Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 164:

Forslag til lov om ændring af lov om individuel boligstøtte. (Forhøjet boligstøtte til personer i anviste almene ældreboliger og lignende udlejningsboliger).

Af velfærdsministeren (Karen Jespersen).

(Fremsættelse 11.03.2009).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Erling Bonnesen som ordfører.

Tak. Da vores sædvanlige ordfører på sagen er blevet akut forhindret, skal jeg holde denne tale på vegne af vores ordfører på lovforslaget, fru Louise Schack Elholm.

Dette lovforslag er en del af satspuljeaftalen, og forslaget går ud på, at kommunerne kan give en forhøjet boligstøtte til beboere i almene ældreboliger, og tilskuddet kan gives, hvis de pågældende ikke har råd til at bo i deres anviste bolig. Dette lovforslag skal dermed sikre de svage grupper, der er blevet henvist til en almen ældrebolig, men som ikke har råd til at bo i boligen. De skal have mulighed for at kunne opnå en ekstra boligstøtte, så deres økonomi kan hænge sammen.

Venstre er positive over for at støtte denne svage gruppe, som ellers ikke har en chance for at kunne klare sig selv. Venstre støtter dermed forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Lise von Seelen.

Jeg tror, at alle vi, der arbejder med socialpolitik, er blevet kontaktet af mennesker med et handicap, der har fået anvist en bolig med en særlig indretning eller med et særligt udstyr, som de faktisk havde brug for, og så har de mennesker måttet takke nej til den bolig, fordi de ikke havde råd til huslejen. Det er jo en mægtig, mægtig ulykkelig situation, og derfor var vi Socialdemokrater rigtig glade for, at vi i satspuljekredsen kunne finde ud af, at vi måtte reparere på det, sådan at den gruppe mennesker, hvis de fik tildelt en bolig af kommunen, også ville kunne opnå den økonomiske bistand, så de faktisk havde råd til at tage imod den velegnede bolig.

Vi ved jo, at for folk, der bor i en kommunal bolig, har kommunalbestyrelsen den mulighed, at den kan nedsætte huslejen, således at de enkelte borgere faktisk kan have en privatøkonomi, der betyder, at de har råd til at bo i den rigtige bolig, som er velegnet til dem, og at de også samtidig har en privatøkonomi, der betyder, at de kan leve et aktivt liv, at de kan deltage i foreningsarbejde, at de kan have en social omgangskreds, og at de har den økonomi, der skal til, så de har en hverdag, som også byder på livsglæde og livskvalitet.

Men i de almene ældreboliger er der den vanskelighed, at man ikke kan nedsætte huslejen. Så derfor er det en udmærket løsning, at man her kan afvige fra hovedreglen med de 15 pct. i boligstøtte til sådan en type bolig, således at man på den måde kan sikre, at den enkelte borger har en privatøkonomi, så vedkommende også i den type boliger dels kan sige ja tak til den rigtige bolig, dels kan leve et aktivt liv med gode oplevelser.

Vi kunne godt have ønsket os, at der i lovforslaget stod, hvornår det var, at kommunerne skulle kompensere borgeren, for det er en rent kommunal afgørelse, hvornår borgeren er i en sådan økonomisk situation, at man på den måde kan skrue op for boligstøtten. Vi har faktisk den antagelse, at den regel, vi har for de kommunale boliger med at sænke huslejen, bliver anvendt alt, alt for sjældent. Der er faktisk for mange mennesker, der bor dyrt, og som har så svær en privatøkonomi, at de ikke kan leve et aktivt liv.

Nu står der jo i lovforslaget - det er også rigtigt, det står der - at kommunerne skal kompenseres fuldt ud for den her udgift, som de nu får ved at øge boligstøtten. Det vil sige, at ministeren skal ud og snakke med kommunerne om, hvad de antager udgiften vil være til det her, så de kan blive kompenseret for udgiften. Vi kunne godt være nysgerrige med hensyn til, at ministeren brugte lejligheden til også at spørge kommunerne, hvor mange gange de i virkeligheden anvender den anden lov, der siger, at de kan støtte ved at nedsætte huslejen i de kommunale boliger. For vi er optagede af, at de mennesker, som har brug for en særlig bolig, ikke skal tabe på oplevelsessiden og på det at kunne leve med spændende oplevelser og med en omgangskreds, der gør, at de synes, at livet er dejligt, og at livet er værd at leve, selv om de skal bo i en bolig, som skal have en særlig indretning og derfor også har en særlig dyr husleje. Så vi vil bede ministeren, om man ikke kunne gøre det i samme arbejdsgang, for det kan ikke være særlig svært at få det organiseret.

Men naturligvis støtter vi forslaget. Som en del af satspuljekredsen støtter vi det, og vi har altså kun det der lille ekstra ønske om, at ministeren gør os klogere på, hvor mange mennesker der i virkeligheden har brug for det. Jeg vil også gerne høre ministerens kommentar til at føje til loven, at man faktisk laver en vejledning om, hvor meget en person sådan jævnt hen, hedder det på jysk, skal have til rådighed, for at vedkommende kan leve et aktivt liv. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Dennis Flydtkjær som ordfører.

Det her lovforslag er som tidligere nævnt af de foregående ordførere en udmøntning af satspuljen for 2009. Det vil sige, at alle partier i Folketinget på nær Enhedslisten står bag aftalen. Og da Dansk Folkeparti er en del af det forlig, kan vi sige ja til det her forslag.

I Dansk Folkeparti synes vi, det er et positivt forslag, da det giver kommunalbestyrelsen mulighed for at yde en forhøjet boligstøtte til en gruppe mennesker, som er blevet visiteret til en bolig på grund af fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, men samtidig ikke er i stand til at betale for huslejen i den pågældende bolig, de er visiteret til.

I dag er det typisk folkepensionister og førtidspensionister eller andre, som har en eller anden form for bevægelseshandicap, som modtager en forhøjet boligstøtte, men der er også en anden gruppe, hvilket står i lovforslaget, som visiteres til samme boliger, men som kommer ind under nogle andre regler, hvilket gør, at de kun kan modtage almindelig boligsikring som ikkepensionister.

De personer, som er i den sidste gruppe, står jo så i nogle tilfælde med det problem, at de kan have svært ved eller slet ikke kan betale for huslejen. Det, der foreslås, er derfor at give kommunerne lov til at lave en konkret vurdering af personens økonomiske forhold og ud fra den vurdere, om der skal udbetales en forhøjet boligstøtte.

I lovforslaget kan man jo også læse, at man regner med, at den her lovændring vil komme ca. 500 mennesker til gode. I Dansk Folkeparti synes vi, at det er rigtig positivt med de ændringer, dette lovforslag medfører, for det giver jo kommunen mulighed for at give en ekstra hjælp til nogle af de mennesker i vores samfund, som sidder meget hårdt i det, og som måske slet ikke kan betale for deres husleje.

Dansk Folkeparti er som sagt positive over for at give kommunerne muligheden for at kunne hjælpe de her mennesker, og vi støtter derfor forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Meta Fuglsang.

I SF er vi glade for at se det forslag, der ligger her. Forslaget betyder jo en stor forbedring for en gruppe borgere, der, som det er nu, har meget svært ved at finde økonomi til den bolig, de er budgetteret til, og som de har meget stor brug for. Det er jo som nævnt en del af satspuljeaftalen fra 2009, og vi støtter tiltaget for at forbedre forholdene for denne gruppe af personer med fysisk eller psykisk handicap.

Det er klart, at de enkelthistorier, man hører, og den viden, vi har, om, hvor svært det er at få det til at løbe rundt for den gruppe mennesker, gør indtryk. Og derfor er det altid rart, når vi har mulighed for at gøre en forskel, når vi rent faktisk har mulighed for at gennemføre en ændring, som betyder en helt konkret og velkommen lettelse for en bestemt gruppe borgere.

Bag forslaget og bag den problemstilling, det vedrører, ligger der nogle ting, nogle problemstillinger, som godt kunne få lidt mere opmærksomhed. Generelt er det jo af væsentlig betydning for livskvaliteten, at man har en god bolig, og at man har en god bolig til en pris, der kan betales, altså at man har en bolig, som lever op til de krav og de behov, man har som borger.

Vi ved, at kommunerne har problemer med at tilbyde et tilstrækkeligt antal plejeboliger. Vi ved, at der i det hele taget er problemer med at have et tilstrækkeligt udbud af egnede boliger af forskellige typer. Det er et problem, som vi ikke løser med det her forslag, hvor sympatisk og nyttigt det end måtte være, men som vi er nødt til at kigge på i en anden sammenhæng. Det er vigtigt, at vi ikke glemmer den sammenhæng, fordi vi nu får en løsning for i hvert fald en vis gruppe borgere. De borgere, der har brug for visitation til en plejebolig, har ofte en økonomi, som ikke står mål med udgiften til huslejen. Der er mange borgere, som har samme økonomiske muligheder som dem, der er omfattet af denne lov, uden at de har samme muligheder for et forhøjet tilskud, eller uden at de har samme muligheder for at få en bolig, som er til at betale. Og det er den gruppe mennesker, vi også skal kigge på.

Det her forslag er en anerkendelse af, at der er et behov for at løse det her problem - en anerkendelse af, at der er borgere, som har brug for det forhøjede tilskud. Det ville dog være en kærkommen fornyelse, hvis der blev set lidt mere overordnet på problemstillingerne, nemlig på den opgave, at alle skal have en bolig til en rimelig pris, og at borgere med samme indkomstmæssige rammer får de samme muligheder for at få en sådan bolig.

Specifikt bliver der i høringssvarene til det her lovforslag peget på, at rammen for at yde støtte er kommunens skøn. Der peges på, at det er en lidt løs formulering, og at det kan betyde, at formålet med loven ikke opfyldes i det omfang, som det forudsættes i det, der ligger nu. Vi så jo gerne en mere konkret formulering af det, og vi må undervejs under behandlingen af forslaget se på, hvor tæt vi kan komme på at få en mere præcis formulering, så vi er sikre på, at loven bliver brugt i det omfang, som det er forudsat.

Tak til ordføreren. Fru Vivi Kier som ordfører.

Som tidligere talere har været inde på, har det her forslag baggrund i en bred politisk aftale om satspuljen. Vi giver nu kommunerne mulighed for at kunne give et forhøjet boligtilskud til en lille, men helt speciel gruppe mennesker, som har en eller anden form for handicap, så de har brug for et særligt botilbud, og som ikke kan få tilskud efter reglerne i det almindelige system.

Jeg synes, det er vigtigt at sige, at det lovforslag, vi står med i dag, også har baggrund i et ønske fra kommunerne om, at de får hjemmel til at kunne lave det her skøn og give den her særlige ydelse. Jeg kan høre, at en del af de andre partier synes, at de gerne vil have nogle mere præcise beregninger og se ting bag ved det. Fra konservativ side er vi altid velvillige med hensyn til at diskutere ønsker og stille spørgsmål under udvalgsbehandlingen, men som forslaget ligger her, mener jeg, at det imødekommer det ønske, som kommunerne også har givet udtryk for. Så vi kan tilslutte os lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Marianne Jelved.

Lovforslaget her er jo sådan set lidt et eksempel på en ideel situation. Kommunerne er dem, der har ansvaret for at gennemføre den lovgivning, Folketinget foretager, og leve op til de formål og hensigter, som lovene giver udtryk for. Her finder man så i kommunerne et hul og henvender sig til Folketinget. Folketinget forsøger så på meget enkel vis at lukke det hul eller, for at bruge et bedre billede, at lade sikkerhedsnettet fungere for den lille gruppe mennesker, som er kommet i klemme i en situation, som vi ikke ønsker de skal være i klemme i.

Det drejer sig om, at ældre eller svage mennesker, der er handicappede, men som ikke er berettiget til en særlig boligstøtte, kan blive omfattet af de regler, der gælder for andre særlig bevægelseshæmmede personer, når de er visiteret til en bolig i kommunen og af kommunen. Så det støtter Det Radikale Venstre, og det gør vi jo også i kraft af, at vi er med i satspuljekredsen.

Tak til ordføreren. Fru Line Barfod som ordfører.

Enhedslisten er ikke med i satspuljekredsen, og det er vi ikke, fordi det er penge, der bliver taget fra kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, folkepensionister osv. Vi mener ikke, at det er rimeligt, at det er dem med de allerlaveste indkomster i dette land, der skal betale for socialpolitikken. Vi mener, at socialpolitikken burde blive betalt over finansloven og betales af dem, der betaler skat, og især af de højeste indkomster, frem for at det er dem med de laveste indkomster, der her skal betale.

Man må sige, at det her forslag jo er et af eksemplerne på nogle besynderlige ting, som satspuljen bliver brugt til. Vi synes, det er et rigtig fint forslag om at forhøje boligstøtten - det er der i den grad brug for - men vi forstår simpelt hen ikke, hvorfor det er kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister osv., der skal betale for, at man forhøjer boligstøtten. Så vi er enige i det forslag, der er fremsat, om, at der er brug for højere boligstøtte, og vi vil undervejs spørge til den kommentar, der ligger i høringssvaret fra Danske Handicaporganisationer om spørgsmålet om førtidspensionister på den nye ordning, som de peger på at de ikke mener vil være omfattet af en forhøjet boligstøtte.

Så har jeg det ligesom andre, nemlig at det, der egentlig er behov for, jo er at få nogle billige boliger. Altså, det, der er behov for, er jo, at man får ret til at bygge de billige boliger, og at vi igen får en ordentlig regulering af huslejerne, sådan at man har billige boliger. Det er jo en absurd situation, vi har i dag, hvor rigtig mange ikke har råd til at bo i det almene boligbyggeri, fordi det kræver, at man har en indkomst, der gør, at man kan få en høj boligstøtte, og der er så stadig væk alligevel en del, der ikke har råd til at bo der. Der er virkelig behov for en kæmpe indsats på boligområdet, og jeg glæder mig til, at vi får et nyt flertal og får en boligpolitik og en boligminister og igen får fokus på, at der er behov for at have billige boliger, som man har råd til at bo i i dette land.

Tak til ordføreren. Velfærdsministeren.

Jeg kan kun sige tak for den brede tilslutning, men det er selvfølgelig ikke overraskende. Det her er en del af satspuljeforliget. Der har været nogle spørgsmål, bl.a. fra fru Line Barfod, men jeg hørte det også sådan, at det var noget af det, vi kunne afklare under udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.