L 165 - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/4-09 fra FOA Social- og Sundhedsafdelingen, til beskæftigelsesministeren

I forhold til andre aktørers varetagelse af myndighedsopgaver på sygedagpengeom-rådet mv. er andre aktører omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven. Detindebærer, at andre aktører er forpligtet til følge forvaltningsloven og offentlig-hedsloven samt de almindelige forvaltningsretlige principper, dvs. de ulovbestemtegrundsætninger.Samtidig er andre aktører direkte omfattet af persondataloven, og skal derfor over-holde reglerne vedrørende håndtering af oplysninger efter denne lov.Herudover skal jeg bemærke, at reglerne om inddragelse af andre aktører i lovfors-laget følger den systematik, der fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsatsvedrørende inddragelse af andre aktører.Det er min vurdering, at det ikke er hensigtsmæssigt at fastsætte særlige regler isygedagpengeloven, der gengiver de regler, der allerede følger af retssikkerhedslo-ven, forvaltningsloven mv. Det er endvidere min vurdering, at lovforslaget giverden nødvendige sikkerhed for borgerne.Vedrørende spørgsmålet til lov om brug af helbredsoplysninger på arbejdsmarke-det skal jeg bemærke følgende:

Helbredsoplysningslovens bestemmelser om, hvornår og under hvilke omstændig-heder arbejdsgivere kan anmode om helbredsoplysninger, berøres ikke af ændrin-gerne i sygedagpengeloven. Der er således tale om en misforståelse, når FOA anta-ger, at lovens beskyttelsesbestemmelser ikke vil gælde ved sygefraværssamtaler,der fremover afholdes i henhold til sygedagpengeloven.FOA’s beskrivelse af, hvad der i øvrigt gælder i relation til helbredsoplysningslo-ven, er ikke helt præcis. Lovens hovedbestemmelse - § 2 - forbyder således ar-bejdsgivere atanmodeom helbredsoplysninger, hvis disse ikke har væsentlig be-

tydning for lønmodtagers arbejdsdygtighed ved det pågældende arbejde, men lovener ikke til hinder for, at en lønmodtager på eget initiativ oplyser arbejdsgiver om fxen diagnose. Loven indeholder kun et forbud mod, at arbejdsgivere modtager hel-bredsoplysninger, hvis formålet hermed er at få belyst lønmodtagers risiko for atudvikle eller pådragesig sygdomme.Endvidere kan det anføres, at bestemmelsen i lovens § 9 om informeret samtykkealene er gældende i forbindelse med helbredsundersøgelser, hvilket er en konse-kvens af, at arbejdsgivere som nævnt i det hele taget kun i begrænset omfang kananmode om oplysninger, og spørgsmålet om informeret samtykke er derfor kun re-levant, når lønmodtager har indvilliget i at lade sig undersøge for sygdomme, somlønmodtager ikke selv kender til, da det skal sikres, at undersøgelsens metode ogformål mv. er kendt for lønmodtager. Endelig skal det præciseres, at Arbejdstilsy-net ikke administrerer loven, men alene har indseende med helbredsundersøgel-ser som anført i lovens § 3.Vedrørende spørgsmålet om arbejdsmiljøloven skal jeg bemærke følgende:

Der er ingen tvivl om, at arbejdsmiljøet spiller en vigtig rolle for at forebygge sy-gefravær, og at arbejdspladsvurderingen (APV) er et vigtigt redskab i arbejdsmiljø-arbejdet på virksomhederne. Herunder er det vigtigt, at virksomhederne opfylderlovens krav om, at sygefravær skal inddrages i APV.For så vidt angår forslagene om, at jobcentrene skal inddrage virksomhedensAPV’en i sagsbehandlingen, er det vigtigt at se på formålet med APV’en. APV’enhar til formål at sikre, at virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde omfatteralle væsentlige arbejdsmiljøproblemer, og at virksomheden arbejder systematisk ogløbende med at løse problemerne.Virksomheden skal inddrage sygefravær i APV’en med henblik på at vurdere, omder er forhold i virksomhedens arbejdsmiljø, der kan medvirke til sygefraværet.APV’en er virksomhedens eget værktøj til at kortlægge og prioritere eventuelle ar-bejdsmiljøproblemer, sådan at virksomheden kan arbejde effektivt og systematiskmed at få styr på arbejdsmiljøet. En APV beskriver normalt ikke den enkelte med-arbejders individuelle arbejdssituation, eller hvilke arbejdsmiljøproblemer, somden enkelte medarbejder oplever at have.APV’en er derfor ikke velegnet som redskab til at vurdere en sygemeldt lønmodta-gers særlige og individuelle behov, og dermed til at vurdere eventuelle konkrete til-tag, som kan bidrag til, at pågældende kan vende tilbage til sin arbejdsplads ogdermed fastholde sin tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor mener jeg ikke, atAPV’en er egnet til at indgå i jobcentrenes behandling af konkrete sager om syge-meldte enkeltpersoner.Vedrørende spørgsmålet om forskning i fraværssager har jeg hørt NFA, der haroplyst følgende:Der er afsat midler i Arbejdsmiljøforskningsfonden, der adresserer emner vedrø-rende årsager til og konsekvenser af arbejdsrelateret fravær.Det bemærkes i øvrigt, at den danske arbejdsmedicinske forskningstradition er epi-demiologisk orienteret, men der er også forskning, der har haft fokus på især ar-

Spørgsmål nr. 17:

Endeligt svar: