renoveringsarbejder, så får vi at vide, at det netop er, at man laver noget, der reducerer energiforbruget i den enkelte ejendom. Der står ingen steder i lovforslaget her, at det ikke er til energirenovering.

Det, der er satset på i dette lovforslag, er netop, at man får noget mere beskæftigelse i gang. Oppositionen har også sagt den ene gang efter den anden, at arbejdsløsheden stiger, og at den stiger med 1.000 om ugen, og netop derfor har vi fremlagt et lovforslag, der satser på mere beskæftigelse. Så energirenovering er i folks egen interesse, og her kan man så få et tilskud til netop at kunne gennemføre de renoveringer.

Så jeg synes, at det nu handler om at behandle det her positivt, at se positivt på det. Regeringen har gennemført mange, mange forskellige lovtiltag, hvor man har fremrykket investeringer og lagt ekstra i finansloven, loftet på anlægsinvesteringer i kommunerne er blevet hævet osv. osv., og så kommer det her. Og når denne pulje er brugt op, er regeringen på banen igen, og så finder vi ud af, om det skal forlænges, eller om det her var nok. For den her krise varer jo ikke evigt. Der er allerede positive signaler på vej.

Så jeg vil opfordre til at modtage det her positivt. Det er i hvert fald positivt for befolkningen og husejerne.

Det udløste korte bemærkninger fra hr. Morten Østergaard og hr. Thomas Jensen. Værsgo til hr. Morten Østergaard.

Jeg synes, det er mageløst at høre den konservative ordfører - som måske ikke skal løbe for langt væk. Ordføreren siger, at nu skal vi se positivt på det, der ligger her, og det, der ligger her, er jo nogle ændringsforslag til lovforslaget, og det er det, vi debatterer her. Det er vi, der har stillet ændringsforslagene, selvfølgelig meget villige til at se positivt på, og det håber vi også at den konservative ordfører er.

For situationen er jo den, at erhvervslivet råber og skriger på, at de tiltag, der bliver gjort i lyset af den svage konjunktursituation, bliver brugt på noget, der giver strukturelle forbedringer. Det er jo netop i det lys, man skal se forslaget om at gøre det her til en energipulje. Det ville så leve op til det, man bl.a. fra Danfoss' side i dag siger som en slags opråb til de verdensledere, der i dag mødes ved G20-topmødet i London: Kunne I ikke sørge for at dirigere det i retning af miljøtiltag, klimatiltag og energirenoveringer.

Der er det bare, at vi spørger den konservative ordfører og resten af flertallet: Hvorfor er det, at man ikke fokuserer denne pulje udelukkende på energirenoveringer, også til glæde for det erhvervsliv, der råber og skriger på netop det samme?

Ønsker ordføreren ordet? Nej. Så er det hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Det er da noget mærkværdig snak - nu vil jeg ikke sige vrøvl - den konservative ordfører fremfører her fra talerstolen: at vi står og undsiger det her lovforslag. Nej, vi gør ikke. Ethvert tiltag, der kan sætte gang i beskæftigelsen, ethvert tiltag, der kan sætte gang i energibesparelserne ude i de små hjem, er noget, vi vil stemme for, men det, vi påpeger med det her ændringsforslag, er jo, at det her er et alt, alt for lille tiltag. 1,5 mia. kr. sætter kun 4.300 i beskæftigelse, siges det, og når vi modregner modsatrettede effekter, sætter det et par tusind i beskæftigelse. Det er jo slet ikke noget, der svarer til, at der er 1.000 om ugen, der går hjem med en fyreseddel.

Der vil jeg også sige, at hvis den konservative ordfører lægger op til, at energibesparelser er noget, der alene skal være op til folk selv, hvorfor gik Det Konservative Folkeparti så med i energiforliget sidste år? Det ville jo være en rigtig, rigtig god mulighed for, at vi kunne sætte ekstra turbo på energibesparelserne, hvis vi målrettede det her hundrede procent til energibesparelser.

Men jeg kan også høre på den konservative ordfører, at han allerede nu kan sige, at man vil forlænge den her pulje, når den er brugt op. Spørgsmålet er så: Hvorfor stemmer Det Konservative Folkeparti så ikke for ændringsforslaget, når vi fra oppositionen allerede nu siger, at vi vil afsætte 3 mia. kr. til at gennemføre beskæftigelses- og energibesparende foranstaltninger? Tak.

Så er det ordføreren.

Det, jeg sagde her fra talerstolen, var ganske enkelt, at regeringen har taget mange tiltag netop for at sætte nogle ting i sving. Der er taget mange tiltag. Jeg har også hørt, at finansministeren har sagt: Vi doserer de tiltag, der skal til, i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet. Det synes jeg finansministeren har kvitteret for flere gange med de tiltag, der netop er taget.

Så synes jeg jo, det er helt rimeligt, at de 1,5 mia. kr., der er sat af i den her pulje, netop er til at forbedre boligen. Den enkelte borger er jo interesseret i at gøre sin bolig så energirigtig som overhovedet muligt, og der gives netop et tilskud til arbejdslønnen ved energirenovering af boligen. Det er en almen interesse for den enkelte boligejer.

Så er det hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Nu står den konservative ordfører her på talerstolen og siger, at vi skal følge med i beskæftigelsesudviklingen. Jeg står her med de seneste arbejdsløshedstal fra Danmarks Statistik - de hører jo ind under økonomi- og erhvervsministeren - og de peger på, at arbejdsløsheden simpelt hen er steget med 70.000 på et år.

Hvis vi er oppe i de tal, er det så ikke, fordi vi skal til at sætte gang i beskæftigelsen, f.eks. ved at udvide den her pulje til 3 mia. kr., sådan at vi for alvor kan få sat gang i beskæftigelsen? Det er i hvert fald det, Socialdemokraterne arbejder på, og det er også derfor, vi har fremlagt et boligpolitisk udspil, hvor vi vil investere 15 mia. kr. i boligforbedringer og nybyggeri, som vil sikre, at 18.000-20.000 vil komme i beskæftigelse. Det er jo noget i den størrelsesorden, vi skal i gang med, for at vi kan få sat ordentlig gang i beskæftigelsen.

Så er det den konservative ordfører for en kort bemærkning.

Nu er det sådan, at hvis der skal gøres noget ved de 70.000, der er blevet ledige på arbejdsmarkedet, så er det ganske enkelt industrien, der skal i gang, det er ganske enkelt eksporten, der skal i gang; der skal produceres til lager for netop at eksportere på et senere tidspunkt. Det finder jo ikke sted; det er jo ikke ansvarlig virksomhed.

Det er sådan, at det her er med til at tage noget af den tyngde, der ligger i beskæftigelsen inden for byggeriet. Det er jo det, der er taget tiltag til her. Den store volumen i den arbejdsløshed, som er kommet, ligger jo i industrien, i eksportvirksomhederne, og det synes jeg jo i og for sig også at hr. Thomas Jensen burde vide. Det er altså ikke alene den konservative ordfører, der siger noget vrøvl; der bliver også sagt meget vrøvl fra hr. Thomas Jensens side her fra talerstolen. Tak.

Så er det hr. Morten Østergaard som ordfører.

Det har på mange måder været en pudsig proces i forbindelse med det her lovforslag, som indtil videre alene har haft den effekt at forstærke ledigheden i byggesektoren, fordi regeringen ikke havde styr på sit flertal og sin forligsbinding.

Det har ført til, at der været en stigende arbejdsløshed, fordi alting er gået i stå. Folk har opsagt de aftaler, som de havde med deres håndværkere. På den måde må man sige, at regeringens ageren i den her sag indtil videre alene har fremmet krisen og hverken forhindret eller imødegået den.

Det er jo et udtryk for, at regeringen endnu en gang er for lidt og for sent ude, og det synes jeg også blev illustreret under førstebehandlingen, hvor jeg en passant sagde, at finanskrisen stadig var med os. Det kunne jeg forstå at økonomi- og erhvervsministeren stillede sig fuldstændig uforstående over for, og jeg citerer økonomi- og erhvervsministeren:

»Jeg stiller mig uforstående over for, at hr. Morten Østergaard kan stå her og sige, at regeringen ikke både effektivt og meget, meget hurtigt har håndteret de problemer, der har været på de finansielle markeder.«

Det er jo egentlig imponerende, når man sådan i øvrigt kan læse i aviserne, at man skal give tid til, at de forskellige pakker virker og det ene og det andet. Situationen er den, at hverken den ene eller den anden krise er overstået, og at regeringen handler for lidt og for sent. Det er jo derfor, at vi bl.a. er med til at stille forslag om at øge puljen, så den i det mindste får omfang, hvor man kan regne med, at det har en egentlig effekt.

Så siger fru Louise Schack Elholm fra Venstre, at det ikke har den samme beskæftigelseseffekt at energirenovere. Det stiller vi os fuldstændig uforstående over for. Hvor er dokumentationen for det henne? Det, vi i hvert fald kan konstatere, er, at hvis man kigger ud på det danske erhvervsliv, er beskeden ganske klar. Lad mig bare citere Niels B. Christiansen fra Danfoss som i dag siger til Berlingske Tidende:

»De store lande bør koordinere brugen af deres stimulanspakker og målrette dem mod områder, som styrker økonomien på længere sigt. Pengene skal bruges fremadrettet og ikke på at holde økonomien rullende i tomgang eller frigear. Derfor bør der satses på områder inden for klima, miljø og energibesparelser.«

Det er altså en af repræsentanterne fra de meget, meget store danske virksomheder, som alle sammen opfordrer til det, som også oppositionen lægger op til i dag, nemlig at sørge for, at de krisetiltag, som man tager, målrettes noget, som har et fremtidsperspektiv, målrettes fremtidige vækstsektorer. Det er derfor, at vi foreslår, at den her pulje skal forbeholdes energirigtige tiltag, til energibesparelsesrenoveringsprojekter, rundtomkring.

Samlet set må vi sige, at vi håber, at de ændringsforslag, som vi har stillet, som altså både gør puljen tilgængelig for flere og gør puljen større og længerevarende og som samtidig gør den mere fremadrettet, fordi den alene fokuserer på tiltag, der har med energibesparelse og energirenovering at gøre, bliver vedtaget. Det vil være med til, at vi kan stemme for det her lovforslag. Vi ser frem til behandlingen af ændringsforslagene, som vi håber vil få en positiv medfart. Ellers må vi stille os meget skeptiske over for, om vi kan støtte lovforslaget.

Så er det hr. Frank Aaen som ordfører.

Som en del af oppositionen og som en del af den opposition, der tager klimaproblemet noget mere alvorligt end højre side af Folketingssalen, støtter vi selvfølgelig også de ændringsforslag, der er fremlagt her i dag. Og jeg må sige, at jeg stadig væk ikke har hørt et eneste argument for, at man ikke skulle indrette hele puljen til klimavenlige formål - ikke et eneste argument. Og jeg synes stadig væk ikke, jeg har hørt, hvorfor Dansk Folkeparti, som jeg hørte skulle være dem, der i sin tid havde fået det ind i pakken, synes, det er så vigtigt at sikre, at noget af det ikke gavner klimaet, men faktisk gør det modsatte, for det kan bruges til hvad som helst i byggesektoren.

Det er altså sådan, at man kan sætte gang i beskæftigelsen på to vidt forskellige måder. Den ene er ved at sikre, at det gavner miljøet, og det er det, der er fremtid i, og den anden er at sætte gang i beskæftigelsen sådan bare ud i den blå luft, hvor det lige så godt kan skade miljøet, som det kan forbedre miljøet. Det valg kan jeg ikke forstå at man har taget. Og jeg vil også sige, at når man kigger på de vækstpakker - og det var der en avis der havde gjort i dag - der er lavet globalt set for at prøve at gøre noget ved arbejdsløsheden og krisen, viser det sig, at de næsten alle sammen er sorte og ikke grønne. Det vil sige, at det bare handler om biler eller andet, der er med til at gøre miljøet dårligere, i stedet for at man målrettet gør en indsats for klimaet samtidig.

Sådan er det jo også her i Danmark. Her laver man så en pakke, som har lidt, der er skidt for miljøet, og noget, der er godt for miljøet. Og når man skal fremhæve, hvad man har gjort for at sikre beskæftigelsen, fremhæver man motorveje. Altså, man kan sige meget om motorveje, men ligefrem miljøvenlige er de vist sjældent. Og derfor har vi altså den samme opdeling i Danmark, hvor en meget stor del af de ting, der gøres for at sætte gang i beskæftigelsen og imødegå krisen, er til skade for miljøet, i stedet for at man bruger den enestående chance, der er, for at tage et ordentligt skridt fremad til gavn for miljøet.

Så jeg håber, at regeringspartierne, Venstre og Konservative, og Dansk Folkeparti besinder sig og indser, at her er der altså en mulighed for både at sætte gang i beskæftigelsen og gøre en entydigt god indsats for klimaet. Muligheden er her endnu, og hvis det er sådan, at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti vil overveje, om de vil bevæge sig i retning af oppositionen, kan vi jo bare tage forslaget tilbage i udvalget - det ville jeg ikke have noget imod. Der er selvfølgelig ikke nogen grund til at tage det tilbage i udvalget bare for ingenting, men hvis der kommer lidt positive tilkendegivelser fra regeringen og regeringens støtteparti, synes jeg, vi skulle arbejde videre med det i udvalget.

Vi støtter altså forslaget med de ændringsforslag, vi har til behandling i dag.

Så er det fru Anita Knakkergaard som ordfører.

Dansk Folkeparti kan godkende forslaget, som det foreligger, og med hensyn til ændringsforslagene kan vi godkende ministerens - det er ændringsforslag nr. 6 - men vi kan ikke godkende de forslag, nr. 1-5, som er stillet af oppositionen. Det skyldes bl.a., at vi hele tiden har syntes, at når man sætter vækst i gang, handler det om beskæftigelsen. Vi er glade for den renoveringspulje, som ligger, og vi har hele tiden gjort det klart, at for os i Dansk Folkeparti drejer det sig om beskæftigelsen, men for oppositionen handler det jo mere om energirenoveringer, og det er massive og målrettede energirenoveringer, man snakker om her. Men for os er det altså beskæftigelsen, det drejer sig om. Der kommer løbende pakker - det har man jo kunnet se hele tiden - og der er afsat 1,5 mia. kr., og måden, det kører på, er, at når der ikke er mere i puljen, efter at der er ansøgt, og der er måske flere ansøgninger, jamen så er puljen brugt.

Jeg kan så se, at Socialdemokraterne og Radikale ønsker at hæve puljen til 3 mia. kr., og fordi man ønsker at forlænge perioden, ønsker man så også at ændre datoen. Men som sagt kan vi ikke stemme for oppositionens forslag om det, da der ligger en klokkeklar aftale og et forlig mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, og det er vi glade for.

Tak til ordføreren. Ordførertalen har udløst korte bemærkninger fra fire andre ordførere. Den første korte bemærkning er fra hr. Morten Østergaard.

Jeg synes jo, det er beklageligt, men ikke overraskende, at Dansk Folkeparti ikke støtter, at puljen udelukkende skulle være brugt til energirenovering. Men jeg vil gerne spørge fru Anita Knakkergaard lidt om processen omkring det, for jeg har forstået, at det nærmest var et krav for Dansk Folkeparti, at det ikke blev isoleret til at være energirenovering, om jeg så må sige.

Derfor vil jeg bare spørge fru Knakkergaard, om det kan bekræftes, altså at det var et ufravigeligt krav fra Dansk Folkeparti, at den her pulje ikke alene blev anvendt til projekter, der var energibesparende og energirenoverende. Det giver selvfølgelig mening, i forhold til at man så er imod ændringsforslaget. Det udstiller bare, at regeringens klimapolitik er i lommen på Dansk Folkeparti.

Ordføreren.

Det kan jeg altså ikke bekræfte, vil jeg sige til hr. Morten Østergaard. Men det her kører meget på beskæftigelse, og der er jo i forvejen energirenoveringer inde i forslaget.

Det er jo ikke på nogen måde sådan, at vi er modstandere af energirenoveringer, men der er altså mere beskæftigelse i mange af de andre ting. Og da det har været nødvendigt for Dansk Folkeparti at øge beskæftigelsen, ja, så er det blevet det.

Hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Jeg ved ikke, hvor den der myte om, at der skulle være mere beskæftigelse i at sætte nye køkkener op end i at isolere og skifte vinduer ud, kommer fra. Jeg kan simpelt hen ikke begribe, hvor forskellen skulle ligge henne, men det kan være, at fru Anita Knakkergaard har nogle helt nye, spændende oplysninger, hvad det angår. Jeg kan i hvert fald konstatere, at store dele af dansk erhvervsliv råber og skriger på, at man netop skal fokusere sine krisetiltag på noget, der rækker længere frem, nemlig energirenovering.

Men når man er åben over for energirenoveringer, vil jeg da gerne spørge fru Anita Knakkergaard, om vi kan forvente Dansk Folkepartis støtte til det, som så bliver udeladt med det her, nemlig den almene sektor, altså om man da vil være med til at lave energirenoveringsprojekter i den almene sektor, hvis man skulle kunne finde sammen om et sådant forslag.

Så er det ordføreren.

Med hensyn til energirenoveringer vil jeg sige, at det, der er dyrt, når man f.eks. skifter vinduer, er selve vinduet; det koster ikke særlig meget at sætte vinduet i. Det er klokkeklart, at hvis der er tale om udskiftning af vinduer, er der ikke meget arbejdsløn i det.

Med hensyn til energirenoveringer i den almene sektor kigger vi på det senere. Det er ikke noget, vi tager nu.

Der er stadig væk tre, der har bedt om korte bemærkninger. Den næste er fru Nanna Westerby.

Nu gør Dansk Folkeparti jo meget ud af, at man er et meget socialt ansvarligt parti, og alligevel har man støttet en meget lejerfjendsk regering. Man har støttet en regering, som har indført et skattestop, der har gjort boligejerne rigere, og som ikke har givet lejerne særlig meget andet end forringelser af velfærden. Man har givet boligejerne værdistigninger som følge af de afdragsfrie lån, og lejerne har ikke fået noget ud af nogen som helst værdistigninger, andet end at de har fået sværere ved at komme ind på boligmarkedet.

Nu laver man så den her renoveringspulje, der favoriserer ejerne. Hvis man ringer til det kontor, der sidder med renoveringspuljen i Erhvervs- og Byggestyrelsen, så siger de faktisk: Nej, det er rigtigt, lejerne kan ikke få så meget ud af den, den er primært tiltænkt ejerne.

Det undrer mig, at Dansk Folkeparti på den ene side kan forsvare at kalde sig selv for et socialt retfærdigt parti og på den anden side kan støtte en pulje, som gør, at ejerne kan lave både udvendige og indvendige renoveringer, mens lejerne kun kan lave nogle få typer indvendige renoveringer.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren forklare, hvordan det er særlig socialt retfærdigt.

Så er det ordføreren for en kort bemærkning.

Jeg vil sige til fru Nanna Westerby, at vi jo har svaret på det sidste gang, men jeg vil gerne gøre det igen. Hvis det var sådan, at almene boligorganisationer og private udlejere kunne få til massevis af lejligheder, så ville puljen jo hurtigt være tømt, og så ville vi ikke have en jævn fordeling over det hele. Jeg kunne lige se, hvis de private udlejere herovre plus de almene boligselskaber kom først til mølle, så var puljen bare tømt. Det har ikke været hensigten. Det har været hensigten at sprede det ud over landet, sådan at der var noget til alle. Det er det, vi vil opnå med det her.

Med hensyn til at det går godt for boligejerne, synes jeg egentlig, at den er lidt dårlig, for mange boligejere går konkurs i disse tider. Mange har købt til for høj en pris, og det ved fru Nanna Westerby alt om.

Så er det fru Nanna Westerby for en kort bemærkning.

Jeg må bare sige, at der jo bliver foretaget en helt klar prioritering her. Fru Anita Knakkergaard siger, at man skal give noget til alle, og at der skal være plads til noget til alt, så alle kan få noget ud af den her pulje. Men det er jo lige præcis det, der ikke er tilfældet. Man foretager en rigtig klar prioritering og siger: Den her pulje er primært for boligejerne.

Vi er i SF helt med på, at boligejerne skal have noget ud af den pulje. Derfor har vi også med det her ændringsforslag foreslået, at man fordobler puljen, og at man sørger for, at både lejere og ejere får reel adgang til den, ikke kun ejerne, som det er tilfældet lige nu.

Jeg vil bare sige, at når det er relevant at tage det op lige nu under behandlingen af det her ændringsforslag, er det jo, fordi det her ændringsforslag faktisk er Dansk Folkepartis og fru Anita Knakkergaards mulighed for en retræte. Det er bare det, jeg gerne vil tilbyde. Og jeg vil gerne høre et forsvar for, hvorfor man ikke vil være med på det her ændringsforslag, der netop sørger for den sociale ansvarlighed, den, der fuldstændig mangler i det her lovforslag.

Så er det ordføreren for en kort bemærkning.

Sagt til fru Nanna Westerby: Der er jo til lejere, både i det almene og i det private, og til andelsboliger. Der er til andelsbolighavere med boenheder og til ejerlejligheder, og der er til parcelhusene. Der er til det, og der er tænkt på det hele. Det hele går bare på, at det er pr. boenhed, og at det er pr. lejer. Det vil sige, at boligselskabet eller udlejeren ikke kan få, og sådan er det. Derfor bliver det også jævnt fordelt, og for lejerne i det almenes vedkommende kan det f.eks. gå til renoveringer af badeværelser, renoveringer af køkkener og malearbejde indvendig og udvendig. Så der er kun det, der måske hedder udskiftning af vinduer, som de private parcelhusejere ellers kan gøre.

Så er det hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Nu kan jeg forstå, at grunden til, at de almene boligselskaber er holdt ude, er, at der ellers ikke er penge nok. Så må man da sætte puljen op. Hvis der ikke er penge nok, må man da sætte puljen op. Jeg ved godt, at jeg så bliver spurgt: Hvor skal pengene komme fra? Jeg synes bare ikke, at det er et ret godt argument. I en periode, hvor milliarderne fosser ud af statskassen, hvor der sendes hundredvis af milliarder ud til erhvervslivet og til bankerne, så kommer man og siger, at 1,5 mia. kr. til de almene boliger er der ikke råd til. Det synes jeg simpelt hen er et ringe argument.

Men så til det med, hvem det er i forligskredsen, der har krævet - for sådan er det jo, når man indgår forlig, og jeg kan forstå, at det her jo er et forlig - at det hele ikke skal være til fordel for klimaet, men at kun noget af det skal være til fordel for klimaet. Jeg kunne forstå, at det ikke var Dansk Folkeparti. Hvem var det så i forligskredsen, der stillede det krav?

Ordføreren for en kort bemærkning.

Det sidste spørgsmål kan jeg altså ikke svare på, vil jeg sige til hr. Frank Aaen. Men til gengæld vil jeg sige, at de almene boliger jo får noget. Og vi har lige lavet en aftale med hensyn til styringen af den almene sektor, hvor vi regner med at sætte 5.000 boliger i gang, og hvor grundkapitalen er nedsat fra 14 til 7 pct. for at sætte gang i byggeriet. Desuden er startlejen for boligerne nedsat. Så det er jo ikke, fordi vi ikke gør noget for de almene boliger, overhovedet ikke, det er det rene vås.

Så er det hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Så synes jeg, man skal stemme for det ændringsforslag, der fjerner det, som forhindrer boligselskaberne i at få andel i puljen. Det ville da være godt at stemme for det, og så var vi også ude over det problem.

Men så må jeg spørge Venstre og De Konservative: Er det Venstre og De Konservative, der har forlangt, at man ikke må afsætte hele puljen til beskæftigelse og klimaforbedringer? Er det Venstre, er det De Konservative, eller er det Dansk Folkeparti? Det er jo et vigtigt element i lovforslaget her, at man har strikket det lige nøjagtig sådan sammen, at man ikke stiller klimakrav med alle de tilskud, der gives, så hvem har krævet det? Det må Folketinget og befolkningen da have ret til at vide. Jeg troede, det var Dansk Folkeparti, der havde krævet det, for det har jeg læst et sted, men hvis det ikke er tilfældet, må det jo være Venstre og De Konservative. Kan vi få et svar?

Ordføreren for en kort bemærkning.

Jamen jeg har sagt en gang før til hr. Frank Aaen, at jeg ikke kan svare på det, for det er ikke os, der har stillet krav om det. Men vi har selvfølgelig stillet krav om, at det skulle skabe beskæftigelse, og derfor synes vi, det er en god idé at udvide forslaget til at omfatte de ting, så også lejerne i det almene og det private udlejningsbyggeri kan få noget.

Så er det hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Nu siger DF's ordfører, at DF kun vil væksten, og ordføreren siger også, at oppositionen kun vil energibesparelser. Næ, vi vil faktisk begge dele, og sigtet med dette forslag skulle jo være både at sætte ekstra gang i beskæftigelsen og sætte ekstra gang i energibesparelserne.

Vi har fået nogle svar fra ministeren, og med de svar bliver man faktisk bekræftet i, at det ville sætte mere gang i væksten og altså også beskæftigelsen, skabe flere job i byggeriet, hvis det var sådan, at man øremærkede forslaget her til energibesparelser. Det er jo sådan, at når man renser beskæftigelseseffekten ud af forslaget for de renoveringsprojekter, der i forvejen ville blive gennemført, kommer vi helt ned på en beskæftigelseseffekt på 2.200 personer, og det er immer væk ikke ret meget for 1,5 mia. kr.

Hvis vi derimod øremærkede til energibesparende projekter, ville vi få sat gang i en masse nye projekter, som folk ville få en ekstra tilskyndelse til at sætte i gang, og så ville beskæftigelseseffekten være langt, langt større. Derudover ville man også øge beskæftigelseseffekten, fordi puljen netop ville blive øget fra 1,5 mia. kr. til 3 mia. kr.

Ordføreren.

Jeg må indrømme, at jeg ikke ved, hvor hr. Thomas Jensen har de tal fra. Men jeg ved i hvert fald så meget, at man regner med, at forslaget vil bevirke, at der kommer 5,5 mia. kr. ud, når man investerer de 1,5 mia. kr. Så vil folk udføre yderligere arbejde for 3-4 mia. kr. mere, og det vil altså øge beskæftigelsen væsentligt mere end de 1,5 mia. kr., der står her.

Så er det hr. Thomas Jensen.

Jamen jeg kan da oplyse Dansk Folkepartis ordfører om, hvor jeg har de tal fra. Jeg har dem fra økonomi- og erhvervsministeren.

Økonomi- og erhvervsministeren har i svaret på spørgsmål nr. 34 sagt, at hvis det kun var nye renoveringsprojekter, der kom i gang, ville mellem 4.300 og 4.800 komme i beskæftigelse. Men hvis man medtager de renoveringsprojekter, som i forvejen ville blive gennemført, kommer man helt ned på, at kun mellem 2.200 og 2.400 kommer i beskæftigelse, så derfor er det da ret klart, at beskæftigelseseffekten af forslaget er meget, meget ringe.

Vi skal have øremærket forslaget til energibesparende foranstaltninger, så vi kan få sat gang i nye projekter, og vi skal have afsat en ekstra pulje på 1,5 mia. kr., så beskæftigelseseffekten bliver dobbelt så stor. Dansk Folkeparti gør ikke nok for at sætte gang i beskæftigelsen, hvis Dansk Folkeparti ikke bakker op om oppositionens ændringsforslag.

Ordføreren for en kort bemærkning.

Jamen endnu en gang er det jo bare et socialdemokratisk overbud. Havde vi sagt 3 mia. kr., havde Socialdemokratiet og den øvrige opposition sagt 6 mia. kr.

Men vi skal jo altså også have gang i det almene boligbyggeri. Det starter jo allerede den 1. juli, hvor man har aftalt at nedsætte grundkapitalen, så skulle vi nu ikke lade være med at lade der gå inflation i det hele? Det er det, vi vil, vi vil sammen med regeringen gerne se på, hvordan udviklingen løber, fordi det er på tide, at vi får bygget nogle almene boliger.

Så er det hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Jeg er meget interesseret i at finde ud af, hvordan det her forslag er blevet til. For nogen tid siden var den konservative klimaminister ude at sige, at det selvfølgelig skulle gå til klimainvesteringer og den slags ting. Så kom Dansk Folkeparti kort tid efter og sagde, at det skulle det ikke; det skulle gå til alting. Og så ser man et forslag.

Det synes jeg jo er lidt ærgerligt i dag, for hvis nu det var, at regeringen ville have et bredt forlig - og jeg kan jo ikke vide, om det er Dansk Folkeparti, der forhindrer regeringen i at lave et bredt forlig med alle Folketingets partier, det tror jeg faktisk der kunne blive i den sag her - og man kunne kvalificere debatten og være med til at finde flere penge og inddrage andre områder, som jeg også kan høre at Dansk Folkeparti er enig i, men som der er ikke råd til det, hvem er det så, der forhindrer, at der her kunne blive et bredt flertal? Har Dansk Folkeparti sagt til regeringen: Det her ordner vi sammen med V og K? Eller er det regeringen, der ikke vil have resten af oppositionen med?

Ordføreren for en kort bemærkning.

Mon ikke faren ved det her havde været, at vi overhovedet ikke var kommet i gang endnu, hvis man skulle være blevet enig? Alene de her ændringsforslag siger jo, hvordan og hvorledes man kunne have siddet og kævledes om, at tingene bare blev værre og værre, om der blev større og større beskæftigelse, eller om folk blev arbejdsløse, og jeg ved ikke hvad. Det er jo her og nu, tingene skal løses. Men det kunne jo være nemmere med en lille forligsflok, end hvis alle skulle have været inde og det kun var energirenoveringer, den øvrige del ville have. Jeg havde ikke haft noget imod, at det havde været bredere, men det er det ikke, og det er nok, fordi der ikke er andet end ævl og kævl.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg kan forstå, at det er sådan i Dansk Folkepartis terminologi, at hvis man har nogle synspunkter, der ikke er i overensstemmelse med dem, som der er i det topstyrede parti, så er det ævl og kævl. Jeg har hørt en masse indlæg her i dag, velkvalificerede indlæg, der handler om, hvorfor det ikke er med, og hvorfor det ikke kan lade sig gøre, og om leje- og andelsboliger og en lang række forskellige ting, som jeg synes er kvalificerede. Vi ved alle sammen, at vi står med en klimaudfordring og spørgsmålet om at finde nogle besparelser i alternativ energi osv.; er det ævl og kævl?

Jeg tror, at det, efter at jeg har hørt den svada her, er Dansk Folkeparti, der har sagt: Det her vil vi gerne have lov at ordne sammen med regeringen, for vi ønsker ikke, at der er nogen som helst, der skal have indflydelse på det. Det har vi set på fødevareområdet og en lang række områder. Og så må man også tage konsekvensen af det, når det går galt og det ikke giver den effekt, som var ønskelig, for så er det jo Dansk Folkeparti, der bærer skylden for, at vi stadig væk har en alt for høj ledighed i forhold til beskæftigelsen.

Så er det ordføreren for en kort bemærkning.

Jeg må sige, at jeg ikke deler hr. Bjarne Laustsens skepsis. Jeg tror, det her vil gå godt, jeg synes, det er et godt forslag, og jeg glæder mig til, at vi kommer i gang med at kunne renovere, og at vi kan komme i gang med at sætte noget beskæftigelse i gang.

Hvad tro angår, ja, så er det ikke tro, vi snakker om her, så er det jo fakta; det er ikke religion. Men vi er yderst tilfredse med det, der ligger, og vi beklager: Vi kan ikke stemme for oppositionens ændringsforslag. Og mange af de spørgsmål, der har været stillet her i dag, er jo spørgsmål, vi allerede havde under førstebehandlingen. Så det er det, jeg mener med ævl og kævl: Man tager det op igen og bygger videre på det, for det er såmænd ikke så meget ændringsforslagene, der har været talt om.

Så er der uden for ordførernes række ønske om en tale fra hr. Bjarne Laustsen. Værsgo, hr. Bjarne Laustsen som privatist.

Tak. Allerførst vil jeg sige, at vi har hørt den konservative ordfører, hr. Knud Kristensen, udtale sig, og når han udtaler sig, bliver jeg altid i tvivl om, om det er formanden for Arbejdsmarkedsudvalget eller formanden for Dansk Byggeri i Nordjylland, der udtaler sig. Jeg har simpelt hen svært ved at finde ud af det.

Der var et indlæg fra den konservative formand for Dansk Byggeri Nordjylland, og vedkommende sagde, at der er behov for at gøre en hel masse ting, fordi ledigheden stiger og stiger. Og i den samme uge hørte vi udtalelser fra regeringens repræsentant, må det jo så være, i form af en arbejdsmarkedsordfører, der sagde: Jamen der er slet ikke behov for at gøre noget, vi har stadig væk en historisk lav arbejdsløshed osv. Så derfor har jeg simpelt hen svært ved at finde ud af, hvad De Konservative reelt set mener i den her sag.

Nu er der så kommet et forslag, og det er fint. Jeg havde selvfølgelig ønsket, at det kunne være et bredt forslag. Men i forbindelse med udvalgsarbejdet, som jeg har fulgt, og de mange forslag, der er til L 166, har jeg et spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren, som jo er ansvarlig for at svare på alle de her ting, så jeg håber da, at hun har tid til at lytte efter.

Det, det drejer sig om, er, at man har givet en række svar. Der har f.eks. været deputationer i Folketingets Boligudvalg, der har spurgt: Hvorfor er f.eks. biobrændselsområdet ikke med, når det er et af de steder, hvor man kan opnå en god effekt? Vi har ikke fået en ordentlig forklaring på, hvorfor det ikke er med. Noget, der er med, er til gengæld udskiftning af oliefyr og gasfyr. Når man så spørger, hvordan det hænger sammen, og hvad man kan få i tilskud til det, er der ingen svar.

Derfor ville jeg gerne have, at økonomi- og erhvervsministeren kunne svare Folketinget, inden vi trykker på knappen her ved andenbehandlingen, for man har sagt i nogle af svarene, at det skal parterne finde ud af bagefter. Man har lovet, at når vi kommer efter påske, vil det hele være klar, og så kan folk gå ind og søge. Men er vi sikre på, at folk, hvis de vælger en kedeltype eller et oliefyr af en bestemt slags, præcis ved, hvad de kan få i tilskud, altså hvor meget det er, de i givet fald kan få til løndelen, til arbejdsdelen og til materialevalget? Det synes jeg kunne være interessant at vide.

Så har mange ordførere været oppe og sige noget om, at det her selvfølgelig drejer sig om at få gang i beskæftigelsen; og det er vi jo fuldstændig enige i. Så undrer det os, hvorfor f.eks. malerarbejde ikke er med. Der var et spørgsmål om trapper, der var et spørgsmål om isoleringsarbejde og den slags ting, og noget af det er ikke med. Og det er simpelt hen underligt, hvorfor der lige nødvendigvis er nogle bestemte ting, man har valgt ikke at have med. Jeg tror også, at der var noget murerarbejde, der ikke var med. Når man nu har valgt den strategi ikke bare at have energirigtige ting med, hvorfor har man så lige nøjagtig valgt ikke at have de ting med? For vi ved, at der er rigtig meget arbejde både i malerarbejde og i at lave trapper og den slags ting. Så derfor er spørgsmålet: Hvorfor har man lige præcis valgt ikke at tage nogle bestemte områder med, hvor vi i dag ved, at der også er stor ledighed? Jeg håber, at vi kan få et svar fra ministeren i dag, inden vi stemmer om det.

Jeg skal beklage, at man endnu en gang har valgt at føre blokpolitik i så væsentlig en sag, hvor Folketinget kunne være sammen om at støtte beskæftigelsen og dermed sørge for at forhindre nogle folk i at blive fyret og sørge for at få genansat nogle af dem, der allerede er blevet fyret. Tak.

Så er det økonomi- og erhvervsministeren.

Man kan jo sige, at det egentlig er lidt særpræget at følge en debat om anden behandling af L 166 her i Folketingssalen i dag, for det fyger med kritiske og negative bemærkninger til den ganske udmærkede aftale, som regeringen har lavet med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, og hvor jeg kan forstå, at alle partier har tænkt sig at stemme for lovforslaget ved tredjebehandlingen. Et eller andet sted virker det, som om man prioriterer sine politiske kræfter utrolig negativt.

Men der er stillet nogle spørgsmål her i dag, og dem vil jeg naturligvis forsøge at besvare. Jeg kan jo starte med det sidste, der blev stillet til mig, nemlig af hr. Bjarne Laustsen.

Jeg vil sige til hr. Bjarne Laustsen, at det nu engang er sådan, at det ikke er nogen skam at lave aftaler med de partier, der rent faktisk sidder ved aftalebordet, når aftalen skal laves. Realiteten er jo den, at det her er en opfølgning på den finanslovaftale, der blev indgået i 2008 for finansåret 2009. Og der forlod Socialdemokratiet jo forhandlingerne. Jeg vil i det hele taget sige, at det jo ville være umuligt at lave en aftale, såfremt vi i de sidste mange år havde valgt at lave lange finanslovaftaler med Socialdemokratiet, for så havde der ikke været nogen penge at lave renoveringspuljen for.

Jeg synes, det er meget, meget tankevækkende at høre de partier, der har stået for en uansvarlig økonomisk politik og stået for, at der i de sidste mange år skulle være brugt mange flere penge, end vi rent faktisk valgte at bruge, fordi vi valgte at lægge penge til side, endnu en gang stå her på talerstolen og tale for, at der skal bruges flere penge. Det er simpelt hen ikke overbevisende.

Jeg tror ikke, at det er 2 måneder siden, Socialdemokratiets formand var ude at afsætte 36 mia. kr. til en såkaldt vækstpakke. Indtil videre kan jeg regne mig frem til, at Socialdemokratiet har brugt 30 mia. kr. ud af de 36 mia. kr. Det vil sige, at man har 6 mia. kr. igen, og de skal så række indtil den 31. januar 2010. Det bliver ikke sjovt at være socialdemokrat de næste 1 ½ år, når man så hurtigt futter pengene af.

Jeg vil sige til hr. Bjarne Laustsen, at vi altid har ønsker om brede aftaler, men lige præcis den her aftale er jo en opfølgning på vores finanslovaftale, og det var selvfølgelig de partier, der bar ansvaret for finansloven, der så også var med til at igangsætte det her arbejde.

Så har der været en anden diskussion, som jeg også synes er meget, meget besynderlig, når man læser de meget udførlige svar, som vi har givet til udvalget. Der har været en diskussion om, hvorvidt energirenovering er lige så beskæftigelsesfremmende som andre typer arbejde. Der må jeg sige, at det ikke kan komme som nogen overraskelse hverken for hr. Thomas Jensen, fru Nanna Westerby, hr. Morten Østergaard eller hr. Frank Aaen, at hvis man vælger at udskifte en varmepumpe eller et vindue, koster det faktisk rigtig meget i materialer, og det er en meget lille andel af den samlede faktura, der rent faktisk går til noget, der får flere folk i arbejde. Det er en meget lav andel af det, der rent faktisk er beskæftigelsesfremmende. Det fremmer det grønne, men det fremmer ikke det røde - i gåseøjne - i form af at få flere folk i arbejde.

Hvis man modsat vælger at se på opfugning af ydervægge i en ejerbolig, er det faktisk for 99 pct.’s vedkommende ren og skær arbejdsløn, og det giver masser af beskæftigelse til murerne. Malerarbejdet er jo også kommet med i ordningen, efter at det her forslag har været i høring, og det er også noget, der er meget arbejdskraftintensivt. Der er ikke så store materialeudgifter til det.

Derfor vil jeg sige, at det for mig simpelt hen er uforståeligt, at der er partier, der her kan stå og påstå, at det at udskifte til de mest energirigtige vinduer eller til de mest energirigtige varmepumper, som koster rigtig mange penge i materialer, skulle give lige så meget arbejde som det at gå i gang med at male eller opfuge ydervægge. Det er simpelt hen efter min opfattelse at tale imod bedre vidende. Og det synes jeg sådan set ærgerligt, når de partier, der nu har brugt 1 time på at være kritiske, faktisk ender med at stemme for lovforslaget, fordi de jo egentlig i princippet godt kan se, at der er meget rigtigt i det.

Så har der været en lang diskussion om, hvorfor man ikke har ladet foreninger kunne søge om tilskud fra ordningen. Der vil jeg meget gerne svare, som jeg også gjorde under førstebehandlingen, at det simpelt hen har været en helt klar prioritering fra aftalepartiernes side, at vi ønsker, at flest mulige skal have gavn af den her ordning, og uanset om man så vil pumpe beløbet op til et højere beløb, er beløbet ikke uendeligt. Man kan spørge: Hvor mange mennesker skal det her komme til gode? Hvis man f.eks. havde sagt, at et stort boligselskab skulle have mulighed for at søge, ja, så er det sådan, at de største boligselskaber altså råder over 15.000 boligenheder, og det vil sige, at et enkelt boligselskab med et fingerknips ville kunne tømme puljen for 300 mio. kr.

Det synes vi ikke er formålstjenligt. Vi synes faktisk, at det her er noget, som skal komme rigtig, rigtig mange danskere til gode, og vi ønsker virkelig, at det skal fremme beskæftigelsen og også fremme valget af mere energirigtige materialer. Men hvis man havde valgt at sige, at selskaber skulle have mulighed for at søge, kunne puljen blive tømt i løbet af ganske kort tid.

Der er så et andet problem, for hvis man så ønsker en ligestilling, hvor også private udlejningsselskaber skulle have mulighed for at søge, skal det EU-notificeres, for så er det statsstøtte, og så vil den her pulje simpelt hen ikke kunne komme i gang det næste halve år. Og der kan altså ikke være partier her i Folketinget, som i den nuværende situation for alvor kan mene, at man skal afvente en EU-notificering, før det her kan sættes i gang.

Jeg vil sige, at der nu også er andre hensyn, som har været helt afgørende for de partier, der står bag aftalen. Jeg vil sige, at der har været en god, konstruktiv drøftelse mellem partierne. Der er nogle, der har forsøgt at være lidt interesseret i, hvad det er, det ene parti har stået for, og hvad det er, det andet parti har stået for. Jeg vil sige, at der har været synspunkter om, dels at vi skulle fremme energiforbedrende renoveringer, dels at vi også skulle fremme beskæftigelsen.

Men jeg vil da også blankt erkende her, at vi har fravalgt en metode, hvor det alene er energiforbedrende renoveringer, det drejer sig om, for så vil der simpelt hen være en lang række virksomheder, der slet ikke vil få gavn af den her ordning. Og den situation, vi har lige nu på beskæftigelsesområdet, er faktisk en, der rammer ret bredt. Hvis det var sådan, at man valgte at gå den vej, som vi kan forstå at oppositionen ville gå, ville der være en lang række mennesker, der er beskæftiget inden for de områder, som ikke ville få nogen som helst gavnlig effekt ud af, at vi sætter det her gang. Og det har vi altså ikke ønsket; vi har ikke ønsket på den måde at frasortere en masse, som vi faktisk tror meget gerne vil i arbejde igen.

Jeg vil godt sige til hr. Morten Østergaard, der gik lidt tilbage til hele den diskussion, vi havde under førstebehandlingen omkring finanskrisen, at jeg bare gerne vil have et klart svar fra Det Radikale Venstre. Ønsker Det Radikale Venstre den her lovgivning omkring den finansielle sektor, ja eller nej? For med svaret er den diskussion i hvert fald lukket én gang for alle. Det indlæg, hr. Morten Østergaard holdt under førstebehandlingen, signalerede, at man ikke var tilfreds med den lovgivningsmæssige indsats, der er lavet. Hvis Det Radikale Venstre har det synspunkt, vil jeg meget gerne høre det i dag, så et klart svar på det synes jeg bare ville være ganske fint.

Til sidst vil jeg sige til hr. Bjarne Laustsen: For så vidt angår den endelige udmøntning og bekendtgørelse, er det selvfølgelig klart, at vi arbejder på højtryk for at få den fuldstændig på plads, men jeg må sige, at nu har vi jo også taget malerarbejde med. Og grunden til, at vi ikke har kunnet svare helt præcist og heller ikke kan svare helt præcist i dag på, hvordan den endelige liste kommer til at se ud, er, at vi naturligvis tager de høringssvar ind, som giver anledning til, at vi lige skal gennemse, om der er flere ting, der skal med på listen.

Så det skyldes ikke ond vilje fra min side, at jeg ikke kan stå med en færdig bekendtgørelse i dag og sige: Sådan kommer den præcis til at se ud. Men vi vil selvfølgelig gøre vores yderste for, at det her bliver færdiggjort hurtigst muligt - og for, at det naturligvis er færdiggjort, således at ordningen forhåbentlig, hvis Folketinget når at vedtage lovforslaget inden påske, kan træde i kraft efter påske. Men det er ikke af ond vilje, det er simpelt hen, fordi vi helst ikke vil ekskludere ting, som vi måske i sidste ende opdager vil have en gavnlig effekt, og der er malerarbejde faktisk et godt eksempel på noget, som vi har ladet os overbevise om er fornuftigt at tage med i ordningen.

Jeg vil sige til Folketingets partier, at fra man får vedtaget lovforslaget til den endelige igangsættelse, vil vi selvfølgelig også bestræbe os på at gøre vores arbejde så godt og så grundigt, så den her ordning kommer til at have lige præcis den effekt, som jeg har redegjort for her i dag. Jeg vil bestemt ikke afvise, at der er andre områder, hvor der er behov for nogle småjusteringer, det lytter jeg altså gerne til. Jeg synes faktisk, at den her proces er gået meget hurtigt, og jeg har lært, at nogle gange skal man lytte til nogle af de kritiske høringssvar, der er. Og det er også derfor, vi sådan set har justeret på tingene i forhold til det oprindelige udgangspunkt.

Vi vil gøre vores yderste for at lytte til kritikken, men jeg vil fastholde, at det er væsentligt for os at holde fast i, at det her har to sigter, nemlig både at fremme beskæftigelsen - og derfor gives der altså også tilskud til ting, der først og fremmest har en beskæftigelsesfremmende effekt - og at fremme det grønne og klimaet, og derfor gives der tilskud til energirenovering.

Dette indlæg har givet anledning til en lang række korte bemærkninger. Den første er fra hr. Frank Aaen.

Ministeren har naturligvis ret i, at der er stor forskel på de enkelte projekters virkning på beskæftigelsen og klimaet. Opsætning af køkkenelementer giver altså ikke nogen forbedring af klimaet, og det giver også meget lidt beskæftigelse, hvorimod det giver masser af beskæftigelse og masser af klimaforbedringer, hvis man renoverer vinduesrammer og sætter nye ruder i, der er energivenlige. Og mon ikke vi kunne have aftalt os til det - aftalt os til, hvordan vi skulle prøve at skrue det sammen, så det hele var til gavn for beskæftigelsen og for klimaet? Hvis ministeren er villig til det, synes jeg, at vi skal tage forslaget tilbage i udvalget og prøve at arbejde efter det, hvis det er humlen.

Men der er jo åbenbart en anden humle, og det kan vi ikke få noget svar på, nemlig at et af forligspartierne under forhandlingerne ovre hos ministeren har modsat sig, at alle de projekter, der skal gives penge til, skal være til gavn for klimaet. Kan vi ikke få at vide, hvad det er for et parti, vi skal tage fat i for at få fjernet den hurdle, sådan at man kan aftale, at alle projekter både skal gavne beskæftigelsen og klimaet?

Ministeren, en kort bemærkning.

Jeg kan sige meget klart til hr. Frank Aaen, at der generelt fra alle partier, som har deltaget i forhandlingerne, både været et ønske om at fremme beskæftigelsen og fremme det grønne. Og der synes vi faktisk, at man har fundet en rigtig god balance mellem de to synspunkter i det forslag, som foreligger her.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Vil det sige, at hvis vi under udvalgsarbejdet kan finde en model, nogle krav til, hvilke projekter der kan støttes, der siger, at projekter støttes, i det omfang de gavner både klimaet og beskæftigelsen, vil vi kunne blive enige om det? Så kunne man jo samle Folketinget. Derfor vil jeg sige til ministeren, at jeg meget gerne vil have sagen tilbage i udvalget, hvis vi kan finde en sådan formulering, som vi kan samles om, og som er til fordel for beskæftigelsen og for vores alle sammens klima.

Ministeren, en kort bemærkning.

Jeg vil sige til hr. Frank Aaen, at jeg ikke synes, det ene skal udelukke det andet. Det skal være sådan, at man stadig væk også kan sætte ting i gang, der alene fremmer beskæftigelsen, og det skal også være sådan, at man kan sætte initiativer i gang, der mest har et grønt element.

Det er der, jeg ligesom synes, at oppositionen i den her sag måske bliver lidt for meget grøn og glemmer den røde farve. Man glemmer egentlig lidt, at vi altså står i en situation, hvor der er en lang række mennesker, der arbejder inden for byggeområdet, som rent faktisk er blevet arbejdsløse, og som meget gerne vil i beskæftigelse igen. Og - vil jeg sige til hr. Frank Aaen - uanset hvordan man vender og drejer det, er der altså en lang række af de mennesker, der ikke kommer i beskæftigelse, hvis vi vælger at sige, at det eneste, vi vil give tilskud til, er at få udskiftet vinduer og rammer.

Hr. Frank Aaen har ret i, at det er en af de ting, som er meget arbejdskraftintensive, og som også har noget materialevalg i. Men dér kan der være rigtig god grund til f.eks. at få udskiftet en varmepumpe - det er der ikke særlig meget arbejde i, men det vil virkelig gavne klimaet. På samme måde kan der være rigtig god grund til, at nogle får lavet andre ting, f.eks. vedrørende deres tag, som også vil koste noget rent materialemæssigt, og som der også er en vis beskæftigelseseffekt i.

Derfor vil der være ting, hvor der er en forskellig afvejning af de to synspunkter, og derfor synes jeg ikke at man skal begynde at ændre på det, der er grundvilkårene.

Hr. Morten Østergaard.

Jamen jeg vil da starte med en glædelig nyhed til ministeren, som jeg ikke fik med i min ordførertale, nemlig at Det Radikale Venstre også kan støtte ministerens ændringsforslag, og så er vi jo allerede ved at bibringe den gode stemning.

I forhold til det konkrete spørgsmål til mig er det jo ministeren velkendt, at Det Radikale Venstre ønsker et statsligt udviklingsselskab - det foreslog vi under forhandlingerne om bankpakke II, det foreslog vi som en del af vores vækstpakke for et grønt vidensamfund, og det er selvfølgelig stadig væk vores holdning. Så det er svaret på det.

Så siger ministeren i et svar til hr. Bjarne Laustsen, at man forhandler med dem, der sad ved bordet. Og det var jo det, der var så fantastisk, nemlig at man sådan set gjorde det, men man glemte så den finanslovspart, man havde i Liberal Alliance. Det førte så til, at det her forslag indtil videre - det har ministeren endnu ikke forholdt sig til, hverken under første- eller andenbehandlingen - alene har haft den effekt at forværre den økonomiske krise, fordi det er gået i stå. Folk har opsagt deres aftaler med håndværkere, fordi de vil vente på, at de kan få de her tilskud.

Det er en ekstremt kluntet og klodset politisk håndtering fra regeringens side, som alene har forværret den økonomiske krise, og det synes jeg vi fortjener en forklaring på, når ministeren nu bryster sig af processen.

Ministeren for en kort bemærkning.

Det er jo mageløst at høre på hr. Morten Østergaard. Hr. Morten Østergaard indledte faktisk sin besvarelse med at sige, at Det Radikale Venstre ønsker sådan en grøn udviklingsbank, hvor man kan søge om finansiering af sine tilskud. Hvad effekt ville det have haft på beskæftigelsen? Det ville jo have sat alting i stå i meget, meget lang tid, hvis man havde lavet en ordning, hvor alle bare kunne gå til en bank og søge - en statslig bank vel at mærke, der så først skulle op at stå.

Det her er da en langt, langt kortere proces. I løbet af meget få uger er det rent faktisk lykkedes at få en aftale på plads og også at få sagen fremmet i Folketinget, få lavet lovforslag, få det sendt i høring, herunder også at få det førstebehandlet og andenbehandlet og forhåbentlig tredjebehandlet inden påske. Jeg erkender, at når det er en sådan proces, er der altså nogle ting, der midlertidigt går i stå. Derfor er der også lagt et vist pres på os, for at vi selvfølgelig skal søge at blive færdige inden påskeferien. Men at arbejde hurtigt i et par uger er en lille pris at betale for så at få sat noget i gang, der virkelig kan fremme beskæftigelsen.

Med hensyn til den radikale model - hvor man ligefrem vil til at lave en bank, der skulle stå for det her - må man sige, at det ville være noget, der kunne trække tingene ud i meget lang tid.

Jeg beder indtrængende om, at man overholder taletiderne. Hr. Morten Østergaard.

Jeg tillader mig at tage ministerens udenomsvar som en anerkendelse af, at man i fremtiden vil gøre sig lidt større anstrengelser for at sørge for at få styr på sit flertal ved de aftaler, man laver og kanonerer ud til offentligheden, så vi ikke skal se en gentagelse af den her ekstremt kluntede håndtering fra regeringens side.

Det Radikale Venstres vækstplan for et grønt vidensamfund har en beskæftigelseseffekt på 35.000, altså 10 gange så meget, som der ligger i det her forslag. Og så foreslår vi et statsligt udviklingsselskab, som intet har at gøre med en statsbank - det ved ministeren udmærket godt, og det ville være klædeligt, om ministeren demonstrerede, at hun havde lyttet til dem, hun forhandlede bankpakke med, og dengang havde forstået det forslag.

Men tilbage til det her med energi. Jeg synes, det er så spændende at have en Konservativ økonomi- og erhvervsminister, som siger, at det der med miljøet må vente, for nu drejer det sig om beskæftigelse, og at man så samtidig har en Konservativ klimaminister, som siger, at det med miljøet er det vigtigste for at sikre vækst og velstand. Jeg tror sågar, at økonomi- og erhvervsministeren selv har været på banen i dagens aviser og sige, at der er en snæver sammenhæng mellem at satse på det grønne og satse på beskæftigelse.

Jeg siger bare: Det er en sang fra de varme lande, når ministeren ikke leverer varen i praksis.

Så er det ministeren for en kort bemærkning.

Jeg vil sige, at jeg til hver en tid gerne vil måle mig med de forslag, som kommer fra Det Radikale Venstre. Vi kan konkret bare tage det ændringsforslag, som vi behandler her i dag. Her er det meste af oppositionen jo er gået sammen om et forslag, der siger, at den her pulje skal strække sig over 2 år. Hvad ville konsekvensen være af allerede på nuværende tidspunkt at melde ud, at den skal strække sig over 2 år? Ja, konsekvensen er sådan set bare, at man trækker tingene i langdrag. Konsekvensen er jo den, at hvis det var sådan, at man kunne søge til langt, langt ind i 2010, var der måske nogle, der ville afvente lidt og holde lidt på pengene og ikke bruge pengene nu.

Derfor vil jeg sige, at der altså er en selvstændig pointe i at lave en sådan ordning særdeles tidsbegrænset, hvis det er sådan, at man ønsker, at den skal have en beskæftigelseseffekt her og nu og ikke alene en beskæftigelseseffekt f.eks. næste år.

Jeg tror faktisk, at det var hr. Mogens Lykketoft, der udtalte til Ritzau for få uger siden, at hele ideen i at lave den her slags puljer faktisk er at gøre dem stærkt tidsbegrænsede, for ellers får de ikke en effekt her og nu.

Så er det fru Nanna Westerby for en kort bemærkning.

Nu bliver det sagt af ministeren, at det nærmest er underligt, at vi i SF har tænkt os at stemme for forslaget. Det har vi faktisk, for for os er lidt bedre end slet ingenting, for vi tror simpelt hen ikke, som den kommende statsminister - finansministeren - gør, at krisen bare driver over til efteråret. Vi stemmer for det her forslag, fordi det er så vigtigt at få sat gang i beskæftigelsen.

Men jeg må indrømme, at det undrer mig, at man ikke med den her pulje har prioriteret de initiativer, der både kan løse klimakrisen, sætte gang i beskæftigelsen og være med til at løse den økonomiske krise i Danmark. Det er f.eks. isolering af mure, som er noget af det, der sætter rigtig meget gang i beskæftigelsen. For det meste isoleringsmateriale gælder, at det endda er produceret i Danmark. Hvorfor har man ikke prioriteret at stille sig i den win-win-situation ved at slå de to fluer med et smæk? Det virker, som om man har spændt ben for en rigtig god løsning, for, at vi kunne slå to fluer med et smæk, fordi der var partifnidder fra Dansk Folkepartis side, som ikke vil være med til det med energirenoveringer. Det synes jeg faktisk er rigtig ærgerligt, både for klimaets fremtid og for dansk økonomi og beskæftigelse.

Så er det ministeren for en kort bemærkning.

Jamen jeg vil da sige, at det jo ender i den store forbrødring her i eftermiddag, for nu kommer fru Nanna Westerby på talerstolen og taler om et forslag, der er med i ordningen. SF er altid velkommen til at sparke en åben dør ind - ingen problemer i det. Realiteten er altså bare den, at regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har valgt at sige, at vi er enige i, at der skal gives et særligt tilskud til det grønne element, til særlig energifremmende materialer, men samtidig ønsker vi altså også - fordi vi tager den her krise meget alvorligt - at fremme beskæftigelsen her og nu, og derfor har vi valgt at prioritere beskæftigelseselementet meget konkret og eksplicit i lovforslaget.

Jeg er ked af, at den øvrige opposition har en anden holdning til det og har valgt at sige, at beskæftigelsen ikke betyder så meget, og at det er det grønne, der vejer tungest, men jeg er trods alt glad for, at man stemmer for lovforslaget til sidst.

Så er det fru Nanna Westerby for en kort bemærkning.

Ja, vi stemmer for det her lovforslag, for i modsætning til regeringen og Dansk Folkeparti lader vi faktisk ikke fnidder på den måde spænde ben for at støtte initiativer, der i hvert fald er et lille skridt i den rigtige retning. Men man kunne bare have taget et større skridt i den rigtige retning og prioriteret de renoveringer, som både havde gjort noget ved klimaet og gjort rigtig meget for beskæftigelsen. Det havde vi i SF syntes var en god ting.

Det, man til gengæld så har prioriteret i det her lovforslag, er boligejere frem for boliglejere. Jeg har et spørgsmål til ministeren, som jeg gerne vil have et klart svar på, og som jeg har fået et nogenlunde klart svar på i nogle af de spørgsmål til lovforslaget, jeg har stillet: Kan ministeren bekræfte, at lejere ikke kan søge til lige så mange typer af renoveringsprojekter, som ejere kan? Det kunne jeg godt tænke mig at høre. Kan ministeren bekræfte det? For det er jo helt klart en prioritering af en gruppe mennesker i Danmark frem for en anden.

Ministeren for en kort bemærkning.

Jeg vil sige til fru Nanna Westerby, at det er korrekt, at de mennesker, der bor i ejerlejlighed, og de mennesker, der bor i lejelejlighed, ikke vil kunne søge til den samme liste som dem, der bor i hus. Og hvorfor har vi valgt at gøre det sådan? Det er sådan set, fordi såfremt vi åbnede op for hele foreninger for dem, der bor i ejerlejligheder og lejelejligheder, og de skulle have mulighed for at søge til renovering af tag eller andet, ville de kunne tømme puljen i løbet af nogle få dage.

Jeg kom med et eksempel før, og det gentager jeg gerne. Der er faktisk boligforeninger, der har 15.000 lejligheder. Hvis man bare i gennemsnit siger, at de får et forholdsvis lille tilskud per lejlighed, ville sådan en enkelt forening lige kunne hive 300 mio. kr. ud af puljen i løbet af 1 time. Der kan man sige, at selv med det sådan lidt oppustede ambitionsniveau, som oppositionen her har om 3 mia. kr., er det altså ikke mange, der skal søge, før puljen er fuldstændig tømt. Og der har vi altså valgt at sige i forhold til et Danmark i balance, at vi gerne vil have, at der er rigtig, rigtig mange borgere i hele landet, der får glæde af den her pulje.

Så er det den sidste med korte bemærkninger til ministeren, hr. Thomas Jensen.

Ja tak. Nu står ministeren heroppefra og siger, at der er en kæmpe beskæftigelseseffekt ved det her forslag, og vi har jo også fået dokumenteret, at der er 70.000 ledige i Danmark i dag, så jeg vil bare spørge ministeren, om ministeren kan bekræfte mig i, at jeg på mit spørgsmål - der hedder så spørgsmål 34 - har fået et svar, hvor økonomi- og erhvervsministeren bekræfter, at der kun vil være en beskæftigelseseffekt på 2.150-2.400 personer, der kommer i arbejde som følge af det her forslag.

Ministeren for en kort bemærkning.

Nu har jeg ikke lige svaret foran mig, men jeg har da fuld tillid til, at hr. Thomas Jensen i hvert fald delvis har refereret fra besvarelsen af det. Det, der er den store forskel i den her sag på forligspartierne og Socialdemokratiet, er sådan set, at vi gerne vil behandle alle danskere lige. Det, som hr. Thomas Jensen har stået her fra talerstolen og sagt for mindre end en halv time siden, er sådan set, at de danskere, der er så åndssvage, at de allerede nu har tænkt over, at de gerne vil sætte gang i noget renovering, i hvert fald ikke skal have noget tilskud. Nej, det er kun dem, som vi som smagsdommere siger vi gerne lige vil hjælpe. Det er dem, der skal tælles med i den her ordning.

Realiteten er den, at det argument, som Socialdemokraterne har brugt i dag, er, at der er noget dødvægt i det her, for der er nogle, der alligevel vil lave renovering, og derfor skal de ikke tælles med som en beskæftigelseseffekt. Det synes jeg er et meget, meget mærkeligt argument. Selvfølgelig kan man sige, at by the end of the day er der måske nogle, der ville bestille et renoveringsarbejde under alle omstændigheder, men jeg synes altså ikke, at det skal komme nogen til skade, at man får sat gang i beskæftigelsen.

Så er det hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Ja tak. Det er da et usædvanlig skingert toneleje, ministeren går op i, ved at stå og tale om nogle folk, der er åndssvage. Jeg har ikke hørt nogle af de ordførere, der har været heroppe, tale om, at der er nogle, der åndssvage. Så det må stå for ministerens egen regning.

Men vi kan altså måske få bekræftet fra ministeren - hvis ministeren vil bekræfte mig i det - at svaret på spørgsmål 34 er, at beskæftigelseseffekten kun er et par og tyve hundrede med det her forslag og det også er sammenholdt med, at hvis man investerede i energibesparende foranstaltninger, ville man rent faktisk få gang i en masse nye projekter og få en større beskæftigelseseffekt. Det er faktisk det, vi kan høre af svaret på spørgsmål 11, som bekræfter, at der ville komme en masse nye projekter i gang, hvis det var sådan, at vi øremærkede de her penge til energibesparelser.

Socialdemokraterne, som er med i det her ændringsforslag, arbejder for, at vi både skal sætte gang i beskæftigelsen og sætte gang i energirenoveringerne. Så jeg spørger igen økonomi- og erhvervsministeren: Kommer der virkelig kun et par og tyve hundrede ekstra i beskæftigelse med det her forslag?

Ministeren. Derefter går vi til afstemning.

Jeg vil sige til hr. Thomas Jensen, at der kommer rigtig mange mennesker i beskæftigelse, og det svar, som hr. Thomas Jensen henviser til, fortæller netop, at der kommer mange tusinde i beskæftigelse, og hvis man tager højde for, at en del af det arbejde, der bliver sat i gang, ville være blevet sat i gang, selv om der ikke var en tilskudspulje, så bliver der en netto ekstrabeskæftigelse som følge af forslaget.

Jeg vil fastholde, at hr. Thomas Jensen her fra talerstolen under den debat, vi havde for en halv time siden, rent faktisk fremførte det synspunkt på Socialdemokratiets vegne, at man jo ikke skulle give tilskud til nogen, der i forvejen, om jeg så må sige, alligevel ville bruge penge på et eller andet, og at det ville være klogere alene at bruge pengene på noget energirenovering.

Det ville så have den effekt, at en lang række mennesker, der er beskæftiget inden for byggefaget, ikke ville få noget som helst at lave, de ville simpelt hen ikke være omfattet af den her ordning, da de ikke arbejder inden for de fag; det gør de ikke. En maler vil jo f.eks. ikke kunne få et job inden for det, som Socialdemokratiet foreslår her, fordi der skal være tale om ren energirenovering, og det synes jeg jo i hvert fald er en af de ting, som trækker en negativ retning, hvis man ser det her med beskæftigelsesbrillerne på.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning, og afstemningen foregår fra pladserne.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (S, SF, RV og EL), og afstemningen starter nu. Har alle afgivet deres stemme?

Afstemningen slutter.

For stemte: 49 (S, SF, RV og EL), imod stemte: 58 (V, DF og KF), hverken for eller imod stemte: 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg betragter herefter ændringsforslag nr. 5 af samme mindretal som forkastet.

Det er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (S, SF, RV og EL), og afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte: 49 (S, SF, RV og EL), imod stemte 56 (V, DF og KF), hverken for eller imod stemte: 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 3 af et mindretal (S, SF, RV og EL), og afstemningen starter nu.

Afstemningen slutter.

For stemte: 49 (S, SF, RV og EL), imod stemte: 57 (V, DF og KF), hverken for eller imod stemte: 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 4 af et mindretal (S, SF, RV og EL), og afstemningen starter nu.

Afstemningen slutter.

For stemte: 49 (S, SF, RV og EL), imod stemte: 56 (V, DF og KF), hverken for eller imod stemte: 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 6 tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af RV)?

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.