Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 166:

Forslag til lov om statstilskud til renoverings- og bygningsarbejder og energibesparende materialer i helårsboliger.

Af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen).

(Fremsættelse 18.03.2009).

Forhandlingen er åbnet. Det er Venstres ordførere fru Louise Schack Elholm.

Dette forslag er et blandt mange tiltag, der skal hjælpe Danmark på ret kurs igen. I den alvorlige økonomiske situation, som vi oplever i øjeblikket, er det vigtigt hele tiden at være opmærksom på den seneste udvikling. Det er regering, som følger op med tiltag på tiltag.

Regeringen har allerede gjort meget. Der er fremrykket trafikinvesteringer for 5 mia. kr., med finansloven for 2009 skruede regeringen yderligere op for blusset, og med bankpakke I og II har regeringen sikret, at indlånerne ikke mister flere penge i de danske banker, og at bankerne fortsat har mulighed for at låne penge ud til fornuftige projekter. Eksporterhvervene får en saltvandsindsprøjtning på 20 mia. kr., og regeringen gav en økonomisk håndsrækning til danske virksomheder, da de udskød indbetalingen til moms og A-skat. Danskerne har mulighed for at hæve deres SP-opsparing, og hvis bare en fjerdedel gør det, vil deres indkomster øges med 7-8 mia. kr.

Samtidig har regeringen givet kommunerne mulighed for at investere ekstra i anlæg. Regeringen har med skatteomlægningen givet danskerne et bedre økonomisk råderum de første år af reformens levetid. Nu kommer regeringen med en renoveringspulje, der skal give øget beskæftigelse. Regeringen er altså konstant opmærksom på udviklingen, og når der er behov, reageres der med tiltag.

Denne renoveringspulje er blot en del af en bred vifte af tiltag, som regeringen er kommet med. Vi ser en stigning i arbejdsløsheden inden for byggeriet, samtidig med at folk holder tegnebogen endnu tættere til kroppen. Dette forslag hjælper danskerne til at finde tegnebogen frem og få gang i nogle af de i forvejen rationelle investeringer i deres hjem og skaber derved ekstra arbejdspladser. Samtidig benyttes denne tilskudsordning til at lægge fokus på de moderniseringer af danske hjem med bl.a. fokus på energivenlige forbedringer. Dette er altså et beskæftigelsesfremmende initiativ, der også hjælper med at øge kvaliteten af boligbestanden.

Det er vigtigt, at denne tilskudsordning kommer i gang så hurtigt som muligt, og at det er klart, hvem der kan få tilskud. Det er derfor positivt, at det fremgår så tydeligt, hvem der kan få tilskud, og hvad man kan få tilskud til. Det er en let forståelig ordning, som både vil sætte gang i beskæftigelsen og moderniseringerne. Endnu en gang kommer regeringen med et konkret tiltag til at stimulere dansk økonomi.

Jeg ser frem til, at vi under denne debat kan få klarhed over, hvad oppositionen egentlig mener om vækstpakken. Forleden kunne man jo læse i Jyllands-Posten, at Socialdemokratiets formand mente, at det ville være direkte uansvarligt at ansætte flere offentligt ansatte og udvide den offentlige sektor. Det står jo i skærende kontrast til SF's foreslåede initiativer. SF vil ansætte mindst 7.950 ekstra personer i den offentlige sektor. Det står i partiets jobpakke. Der er altså dyb uenighed i oppositionen om, hvad der bør gøres. Oppositionen formår endnu en gang ikke at stå sammen om forslag til initiativer. I stedet flyver det til højre og venstre med usammenhængende forslag.

Venstre mener, at regeringen endnu en gang har vist handlekraft over for udviklingen. Venstre støtter derfor varmt lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Jeg kan forstå, at regeringen synes, at det går vældig godt. Sådan ser man nok ikke på det ude i samfundet. Man kan også undre sig over, at der ikke er afsat flere penge end de her 1,5 mia. kr., der er tale om, når man sammenligner med de milliarder, der er fosset ud af statskassen til bankdirektører, til bankerne og til erhvervslivet - i megamilliardstørrelsen. Det er en alt for lille pakke, alt for lille. Men det spørgsmål, jeg har, er, at jeg faktisk forstod, da regeringen startede med det her udspil, at det så udelukkende skulle gå til energibesparende investeringer. Hvordan er det så endt med, at en meget stor del af pengene kan gives uden krav om, at det går til energibesparelser?

Ordføreren.

Dette er et initiativ, der skal sikre flere beskæftigede. Det er altså målrettet mod at sikre en større beskæftigelse. Man har så herunder også valgt at fokusere på det energivenlige, men det er vigtigt at fokusere på, at i den alvorlige økonomiske situation, vi står over for i Danmark, er vi altså nødt til at reagere på situationen, og jeg synes, at det er utrolig fornuftigt, at man kommer med et beskæftigelsesfremmende initiativ.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Jamen altså, energibesparelse, målrettet energibesparelse, giver også beskæftigelse. Det giver formentlig mindst lige så meget beskæftigelse som det, der er sat i gang her, som lige så godt kan være, at man importerer et mahognikøkken fra et eller andet sted i Langbortistan.

Man sagde selv i starten - sådan hørte jeg det - at de her penge skulle bruges til energibesparende investeringer. Hvorfor ender man så med at lave noget, der lige så godt kan forøge energiforbruget? Der er nogle ting i det, der vil spare energi, det er klart, men der er altså også ting i den her pakke, der vil øge energiforbruget. Hvorfor kommer regeringen med det i en situation, hvor vi alle sammen ved at vi skal gøre noget for klimaet? Vi står over for en konference i København, der skal gøre noget for klimaet. Hvorfor kommer man så med noget, der ikke er målrettet til at forbedre klimaet?

Ordføreren.

Dette er målrettet at sikre en større beskæftigelse i Danmark; det er det primære fokus, og derfor er det udformet, som det her. Vi har så valgt at sige, at vi samtidig også gerne vil hjælpe med at sikre, at boligerne bliver lidt mere energivenlige. Der gives f.eks. tilskud til isolering af huse, noget af det mest oplagte at gøre.

Jeg synes, at det tiltag, der kommer her, viser, at man vil sikre en større beskæftigelse, men også, at man tager hele den energimæssige faktor ind i overvejelserne.

Fru Nanna Westerby for en kort bemærkning.

Jeg ville egentlig spørge om noget andet, men nu vil jeg da gerne lige starte med at høre om det her med energien, som ordføreren snakker om nu, for det, der bliver sagt, giver absolut ingen mening for mig.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor energibesparende renoveringer ikke er vækstfremmende. Hvad er det ved de energibesparende renoveringer, der ikke også ville fremme beskæftigelsen i byggebranchen? Altså, renoveringer, som sparer på energien, skaber vel lige så mange job som alle mulige andre renoveringer, hvis ikke de endda sætter mere gang i særlige dele af byggebranchen, nemlig dem, der sparer på energien.

Så jeg vil gerne høre: Hvorfor vil regeringen ikke slå to fluer med ét smæk og gøre det her til en pulje, der virkelig har fokus på energien, og som så også har fokus på at sætte gang i byggebranchen?

Ordføreren.

Som ordføreren sikkert har bemærket, gives der i den her pulje løntilskud - det er langt den største del - men til nogle ting gives der også materialetilskud, og det skyldes, at mange energirenoveringer er relativt materialetunge og meget lidt løntunge, det vil sige, at der faktisk ikke kommer ret meget beskæftigelse ud af at få en varmepumpe eller at lave solceller, fordi det primært er materialerne, der koster noget her. Derfor har vi valgt at sige, at vi også gerne vil have noget energirigtigt i det, så det har vi altså givet ekstra tilskud til, for det er faktisk ikke synderlig fremmende i forhold til beskæftigelsen.

Det primære fokus på det her må være beskæftigelsen, fordi vi står med den økonomiske situation, vi står med i Danmark. Så derfor er det her et beskæftigelsesfremmende initiativ.

Fru Nanna Westerby.

Jeg vil tillade mig simpelt hen at erklære mig uenig med ordføreren i, at energirigtige renoveringer pr. definition ikke er lige så beskæftigelsesfremmende som alle mulige andre typer af renoveringer. Der er virkelig behov for energivenlige renoveringer mange steder rundtomkring, som vi kunne sætte gang i med den her pulje, men som man vælger ikke at sætte gang i.

Så vil jeg gerne høre en anden ting, og det er, om ordføreren kan bekræfte, at den her pulje er indrettet sådan, at lejere - altså ikke boligejere, men lejere, som regeringen jo påstår har lige adgang til at søge den her pulje - kun kan opnå tilskud til visse indvendige renoveringsarbejder gennem den her pulje og ikke til udvendige renoveringsarbejder. Kan ordføreren bekræfte det? Og mener ordføreren ikke, at det måske er en lidt skæv fordeling, at man på den måde siger, at lejere skal forfordeles i forhold til ejere?

Ordføreren.

Det er helt klart, at det er meget vigtigt, at det her er beskæftigelsesfremmende, og derfor har vi valgt at give tilskud til materialer i det omfang, vi gerne vil fremme energirigtige investeringer, fordi de ikke er lige så løntunge og beskæftigelsestunge.

Når det kommer til lejerne, må vi sige: Jamen man har mulighed for initiativer inden for det, man har råderet over. Man kan lave nyt køkken, man kan lave nye elinstallationer. Der er masser af muligheder for lejerne. Så jeg kan overhovedet ikke genkende det her med, at lejerne ikke har ret store muligheder; jeg synes faktisk, at lejerne har en unik mulighed for at få tilskud til noget, som de normalt ikke vil have initiativ til at gøre noget ved.

Hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Først vil jeg bare rette noget. Jeg tror, der var en fortalelse fra ordførerens side. Hun kom til at tale om, hvad oppositionen synes om vækstpakken. Altså det, der er pointen, er jo, at forskellige oppositionspartier har fremsat forslag om en vækstpakke, men at regeringen ikke vil lave en, selv om vistnok otte ud af ti topledere i erhvervslivet anmoder kraftigt om, at der kommer en vækstpakke. Men det var bare en fortalelse, sådan kan det gå.

Men jeg vil egentlig spørge til noget andet. Det er meningen, at det er beskæftigelsesfremme, som skal i fokus, men hvilken stilkarakter vil fru Louise Schack Elholm så give regeringen i forhold til, at det eneste, den her pulje indtil videre har gjort, er at dæmpe beskæftigelsen? For alt er gået i stå i forventning om, at man på et senere tidspunkt kan få et tilskud. Derfor har den accelereret ledigheden i byggebranchen snarere end det modsatte indtil nu.

Ordføreren.

Det er jo helt klart, at det er nødvendigt, at den her bliver behandlet hurtigt, for ordføreren har fuldstændig ret i, at det selvfølgelig gør folk i tvivl om, hvad de kan få tilskud til. Men derfor er det jo helt vildt godt, at det her er så klart og tydeligt, som det er, så man fra starten kan se, hvad man kan få tilskud til, og hvad man ikke kan få tilskud til. Man kan se, hvem der kan få tilskud, og hvem der ikke kan få tilskud.

Derfor synes jeg, det er utrolig positivt, at det er sat så klart op, og det vil jo helt klart stimulere til en øget beskæftigelse, det er der ingen tvivl om.

Hr. Morten Østergaard.

Det, jeg spurgte om, var jo sådan set, hvilken stilkarakter fru Louise Schack Elholm vil give forløbet indtil nu, hvor det jo bare er et faktum, at alt er gået i stå, fordi alle private boligejere, som kunne tænke sig at få tilskud, har opsagt de aftaler, de måtte have lavet med håndværkere, fordi de vil vente, til tilskuddet kan administreres. Derfor har det haft den modsatte effekt af det, fru Louise Schack Elholm taler om, og det er det, jeg spørger om: Hvad er egentlig vurderingen af stilkarakteren?

Det havde måske været klogere, om regeringen havde fået et flertal, i forbindelse med at man fremkom med ideen, så alting ikke var sandet til, mens man hyggede sig med sine finanslovparter om, hvordan ordningen skulle bringes til verden.

Ordføreren.

Vi forventer, at det her giver en kraftig øget beskæftigelse, og derfor kan man jo kun sige, at det er et utrolig positivt initiativ. Det vil sætte gang i nogle projekter, som de forskellige boligindehavere kan have. Så jeg synes, at det her initiativ er utrolig positivt. Det er gjort klart, og det gøres så hurtigt som overhovedet muligt, så vi kan ikke andet end at være glade for den måde, det er udformet på.

Hr. Kenneth F. Christensen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg har lige et enkelt spørgsmål. Jeg hørte ordføreren sige, at det står klart, hvad man kan få tilskud til, og da jeg synes, at jeg har nærlæst forslaget rimelig godt, vil jeg gerne høre, hvor det står.

Ordføreren.

Det står helt klart i den aftale, der er indgået, og som man kan finde på Økonomi- og Erhvervsministeriets hjemmeside. Der er en liste over, hvad man kan få tilskud til, så jeg vil anbefale, at ordføreren går ind på hjemmesiden og finder den.

Hr. Kenneth F. Christensen.

Jamen så kan jeg godt undre mig rigtig meget, for i lovforslagets § 8 står der:

»Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om lovens gennemførelse, herunder om afgrænsningen af de arbejder og materialer, hvortil der kan ydes tilskud, om form og indhold for ansøgning om tilsagn, om udbetaling af tilskud og om tilsyn m.v.«

Hvori er det, at det står fuldstændig klart, hvad det er, man kan få tilskud til?

Ordføreren.

Jeg gentager gerne: Der ligger en helt klar aftale, som ordføreren kan gå ind og se på Økonomi- og Erhvervsministeriets hjemmeside, og hvor der står, hvad der er tilskudsberettiget, og hvad der ikke er tilskudsberettiget. Alle andre har kunnet finde ud af det, så det er jeg helt overbevist om at ordføreren også kan.

Hr. Thomas Jensen. Der skulle komme lys for lyden om lidt. Prøv lige at trykke på knappen for at ville tage ordet, så kan de finde ud af det deroppe, tror jeg.

Tak. Jamen jeg bliver helt forvirret, dels over teknikken, dels over at høre Venstres ordfører, for det lyder nærmest, som om Venstres ordfører ikke er medlem af samme parti som statsministeren.

For når man hører statsministeren tale om klima og energi, er der jo ingen grænser for, hvor grøn statsministeren er. Når vi hører klima- og energiministeren, er det de samme festlige skåltaler, vi hører, med, hvor meget regeringen vil gøre for at støtte energitiltag, energibesparende tiltag, men når man så her har en mulighed for det i forbindelse med et konkret lovforslag, forspilder man jo chancen fuldstændig.

I det her lovforslag kunne man jo have målrettet samtlige 1,5 mia. kr. til energibesparende tiltag ude i de danske hjem, både hos lejere og hos ejere, men det forspilder man. Så derfor dette spørgsmål: Er det bare et simpelt knæfald for Dansk Folkeparti, at regeringen er blevet nødt til at bøje af og slet ikke fokusere på energibesparelser i det her forslag?

Ordføreren.

I Venstre tager vi den situation, der er med arbejdsløsheden, utrolig seriøst. Derfor er det vigtigste perspektiv med det her initiativ helt klart at sikre en øget beskæftigelse. Vi kan da ikke lade hånt om de mennesker, der bliver arbejdsløse! Vi bliver da nødt til at gøre noget.

Man kan så sige, at der er mange andre ting, man gerne vil nå på lang sigt, men det vigtigste her og nu er at sikre en øget beskæftigelse.

Hr. Thomas Jensen.

Jamen det er lige netop mit andet spørgsmål. Jeg hørte også Venstres ordfører sige, at det her var Venstres vækstpakke eller regeringens vækstpakke - en vækstpakke for 1,5 mia. kr.

Altså, med de økonomiske udfordringer, som Danmark står over for i dag, er det så virkelig regeringens løsning på problemerne at sætte 1,5 mia. kr. af? Og det er kun for år 2009.

Er det med andre ord sådan et signal om, at regeringen og også Venstres ordfører regner med, at den økonomiske krise ligesom er ovre pr. 1. januar 2010, fordi man bare lige bruger 1,5 mia. kr. på lidt lemfældige renoveringer rundtomkring i de danske hjem?

Ordføreren.

Det undrer mig, at man bliver ved med at sige vækstpakke. Jeg har ikke sagt spor om vækstpakke. Det undrer mig, at ordførerne bliver ved med at tale om vækstpakke, for jeg har ikke sagt noget som helst om vækstpakke.

Det eneste, jeg har sagt, er, at S og SF åbenlyst er uenige om, hvad der skal til for at hjælpe dansk økonomi. For den socialdemokratiske ordfører har sikkert set, at den socialdemokratiske formand har været ude og sige, at det er økonomisk uansvarligt at ansætte flere offentligt ansatte, hvorimod SF foreslår, at man skal øge antallet af offentligt ansatte. Altså, man kan da bare være glad for, at de to partier ikke skal finde en politik sammen, for det er åbenbart ikke muligt.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren.

Det er hr. Thomas Jensen som ordfører.

Dansk økonomi er i krise. Og hvis regeringen og Dansk Folkeparti tror, at man med det her forslag løser Danmarks økonomiske udfordringer, tror man forkert. Det er et meget, meget lille skridt i den rigtige retning. Et lille skridt i den rigtige retning kan Socialdemokraterne naturligvis støtte, men der er plads til forbedringer i det her forslag. Forslaget om tilskud til renoveringsarbejder forslår alt, alt for lidt, kommer for sent og rammer forkert.

Der skal med andre ord mere ambitiøse tiltag til for at sikre, at dansk økonomi kommer tilbage på sporet. Og der er behov for at komme i gang. Arbejdsløsheden stiger med over 1.000 personer om ugen, danske virksomheder afskediger medarbejdere eller sætter dem på arbejdsfordeling i håb om bedre tider, og prognoser peger på, at ledigheden vil stige med op til 100.000 personer frem mod udgangen af år 2010. Byggebranchen er særlig hårdt ramt af nedgang i konjunkturen, og det viser sig ved, at ordrebøgerne bliver tyndere og tyndere. Udsigterne for lønmodtagerne i byggebranchen er meget dystre de kommende år, og det er, fordi luften i den grad er gået ud af dansk økonomi.

Det er derfor afgørende, at der handles hurtigt og med en kraft, der kan vende den negative beskæftigelsesudvikling. Regeringens underfinansierede skattelettelser på 14 mia. kr. i 2010 rammer skævt, kommer for sent og virker slet ikke godt nok. Skattelettelserne vil kun bringe beskæftigelsen op med 2.800 personer det næste år, og det er jo slet ikke nok.

Socialdemokraterne mener, at den rette medicin er at investere massivt i byggeri og vedligeholdelse af boliger frem for at give ufinansierede skattelettelser. Socialdemokraterne vil satse på støtte til energirenoveringer både til lejere og ejere. Socialdemokratiet vil fremrykke 15 mia. kr. over de kommende 2 år til at renovere og bygge nyt for. Det vil skabe 18.000-20.000 nye arbejdspladser i bygge- og anlægssektoren. Socialdemokraterne vil med andre ord erstatte fyresedlen med en lønseddel.

Socialdemokraterne ser store problemer ved nærværende lovforslag. Energiforbruget til boliger og bygninger udgør omkring halvdelen af det danske energiforbrug. Der er derfor et stort behov for, at vi sikrer, at alle boligtyper får tilskyndelser til at energirenovere. Men Socialdemokraterne tvivler på, at tilskudsordningen kommer lejerne og andelshaverne til gode. Hvorfor ikke opdele tilskudspuljen til de forskellige boligformer, så man sikrer, at alle boligtyper kan få gavn af ordningen? Udlejerne har i dag ikke noget incitament til at foretage energirenoveringer, der kan bringe varmeregningen ned for lejerne. Og hvad så? Hvad vil regeringen så gøre for at sikre, at der bliver foretaget energirenoveringer til gavn for lejere i private udlejningsejendomme?

Socialdemokraterne frygter, at tilskudsordningen vil medføre et administrativt kaos i Erhvervs- og Byggestyrelsen. Socialdemokraterne vil i udvalgsarbejdet følge op med en række spørgsmål om de administrative problemer, som vi forudser vil efterlade godtroende borgere med en uventet regning og en lang næse.

Med forslaget giver man tilskud til stort set alle typer renoveringsprojekter; køkken, bad, andre arbejder, der ikke har noget energisigte. Det kan i den grad undre, at man ikke øremærker pengene til energirenovering. Når tilskudsmidlerne ikke målrettes energibesparende projekter, stiger risikoen for, at midlerne anvendes til projekter, der under alle omstændigheder ville blive gennemført.

Beskæftigelseseffekten udvandes yderligere, ved at ordningen giver tilskud til materialer frem for kun at give tilskud til lønninger. Dermed bliver både energi- og beskæftigelsesformålene ved ordningen udvandet.

I Socialdemokraternes nye bolig- og beskæftigelsesplan satser vi massivt på energirenoveringer. Vi mener, at en effektiv og målrettet energirenovering af vores boliger er afgørende for at imødekomme vores klimaforpligtelser og reducere CO2-udslippet. Men med det her forslag forspilder regeringen fuldstændig chancen for at sætte gang i energirenoveringer. Det er et pinligt knæfald for Dansk Folkepartis krav om at nedtone energibesparelserne. Og det er sådan et knæfald, der får alle statsministerens fest- og skåltaler om klimapolitik til at runge meget, meget hult. Hvis regeringen virkelig var ægte grøn, ville den følge alle de flotte ord om energi- og klimaindsatsen op med at øremærke tilskudsordningen til energibesparende renoveringer.

Afsluttende vil jeg sige, at Socialdemokraterne synes, at forslaget er et meget lille skridt i den rigtige retning. Hvis der skal sættes gang i beskæftigelsen, skal der sættes meget mere massivt og koordinerende ind med tiltag på mange forskellige områder. Og hvis vi skal sætte skub i reduktionen af energiforbruget og dermed CO2-udledningen, skal tilskudsordningerne målrettes energirenoveringer i alle boligtyper.

Socialdemokraterne er betænkelige ved flere aspekter ved loven og forudser et administrativt kaos omkring tilskudsordningen, men det vil vi følge op på under udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, først fra fru Louise Schack Elholm.

Af Socialistisk Folkepartis jobplan fremgår det, at partiet vil ansætte lærerassistenter i de mindste klasser efter sommerferien i 2009, og at det vil skabe godt 2.000 ekstra arbejdspladser. Ifølge Socialdemokratiets formand, fru Helle Thorning-Schmidt, er det økonomisk uansvarligt at ansætte flere i den offentlige sektor. Er Socialdemokratiets ordfører enig med partiets formand i, at SF's forslag om at ansætte 2.000 flere medarbejdere i folkeskolen er økonomisk uansvarligt?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om Venstres ordfører begynder at stille spørgsmål om den offentlige sektor for at fjerne fokus fra, at vi står og diskuterer energirenoveringer og beskæftigelsestiltag i forhold til den private sektor. Det her lovforslag er rettet mod - eller man påstår, at det er rettet mod - at sætte gang i energirenoveringer og at prøve at sætte gang i beskæftigelsen, og derfor fokuserer vi herfra i dag på at se på, hvad der er godt ved det her lovforslag, og hvad der er mindre godt.

Jeg har i min ordførertale påpeget, at det her lovforslag slet ikke er nok til at sætte gang i beskæftigelsen, og at der slet ikke er nok fokus på energirenoveringer, og det er det, jeg vil forholde mig til i dag.

Fru Louise Schack Elholm for en kort bemærkning.

Ordføreren er nok lidt ked af, at der ikke er så bred enighed i oppositionen om det her. Jeg synes, det er meget relevant, i forhold til at man klandrer de her initiativer. Så må man jo se på, hvad man selv kan komme med. Og man kan jo bare sige, at der er stor uenighed.

Lad mig komme med et andet spørgsmål, så kan ordføreren se, om han mener, at han kan svare på det: Af Socialistisk Folkepartis jobplan fremgår det, at man ønsker 800 flere ansatte på de medicinske afdelinger. Er ordføreren enig med den socialdemokratiske partiformand i, at SF's forslag om at ansætte 800 flere medarbejdere inden for sygehusområdet er økonomisk uansvarligt?

Ordføreren.

Jeg synes, at Venstres ordfører her eksercerer i et febrilsk forsøg på at tale udenom. Vi står og diskuterer et konkret lovforslag, som jeg kan forstå at Venstres ordfører bakker op om, men lige pludselig vil Venstres ordfører hellere tale om den offentlige sektor. Skal vi nu ikke holde os til det lovforslag, vi står og diskuterer her? Venstre kan åbenbart ikke engang argumentere for det lovforslag, man selv stemmer for, så skal vi ikke prøve at holde os til det her lovforslag?

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Der er jo en soleklar årsag til, at vi er nogle, der er optaget af Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis økonomiske politik, nemlig at hr. Thomas Jensen selv talte om, at det var så vigtigt, at der skulle ske noget mere. Så er det jo ikke helt uinteressant, når vi nu diskuterer et helt konkret forslag fra regeringen, at prøve at spørge: Hvordan er det så, at S og Socialistisk Folkeparti ser på tingene?

Det kan vel ikke være særlig svært at få en klar melding fra hr. Thomas Jensen. Hvordan ser hr. Thomas Jensen på forslaget fra SF, som jo skal ses som sådan en vækstpakketilgang, altså mener hr. Thomas Jensen, at det er økonomisk uansvarligt at ansætte flere i den offentlige sektor? Ja eller nej?

Ordføreren.

Jeg mener, at det er fornuftigt at igangsætte en masse energirenoveringsprojekter. Jeg mener, at det er fornuftigt at sætte gang i nybyggeriet af almene boliger og at sætte gang i en lang række tiltag, der vil sætte gang i beskæftigelsen i den private sektor. Det er det, Socialdemokratiet har fremlagt - først og fremmest i vores boligpolitiske vækstplan og efterfølgende i vores offentlige sektor-vækstplan.

I vores boligpolitiske vækstplan siger vi jo: Der er et kæmpe efterslæb på investeringer i almene boliger. Regeringens egne rapporter har sagt, at der skal bygges 2.400 almene boliger om året, og det har man jo slet ikke levet op til det seneste år. Derfor går vi ud og siger: Vi vil her og nu sørge for, at der over de næste par år bliver bygget 5.000 almene boliger rundtomkring i Danmark. Det er et konkret væksttiltag, som vil få de danske lønmodtagere i beskæftigelse, og det er det, vi skal diskutere i dag.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg synes jo ikke, det er for meget forlangt, at hr. Thomas Jensen vil prøve at se på oppositionens forslag i en helhed. Der har været forskellige meldinger, hvor man har udtalt sig positivt om hinandens forslag, og nu kom fru Helle Thorning-Schmidt så i torsdags i Jyllands-Posten med en klar tilkendegivelse om, at det at ansætte flere i den offentlige sektor er direkte økonomisk uansvarligt.

Så kan det vel ikke være for meget forlangt at bede hr. Thomas Jensen sige, om man er enig eller uenig i SF's forslag til en vækstpakke, som indeholder flere offentligt ansatte. Er det noget, Socialdemokratiet bakker op eller er imod?

Ordføreren.

Socialdemokratiet støtter fuldt ud, at der sættes gang i beskæftigelsen i Danmark. Beskæftigelsesudviklingen er i frit fald, og som jeg også berørte i min ordførertale, forudser prognoser fra både Dansk Industri og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at vi ved udgangen af 2010 vil stå med 100.000 flere ledige i Danmark. En stor del af de ledige vil være inden for bygge- og anlægssektoren, og derfor er det lige præcis der, man skal sætte ind og sørge for, at der kommer gang i beskæftigelsen.

Det skal jo ikke være sådan, at når der måske engang pr. automatik kommer gang i beskæftigelsen - det går regeringen nok og forventer, eftersom den ikke kommer med en ordentlig vækstplan - er de folk, der nu bliver ledige i bygge- og anlægssektoren, blevet omskolet til at være SOSU-assistenter. Nej, vi skal sørge for, at de kan komme i arbejde inden for det, de er uddannet til, her og nu, hvis der er mulighed for det. Og der er et kæmpe efterslæb med hensyn til f.eks. at bygge almene boliger, at renovere almene boliger og også at komme i gang med energirenoveringerne.

Så det handler om at sætte folk i gang med at beskæftige sig inden for det, de er bedst til, og at sætte gang i boligbyggeriet her og nu.

Hr. Knud Kristensen for en kort bemærkning.

Hr. Thomas Jensen nedgør, at der bliver afsat 1½ mia. kr. til tilskud i forbindelse med energirenoveringer og renoveringer i det hele taget i den private boligsektor. Vi er forhåbentlig enige om, at det med at renovere og istandsætte sin private bolig er et privat anliggende, og i forhold til samfundsøkonomien og den energi, det koster at varme op osv., er det jo i en privat ejers egen interesse at gøre det her.

Er hr. Thomas Jensen ikke enig i, at det her er et godt incitament til at iværksætte 6,75 mia. kr. i netop den private sektor og til at give troen på, at det her igen kan betale sig, og at det er nu, man skal gøre tingene? Jeg vil også gerne høre hr. Thomas Jensen sige et par positive ting om det initiativ, der et givet her.

Ordføreren.

Nu begynder jeg at komme i tvivl om, hvad den konservative ordfører vil stemme til det her forslag - jeg formoder, at det er handlet af, at han skal stemme for - for den konservative ordfører står her og siger, at det er et privat anliggende at stå for renoveringer i private boliger, og det her forslag lægger jo ligesom op til, at der skal gives støtte til de her renoveringer i private boliger. Så jeg ved ikke rigtig, om ordføreren går imod forslaget. Det er jeg spændt på at høre, når ordføreren kommer herop på talerstolen.

Men hvis ordføreren nu havde lyttet til min ordførertale, ville han have hørt, at jeg klart og tydeligt sagde, at det her er et rigtigt skridt i den rigtige retning, men at det kommer meget sent, at det er meget, meget lille, og at det rammer skævt. Det rammer skævt, fordi det ikke fokuserer på det, vi har behov for i Danmark, nemlig at iværksætte en massiv investering i energirenoveringer i danske boliger og bygninger. Op til halvdelen af det danske energiforbrug bliver brugt på at opvarme bygninger og boliger, og derfor skal vi sætte ind inden for alle boligtyper og sikre, at alle kan blive energirenoveret. Og der skal sættes mere end 1,5 mia. kr. af, som der er blevet sat af her i år 2009.

Hr. Knud Kristensen.

Jeg kan jo godt her bekræfte, at den konservative ordfører netop støtter det forslag, der er fremsat her, for det er et fantastisk godt forslag.

Men nu hører jeg så hr. Thomas Jensen sige, at det her forslag kommer meget sent. Det er jo mindre end 6 måneder siden, at vi konstaterede, at arbejdsløsheden var på 1,4 pct., og den ligger nu på 2,3 pct. Så så alarmerende er det vel ikke, at vi har en arbejdsløshed, som er lidt i den, kan man sige, forkerte retning. Vi har haft en meget, meget stabil arbejdskraft igennem længere tid, og derfor vil jeg gerne have, at hr. Thomas Jensen ikke bare siger, at det her er et skridt i den rigtige retning. Hvis hr. Thomas Jensen anerkender de 16 mia. kr., som netop blev lagt ind i finansloven, en fremrykning af infrastruktur på 5 mia. kr. og 2 mia. kr. til kommunernes investering i anlæg osv., er vi oppe på 25 mia. kr., og det er en rigtig god spredning på den investering.

Jeg vil også gerne høre hr. Thomas Jensen sige et par positive ting omkring det her og ikke bare, at det er et skridt i den rigtige retning. For har hr. Thomas Jensen en viden om, hvor lang tid krisen rent faktisk varer ved? Jeg vil gerne have, at hr. Thomas Jensen egentlig bekræfter, at det her er et godt lovforslag, der kommer på det rigtige tidspunkt.

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte hr. Knud Kristensen i, at jeg ved, hvor krisen er kommet til. Når jeg taler med TIB og BAT, som jo er dem, der organiserer lønmodtagere inden for trævareindustrien og inden for byggeriet, siger de, at udviklingen har været sådan, at først er industriarbejdspladserne blevet lukket ned, og de sidste, der er ansat på de virksomheder, har det job, at de skal gå og pakke virksomhederne ned, for så skal maskineriet flyttes til Polen. Så de arbejdspladser forsvinder ud af Danmark og kommer ikke tilbage. De næste, der mister jobbet, er dem, der er ude på byggepladserne, og det kan de allerede vide nu, for ordrebøgerne er ved at være tomme.

Når vi ved, at den udvikling er på vej, at der er folk, der har mistet deres arbejde, og at der er folk, der kommer til at miste deres arbejde, så skal vi sætte målrettet og massivt ind og sikre, at vi kan holde dem i arbejde. Det håber jeg at hr. Knud Kristensen er enig med mig i. Og derfor har vi i Socialdemokratiet lavet et vækstudspil, der sikrer, at de folk, der bliver sendt hjem med en fyreseddel i hånden for tiden, eller som bliver sendt på arbejdsfordeling, kommer ind på arbejdsmarkedet igen; det gør de, hvis vores vækstplan bliver til virkelighed. Fyresedlen bliver erstattet af en lønseddel, og det er det, der er målet for Socialdemokratiet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Lige en enkelt ting: Der er altid vide rammer for, hvad man diskuterer her i Folketingssalen, men jeg vil alligevel opfordre til, at debatten fokuseres på det konkrete beslutningsforslag så meget som overhovedet muligt.

Fru Anita Knakkergaard som ordfører.

Så vil jeg kigge på det konkrete forslag. Puljen til renoverings- og bygningsarbejder på 1,5 mia. kr. er en aftale om en vækstpulje mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der nu bliver udmøntet i dette lovforslag. Lovforslaget indeholder bl.a. følgende elementer om, hvem der kan ansøge om tilskud: Boligejere, som bebor deres helårsbolig; andelshavere, som bebor boligenheder i private andelsboligforeninger; og lejere, som bebor boligenheder i private lejeboliger og almene boliger. De omtalte personer kan kun opnå tilskud til den bolig eller boligenhed, hvor personen har sin folkeregisteradresse, og der kan kun meddeles ét tilsagn pr. bolig eller boligenhed.

Ansøgninger om tilsagn om tilskud behandles i den rækkefølge, de modtages. Når der er givet tilsagn inden for i alt 1,5 mia. kr., kan der ikke gives yderligere tilsagn. Når der meddeles tilsagn, skal arbejdet være udført inden 6 måneder fra datoen for tilsagnet, ellers bortfalder tilskuddet. Hvis der foreligger særlige grunde, kan fristen dog forlænges med 2 måneder. Ansøgning skal være Erhvervs- og Byggestyrelsen i hænde senest den 31. december 2009. Ansøgningen skal være vedlagt et skriftligt tilbud for hvert af de tilskudsberettigede arbejder, som ansøgningen omfatter og kun maksimalt indeholde tilbud fra tre forskellige virksomheder.

Følgende kan ikke ansøge og få tilsagn om tilskud til deres ejendom: Private, der driver erhverv ved udlejning; almene boligforeninger; og ejer- og andelsboligforeninger.

Tilskuddet til renoverings- og bygningsarbejde kan maksimalt udgøre 15.000 kr. pr. bolig eller boligenhed, og beløbet udgør 40 pct. af arbejdslønnen inklusive moms. Arbejdet skal være udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark. Derforuden kan der ydes tilskud på 20 pct. af prisen inklusive moms til energibesparende materialer. Disse skal også installeres af virksomheder, som er momsregistreret i Danmark, og kan maksimalt udgøre 10.000 kr. pr. boligenhed eller pr. bolig. Det samlede tilskud skal som minimum udgøre 2.000 kr. Tilskuddet er skattefrit.

Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om lovforslagets gennemførelse, og Erhvervs- og Byggestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Erhvervs- og Byggestyrelsen fører tilsyn med, at reglerne i lovforslaget og regler fastsat i medfør af lovforslaget overholdes. Tilsynet kan udføres ved stikprøvekontrol.

Dansk Folkeparti ser frem til, at loven træder i kraft, da det vil øge vores beskæftigelse, og vi kan selvfølgelig støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Nu har Dansk Folkeparti været med hele vejen i det kriseforløb, vi har haft her med milliarder og atter milliarder til bankerne - og til spekulanter, der troede, at de skulle tjene endnu flere penge, end de har gjort. Så er det selvfølgelig fint, at Dansk Folkeparti - i den der udstrømning af milliarder, som skatteyderne kommer til at betale - har været med til, at der dog også gøres lidt for beskæftigelsen, og det er fint.

Men er det korrekt forstået, at det var et krav fra Dansk Folkeparti, der gjorde, at man ikke skulle målrette den her beskæftigelsesindsats mod noget, som samtidig sparede på energien og gavnede klimaet? Er det korrekt forstået, at det var noget, som Dansk Folkeparti fik ind i forhandlingerne, og hvis det er rigtigt forstået, hvorfor krævede Dansk Folkeparti, at man ikke skulle tage klimahensyn, når man nu satte beskæftigelse i gang, selv om det kunne have givet akkurat den samme beskæftigelse?

Ordføreren.

Altså, det har først og fremmest været væsentligt for os med beskæftigelsen. Noget andet, der også har været væsentligt for os, er, at vi ikke vil gøre forskel på ejere og lejere. Jeg kunne ikke forestille mig, at en lejer i et alment boligselskab gerne ville have noget energirenovering; til gengæld kunne jeg forestille mig, at vedkommende eventuelt gerne ville have et nyt køkken eller have sit badeværelse renoveret, og det giver også beskæftigelse. Og det er altså noget, vi også har set meget på.

Hr. Frank Aaen.

Undskyld mig udtrykket, men det er da noget gudbenådet sludder. Selvfølgelig kan man da lave energibesparelser i boliger i den almennyttige sektor, selvfølgelig kan man det. Der er masser af muligheder. Jeg kan slet ikke forstå det, det er ikke noget argument, det er bare noget, man står og finder på.

Altså, hvis det er beskæftigelsen, der driver Dansk Folkeparti - al ære for det - så forstår jeg bare ikke, at man ikke samtidig sagde, at det så også skulle gavne klimaet, oven i købet når regeringen havde sagt, at den syntes, det skulle gavne klimaet. Hvorfor var det så så vigtigt for Dansk Folkeparti, at en stor del af tilskuddet ikke gavner klimaet, men tværtimod kommer til at skade klimaet? For det er jo konsekvensen af det, man har fået ind i aftalen.

Jeg tror, det er bedst, vi holder Gud uden for folketingsdebatten. Ordføreren.

Jeg vil sige, når hr. Frank Aaen kan sige, at det er noget vrøvl, jeg siger, at det også er noget vrøvl, som hr. Frank Aaen siger. For det er nu altså sådan, at jeg ikke tror, at lejeren - og det er lejeren, det går på - har noget ud af at få et tilskud til rockwool, der skal være i muren, eller noget til nye vinduer. Det kan jeg ikke rigtig se. Nu er det jo ikke den almene boligorganisation, der kan få tilskuddet, det er lejeren. Og lejeren kan altså ikke have glæde af at få en gang rockwool ind i væggen, men jeg tror, at lejerne vil være tilfredse med de muligheder, der ligger. Så der er også til energibesparelser, og det er fint for os.

Hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Jeg er nødt til at spørge fru Anita Knakkergaard, om ikke det er sådan, at hvis man nu energirenoverer i den almene boligsektor, så falder varmeregningen, og det er vel dog trods alt til glæde for lejeren at skulle betale mindre i varmeregning. Derfor vil jeg bare spørge fru Anita Knakkergaard, om ikke man i det mindste uden for den her aftale vil medvirke til at lave energirenoveringer i den almene sektor, hvad jeg da egentlig synes der er god grund til.

Ordføreren.

Jamen vi kigger jo altså på det; vi ved jo, hvad det koster, og det ved hr. Morten Østergaard jo også, nemlig hvad energibesparelserne koster. Det har vi bilag på.

Men jeg er udmærket tilfreds med den aftale, der ligger her i dag. Der er energirenoveringer deri, og jeg kan ikke se, hvordan man så skal få det lagt ind i væggen, hvis den ene lejer ønsker noget rockwool, og den andet lejer ikke ønsker det, så derfor er det lavet på den måde, det er. Vi vil ikke gøre forskel på lejere og ejere - og så er der fuld beskæftigelse ved det.

Hr. Morten Østergaard.

Man må sige, at man godt nok skal have en meget selektiv tilgang til det her lovforslag for ikke at kunne se forskel på ejere og lejere. Altså, det er klart, at rammerne for ejere er langt, langt videre, end de er for lejere, med det her lovforslag.

Derfor er spørgsmålet: Når nu man har bestemt sig for, at de, der var dumme nok til at købe køkken før jul, skal betale for dem, der nu vil købe køkken her efter jul, er der så ikke mere samfundsnytte og fornuft i at sige - på et tidspunkt, hvor vi jo altså bredt i Folketinget, tror jeg, er enige om, at det er godt at nedbringe CO2-udledningen - at alle de projekter, der sættes i gang, skal være fuldstændig målrettet en reduktion i energiforbruget, for så er det trods alt også til nytte for dem, der var så dumme at lave køkkener før jul?

Ordføreren.

Som jeg har sagt tidligere, er vi yderst tilfredse med det forslag, der ligger her - også at lejeren får mulighed for at lave et nyt køkken, hvis det er det, lejeren gerne vil. Så der er masser af energitiltag, som ellers kan tages, og det er vi yderst tilfredse med.

Fru Nanna Westerby for en kort bemærkning.

Jeg tror ikke helt, jeg har forstået, eller jeg tror måske, at jeg har forstået meget lidt af det, som ordføreren har sagt.

Altså, en af de boligtyper, der har allermest brug for energirenovering, er da de almene boliger. Det er da de boliger, der er blevet bygget som betonboliger op igennem 1960'erne og 1970'erne, som har elendig isolering, så mange af dem bliver ramt af skimmelsvamp, og hvor indeklimaet er dårligt og varmeregningerne er tårnhøje. Så det er da virkelig dem, der har brug for energirenovering.

Det er så rigtigt, at de ikke kan få det med den her pulje, men det er jo, fordi den er indrettet, så de ikke kan få adgang til den. Nu står fru Anita Knakkergaard, ordføreren, jo og siger: Vi vil i Dansk Folkeparti ikke gøre forskel på ejere og lejere. Men Dansk Folkeparti forsøger jo meget ofte at slå sig op som et socialt ansvarligt parti og det ene og det andet.

Så kunne jeg godt tænke mig at høre: Synes ordføreren så ikke, det er lidt underligt, at man har indrettet puljen sådan, at lejerne slet ikke har de samme muligheder for at få det samme ud af den, som ejerne har?

Ordføreren.

Men det kan de jo altså ikke på den måde her, for en lejer i en almen bolig kan jo ikke begynde at lave udvendig isolering eller sådan noget.

Hvis vi havde ladet boligorganisationerne og udlejningsboliger få del i det her, havde der ikke været til ret mange mennesker, for der er masser af private udlejere, der har 600 boliger og lejere i byggeri, og så ville det ikke tage ret lang tid, før puljen var tømt.

Nu kommer det altså flere mennesker til gode, og det har sådan set også været intentionen med det; så vi får det fordelt overalt i landet.

Fru Nanna Westerby.

Nej, det er ikke rigtigt. Det kommer færre mennesker til gode. Men det er rigtigt, at de færre mennesker så også kan få mere ud af det. Men så har man jo også truffet et valg om, at det primært er boligejerne, man gerne vil gøre noget godt for. Det er jo fair nok, det kan vi diskutere. Det er jo en politisk prioritering, som jeg meget gerne vil være med til at diskutere.

Men hvis nu jeg fortæller ordføreren, at jeg godt kan hjælpe med at få lavet et forslag, hvorefter den enkelte lejer får stort set de samme muligheder for at få adgang til den pulje som boligejerne, så kunne jeg godt tænke mig høre: Ville fru Anita Knakkergaard så være med til at sige ja til sådan et forslag, der gav lejerne de samme muligheder? Det kunne f.eks. være ligesom den ordning, man havde indtil 2004, der hed »Aftalt boligforbedring«, f.eks., at de almene boligorganisationer eller boligafdelinger kunne søge tilskud som kollektiv. Det kunne være noget, der gjorde, at man faktisk gav ejerne og lejerne de samme muligheder.

Hvis man nu kunne strikke sådan et forslag sammen, ville ordføreren så være med på det?

Ordføreren.

Lige i øjeblikket behandler vi et forslag, der ligger her, og som skal hastes igennem, fordi det haster med at få gang i beskæftigelsen. Så vi kan godt se på et andet forslag, men det er det her, det gælder.

Jeg har ikke noget imod at tale om tingene med SF's ordfører eller med Enhedslistens ordfører for den sags skyld, men det er altså det her forslag, vi går ind for.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Tak. Nu nævner fru Anita Knakkergaard, at det her er et lovforslag, der skal hastes igennem - det er et lovforslag, som er blevet hasteformuleret, og nu skal vi hastebehandle det. Man skal jo altid have som rygmarvsreaktion herinde, at når ting skal hastes igennem, så skal man være ekstra omhyggelig; man skal passe på, man ikke kommer til at lave lovsjusk, kommer til at lave noget, der får nogle dårlige konsekvenser for borgerne i Danmark, i denne forbindelse både for boligejere og for lejere.

Nogle af de andre ordførere har været inde på, at lejerne ikke ligefrem er dem, der står først i køen med det her lovforslag, som sigter mest på boligejerne, men en ting er sikkert: Uanset om man er lejer eller ejer og kommer frem i køen og eventuelt får et afslag, så kan man jo ikke anke den her afgørelse. Det er simpelt hen en endelig beslutning, og så kan man stå der og måske have investeret en masse penge i et projekt og så lige pludselig få et afslag. Hvis nu det afslag bliver givet på baggrund af en administrativ fejl, så kan man ikke engang anke det.

Synes ordføreren ikke, at det er et problem, og at retssikkerheden er sat til side, hvis det er sådan, at man ikke engang kan anke sådan en sag, og burde vi ikke få skrevet det ind i det her lovforslag?

Ordføreren.

Jamen der er jo næsten ingen tid til at anke det - det kan jeg ikke se. Det er, som det er, og så kører man videre, for pengene skal ud; de skal ud at arbejde, de skal ud at skabe beskæftigelse, og så må man lave det her oplæg, der skal sendes ind, for at det kan godkendes, eller også må man spørge og få noget vejledning fra nogen om, hvordan man skal lave det. Det kan man jo få hjælp til, bl.a. af håndværkerne, som jo ved alt om, hvordan det skal gøres, hvis man er i tvivl.

Hr. Thomas Jensen.

Nu spørger jeg om noget lidt andet. Før nævnte fru Anita Knakkergaard nemlig rockwool og isolering, og når jeg går ind og ser på det her, så kan jeg fornemme, at der rent faktisk ikke er sat penge af til at isolere med rockwool. Kan ordføreren bekræfte mig i, at sådan et helt konkret energibesparende tiltag ikke er med i ordningen?

Ordføreren.

Ja, det kan jeg bekræfte.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Fru Nanna Westerby som ordfører.

I et halvt år har arbejdsløshedskurven i byggebranchen kun haft én retning, og det har været stejlt opad. Når jeg taler med nyuddannede murere, tømrere eller glarmestre, er spørgsmålet ikke, om de kommer til at gå arbejdsløse i den kommende tid, nej, de er bekymrede for, hvor meget; de er bekymrede for, om de bliver sendt permanent ud af deres fag, inden de overhovedet er kommet ind; om de allerede lige efter uddannelsen skal finde sig noget helt andet at arbejde med. Og set i det lys vil jeg sige, at det da er prisværdigt, at regeringen nu endelig tager den stigende arbejdsløshed bare lidt alvorligt og handler på baggrund af det. Så det vil jeg godt starte med at give ros for - bedre sent end aldrig, siger man jo.

Vi har i SF gentagne gange foreslået en jobpakke, at vi sætter gang i det stagnerende byggeri af de almene boliger, og at vi får renoveret vores ghettoområder, men det er blevet afvist. Regeringen vil ikke lave en vækstpakke, og nu fremlægger man så i stedet den her renoveringspulje. Fint nok, men der er en række ting, der undrer SF i det her forslag. Det er mærkeligt, at regeringen tydeligvis har specialdesignet den her pulje, så den kun kommer boligejere til gode.

Vist har lejere og andelshavere mulighed for at søge puljen, men i virkelighedens verden er det begrænset, hvor meget man kan få ud af den. For lejerne i de private udlejningsejendomme må med de nuværende regler kun sætte gang i projekter for op til 40.000 kr., og de risikerer oven i købet at ryge ud i en strid med deres udlejer, hvis han ikke bryder sig om renoveringsplanerne. Og i andelsboliger og almene boliger er det afdelingen, der står for al anden renovering end lejlighedens indmad, men afdelinger kan ikke søge puljen, det kan kun privatpersoner.

Så lejere og andelshavere kan reelt ikke få særlig meget tilskud ud af det her andet end nye køkkenskabe; ingen nye energiruder i gamle lejlighedsbygninger, hvor energiforbruget giver et tårnhøjt CO2-udslip og en tårnhøj varmeregning; ingen ny isolering af utætte huse, hvor der ofte udvikles skimmelsvamp; ingen af de facaderenoveringer i betonbyggeri i ghettoområder, der ellers kunne være med til at trække nye beboere til.

Det kan undre, at man har indrettet puljen så skævt. For det første, fordi mange boligområder har brug for andet end nye køkkener - man kan bare tage ud og se i ghettoområderne rundtomkring i landet. For det andet, fordi netop de større udvendige renoveringer er meget mere energivenlige, og vi er vel alle sammen enige om, at vi gerne vil opmuntre til energibesparelser. For det tredje, fordi lejerne i rigtig mange år er blevet koblet totalt af velstandsstigningerne; de har ikke fået lige så meget ud af skattestoppet som boligejerne - de har ikke fået wellnessbadeværelser, de har ikke fået samtalekøkkener. Og nu stiller vi dem om bag ved boligejerne i køen til at få noget ud af renoveringspuljen. Det bryder vi os ikke om i SF.

Først og fremmest mener vi, at almene boligafdelinger og andelsboligforeninger også skal kunne søge puljen, og så så vi meget hellere, at man havde delt den her renoveringspulje op i en ejerdel og en lejerdel. Så kunne ejerpuljen indrettes, så den passer bedst til ejerne og giver de mest fleksible forhold til dem, og lejerpuljen kunne så specialdesignes til lejerne, gerne med inspiration fra den tidligere pulje til aftalt boligforbedring, som blev afskaffet i 2004. Her kunne lejere og udlejere i den private udlejningssektor blive enige om en modernisering, og så blev der ydet tilskud til det forbedringsarbejde. Så ville vi også slippe for loftet over renoveringen på 40.000 kr.

En anden ting, som vi i SF er meget forundrede og meget kritiske over for, er, at renoveringspuljen ikke er målrettet energibesparende renoveringer. Vi er bagud med at nå indsatsen for energibesparelser på boliger, som ligger i energiaftalen. Så det havde da været helt oplagt at bruge den her renoveringspulje på at få sat gang i de tiltrængte energirenoveringer. Det ville give lige så meget beskæftigelse som alle mulige andre renoveringer, og det giver mere opkvalificering af håndværkere til at bruge de nye energibesparende teknologier, og det giver oven i købet en større afsætning af de energivenlige produkter som f.eks. energieffektiv isolering.

Så det er i den grad at forpasse en chance, når man med den her pulje ikke har lagt sit fokus på energi. Jeg kunne også forstå, at det var regeringens oprindelige idé, men at det blev blokeret af Dansk Folkeparti. Man kan forstå, at regeringen taler om en klimaindsats, om energibesparelser, om grøn vækst, og her er der faktisk lige præcis et område, hvor vi kunne gøre noget for at få grøn vækst, for at sætte gang i den energivenlige del af byggebranchen, men så lader regeringen Dansk Folkeparti svinge taktstokken, og det kommer der tydeligvis ikke særlig meget grøn vækst ud af.

Så der er altså rigtig mange ting, der undrer os ved det her lovforslag. Sammenfattende kan man sige, at vi synes, det er for uambitiøst. Det er too little, og det er too late. Men vi vil i den kommende udvalgsbehandling gøre alt, hvad vi kan, for at få regeringen til at rette op på det her lovforslag. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at sørge for, at det bliver mindre socialt skævt, og at det skaber mindre ulighed mellem boligejere og boliglejere. Og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at få energiambitionerne i vejret, eller i hvert fald op på et nogenlunde fremadskuende niveau, for ideen om en renoveringspulje støtter vi.

Tak til ordføreren. Fru Louise Schack Elholm for en kort bemærkning.

SF's ordfører startede med at sige, at man var meget bekymret over arbejdsløsheden i byggebranchen. Det kan så undre, at man derefter gør alt, hvad man kan, for at udvande den her pulje til alt mulig andet end det, der har fokus på netop beskæftigelsen. Jeg kunne godt tænke mig at vide, om SF er interesseret i at øge beskæftigelsen inden for byggebranchen, eller om man udelukkende vil bruge det her til at give tilskud til i forvejen igangværende projekter i boligorganisationer eller til at give tilskud til nogle store anlæg, som der ikke kommer flere i beskæftigelse af.

Ordføreren.

Tak for det. Det er et meget mærkeligt spørgsmål at få fra lige præcis Venstres ordfører, for vi har faktisk i 2 år nu og særligt inden for det sidste halve år, hvor der har været stigende ledighed i byggebranchen, forsøgt at få regeringen til at sætte gang i byggeriet af de almene boliger. I 2007 blev der givet ét tilsagn til én ungdomsbolig, det ligger normalt på 600-700 om året. Regeringen har stadig sagt, velfærdsministeren har stadig sagt, at, nej, der er ikke behov for, at vi sætter gang i det almene boligbyggeri, der har været behov for en pause i byggeriet. Så, ja, vi vil rigtig gerne sætte gang i byggeriet, og vi har faktisk foreslået regeringen det en hel del gange.

I forhold til det her med energi vil jeg sige, at energirenoveringer altså også giver beskæftigelse. Hvis vi sætter gang i et stort isoleringsprojekt i almene boliger, giver det da beskæftigelse. De isoleringer, der er blevet lavet ude i Vejleåparken i Ishøj, er Nordeuropas største renoveringsprojekt. Det har da givet masser af beskæftigelse. Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor man ikke kan slå to fluer med et smæk og så lave energivenlige renoveringer, der også giver beskæftigelse.

Fru Louise Schack Elholm.

Når det er, at en boligorganisation skal lave renoveringer, plejer det at være noget, der er planlagt mange år i forvejen, og ikke noget, der er afhængig af konjunkturerne. Hvis man giver et tilskud til det, kommer de ikke til at lave det, fordi man giver tilskuddet, men fordi de i forvejen skulle lave det. Og det kan godt være prisværdigt at give tilskud til folk, hvis man ønsker at give tilskud, og hvis det er ens politik, men det må immervæk være interessen her at skabe større beskæftigelse. Det vil ikke give øget beskæftigelse, og derfor vil de forslag, som ordføreren kommer med, ikke give øget beskæftigelse. Der er ikke en ting i det, der giver øget beskæftigelse. Så derfor synes jeg, at ordføreren i høj grad bør overveje, om man ikke kan komme med nogle bedre forslag, der kan skabe øget beskæftigelse inden for byggebranchen.

Ordføreren.

Jeg er meget ked af det, men jeg må simpelt hen sige, at det er noget vrøvl. Selvfølgelig vil det da give øget beskæftigelse at sætte gang i nogle af de byggeprojekter, som kommunerne skriger på lige nu. Kommunerne vil gerne bygge almene boliger, men vi giver dem ikke muligheden for det. Det ville da give øget beskæftigelse. Det ville da give øget beskæftigelse, hvis vi satte gang i nogle af de energivenlige renoveringer i lejerboliger, som har stået og haft behov for det i mange år. Det har man valgt ikke at gøre med den her pulje. Det kan jeg simpelt hen ikke forstå.

Tak. Jeg tror ikke, der er flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Hr. Knud Kristensen som ordfører.

Tak. Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har indgået en aftale om dette lovforslag. Efterdønningerne af kreditkrisen og afmatningen i den internationale økonomi har bevirket, at vi også i Danmark må iværksætte nogle tiltag, så vi kan undgå en forværring af den nuværende situation. Regeringens kreditpakke og bankpakke er to eksempler herpå ud over de 16 mia. kr., der blev lagt ind i finansloven - 5 mia. kr. til fremrykning af infrastrukturinvesteringer, en lettelse af kommunernes anlægsinvesteringer osv. Dette lovforslag, der er rettet mod renoverings- og byggearbejde, er endnu et tiltag i den rigtige retning.

I nedgangstider rammes byggebranchen hårdt. Arbejdspladserne forsvinder hurtigt, for så snart den økonomiske usikkerhed er at spore, bliver forbrugerne mere afventende. De holder igen på pengene og undlader måske at foretage de tiltrængte renoveringer i deres boliger. De bliver nemlig usikre på, hvad fremtiden egentlig byder på, og det betyder, at byggebranchen lynhurtigt mærker, at krisen er over os. Det er her, lavkonjunkturen rammer først og hårdest, så mange ansatte i byggebranchen mister deres job. Det er jo en udvikling, som vi fra regeringens side ikke bare kan sidde og kigge på, så derfor er det vigtigt, at vi netop lægger nogle elementer ind, der rammer så bredt som overhovedet muligt.

Med lovforslaget, som vi behandler i dag, ønsker vi i regeringen at skabe flere arbejdspladser i byggebranchen, som har det meget hårdt for tiden. Med lovforslaget vil vi give branchen et tiltrængt løft på 1,5 mia. kr., og det betyder en samlet lønsum på ca. 3,75 mia. kr. og samlede investeringer på 6,75 mia. kr. Det er trods alt en stor omsætning, og det betyder, at mange igen kan få deres arbejde tilbage.

Ordningen her har til formål at sætte gang i beskæftigelsen, så der skabes flere arbejdspladser, modernisere den boligmasse, som har et efterslæb, og dernæst kan der gives tilskud til renovering og forbedringer af de boliger, som man bor i. Der bliver ydet et særligt tilskud til energibesparende materialer. Med puljen tilskynder vi boligejere og lejere at vælge de mest hensigtsmæssige materialer - der bliver givet 20 pct. i tilskud til energirenovering og energirigtige materialer. Så det er i god tråd med regeringens øvrige energipolitik.

Formålet med ordningen er altså først og fremmest at få flere hænder i arbejde. Derfor sættes der 15.000 kr. af til arbejdsløn og 10.000 kr. til materialer til den enkelte bolig. Det vil betyde, at man med denne ordning vil få ca. 2.500 flere håndværkere i arbejde, hvis der i gennemsnit bliver brugt ca. 12.000 kr. i hver enkelt ansøgning.

Men ordningen skal jo ramme bredt og komme så mange til gavn som muligt, og derfor må man kun søge om tilskud til den primære bolig. Man kan ikke søge tilskud, hvis man f.eks. ejer flere forskellige boliger. Med denne ordning imødekommer vi også de pensionister, der jo takket være planloven har ret til at bo i deres sommerhus og anvender det som helårsbolig.

Frem for mistillid, usikkerhed og stilstand skal vi søge at få de rette betingelser, så forbrugerne igen tør tro på fremtiden. Der giver vi byggebranchen en hjælpende hånd og skaber både arbejdspladser og en tro på, at der er lys for enden af tunnellen.

Det skal hermed siges, at Det Konservative Folkeparti støtter varmt op om lovforslaget her, og det gør den konservative ordfører bestemt også, selv om der tidligere er blevet sat spørgsmålstegn herved. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Jeg læste forleden i avisen, at den konservative miljøordfører mente, at Det Konservative Folkeparti var først på miljøsagen. Siden da er det jo gået nogenlunde samme vej, som det går med økonomien i øjeblikket, nemlig ned ad bakke.

Jeg vil gerne bede hr. Knud Kristensen, som ellers taler pænt om miljøet - som De Konservative jo ofte gør, når de sådan nærmer sig en talerstol - om at bekræfte, at hvis man rent faktisk havde sagt, at de her 1,5 mia. kr. alene kunne gå til energirenovering, ville det have ført til mindre CO2-udledning og et bedre energiregnskab end den ordning, man lægger frem her.

Ordføreren.

Det kan man selvfølgelig stille op på mange forskellige måder, men jeg vil oplyse hr. Morten Østergaard om, at energirenoveringer er noget, som foregår nu, er noget, som foregår i morgen, og er noget, som er foregået over de seneste år. Det er noget, der også vil foregå fremover, og det er noget, der vil foregå, uanset om man har udløst 1,5 mia. kr. til netop at imødegå den arbejdsløshed, vi har, eller ej. Og derfor må jeg sige, at Danmark er i en rigtig god balance med hensyn til energirigtige investeringer.

Boligejerne i Danmark har et meget, meget flot og objektivt syn på netop den sag, for det er noget, der kommer hjem igen. Det er nogle gode investeringer. Det har det været før det her lovforslag, det er det efter lovforslaget, og det vil det også være i fremtiden.

Hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Der er nogle, der siger, at folk fra de nordlige dele af Jylland er mennesker af få ord. Det er jo ikke tilfældet, for så vidt angår hr. Knud Kristensens svar her. Det var meget langt, men det var jo desværre ikke et svar på det spørgsmål, jeg stillede, som var, om det, hvis man havde valgt at lade de her 1,5 mia. kr. alene gå til energirenoveringsprojekter, så rent faktisk havde givet et langt større grønt islæt, et mindre energiforbrug og mindre CO2-udledning end den ordning, man lægger frem her, som er et halvt skridt frem og et hop på stedet.

Et andet spørgsmål er, for jeg ved, at hr. Knud Kristensen også har indsigt i byggebranchen: Er det ikke korrekt, at indtil videre, til dato, er det eneste, den her pulje har betydet, en opbremsning og øget ledighed i byggebranchen, fordi folk har droppet projekter, de havde sat i gang, fordi man venter på, at man kan få tilskud? Og det kan man så søge engang efter påske, hvor de her hundredtusindvis af tilsagn så først skal behandles.

Derfor må vi sige, at det, regeringen har opnået indtil videre, er en øget ledighed i byggebranchen, og at den ordning, man lægger frem, ikke er synderlig grøn.

Ordføreren.

Nu, hvor vi også taler om ordstrøm, selv om vi skal holde os til lovforslagets indhold, vil jeg sige, at hr. Morten Østergaard på ingen måde er bagefter, hvad det angår; og det er flot nok.

Men med hensyn til den her opbremsning kan jeg jo kun give hr. Morten Østergaard ret i, at det har vakt befolkningens interesse. Folk, der har deres private boliger, har interesseret sig for det her fremragende lovforslag, som regeringen har fremsat. Og så er det jo helt klart, at folk, som netop står over for at skulle have lavet nogle renoveringer - og jeg forstår det jo fint - siger: Vi stopper lige lidt op med det tilbud, vi har fået, og venter på, at vi kan søge et tilskud. Det er jo helt legalt, det er lovligt, og det er meget forståeligt, at man reagerer på den måde. Og det beviser jo, at befolkningen er meget indstillet på at udnytte netop den her mulighed.

Fru Nanna Westerby for en kort bemærkning.

Nu er det ikke nogen hemmelighed, at klimaministeren jo en overgang var skeptisk over for, at den her pulje ikke udelukkende skulle bruges til energirenoveringer. Og der vil jeg bare høre, hvordan ordføreren stiller sig til sit partimedlem, som stod med det her krav over for Dansk Folkeparti, der jo ikke mente, at det udelukkende skulle gå til energirenoveringer? På hvilken side står ordføreren i den konflikt?

Ordføreren.

Jeg vil gerne understrege, at det jo er et element i vores synspunkt, at der netop kommer 2.500 flere i arbejde. Og af de 2.500 flere, der kommer i arbejde som følge af det her lovforslag, vil en stor del jo også blive beskæftiget med det, som fru Connie Hedegaard er kommet med forslag til, nemlig energirenoveringer og klimainvesteringer osv. Så derfor afspejler det her - altså isolering af den faste bolig - ikke, at der er noget forkert i forhold til klimainvesteringer, men det giver de boligejere, der udnytter det, mulighed for at tilpasse det bedst muligt til deres bolig og i forhold til det, som deres bolig netop har behov for. Så det passer meget fint med det, som klimaministeren også tidligere har sagt.

Fru Nanna Westerby.

Det, jeg ikke forstår, er, at hvis vi ligesom er enige om, at vi gerne vil gøre noget for, at folk nedsætter energiforbruget, får sat gang i energirenoveringerne, hvorfor er det så, vi ikke siger: O.k., det er et mål, det skaber beskæftigelse ligesom andre renoveringer, og derfor prioriterer vi faktisk energibesparende renoveringer i den her pulje?

Det er jo i øvrigt også renoveringer, som på lang sigt nedbringer varmeregningen for masser af almindelige hårdtarbejdende danskere. Det er tiltag, som mange steder vil forbedre indeklimaet - skimmelsvamp i huse og i lejligheder, som vi har hørt utrolig meget om - så det er på alle måder fornuftige renoveringer. Hvorfor er det, vi ikke siger, at vi prioriterer dem frem for andre renoveringer i den her pulje, når vi har så meget fokus på energi, og når vi synes, det er helt fornuftigt at få folk til at spare på energien - medmindre vi selvfølgelig ikke mener så meget med, at vi gerne vil have folk til at spare på energien?

Ordføreren.

Det er helt klart, at med det energiniveau, altså med den økonomi, der ligger i den energi, man køber, så er det noget, der interesserer alle danske private boligejere og lejere - ingen diskussion om det. Det er jo en interesse, der er der, og det er en interesse, som også fortsat vil være der.

Der er sat 1,5 mia. kr. af, og det kan måske netop give det sidste til, at man siger, at man så vil gøre hele sin energirenovering af sin bolig færdig eller forskellige andre ting. Så derfor kan man ikke sige det på den måde.

Det her er et forslag til den danske befolkning, de danske boligejere, om, at de kan søge tilskud til netop de ting, som de mener der er behov for at investere i til lige præcis deres bolig. Så det her lovforslag er så bredt og favner så fantastisk godt, at det netop tager hånd om alle de forskellige ting, som fru Nanna Westerby nævner.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Det lyder næsten på De Konservatives ordfører, som om det her lovforslag løser alle problemer med energirenoveringer og med at få alle arbejdsløse i beskæftigelse. Men var det bare så godt.

For selv om den konservative ordfører taler om, at det her er noget, der kan få folk i beskæftigelse, vil det jo ikke få ret mange i beskæftigelse. Vi ved, at der ved udgangen af 2010 - det er Dansk Industris egne tal - vil være op til 100.000 flere danskere, der er arbejdsløse.

Man kan jo få den tanke, at regeringen, inklusive Det Konservative Folkeparti, har en interesse i, at vi får mange arbejdsløse i Danmark, for så bliver lønpresset jo ikke så stort, og så bliver det lidt lettere ved de kommende overenskomstforhandlinger. Men jeg synes jo, at det er noget af en ulækker tanke - ja, undskyld mig - hvis man virkelig spekulerer sådan i folks ve og vel og private økonomi, at man nærmest spekulerer i, at de skal gå arbejdsløse.

Så vil jeg spørge hr. Knud Kristensen: Hvis han virkelig mener, at det sætter så meget gang i beskæftigelsen, vil det så sikre, at vi får løst krisen, og at alle de folk, der for tiden bliver sendt hjem fra deres arbejdspladser, kommer i arbejde ved udgangen af 2009?

Ordføreren.

Det er jo et helt fantastisk spørgsmål, som ikke på nogen måde kan klares inden for den meget korte tid - ja, den starter først nu, så der er mulighed for at nå en del af det.

Med hensyn til at sætte gang i beskæftigelsen har jeg sagt et par gange, at det her omfatter ca. 2.500 personer. Og med hensyn til spørgsmålet om, om der skal være flere ledige, vil jeg sige, at det slet ikke er det, der er tale om. Det er for at gå den modsatte vej, at vi netop har gennemført det her lovforslag. Så det er fuldstændig et vildskud, hr. Thomas Jensen kommer med.

Det her løser på ingen måde alle problemer, for de problemer, som man har i Danmark med hensyn til arbejdsledighed, skyldes jo for en stor dels vedkommende eksporten. Hvis ikke der er nogen til at købe den vare, som vi eksporterer, vil vi ikke kunne drage omsorg for netop det spørgsmål. Så det er hele den internationale økonomi, vi skal have op igen, men det her løser problemet for mange her og nu.

Hr. Thomas Jensen.

Nu er det jo ikke kun i eksporterhvervene, at folk mister deres job. Det er jo også i de hjemmemarkedsproducerende erhverv, og man må sige, at byggeri og anlæg er hjemmemarkedsproducerende erhverv. Det er folk, der tager fra deres hjem hver morgen for at tage ud og arbejde på en byggeplads. Det er de folk, man kan sikre får arbejde, hvis man ellers investerer ordentligt i, at de kan komme i gang med at renovere nogle bygninger.

Der er de 1,5 mia. kr., vi afsætter her, som et slag i luften. Det er godt nok et slag, der peger sådan lidt i den rigtige retning, men det er slet, slet ikke nok. Det er også derfor, Socialdemokratiet selvfølgelig har fremlagt en plan, hvorefter vi vil fremrykke investeringer for 15 mia. kr. til at sætte gang i det private arbejdsmarked, sådan at folk inden for bygge- og anlægsbranchen kan komme i beskæftigelse.

Men hr. Knud Kristensen står jo her og siger, at det her forslag kun vil bringe 2.500 i beskæftigelse. Det viser jo, at det slet, slet ikke er nok, når vi ved, at der for tiden er 1.000 mennesker, der hver uge går hjem med en fyreseddel.

Så mit spørgsmål er: Hvornår vil hr. Knud Kristensens parti være med til at fremlægge en vækstplan, som kan sikre, at de folk, der bliver sendt hjem med en fyreseddel i hånden, igen kan komme ind på arbejdsmarkedet og få en lønseddel?

Tak. Ordføreren.

Nu er det sådan, at vi har gode konjunkturer og konjunkturer, der går den modsatte vej. Det er vi jo egentlig udsat for hele tiden. Vi har været heldige inden for de seneste årtier, for der har der været en god vækst, og det er jo på baggrund af, at der er blevet ført en god og ansvarlig politik for netop at sætte mange ting i gang. Det er, kan man sige, friheden til at gøre en forskel.

Med hensyn til at bruge f.eks. Socialdemokraternes vækstpakke vil jeg sige, at det jo er to hundrede procent sikkert, at det vil skabe inflation, og vi har ingen intentioner om, at der skal skabes inflation. Vi har en tro på det ved at lave de forskellige vækstpakker, vi har gjort indtil nu - det er jo mange forskellige parametre, for at det netop skal ramme så bredt som overhovedet muligt.

Jeg vil så gerne sige til hr. Thomas Jensen, at vi jo nu er på vej med en forårspakke inden for den almene sektor. Det er igen et incitament til, at der kommer mange, mange ting i gang. Så jeg vil sige til hr. Thomas Jensen: Nu handler det om også at være positive, når man endelig gør noget, der gør en forskel.

Tak til ordføreren. Hr. Morten Østergaard som ordfører.

Der er to kriser, som der tales meget om i disse dage, finanskrisen og klimakrisen. Og det er to ting, som påkalder sig politisk handling. Når det kommer til finanskrisen, må man sige, at regeringen er langt mindre ansvarlig end den opposition, som har fremlagt forslag til vækstpakker. Vi kan jo bare gå tilbage til januar i år, hvor regeringen med et flertal i Folketinget bestående af Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og muligvis også Liberal Alliance konstaterede, at der var et solidt fundament for en fortsat sund udvikling i dansk økonomi med høj og stabil beskæftigelse, gode rammevilkår for vækst og en holdbar udvikling i de offentlige finanser.

Siden den 13. januar må man sige at regeringen er blevet overhalet et utal af gange af udviklingen. Og det er jo så derfor, at vi i dag står med et forslag, som er et meget beskedent og sporadisk forsøg til meget lave stilkarakterer på at komme efter regeringens konsekvente undervurdering af finanskrisen.

Så er der klimakrisen, og her tales der ligeledes varmt, også fordi vi skal have klimakonferencen i København i slutningen af året. Vi konstaterer, at statsministeren, når han er ude i Europa, taler for, at man skal lave vækstpakker, som har et klimaperspektiv, men når han så kommer hjem og vi ser, hvad det er, regeringen lægger frem, ja, så må vi sige, at det er så som så med klimainitiativerne. Der er ingen konkrete forpligtelser, og resultatet bliver formentlig, at det går, som det har gjort siden 2004, nemlig at CO2-udledningen er steget hvert eneste år - på et tidspunkt, hvor vi faktisk er forpligtet til at få den til at falde.

Det, vi har gjort i Det Radikale Venstre, er jo at pege på, at der er behov for en samlet strategi, for at vi kan komme ud af den økonomiske krise, og for at vi kan afbøde effekterne af den krise, som er her og formentlig vil være med os en tid endnu. Der har vi fremlagt en vækstpakke for et grønt vidensamfund, og det er jo, fordi vi ønsker, at de midlertidige investeringer, saltvandsindsprøjtninger til økonomien, skal målrettes der, hvor de kan gøre gavn, og at det også er en gavn, som rækker længere ud i fremtiden og kan give nogle strukturelle forbedringer. Det er jo derfor, at hvor regeringen i dag foreslår nye samtalekøkkener, har vi sagt: Jamen lad os fremrykke klimainvesteringer, lad os energirenovere, lad os få intelligente elmålere og give støtte til alle former for private renoveringer, der fører til et forbedret energiregnskab og en mindre CO2-udledning, så vi kan få brudt med den kedelige udvikling, der har været siden 2004, hvor CO2-udledningen er steget år for år.

Så vi vil gerne energirenovere de offentlige bygninger. Vi vil gerne gøre det enklere og billigere for private at energirenovere deres bolig med solfangeranlæg, intelligent styring, anvendelse af varmepumper osv. Og vi vil fremrykke investeringerne i vedvarende energi frem mod 2020, således at vi altså samlet set får en vækstpakke, som sammen med andre elementer, som jeg ikke skal komme ind på her, peger imod et grønt vidensamfund, og som vil være med til at styrke beskæftigelsen - for der er vi helt enige med regeringen, som nu er kommet frem til den erkendelse, som man altså ikke havde i januar.

Så er spørgsmålet, hvad man vil gøre. Ja, vi vil gerne bruge 1 mia. kr. på at energirenovere i den almene sektor, som jo altså sættes helt uden for døren med det her forslag. Det forslag, som vi har her, har for det første indtil videre haft den stik modsatte effekt af det, man har ønsket sig, nemlig en stopeffekt. Ordrer er blevet trukket tilbage, folk afventer nu, at de kan søge efter påske. Meget byggearbejde er jo sæsonbetonet, og inden man er færdig med at behandle de her ansøgninger, vil halvdelen af byggesæsonen formentlig være spildt, og dermed må vi sige, at regeringen indtil videre har opnået det stik modsatte af det, den ønskede, nemlig en stigende ledighed i byggeriet og en mindre aktivitet.

Det er sælsomt, at man fremsætter et forslag, som på den måde stopper tingene og gør ondt værre i en krisetid, uden at man har sikret sig sit flertal, og i stedet for trækker os igennem et pinefuldt, langt forhandlingsforløb, som ender med et forslag om gule plader, som i øvrigt heller ikke har en stor miljøeffekt.

Så er der en først til mølle-ordning, og det betyder selvfølgelig, at der bliver et ræs til klondyke for de boligejere, der vil have lavet nogle ting. De, der var dumme nok til at få lavet samtalekøkkener før jul, ja, de bliver snydt og skal være med til at finansiere naboens samtalekøkken her efter jul. Der er ikke nogen energigevinst, bare et spørgsmål om, at de, der var først ude, blev snydt på samfundets regning.

Så bliver der et enormt bureaukrati med 60 medarbejdere, lejerne svigtes, og endelig står vi altså i den situation, at hvor man kunne have valgt at få en maksimal energieffekt ved at sige, at det her fuldt og helt skulle handle om energirenoveringer, ja, så har man i stedet for valgt at åbne op for en hærskare af andre projekter, som altså betyder, at man ikke får den miljøeffekt, som man kunne have fået.

Derfor må vi jo sige fra Det Radikale Venstres side, at vi håber, at man kigger grundigt på høringssvarene, at man lytter til, hvordan der bredt i Folketinget er et ønske om at tage ansvaret for den krisesituation, vi står i, men også et ønske om at gøre det på en måde, så det peger fremad, f.eks. ved at lægge sig fast på, at det hele skal bruges til energirenoveringer, og at også reaktionerne ude i omverdenen og ikke mindst statsministerens erklæring om og ønske om at have grønne vækstpakker vil føre til, at regeringen overvejer at lave nogle ændringer i sit forslag. Vi vil derfor først senere tage stilling til, hvordan vi skal stemme.

Tak til ordføreren. Økonomi- og erhvervsministeren.

Efter den her førstebehandling tror jeg egentlig, at det er væsentligt lige at trække et par linjer op om, hvorfor vi overhovedet har mulighed for stå her i dag og tale om at afsætte 1½ mia. kr. til en særlig pulje, der skal være med til at sætte gang i beskæftigelsen og være med til at sikre mere energirenovering.

Sagen er jo den, at regeringen, siden den tiltrådte i slutningen af 2001, har ført en ansvarlig økonomisk politik, hvor vi har sørget for at lægge til side til de dårligere tider og sørget for at spare op, mens tiderne var gode. Hvad der har været samstemmende for såvel Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Enhedslisten i hele den periode, har været, at man bare skulle fyre løs og bruge en masse penge. Hvis regeringen havde valgt at lytte til, hvad de partier har sagt gentagne gange over de sidste 7 år, havde der ikke været en krone at bruge af i dag. Men regeringen var klog og valgte at sige: Vi bliver nødt til at sørge for, at der er orden i dansk økonomi, så hvis der kommer en krise udeomkring i verden, er der penge at bruge af.

Efter at have hørt debatten i dag må jeg sige, at det simpelt hen er beskæmmende at høre på, hvor usammenhængende og selvmodsigende oppositionens indvendinger er mod dette lovforslag.

Jeg vil gerne starte med lige hurtigt at ridse op, hvad det er for en situation, vi står i. Sagen er jo den, at den økonomiske udvikling er gået både hurtigere, stærkere og har været dybere, end nogen kunne have forudset - det gælder så vel økonomer som politikere. Det stiller krav til vores omstillingsevne, og i og med at vi ikke ved, hvor lang krisen bliver, ville det jo være umanerlig uklogt at sige: Vi lægger samtlige æg i en kurv, vi laver én pakke, der er det ene skud i bøssen, og så er det bare ærgerligt, hvis det ikke var det kloge, vi gjorde der. Det er langt, langt klogere at sige: Vi justerer hele tiden kursen, og vi sørger for hele tiden at igangsætte nye vækstinitiativer, så vi samler alle de bolde op, der er behov for at tage hånd om.

Det betyder bl.a., at vi med et bredt flertal i Folketinget har gennemført en bankpakke, en kreditpakke, at der er blevet lavet en ny eksportlåneordning, at der er lavet en forlængelse af kredittiderne for virksomhedernes indbetaling af moms og skatter, at der er blevet lavet en skattereform, og at vi ligeledes har indgået en aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne også i år får mulighed for at bruge godt 2 mia. kr. ekstra på anlægsopgaver. Det er et anseligt beløb, og det vil være rigtig godt nyt for Danmarks håndværkere, som kan se frem til nye opgaver i kommunale bygninger.

Endelig er der så puljen og det lovforslag, som vi behandler her i dag. Det har været afgørende for os, at vi har kunnet få pengene ud at arbejde i samfundet til gavn for både bygge- og anlægsbranchen og samfundet som helhed. Puljen sigter jo på at styrke beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren ved at bidrage til en modernisering af bygningsmassen, herunder også til energibesparelser. Det er en ordning, der er både enkel og let at administrere, og det er også hensigten, at tilsagn om tilskud hurtigst muligt kan gives til den enkelte ansøger, således at ordningen får den ønskede effekt uden unødig forsinkelse.

Jeg har hørt nogle mærkelige indvendinger i dag, der gik på, at det her ville tage utrolig lang tid. Jeg vil gerne sige som en oplysning til borgerne om samfundet, at det er sådan, at borgerne allerede i dag kan begynde at søge deres håndværkere om tilbud; håndværkerne kan allerede nu begynde at sende tilbud ind på, hvad det er for prisoverslag, de forventer skal kunne gives. Det betyder faktisk - med Tingets velvillige tilladelse - at såfremt det her lovforslag bliver vedtaget inden påske, vil det kunne træde i kraft umiddelbart efter påske, og så kan man indsende ansøgningen elektronisk og få den behandlet meget hurtigt.

Der har været megen opmærksomhed om puljen, og vi har også sent både i går og i dag modtaget nogle høringssvar. Man har rejst spørgsmål om, hvorvidt der er yderligere elementer, der skal indgå i den positivliste over ting, der kan gives tilskud til. Det vil vi overveje meget nøje, og vi vil bestemt ikke udelukke, at der bliver behov for at justere listen, såfremt argumenterne er gode nok. Men det afgørende for os har sådan set været, at vi satte et maksimumsbeløb, der gjorde, at så mange som muligt fik gavn af puljen, samtidig med at det havde en sådan størrelse, at det kunne sætte folk i gang med at arbejde. Det er svært at sige noget om, hvor mange der vil få gavn af puljen, men hvis det gennemsnitlige tilskud er på 12.000 kr., vil 125.000 boligejere og lejere kunne få tilskud, og det er faktisk 5 pct. af det samlede antal boligejere og lejere.

Jeg synes, vi har fundet en rigtig fornuftig balance mellem på den ene side at få sat gang i beskæftigelsen og på den anden side at tage hensyn til energiinvesteringer.

Som sagt understreger jeg, at vi kan få lovforslaget hurtigt på plads. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for, at det her også får en grundig behandling under udvalgsarbejdet, men som sagt har vi et meget stort ønske om, for at det her ikke trækker for længe ud, at der bliver mulighed for, at vi kan lovgive forholdsvis hurtigt og blive færdige, inden Folketinget går på påskeferie.

Jeg vil gerne takke fru Louise Schack Elholm for en meget flot tale. Jeg synes også, at det er vigtigt at få understreget, at vi jo netop har valgt at sætte fokus på beskæftigelsen, og jeg vender også tilbage til det tema lidt senere. Jeg synes sådan set, at det blev anskueliggjort meget godt her, at der ligesom er to teser i dansk politik: Der er den, som regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance står for, som er, at vi i en tid, hvor der er problemer i bygge- og anlægssektoren, skal sørge for at få sat gang i beskæftigelsen. Den anden tese handler om, at det nok giver det samme i beskæftigelse, om man udskifter varmepumper eller vinduer. Man må sige, at de argumenter, vi har hørt fra venstrefløjen i dag, i hvert fald ikke er nogen, der har kunnet bringe grønt, nyt håb for de mennesker, der er beskæftiget i den branche.

Til hr. Thomas Jensen må jeg sige, at der på ingen som helst måde er tale om nogen som helst form for forfordeling i det her lovforslag. Det er et først til mølle-princip, så dem, der kommer først, får først. Jeg vil sige, at vi faktisk har ladet os inspirere af en socialdemokrat, nemlig hr. Mogens Lykketoft, som meget klart og tydeligt har sagt, at hvis en ordning som den her skal have en effekt og også en hurtig virkning på beskæftigelsen, er det meget vigtigt, at man laver en tidsbegrænset ordning, der virkelig får sat gang i efterspørgslen. Det har vi lyttet til.

Jeg vil også sige til hr. Thomas Jensen, at jeg stiller mig meget uforstående over for, at hr. Thomas Jensens synspunkt skulle være det, at det nærmest er lige meget, om man giver pengene til materialer, eller om man giver penge til arbejdsløn, for det er bestemt ikke lige meget. For bare at anskueliggøre det kan jeg sige til hr. Thomas Jensen, at såfremt vi f.eks. valgte at sige, at man giver et eller andet beløb, og så er det lige meget, om det er til materialevalg, eller om det er til at få flere håndværkere i arbejde, så ville det, at vi f.eks. gav et tilskud til en oliekedel, som typisk koster omkring 52.000 kr., jo betyde, at der var meget, meget mindre at give til arbejdslønnen. Det, der er kendetegnende ved mange af de produkter, der er gode i forhold til energirenovering, er sådan set, at de er meget dyre. Det er også det, der er fidusen i, at vi så giver et ekstra tilskud til det. Men hvis vi fulgte Socialdemokratiets tankegang, ville det betyde, at der ville blive brugt utrolig mange penge på materialer, men det ville ikke give særlig meget til beskæftigelsen. Det er sådan set også et svar til fru Nanna Westerby, der, som jeg forstod det, havde lidt det samme synspunkt.

Til fru Anita Knakkergaard vil jeg gerne sige tusind tak for et rigtig godt ordførerindlæg. Det var faktisk meget oplysende, tror jeg, for borgerne med hensyn til, hvad det er, vi diskuterer her i dag. Jeg syntes, det var meget kendetegnende for de indlæg, der kom fra både Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, at de handlede om alt muligt andet end det, lovforslaget handler om, og det er ikke særlig godt i forhold til de borgere, der faktisk gerne vil søge om et tilskud og vide, hvad vores politiske synspunkter er på det her område.

Jeg vil gerne sige det meget klart: Jeg synes, at det er et rigtig godt forslag, der finder en fin balance mellem både at fremme beskæftigelsen og det grønne. Realiteten er jo den, at hvis man alene søger tilskud til noget, der fremmer beskæftigelsen, som f.eks. at lave en modernisering af ens køkken, er det maksimale tilskud, man kan få, 15.000 kr. Hvis man vælger at søge tilskud til at få udskiftet ens vinduer eller andet, der er grønt og energirigtigt, kan man få 25.000 kr. Derfor er enhver snak om, at det her ligesom ikke skulle være grønt, noget værre snak. Vi har bare valgt at sige, at man ikke både kan blæse og have mel i munden. Hvis man mener det alvorligt med beskæftigelsen, må man også gennemtænke det, når man laver en ordning, og det har vi valgt at gøre på en meget, meget klar måde.

Jeg vil også gerne takke hr. Knud Kristensen for meget klart at præcisere, at det her faktisk giver rigtig mange arbejdspladser i håndværkssektoren. Hvis vi valgte at følge fru Nanna Westerby og sige, at det ikke er håndværkere, der skal have løn, det er varmepumper og tredobbelte vinduer, der alene skal have tilskud, så kunne murersvenden få lov at gå arbejdsløs i rigtig, rigtig lang tid. Så det hænger simpelt hen ikke sammen, for realiteten er den, at langt det meste af energirenoveringen er kendetegnet ved, at det er materialerne og ikke arbejdet, der koster penge. Jeg vil sige til både Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet, at de er velkomne til at spørge ind til det under udvalgsbehandlingen, for det er faktisk noget, vi har undersøgt ganske grundigt.

Til hr. Morten Østergaard må jeg sige, at det sådan set skuffede mig lidt, at Det Radikale Venstre havde det indlæg, som Det Radikale Venstre havde, for jeg hørte hr. Morten Østergaard sige, at der var to kriser. Der var en finanskrise - det var det ord, hr. Morten Østergaard brugte, og det kan tjekkes i referatet - og så var der en klimakrise. Så kørte hr. Morten Østergaard ud i, at finanskrisen kunne løses via vedvarende energi.

Jeg vil sige til hr. Morten Østergaard, at hans eget parti sådan set meget, meget ansvarligt og velvilligt har støttet et hundrede procent op om både bankpakken, pensionspakken og kreditpakken. Og de problemer, der har været i forbindelse med tilliden til den finansielle sektor, er blevet løst med de lovforslag, vi har lavet her. Jeg stiller mig fuldstændig uforstående over for, at hr. Morten Østergaard kan stå her og sige, at regeringen ikke både effektivt og meget, meget hurtigt har håndteret de problemer, der har været på de finansielle markeder.

Vi er et af de første lande i verden, der har gennemført de lovpakker, der skulle til. Vi har en kæmpemæssig kreditpakke på 100 mia. kr., som Det Radikale Venstre har støttet op omkring, og derfor stiller jeg mig noget uforstående over for, at hr. Morten Østergaard her kan stå og sige, at det nu skal løses via vedvarende energi.

Jeg vil sige til hr. Morten Østergaard, at jeg synes som sagt, at det her er grønt. Det er jo altså sådan - og det er ubestrideligt - at hvis man vælger at investere energirigtigt og f.eks. siger, at man gerne vil have de mest energirigtige vinduer til sin bolig, og det er virkelig noget, der gavner vores klima, så kan man få 25.000 kr. i tilskud, maksimalt. Hvis man vælger at sige, at det ikke er det, man har behov for, fordi man bor til leje og har behov for et nyt køkken, så kan man få 15.000 kr. Men hvis man tænker energirigtigt, får man flere penge ud af den her ordning, end hvis man ikke gør det. Og der savner jeg måske bare i nogle af de ordførerindlæg, der har været her, en anerkendelse af, at det er sådan, ordningen er skruet sammen.

Jeg forstår godt, at der altid kan være forskellige indvendinger til den måde, hvorpå man skruer et lovforslag eller en aftale sammen, men jeg må sige, at det overrasker mig utrolig meget, at holdningen har været så negativ, som den har været fra de partiers side, som ikke har været med til at bære det her forslag igennem.

Der har også været nogen diskussion om lejerne og lejernes stilling, og jeg vil sige her, at vi jo har forsøgt at lave ordningen på en sådan måde, at den kommer flest muligt til gavn, men så den også kommer lejerne til gavn i forhold til den del af deres bolig, som de selv har råderet over. Som jeg hørte fru Nanna Westerby, var hun lidt utilfreds med de vilkår, der i dag gælder for lejerne, herunder for så vidt angår godtgørelse for forbedringer. Det er altså nogle regler, der ligger i lejeloven, og som ikke har noget som helst med det her forslag at gøre. Det er slet ikke noget, vi tager stilling til. Men jeg vil sige, at man med det her forslag jo i hvert fald giver den lejer, der f.eks. ønsker at få moderniseret sit køkken - og det kan der faktisk være mange lejere, der godt kunne have et ønske om - en bedre mulighed for at komme ud af det uden et personligt tab, fordi der bliver en mulighed for at søge tilskud. Så jeg må sige, at jeg havde lidt svært ved at forstå, hvorfor der skulle være en kritik af det her lovforslag; det handler vist mere om, at man ønskede, at lejeloven skulle ændres. Men godt ord igen.

Jeg må sige, at det overrasker mig meget. Taget i betragtning at der er partier, der ikke har holdt sig tilbage med at tale i offentligheden om, hvor væsentligt det er at gøre noget for beskæftigelsen, så er det sådan med en lidt mærkelig følelse, man står her og hører, at de fleste partier i dag faktisk har talt for, at vi skulle ændre ordningen, så den gav færre beskæftigede. Det har jeg lidt svært ved at forstå. Men jeg håber på, at vi under udvalgsbehandlingen kan få afklaret mange af de her spørgsmål, så der også er en bred opbakning til lovforslaget, når det bliver endeligt vedtaget.

Jeg takker i hvert fald de partier, der positivt har tilkendegivet, at de synes, at den her ordning er en, der skal gennemføres, og også at vi skal have lovgivningen på plads hurtigst muligt.

Tak. Der er ønske om korte bemærkninger. Den første er fra hr. Thomas Jensen. Værsgo.

Tak. Det, der får mig op af stolen, er, at ministeren jo eminent prøver at fordreje det, man står og siger på talerstolen. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om ministeren har været åndsnærværende, mens jeg har været deroppe. Men jeg vil bare slå fast, at Socialdemokraterne vil gøre alt for, at de folk, der mister deres arbejde, kommer i beskæftigelse, og Socialdemokraterne vil gøre alt for, at der bliver investeret massivt i energibesparende foranstaltninger rundtomkring i de danske hjem.

Derfor vil vi også gerne have, at pengene, der bliver givet i støtte, bliver øremærket til energirenovering og kun til energirenovering, og de kan gå til lønsummen på energirenoveringerne. Derfor er det fuldstændigt fordrejende at sige, at jeg skulle have stået og sagt, at det skulle gå til materialerne.

Men det, der også fik mig op af stolen, var, at ministeren sagde, at man jo skal lægge fra i gode tider til dårlige tider. Nu har regeringen siddet i 7-8 år, 7-8 fede år, og nu er vi kommet til krisen, og der er ikke blevet lagt tilstrækkeligt fra til de dårlige tider. Pengene er blevet soldet op på skattelettelser, og det, vi kan se i dag, er resultatet, nemlig at der er sølle 1½ mia. kr. til at sætte gang i beskæftigelsen. Det vil have en meget, meget begrænset beskæftigelseseffekt, og det vil have en meget, meget begrænset energibesparende effekt.

Så derfor er mit spørgsmål: Står ministeren ikke på talerstolen i dag og ærgrer sig over, at man har soldet alle de penge op? Tænk på alle de arbejdspladser, man kunne have skabt ved at investere i bygge og anlæg, f.eks. de 15 mia. kr., som Socialdemokraterne foreslår, for at sætte gang i beskæftigelsen i Danmark.

Ministeren.

Jeg vil sige til hr. Thomas Jensen, at de skattelettelser, som jeg har været med til at vedtage, har været fuldt ud finansieret, så jeg har lidt svært ved at vide, hvad det er for et land, hr. Thomas Jensen henviser til, men det er i hvert fald ikke Danmark.

Jeg vil også sige til hr. Thomas Jensen for bare at komme med et eksempel på min pointe, at hvis det var sådan, at man sagde, at det kun var energieffektive investeringer, man kunne give penge til, så ville det f.eks. for en effektiv oliekedel, der koster 52.000 kr., og som der er lønudgifter til for 13.000 kr., betyde, at for hver gang man køber materialer for 50.000 kr., så er det altså kun 10.000 kr., der bliver brugt på at sætte folk i beskæftigelse. På en lang række andre områder, f.eks. sådan noget som tagudskiftning, vil det rent faktisk betyde, at langt størstedelen af de penge, man bruger, vil være penge på lønninger, altså penge på beskæftigelsen.

Derfor er min pointe, at hvis man ensidigt, stædigt fastholder, at det kun er på nogle bestemte grønne ting, pengene kan bruges, så betyder det altså et fald i beskæftigelsen i forhold til regeringens forslag. Derfor kan man ikke mene begge ting. Man kan ikke mene, at pengene både skal gå til materialer og til, at det er det samme antal mennesker, der kommer i beskæftigelse, for pengene kan jo kun bruges en gang.

Hr. Thomas Jensen.

Nu står ministeren og påstår, at ministeren ikke har været med til at give ufinansierede skattelettelser, og så kunne mit spørgsmål jo lidt frækt være, om ministeren ikke har tænkt sig at stemme for den skattereform, som ministeren selv har været med til at indgå for nylig, for den er ufinansieret frem til 2019. Men det vil ikke være det spørgsmål, jeg vil stille.

Ministeren siger, at der er en god balance mellem energibesparelser og beskæftigelse. Jeg vil bare spørge: Hvis man udelukkende fokuserede på at investere i energibesparende foranstaltninger, er ministeren så ikke enig med mig i, at udledningen af CO2 og udgifterne til energi i Danmark så vil være faldende næste år?

Ministeren.

Jeg vil sige til hr. Thomas Jensen som sådan en folkeoplysende kommentar, at den skattereform - forårspakke 2.0 - der er vedtaget, er fuldt ud finansieret, og den giver et varigt bidrag til statsfinanserne på 5½ mia. kr. om året. Det vil sige, at de dårligst stillede i vores samfund får et bedre Danmark, end før vi lavede skattereformen. Det er fuldstændig ubestrideligt. Derudover giver det 19.000 ekstra i arbejdsudbud, hvilket ikke mindst inden for det offentlige betyder, at vi får en bedre mulighed for at kunne fastholde medarbejdere. Så meget om det.

Jeg vil sige: Jo, det er da klart, at hvis man brugte alle pengene til varmepumper og 3-lags-vinduer, så kunne det give lidt mere i det grønne regnskab. Det vil bare betyde, at vi så ikke fremmede beskæftigelsen.

Pointen er såmænd, at man ikke kan gøre begge dele samtidig for de samme penge, og derfor må man vælge. Vil man vælge at bruge pengene på materialer, så kan man selvfølgelig bruge den argumentation, at det så gavner de medarbejdere, der laver materialerne ude på fabrikkerne. Det kan man så bare ikke have en sikkerhed for lige er i Danmark. Men hvis man kun brugte penge på materialer, så ville det selvfølgelig give et bedre CO2-regnskab. Til gengæld vil det ikke give så høj en beskæftigelse i byggesektoren. Derfor har regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance valgt at sige, at vi gerne vil gøre begge dele samtidig på en klog måde. Vi gør noget, der virkelig giver et boost til beskæftigelsen her fra foråret af, og samtidig sørger vi også for at fremme, at man tænker energirigtigt.

Fru Nanna Westerby, kort bemærkning.

Tak for det. Jeg vil også gerne bare lige opklare, at jeg altså ikke på noget tidspunkt - ligesom hr. Thomas Jensen heller ikke har - har sagt, at jeg synes, at man skal give tilskud til materialer frem for løn. Jeg synes, at det er rigtig fornuftigt at lave den her pulje med tilskud til lønnen. Det var også det, jeg sagde i min ordførertale. Jeg synes helt grundlæggende, at det er fornuftigt at lave sådan en pulje.

Så kan man mene, at det er too little too late, man kan mene, at den er uambitiøs. Det mener jeg. Jeg håber på, at jeg kan få lavet den om, inden den bliver endeligt vedtaget ved tredje behandling, men helt grundlæggende kan det være fornuftigt at lave en sådan pulje. Men jeg har et spørgsmål til ministeren. Mange lejere rundtomkring i landet mener jo, at regeringen driver klapjagt på dem, at regeringens politik de seneste mange år har gjort, at de er blevet overset, at de ligesom er sakket bagud i forhold til boligejerne, og så har regeringen beskyldt dem for at se spøgelser, man har sagt, at det i hvert fald ikke kunne passe, fordi man ikke gør forskel på folk i regeringen. Men nu hører jeg lidt nogle andre toner, som om ministeren godt ved, at den her pulje altså er lettere tilgængelig for boligejere end for lejere.

Så jeg vil bare gerne høre: Kan ministeren bekræfte, at puljen er indrettet sådan, så lejere kun kan opnå tilskud til visse indvendige renoveringsarbejder, hvorimod ejere også kan opnå tilskud til udvendige renoverings- og bygningsarbejder?

Ministeren.

Jeg vil først sige til fru Nanna Westerby, at jeg nu kan forstå, at Socialistisk Folkeparti igenigen har skiftet holdning, for nu må der ikke gives tilskud til materialer, men kun til løn. Så vil jeg bare sige til fru Nanna Westerby, at så kan fru Nanna Westerby altså godt sige farvel til Socialistisk Folkepartis såkaldte grønne profil. Nu var der heller ikke meget grønt i Socialistisk Folkepartis såkaldte vækstpakke, der også var ufinansieret.

Jeg vil bare sige, at lønudgifterne til, om det er et 3-lags-energivindue, eller det er et andet vindue, der skal sættes i, er de samme, og hvis man ikke giver tilskud til materialer, så vælger folk altså det billige vindue. Så det giver overhovedet ikke noget som helst grønt, hvis det er det, der er Socialistisk Folkepartis synspunkt. Hele ideen med det her ekstra tilskud til energirenovering er jo netop at fremme, at folk vælger det mest energirigtige, så der får man ifølge vores lovforslag ekstra penge for at vælge det, der er det mest energirigtige og det, der vil leve op til de nye krav, som bliver stillet til bygningsreglementet fra 2010. Det er sådan set det, der er hele fidusen. Og hvis man vælger at sige, at der ikke skal gives tilskud til materialer, så fremmer man i hvert fald slet ikke det grønne på nogen som helst måde.

Jeg må sige til fru Nanna Westerby, at vi, for så vidt angår lejerne, har haft den intention, at private boligudlejere, private, der ejer kæmpestore boliger, ikke skal kunne tømme den her pulje i løbet af en måned.

Fru Nanna Westerby.

Så kunne jeg så godt tænke mig at høre: Hvis nu man kunne lave en ordning, hvor ejer og lejere blev enige om, at de gerne ville lave en forbedring af et bestemt lejemål, og man så gav tilskud til det, hvorefter der så var nogle rammer, således at udlejeren så ikke kunne hæve huslejen så voldsomt efterfølgende, men at det primært f.eks. kom lejerne til gode, så kunne det være én måde at indrette det på. Man kunne også sørge for, at de almene boligorganisationer og boligforeninger fik adgang til at ansøge om de her midler i renoveringspuljen. Det ville i hvert fald gøre, at man stillede ejere og lejere mere lige. Lige nu er der jo en kæmpestor forskel på ejere og lejere.

Jeg fik ikke svar på mit spørgsmål før. Det er faktisk et meget, meget simpelt spørgsmål. Jeg vil bare gerne have, at regeringen står ved, hvad det er man laver med den her pulje. Jeg vil gerne høre, om ministeren kan bekræfte, at puljen er indrettet sådan, at lejere kun kan få tilskud til nogle indvendige renoveringsprojekter, hvorimod ejere kan få tilskud til både indvendige og udvendige renoveringsprojekter. Er det korrekt forstået, at man har lavet den ulighed i den her pulje, og vil ministeren bekræfte det?

Ministeren.

Jeg vil sige til fru Nanna Westerby, at den murersvend, som jeg troede vi var enige om at vi gerne vil have i arbejde igen meget hurtigt, i hvert fald hurtigt stod af, da fru Nanna Westerby begyndte at snakke om en eller anden meget, meget kompliceret ordning. Jeg tror, at Socialistisk Folkeparti må forstå, at der er mennesker i det her land, der bliver ledige hver dag, og så nytter det altså ikke noget, vi begynder at fjumre rundt med, at vi så skal til at lave alle mulige andre mystiske modeller, hvor den ene skal være enig med en anden, og så skal man gøre et eller andet, og så må huslejen ikke stige. Det er alt for kompliceret.

Det her handler om at få lagt nogle penge ud i samfundet og få sat gang i noget arbejde, og der tror jeg simpelt hen ikke på den model, som Socialistisk Folkeparti her kommer med, men jeg vedkender mig fuldstændig, at vi har valgt at sige, at vi faktisk tror på, at det her er noget, der kan gavne rigtig mange lejere, der har lyst til f.eks. at skifte deres elinstallationer ud, få lavet noget i deres køkken eller på deres toilet eller andet. Det får de mulighed for. Jeg har faktisk tillid til, at det er noget, som lejerne godt selv kan finde ud af, uden at vi fra Folketinget skal ind og blande os i det.

Men vi har også meget bevidst valgt at sige, at når det f.eks. gælder den private udlejer, der har meget, meget store udlejningsejendomme med mange, mange hundrede lejligheder, så ønsker vi altså ikke, at en sådan privat udlejer skal kunne søge puljen og tømme den fuldstændig. Derudover ville det faktisk også betyde, at det skulle EU-notificeres med den konsekvens, at det så ville tage et halvt år, før det her kunne komme i gang, og det tror jeg ikke er formålstjenligt for nogen af os.

Så er det fru Anne Grete Holmsgaard for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak. Jeg går ud fra, at ministeren ved, at regeringen har lavet en energiaftale om, at energiforbruget skal ned. Og det skal væsentlig mere ned, end det falder i øjeblikket. Nu bruger man så 1,5 mia. kr., og dem vælger man så ikke at bruge konsekvent på energirenoveringer.

Kan ministeren forklare mig, hvorfor man gør det på den måde frem for at få fuldstændig den samme beskæftigelseseffekt ud af det ved at sige, at man kun kan få tilskud og kun til løn, hvis - det er forudsætningen - man laver en energirenovering? Det er jo ikke så kompliceret. I al sin banalitet hedder det gode vinduer, bedre termoruder, bedre forsatsvinduer, isolering af tage, lofter, ydervægge, eller hvad det nu er.

Kan jeg bare få en forklaring på, hvorfor regeringen ikke har valgt den linje, når man nu har forpligtet sig til, at energiforbruget skal ned, og når man vælger at bruge 1,5 mia. kr. til også at sætte gang i beskæftigelsen?

Ministeren.

Vi har valgt at sige, at vi gerne vil fremme både beskæftigelsen og energirenovering. Og det synes vi faktisk at vi gør med den her pulje.

Vi vælger jo at sige, at såfremt man ikke bare ønsker alene at udskifte vinduerne med den standard, der gælder i dag, men vælger den standard, der gælder om flere år, ja, så kan man faktisk få materialetilskud. Vi vælger altså sådan set at sige, at hvis det er sådan, at man går foran energimæssigt og vælger at følge de nye skrappere krav, giver vi faktisk en mulighed for, at man kan få et materialetilskud, fordi vi jo erfaringsmæssigt ved, at nogle af de materialer, der er mest energirigtige, også er dem, der er dyrest.

Så jeg synes faktisk, at vi fremmer beskæftigelsen og sørger for virkelig at få sat gang i bygge- og anlægsbranchen, men samtidig sørger vi altså også for, at det her er noget, der kan tjene vores alle sammens gode energiaftale på længere sigt.

Fru Anne Grete Holmsgaard.

Jeg går ud fra, at ministeren er enig i, at det at lægge et nyt gulv, det at udskifte sine elledninger eller det at lave et nyt køkken eller badeværelse er der i hvert fald meget, meget tæt på nul positiv energieffekt af.

Derfor forstår jeg simpelt hen ikke, hvordan man kan lave en pakke, der ikke udelukkende går til energirenoveringer. For man ville få fuldstændig den samme beskæftigelseseffekt ud af det. Det er jo ikke så kompliceret at lave det her. Vi har jo erfaring fra for 20 år siden med, hvordan man laver tilskud til energibesparende foranstaltninger, og man kan bare genbruge de erfaringer.

Ministeren.

Jeg vil sige til fru Anne Grete Holmsgaard, at det har været helt afgørende for regeringen, at det her var noget, der gik ind og gavnede beskæftigelsen. Der har det været vores udgangspunkt og vores vurdering, at det var nødvendigt at lave en ordning, der favnede mere bredt end alene til energirenovering ud fra de præmisser, som jeg nu kan forstå at fru Anne Grete Holmsgaard her opstiller.

Med andre ord tror jeg ikke, at der var mange, der ville benytte sig af det, hvis man sagde til danskerne: Hvis du vil have adgang til den her pulje, skal du ikke kun vælge de vinduer, der opfylder gældende lovgivningskrav, men vælge nogle vinduer, der koster 15.000 kr. mere; så kan du få et tilskud på et eller andet beløb. Så er jeg faktisk ikke overbevist om, at ret mange danskere ville benytte sig af det tilbud.

Derfor har vi altså valgt at skrue vores ordning sådan sammen, at man fremmer beskæftigelsen her og nu ved at sige, at man kan få tilskud til en mere bred række initiativer, men at vi altså også giver tilskud til det, der giver energirenovering. Der er ingen tvivl om, at hvis det handler om at få hænder i arbejde, at få varmet nogle af håndværkernes hænder, er der altså mere effekt i at lave nogle af de moderniseringstiltag, som er med i vores ordning, end f.eks. at udskifte en varmepumpe, der vel ikke kræver mere end 1 eller 2 timers håndværkerarbejde.

Så er det hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Jeg vil da gerne starte med at takke ministeren for den positive omtale af det ansvar, Det Radikale Venstre har taget, når vi er blevet inviteret til forhandlinger, hvad vi jo ikke er blevet om lige præcis det her initiativ, og det synes jeg så man kan se på resultatet, der er blevet derefter.

Vi fremlagde jo allerede i februar et forslag til en vækstplan, der ville skaffe 35.000 ekstra i beskæftigelse over den kommende tid - noget mere end regeringen har kunnet vise ambitioner om. Og dengang i februar tror jeg at regeringen stadig væk slet ikke mente, at der var en krise. Jeg forstår så, at man ikke må kalde det en finanskrise, men jeg tror at for almindelige mennesker smelter det hele nok lidt sammen. Men det skal man så ikke kalde det.

Så vil jeg bare spørge ministeren: Hvad skal vi så kalde det? For det var jo statsministeren, der ikke troede på recession, hvad vi så fik. Så var det regeringen, der i januar sagde, at det var, som det var, og nu forstår jeg på økonomi- og erhvervsministeren, at finanskrisen er slut, at det problem er løst, selv om man i forrige uge var nødt til at give kredit til alle danske virksomheder i forbindelse med deres moms, hvilket nok på en eller anden måde alligevel synes at pege på, at visse likviditetsproblemer består.

Ministeren.

Jeg vil sige til hr. Morten Østergaard, at man jo må prøve at skelne lidt mellem finanskrisen og den økonomiske krise, der er generelt. Altså, finanskrisen handler jo grundlæggende om, at der ikke har været tillid til den finansielle sektor, og at der ikke har været tillid inden for pengeinstitutsektoren, og der forsøgte jeg bare at præcisere - for hr. Morten Østergaard gjorde faktisk ret meget ud af at sige, at det var helt forfærdeligt - at jeg faktisk mener, at regeringen har en aftale med Det Radikale Venstre, og at vi tror på, at vi sammen har håndteret den del af det. Det er ikke overstået endnu, men vi tror på, at den kreditpakke, som kommer til at virke på et tidspunkt, vil medvirke til, at vi kommer ud af den kreditklemmesituation, som man ser foran sig.

Så jeg vil sige til hr. Morten Østergaard, at det bare var det, jeg stillede mig noget uforstående over for, altså at vi ikke på det finansielle område skulle have taget de initiativer, som var nødvendige.

Når det gælder den økonomiske krise, vil jeg sige, at regeringen hele tiden har erkendt - og det vil man jo også kunne se af de forskellige redegørelser, vi er kommet med - at der var tale om en udfordring. Men jeg tror nok, jeg her må sige, at der ikke er nogen - ej heller her i Folketingssalen i dag - der har kunnet forudse dybden, længden og omfanget af den økonomiske krise, der er rundtomkring i verden. Der har vi jo en fælles udfordring i at sørge for at have lagt lidt til side - også til efteråret. Hvis ledigheden der stiger endnu mere, nytter det altså ikke noget, at man har futtet alle pengene af.

Hr. Morten Østergaard.

Jeg er da glad for, at vi i hvert fald har én minister, der har konstateret, at der er en økonomisk krise, for det er jo ikke det, som man i regeringen har sagt hele vejen igennem. Og det er vigtigt, og man kunne ønske, at der var den samme vilje til et bredt samarbejde om de tiltag, der skal til for at løse den økonomiske krise, som der var i forbindelse med finanskrisen. Jeg tror, det vil fremgå af referatet, at ministeren faktisk i sin svartale, bl.a. med henvisning til mig, sagde, at det med den finansielle krise var løst. Men det skal ikke skille os ad, og semantikken skal heller ikke skille os ad.

Men det, der så måske alligevel kommer til at skille os en lille smule ad, er, når ministeren siger, at det skal være sådan, at lejeren kan beslutte sig for at skifte køkkenet ud i stedet for vinduerne, for pointen er jo lige præcis her, at med den måde, man har indrettet det på og valgt at bruge de her 1,5 mia. kr. på, kan lejeren jo ikke få skiftet vinduer, for det er jo ikke noget, lejeren selv kan bestemme; man kan ikke have alle mulige forskellige vinduer i en boligblok. Og derfor er det lige præcis sådan, at man har lavet et forslag, der bevidst ikke får den maksimale energieffekt, fordi man kun er grøn ved festlige lejligheder.

Ministeren.

Jeg vil sige til hr. Morten Østergaard, for at gøre det med finanskrisen færdigt, at jeg mener, vi har løst det lovgivningsmæssige - altså, jeg mener ikke, at Folketinget har flere opgaver foran sig. Det betyder ikke, at det psykologiske, der er derude i forbindelse med det, er løst fuldstændigt, men jeg må præcisere, at jeg ikke mener, der er behov for, at vi tager yderligere initiativer her og nu. Og det skulle jo rejses i forligskredsen, hvis det var sådan, at man ikke mente, at der var blevet gjort tilstrækkeligt i forbindelse med den finansielle krise.

Men jeg vil sige til hr. Morten Østergaard, at jeg bestemt tror på det brede samarbejde, og det ærgrer mig personligt også meget, at Det Radikale Venstre forlod skatteforhandlingerne. For der skete jo det, efter at Det Radikale Venstre forlod skatteforhandlingerne, at den her sag kom på bordet, men der skete jo også det, at vi sikrede, at de grønne afgifter bliver indekseret frem til 2020, og det troede jeg faktisk var en radikal mærkesag. Så det har en gang imellem konsekvenser, at man forlader forhandlingerne og ikke bliver og kæmper videre.

Jeg vil sige til hr. Morten Østergaard, at jeg her understreger - og det erkender jeg fuldt ud; det gjorde jeg også i mit svar til hr. Thomas Jensen - at man godt kunne have lavet en anden ordning, hvor man sagde, at alt skal gå til grønne materialer og grønne initiativer. Og det kunne man så have haft som synspunkt, men regeringen har valgt at sige, at vi altså har et problem i forhold til beskæftigelsen, som vi også ønsker at adressere, og derfor er ordningen skruet sådan sammen.

Så er det hr. Eigil Andersen for en kort bemærkning.

De fleste økonomer er enige om, at arbejdsløsheden bliver fordoblet fra 60.000 til 120.000 i år.

Jeg er enig med ministeren i, at der er to linjer i dette Folketing. Der er den meget passive og tilbageholdende linje, som regeringen har over for arbejdsløsheden, og så er der oppositionen til venstre i salen med en aktiv linje om at bringe arbejdsløse i arbejde. Man kunne jo f.eks. udvide uddannelsesrettighederne for de ledige, der ønsker det, ganske væsentligt; man kunne udvide hjemmeserviceordningen, så den ikke som nu kun gælder for pensionister, men også for børnefamilier; man kunne sætte gang i renoveringen af kloakkerne, som er utætte, som er 100 år gamle, og som ikke kan tage de store regnmængder, som klimaforandringerne skaber; man kunne ansætte 5.000 flere i ældreomsorgen; man kunne bygge 5.000 almene boliger, herunder ældreboliger, mere om året osv. osv.

Mit spørgsmål er: Hvorfor er regeringen så utrolig fantasiløs og så utrolig svag med hensyn til initiativer, mens der bliver fyret 1.000 mennesker om ugen i Danmark?

Ministeren.

Jeg vil sige til hr. Eigil Andersen, at en af de ting, der er fremgået tydeligt af i debatten i dag, jo er, at de synspunkter, som hr. Eigil Andersen deler med offentligheden, jo ikke engang kan vinde tilslutning i det parti, hr. Eigil Andersens parti ønsker at indgå i regering med, nemlig Socialdemokratiet. Det er kun 4 dage siden, fru Helle Thorning-Schmidt sagde, at der overhovedet ikke er plads til at ansætte én eneste mere i den offentlige sektor, og her kommer Socialistisk Folkeparti så med en stribe forslag til ansættelser i den offentlige sektor. Jeg tror, at oppositionen først må blive enig med sig selv, før den begynder at klandre regeringen og kræve, at vi skal tage stilling til mærkelige forslag.

Jeg synes, at regeringen har udvist meget stor handlekraft og ageret rettidigt med stribevis af vækstinitiativer, for vi tror nemlig på, det er væsentligt løbende at komme med initiativer. Krisen bliver altså ikke overvundet, bare fordi man pumper x antal milliarder ud i samfundet. Det kommer til at kræve, at vi både har penge i overskud og penge tilbage til også at gøre noget på et senere tidspunkt.

Vi har jo sammen med bl.a. Socialistisk Folkeparti valgt at fremrykke for 5 mia. kr. investeringer i infrastruktur for at skabe et grønnere Danmark på transportområdet, og det har vi ikke fået nogen anerkendelse for. Vi har valgt at forlænge kredittiden, det vil især gavne mange af de små virksomheder, så jeg synes faktisk, vi er kommet med mange initiativer. Forslaget her er ikke alene grønt, det er også noget, der fremmer beskæftigelsen.

Hr. Eigil Andersen.

Hvis det må være tilladt at bruge et lidt folkeligt udtryk, mener jeg, man kan sige, at det, som regeringen gør, forslår som en skrædder i helvede. Det er simpelt hen ikke tilstrækkeligt.

Jeg vil gerne spørge: Det Konservative Folkeparti står jo traditionelt meget tæt på Dansk Arbejdsgiverforening, og er det i virkeligheden sådan, at man fra ministerens partis side mener, det er ganske praktisk med en vis arbejdsløshed, fordi det indebærer, at lønkravene bliver mindre, og at folk finder sig i et dårligere arbejdsmiljø, end de ellers ville gøre, og at man i det hele taget egentlig finder det ganske praktisk, at der står en gruppe arbejdsløse uden for og banker på kontordøren og fabriksporten for at få lov til at komme ind, fordi det disciplinerer den øvrige del af lønmodtagergruppen? Er det derfor, vi ser, at regeringen er så passiv?

Ministeren.

Jeg vil sige til hr. Eigil Andersen, at jeg bestemt ikke mener, regeringen er passiv. Hvis man skal bruge et billede, som jeg tror at mange, der lytter til debatten, kan forstå, er der to veje at gå. Man har en potteplante, og man kan spørge: Skal vi give den 25 l vand her og nu i marts måned, og så skal det holde et år, eller skal vi møjsommeligt en gang om ugen lige give den ½ l vand, så den klarer sig igennem, både når der er tørke og ikke er tørke?

Regeringen tror på det sidste. Vi tror på, at man skal komme med initiativer drypvis og ikke hælde en hel spandfuld ud over planten nu, for så drukner den nemlig. Det vil også ske med dansk økonomi, hvis man bare pumper et eller andet fuldstændig ufinansieret tocifret milliardbeløb ud. Man vil skabe massearbejdsløshed og inflation, og det rammer de svageste i samfundet.

Jeg vil sige til hr. Eigil Andersen, at én arbejdsløs er en arbejdsløs for meget. Men regeringens pointe er bare, at det godt kan være, at nogle af de, der bliver arbejdsløse, ikke skal tilbage i beskæftigelse i deres gamle arbejde, men i stedet skal uddannes inden for en anden sektor i nogle af de erhverv, der er rigtig mange fremtidsjob i. Det synes jeg er væsentligt at holde sig for øje, så man ikke bare, om jeg så må sige, symptombehandler og siger, at nu skal det hele bevares, som det altid har været. Vi skal sørge for, at det arbejdsmarked, vi har fremover, også er gearet til at kunne klare fremtidens konkurrence.

Tak til økonomi- og erhvervsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Boligudvalget. Da ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.