Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 16:

Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven). (Frokostmåltid i daginstitutioner m.v.).

Af velfærdsministeren (Karen Jespersen).

(Fremsættelse 09.10.2008).

Forhandlingen er åbnet. Fru Karen Ellemann som ordfører.

Som en del af finanslovaftalen for 2008 har Venstre og De Konservative sammen med Dansk Folkeparti og det, der dengang hed Ny Alliance, lavet en aftale om, at alle børn i daginstitutioner senest fra den 1. januar 2010 skal tilbydes et sundt frokostmåltid. Venstre har særlig lagt vægt på forskellige undersøgelser og erfaringer, der alle peger i samme retning, nemlig at en sund, varieret kost også i daginstitutioner har en meget gavnlig effekt på børnenes trivsel og læring. Desuden vil vi med indførelsen af ordningen tage et skridt i den rigtige retning i forhold til generelt at fremme gode kostvaner, der kan medvirke til at forebygge fedme og deraf afledte følgesygdomme også senere i barnets liv.

Med dette lovforslag tager vi også et vigtigt skridt i forhold til at sikre, at børn fra alle sociale lag stilles lige i de danske daginstitutioner, når det kommer til maden, der, som jeg nævnte før, er en meget vigtig forudsætning for at sikre børnenes trivsel og læring.

En del daginstitutioner rundtomkring i landets kommuner har allerede i dag selv taget initiativet og har etableret forældrebetalte madordninger med stor tilslutning. Det er stærkt gået, og det er disse vellykkede initiativer, som vi nu med dette lovforslag vil sikre bliver udbredt til samtlige daginstitutioner.

Vi vil med dette lovforslag lette hverdagen for samtlige børnefamilier. Det er for mange en kamp at få hverdagens mange gøremål til at hænge fornuftigt sammen. I familier, hvor begge forældre er udearbejdende, synes det til tider helt uoverskueligt at sørge for både familiens behov, karrierens krav og de øvrige forventninger fra omgivelserne. Det samme gør sig i endnu højere grad gældende for enlige forældre.

Jeg forventer, at alle Folketingets partier deler Venstres ønske om, at alle børn i landets daginstitutioner skal tilbydes et sundt frokostmåltid. Det er kernen i lovforslaget. Så kan der være uenighed om det, der ligger uden om selve kernen, nemlig teknikken og betalingen. Med hensyn til det sidste er det sådan, at det i Danmark er et nærmest ufravigeligt udgangspunkt, at borgerne betaler deres egen mad. Dette princip gælder for alle uden forskel. F.eks. betaler både landets beboere på plejehjem og de indsatte i fængslerne som alle andre borgere i det danske land for deres egen mad. Som forældre har man et ansvar for de børn, man sætter i verden. Det omfatter naturligvis også en pligt til at betale for den mad, som barnet sætter til livs. Derfor støtter Venstre, at man med lovforslaget giver kommunerne en øget frihed til at fastsætte forældrebetalingen, dog med det forbehold, at vi sikrer, at forældrebetalingen ikke må stige mere end 5 procentpoint. Om forældrebetalingen skal hæves, blander hverken Folketinget eller regeringen sig i. Det er i alle tilfælde en lokal prioritering og en afgørelse, der træffes af de ansvarlige politikere i landets kommunalbestyrelser.

Ordningen sikrer i øvrigt, at kommunerne ikke påføres yderligere udgifter i forhold til at sikre, at danske børn får et sundt frokostmåltid, men at forældrene, som det altid har været, betaler for deres egne børns mad. Man kan godt blive mindet om en fast vending i den økonomiske teori - there's no such thing as a free lunch. Det gælder i den økonomiske teori, det gælder også i virkeligheden. Der er altid nogen, der skal betale for frokosten. Nogle foretrækker, at det sker via skatten; Venstre foretrækker, at det sker direkte.

Det har også været vigtigt for Venstre at sikre, at vi får en socialt afbalanceret model i forhold til de børn, der kommer fra dårligt stillede hjem. Derfor vil børn, der i forvejen er på friplads, automatisk være omfattet af madordningen, uden at forældrene skal betale. Det er en ekstra håndsrækning til dårligt stillede familier, der også medvirker til at sikre lige muligheder og en god start for alle børn.

Så alt i alt kan det ikke overraske, at Venstre er glad for, at vi nu sikrer et sundt frokostmåltid til børnene i de danske vuggestuer og børnehaver, og at vi derfor støtter det foreliggende forslag.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger. Den første er fra hr. Kenneth F. Christensen.

Ja tak. Jeg vil gerne spørge Venstres ordfører, om det her ikke er et forsøg på at sende endnu en regning ud til kommunerne. Jeg har fornøjelsen af at sidde i Hvidovre Kommunalbestyrelse - jeg er ganske vist på orlov lige i øjeblikket - og vi har lige landet et budget her den 6. oktober, og der skulle vi bl.a. tage stilling til, hvorfra vi skulle finde finansieringen til at lave køkkener.

Med det her lovforslag er der lagt op til, at der skal stilles nogle rigtig gode køkkener til rådighed til at lave maden i. Men finansieringen mangler, og kommunerne er i forvejen presset af KL-aftalen med regeringen. For Hvidovre Kommunes vedkommende er anlægsudgifterne nede på 100 mio. kr. i budgettet. Hvis man skal lave en optimal løsning, vil det koste mellem 40 og 45 mio. kr. at lave disse køkkener. Hvor skal de penge tages fra?

En anden indgangsvinkel er jo også …

Der er 1 minut. Vi nøjes med det her i første omgang. Så er det ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det kan glæde mig at konstatere, at spørgeren er på orlov fra kommunalbestyrelsen, for det ville da i hvert fald bekymre mig, hvis man i Hvidovre Kommune ville bruge 40-45 mio. kr. på at anlægge køkkener i samtlige de kommunale daginstitutioner. Det er ikke nødvendigt for at servere sund og nærende kost til vores børn i daginstitutionerne, at der er fuldt udstyrede køkkener i enhver daginstitution. Det er naturligvis en lokal prioritering, om man finder det nødvendigt at anlægge store producerende køkkener i enhver daginstitution, men hvis man anvender 45 mio. kr. til at etablere det, anser jeg det for lidt uansvarligt.

Det er således, at i de institutioner, der i dag tilbyder forældrebetalte madordninger, er der nogle steder, hvor det bliver produceret i huset, i velfungerende køkkener i de store huse; der er også andre mindre institutioner, der køber madordninger fra centrale køkkener. Så der er mange muligheder, og muligheden er ikke alene at etablere store fuldt udstyrede industrikøkkener i enhver daginstitution.

Hr. Kenneth F. Christensen.

Så vil jeg gerne spørge ordføreren på en anden måde. I Hvidovre Kommune har vi besluttet, at maden skal sendes ud fra centralt hold. Det vil sige, at anlægsudgifterne kommer ned på 10 mio. kr., men hvor skal de penge tages fra ud af et samlet budget på 100 mio. kr.?

Ved at lave det på den måde, ved at sætte forældretaksten op med de 5 pct., giver det ekstra 25 kr. pr. måltid mad pr. barn inklusive transport, men hvordan kan det hænge sammen? Når vi ved, at mad til f.eks. pensionisterne koster lidt over 80 kr., hvordan kan det så være, at man kan få mad til kun 25 kr. inklusive transport på børneområdet?

Ordføreren.

Lad mig svare ganske kort på et ganske konkret spørgsmål: Mad på ældreplejeområdet handler jo om varme aftensmåltider, så jeg er ganske overbevist om, at en frokostaftale til 20-25 kr. fuldt ud dækker, hvad en frokost måtte koste til et barn og en barnemave med den madmængde, der spises af børn.

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Jeg synes altså, at det her bliver sjovere og sjovere! Der er ingen tvivl om, at vi er rigtig mange, der synes, at det er vigtigt, at vores børn kan få mad i daginstitutionerne. Enhedslisten har kæmpet for det i årevis, og Venstre har været indædte modstandere.

Nu kan jeg så forstå, at forslaget fra Venstre i stedet for at sikre, at alle vores børn får en god og sund mad og kan opleve, hvor dejligt det er at være med til at lave mad, går ud på, at der skal være nogle centrale køkkener, hvor man står og smører madpakker og sender dem ud i daginstitutionerne. Jeg har altså svært ved at se, at det skulle være det store fremskridt. Det vil det selvfølgelig være for dem, der slet ikke får madpakke med hjemmefra, eller som får en meget dårlig madpakke med hjemmefra. Men set i lyset af, hvad vi kunne have gjort, hvis vi havde lavet en enkel og ubureaukratisk ordning, som tog udgangspunkt i børnenes behov, forstår jeg slet ikke det her forslag.

Ordføreren.

Jeg har svært ved at høre spørgerens spørgsmål, men jeg er helt med på, hvori uenigheden mellem Enhedslisten og Venstre består, for Enhedslisten ønsker mig bekendt, at det skal være en skattefinansieret madordning, altså at enhver skatteyder i det danske land skal betale for, at vores børn får mad i daginstitutionerne. Her må jeg blot konstatere, at vi er uenige.

Fru Line Barfod.

Nu er det jo sådan, at alle skatteborgere i dette land er med til at betale for, at Folketingets medlemmer og ansatte i offentlige og private virksomheder og institutioner hver dag kan få et godt måltid mad i deres kantiner. Jeg har derfor lidt svært ved at forstå, hvad problemet er i også at sikre, at alle i samfundet er med til at betale for, at vores børn får et godt måltid mad, og hvorfor Venstre åbenbart synes, at centralt smurte madpakker skal være det tilbud, der skal være til vores børn.

Ordføreren.

Lad mig starte med at sige, at der intet er i lovforslaget, der stadfæster, der skal være tale om centralt smurte madpakker. Det er naturligvis op til enhver kommune at beslutte, hvorledes man ønsker at lave de her madtilbud. Og med den finansiering, der er, ved at man kan hæve forældrebetalingen med 5 procentpoint, er der altså en økonomi, der følger med. Og det, at vi mener, at det er forældrenes ansvar at betale for mad til egne børn, betyder, at vi er ganske uenige i det, fru Line Barfod altså har et ønske om, nemlig at enhver dansk skatteyder skal betale for, at vores børn får mad. Jeg kan blot konstatere, at deri er vores politiske uenighed.

Fru Lene Hansen for en kort bemærkning.

Jeg hørte ordføreren svare på et spørgsmål fra min kollega, at det var uansvarligt at ville bruge mellem 40 og 45 mio. kr. til at indrette nye køkkener i Hvidovre Kommune. Hvis Venstre har så faste meninger om, hvad der er ansvarligt og uansvarligt, kunne man så ikke foranledige regeringen - man er jo tæt på regeringen - til at fremkomme med et lovforslag, der var noget mere detaljeret, således at kommunerne vidste, i hvilken retning de skulle gå. For på den ene side er det ikke centralt smurte madpakker, vi skal have, men på den anden side er det heller ikke op til kommunerne, kan jeg forstå, selv at fastlægge serviceniveauet på området. Et eller andet sted midt imellem må sandheden jo så ligge for Venstre. Måske kunne den åbenbares.

Ordføreren.

Det er en ganske kompliceret måde at spørge på. Jeg antyder, at 45 mio. kr. er på ønskesedlen fra den tidligere spørger, fordi man åbenbart vil indrette et storkøkken i enhver daginstitution. Dertil siger jeg bare, at det godt nok lyder økonomisk uansvarligt.

Når vi kigger på lovforslaget, er der lige præcis det, som vi jo må konstatere vi er uenige om: Vi mener, at det er forældrenes ansvar; det er forældrene, der skal betale for madordningen. Og det, der er i lovforslaget, er en hævelse af forældrebetalingen med 5 procentpoint, og det beløb skal anvendes til madpakkerne, altså til maden. Om det er en varm mad, om det er økologisk mad, om det kommer fra centralt hold, om en kommune, f.eks. Hvidovre, vælger at bruge 50 mio. kr. på at bygge et køkken i enhver daginstitution, fordi man så i Hvidovre Kommune ønsker at slå sig op som en kommune, hvor børnene kan medvirke til at lave mad i enhver daginstitution, er naturligvis op til det kommunale selvstyre, og det blander det her lovforslag sig ikke i. Men hold øje med og bemærk venligst, at der er finansiering i forhold til den øgede forældrebetaling. Det er en forældrebetalt madordning.

Fru Lene Hansen.

Nu kan man vel rolig fastslå, at der ikke kan fås så forfærdelig mange nye køkkener inden for den ramme på 5 pct., som det foreslås her.

Jeg forstår svaret sådan, at det alligevel ikke er uansvarligt af Hvidovre Kommune at ville bruge 45 mio. kr. til at forny køkkenerne. Det glæder mig, fordi der jo er et udstrakt kommunalt selvstyre i det her land, og jeg er fuldstændig enig i, at det naturligvis må være den enkelte kommune, der fastlægger, hvorledes den her indretning skal se ud.

Men problemet er vel, at der ikke er fulgt en eneste ny krone med i det her lovforslag. Altså, her pålægger vi kommunerne en ny udgift, uden at der dermed er fulgt den nødvendige økonomi med. Det er endnu et lovforslag i den lange række, som vi ser påføre kommunerne ekstra udgifter, uden at økonomien samtidig følger med.

Ordføreren.

Lad mig gentage igen, at der i lovforslaget netop gives mulighed for, at kommunerne kan hæve forældrebetalingen med 5 procentpoint. Og som en serviceoplysning her kan jeg sige, at hvis man hæver forældrebetalingen med 1 procentpoint, vil det på landsplan være en merindtægt på 200 mio. kr., så allerede der er vi nok ganske enige om, at der altså er penge til at købe og producere mad for.

Fru Julie Skovsby for en kort bemærkning.

Ja, tak for det. Jeg kan forstå på ordføreren, at der ikke er behov for øgede anlægsinvesteringer, og at det betyder, at der ikke nødvendigvis skal laves nye køkkener. For 3 uger siden - i starten af måneden - var jeg ude at tale med medlemmer fra Kost- & Ernæringsforbundet, som arbejder i daginstitutioner, og de gjorde mig netop opmærksom på, at der er et stort problem med, at man i dag i rigtig mange daginstitutioner har køleskabe, som er der, for at der kan være madpakker i dem, men der er meget, meget stor forskel på at have et køkken, som har et køleskab til madpakkerne, og så have et køkken, der kan producere mad.

Hvordan hænger det sammen med, at der skal serveres sund og ernæringsrigtig mad?

Ordføreren.

Lad mig igen understrege, at der i lovforslaget jo er tale om en forældrebetalt frokostordning. Ønsket om flere anlægsmidler vedrører noget helt andet, det vedrører hele vores Kvalitetsfond, som altså er på i alt 22 mia. kr., til statslig medfinansiering af kommunale investeringer. Netop det skal vi holde i fokus, nemlig at hele Kvalitetsfonden jo netop er etableret med henblik på at løfte de fysiske rammer, også for vores børn og unge - og særlig for vores børn i dagtilbuddet. Så der er altså økonomi til også at bygge køkkener, hvis det er det, man ønsker.

Fru Julie Skovsby.

Vi ved jo alle sammen, at der er et anlægsloft, som skaber nogle store problemer for kommunerne. Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at komme lidt tilbage til det, som Venstre forestiller sig, nemlig at storkøkkener kan levere maden til daginstitutionerne. For vi ved jo fra ældremaden, at transport betyder utrolig meget for de udgifter, der er for de ældre ved at få bragt mad ud. Jeg mener, det ligger på helt op til 5.000 kr. om måneden i nogle kommuner for at få mad bragt ud.

Kunne man ikke være bange for, at det samme kommer til at ske på netop det her område, hvis vi skal have dækket udgifter til transport osv.?

Ordføreren.

Det er utroligt, som samtlige spørgere bliver ved med at få det til at lyde, som om det skulle være en del af lovforslaget, at maden skal komme fra centrale køkkener. Kommunerne har mulighed for frit at vælge, hvordan de vil løse den her opgave. Finansieringen er der, dels fordi der er tale om en forældrebetalt madordning, som altså finansieres ved den øgede forældrebetaling på de fem procentpoint, dels er der altså en Kvalitetsfond, som jo netop har masser af midler til rådighed i forhold til at forbedre rammerne i vores daginstitutioner også, og det kunne sagtens være at etablere køkkener.

Så nej, jeg er ikke bekymret over, at kommunerne har mulighederne, men jeg kunne måske være bekymret for fantasien, hvis det er det her skræmmebillede, som oppositionen i hvert fald tegner af kommunerne. Jeg har set mange veletablerede madordninger i kommunerne i dag, så jeg er sikker på, at vores børn vil få gavn af det over det ganske land.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Fru Lene Hansen som ordfører.

Socialdemokraterne er enige med regeringen i, at der skal indføres madordninger i vores daginstitutioner. Det har længe været socialdemokratisk politik, at samfundet skal være med til at sørge for, at vores børn får sund mad i dagligdagen. Nu drejer dette forslag sig om daginstitutioner, men vi kan også sagtens forestille os en tilværelse for vores skolebørn uden de flade, lunkne madpakker, men med sunde madordninger i stil med den, regeringen nu foreslår indført i daginstitutionerne.

Lige så positivt indstillet vi er over for forslagets intentioner, lige så kritiske er vi dog over for, at forældrebetalingen nu skal stige. I valgkampen lovede regeringen at indføre en madordning i daginstitutionerne til hjælp til de pressede forældre. Nu viser det sig, at regeringens løfte betød, at forældrene selv skulle have pengene op af lommen. Børnefamilierne skal nemlig alene bære merudgiften, som følger af indførelsen af madordningerne. Det er sandelig let at love guld og grønne skove og så bagefter sende regningen til småbørnsforældrene. Socialdemokraterne vender sig kraftigt imod denne ekstra skat til børnefamilierne. Selv i de vuggestuer og børnehaver, der indtil nu har haft en madordning, skal forældrene betale denne merskat.

Da vi for et par år siden sænkede forældrebetalingen til 25 pct., var argumentet, at det var blevet for dyrt at få børnene passet. Nu bliver det igen dyrere. Vi er meget uforstående over for, hvordan regeringen i 2005 kunne foreslå at nedsætte forældrebetalingen med den begrundelse - og jeg citerer - at mange børnefamilier har en trængt økonomi, hvor udgiften til børnepasning vejer tungt, og så 3 år senere igen hæve forældrebetalingen. Det giver jo ingen mening.

Vi forstår simpelt hen ikke, hvordan regeringen kan tale om et behov for en øget arbejdsstyrke og så samtidig hæve prisen på børnepasning. Samtidig må vi på det kraftigste beklage, at madordningen for mange tusinde familier vil betyde, at de skal til at betale mere for den samme vare. Vi har tal, der siger, at der for omtrent 80 pct. af alle vuggestuebørn allerede i dag er en madordning. Forældrene vil med regeringens forslag nu blive bedt om at betale mere for den samme ydelse. Her vil regeringen så nok slå på, at det jo er frivilligt for kommunerne at hæve prisen. Ja, men det er ikke frivilligt, om de vil indføre madordningen, og regeringen lader det jo heller ikke være op til kommunerne selv at afgøre, om de vil hæve skatterne.

Vi mener, at en madordning skal betragtes som en forebyggende indsats, hvortil samfundet skal bidrage økonomisk. Vi er altså helt uenige i at pålægge børnefamilierne den ekstraskat, som forslaget lægger op til. Vi er også stærkt kritiske over for udsigten til, at en vuggestueplads nu risikerer at blive meget dyrere i forhold til en dagplejeplads. Dagplejen vil fortsat have en maksimal forældrebetaling på 25 pct. I daginstitutionerne må forældrebetalingen stige til 30 pct. Det kan betyde, at familier med ringe økonomi tvinges til at vælge dagpleje frem for et pædagogisk tilbud alene på baggrund af økonomi. Det er en urimelig forskelsbehandling af de to tilbud, der har hver deres store kvaliteter. Det må derfor være sådan, at forældrebetalingen på de to tilbud er identisk.

Vi er som sagt meget enige i målet, men for at nå det skal vi gå ad helt andre stier. Der vil uden tvivl også komme problemer med anlægsbudgetterne i kommunerne. Regeringen har jo trods fine ord om det modsatte ikke afsat midler til de fornødne anlægsinvesteringer. Det skal blive spændende at se, hvor stort behovet bliver for nyindretninger af daginstitutionerne, og hvordan kommunerne vil finde penge til det. Vi har hørt om Hvidovre, hvor man har beregnet, at udgiften til at gøre klar til madordningen med renoveringer og nybygninger vil løbe op i 40-45 mio. kr. ud af et samlet anlægsbudget på 100 mio. kr. Jeg ved, at det er en lokalpolitisk prioritering at finde pengene, men er det en realistisk mulighed? Der er jo ikke en eneste ny krone med i forslaget.

Vi håber, at det kommende udvalgsarbejde vil kunne dæmme op for de fejl og mangler, der efter vores mening er i forslaget, og vi har til hensigt at bidrage med en række konstruktive ændringsforslag.

Tak. Der er en række korte bemærkninger. Den første er fra hr. Erling Bonnesen.

Det er jo dejligt at høre, at man er enig i, at alle børn skal have et sundt måltid mad. Det er præcis det, det går ud på, så det skal jeg ikke gå så meget længere ind i.

Men jeg vil lige hæfte mig lidt ved finansieringen, hvor jeg synes at den socialdemokratiske ordfører kører skævt. Der er det jo sådan set dejligt at konstatere, at der er stor fleksibilitet for kommunerne til at få det her tilrettelagt. Derfor vil jeg spørge ordføreren, om ordføreren ikke er enig i, at der lige præcis også er en stor frihed for kommunerne, med hensyn til om man nu selv ønsker at producere maden, eller om man f.eks. vil købe madpakkerne ude i byen. Det, der lige præcis skal sikres, er, at børnene får et sundt måltid mad. Er ordføreren ikke enig i, at der er den der meget store fleksibilitet til at fremskaffe de gode og sunde madpakker, så vi sikrer, at alle børn kan få det?

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt. Hvis kommunen ønsker at lave de færdigsmurte madpakker, som vi talte om under Venstres indlæg, kan den jo gøre det. Det er jo kun fantasien, der sætter grænserne, men måske gør økonomien det også i det her forslag. Jeg kunne forestille mig, at der var visse vanskeligheder i rigtig mange kommuner med at bevæge sig ud over den meget beskedne ramme, der er givet til gennemførelse af det her forslag.

Hr. Erling Bonnesen.

Jeg er jo glad for det meget klare svar fra ordføreren om, at det faktisk kun er fantasien i opgaveløsningen, der sætter grænsen for det her.

Når vi ser os lidt omkring - ikke så meget på dem, der sådan bruger deres tid på at brokke sig, men på dem, der kort og godt prøver at gå i gang med at få løst det her - så behøver man jo ikke lige præcis at gøre som i Hvidovre, der prøver at male en masse skræmmebilleder af, hvor meget det kunne risikere at komme til at koste, for der er da også en masse andre måder at få det her tilrettelagt på, således at man lige præcis får de ønsker gennemført, man lokalt gerne vil have. Det var en konstatering.

Det andet, jeg gerne vil spørge ordføreren om, er med hensyn til finansieringen, for der er jo lige præcis også lagt en meget stor fleksibilitet ind. Jeg kunne forstå på den socialdemokratiske ordfører, at det nærmest skulle lyde, som om det var en tvangsforhøjelse af brugerbetalingen for børnepasningen. Men er ordføreren ikke enig i, at det rent faktisk forholder sig sådan, at hvis en kommune ønsker at prioritere sådan, at man ikke ønsker at forhøje børnetaksten, altså pasningstaksten, i kommunen, så har man rent faktisk muligheden for at håndtere det på den måde?

Ordføreren.

Jamen jeg er da helt sikker på, at de allerfleste kommuner i det her land vil få brug for at afsætte flere penge til at implementere det her lovforslag. Jeg kan ikke se for mig, at der overhovedet er nogen kommuner, der alene vil kunne nøjes med en fantasifuld indretning, som samtidig er billig. Det her koster penge. Og hvis man er i tvivl om, hvor meget det kan koste, kunne man indtil for ganske nylig gå ind på Fødevarestyrelsens hjemmeside, altomkost.dk, og der se en meget detaljeret udregning af, hvad et overslag fra Fødevarestyrelsens side var på, hvad det ville koste at indføre madordninger. Den hjemmeside er på mystisk vis forsvundet her inden for de sidste dage, men jeg har i hvert fald bemærket mig, at det ikke er gratis på noget som helst område at få indført en madordning ude i kommunerne. Der er nemlig nogle myndighedskrav, der er nogle hygiejnekrav, som man skal opfylde, og det koster.

Fru Karen Ellemann for en kort bemærkning.

Ordføreren var inde på, at man var bekymret over forskellen i forbindelse med valg af dagpleje og daginstitution. Der vil jeg da starte med at komme med en serviceoplysning, nemlig at den maksimale forældrebetalingsandel på de 25 pct., som kan hæves til 30 pct., jo altså kun vedrører daginstitutioner. For dagpleje må der fortsat kun opkræves en forældrebetaling på 25 pct. Derfor vil jeg lige bede ordføreren om måske at gentage, hvad den del af ordførertalen handlede om i forhold til frygten for en forskelsbehandling, eller hvad det var. Det var jeg lidt i tvivl om.

Ordføreren.

Det skal jeg gerne. Det er vores påstand, at tilbuddet om at få børnene passet i en dagpleje vil blive billigere i fremtiden, end det vil være at få børnene passet i en daginstitution, fordi prisen på en plads i daginstitutionen højst sandsynligt vil blive forøget med det maksimale, nemlig med 5 pct., op til 30 pct. af bruttoudgifterne.

I det øjeblik, man som forælder står og skal vælge et tilbud, som er billigere i forhold til en vuggestueplads, hvor man måske har et pædagogisk tilbud, så er jeg nervøs for, bekymret for, om det bliver økonomien, der kommer til at vægte i forhold til pædagogikken. Det var sådan set i al enkelhed det, vores bekymring gik på, altså den prisforskel, der vil blive.

Fru Karen Ellemann.

Lad mig så blot endnu en gang komme med en supplerende serviceoplysning, at det er klart, at hvis en kommune oplever, at forældrene simpelt hen fravælger daginstitutionen på grund af prisen, har kommunen jo altså mulighed for at sikre ens priser i daginstitution og dagpleje.

Med hensyn til Socialdemokraternes holdning i forhold til mad glædede det mig utrolig meget, at ordføreren sagde, at mad ikke er gratis, for hvor er vi dog rørende enige, og hvor har jeg dog mange gange debatteret begrebet gratis skolemad med ordførerens partifæller. Så det glæder mig, at vi er enige om, at mad ikke er gratis. Men hvordan kan det være, at Socialdemokraterne mener, at det er enhver skatteborger, der skal betale for børns mad? Kan vi ikke være enige om, at det er forældrenes ansvar, at børnene får mad?

Ordføreren.

Jamen man kan jo spørge: Hvad bliver det næste fra Venstre? Bliver det, at det kun er skolebørnenes forældre, der skal betale skolebøgerne? Bliver det sådan, at det er de ældre selv, der må afholde alle udgifter, fordi det er de ældres problem at være ældre - eller hvad man nu skal sige? Altså, vi oplever, at det er samfundets forpligtelse at tage vare på medborgerne, og det gælder især vores børn. De allermindste børn har brug for en række tilbud, og det føler vi altså at samfundet som helhed står sig ved at være med til at finansiere.

Med hensyn til bemærkningerne om, at det er en lokal prioritering at lade være med at hæve prisen for børnepasning, vil jeg bare sige, at jeg ser for mig, at det vil blive meget, meget vanskeligt at holde sammen på kommunernes økonomi ved at skulle finansiere et nyt tilbud, som jo bliver en pligt herfra.

Fru Vivi Kier for en kort bemærkning.

Ja tak. Allerførst får jeg lige et frygteligt behov for at sige, at jeg synes, at fru Lene Hansen får det udlagt, som om dagplejen er et væsentlig ringere tilbud end en institutionsplads i en vuggestue, og det må jeg sige ikke er korrekt. Vi har nogle rigtig, rigtig dygtige dagplejere, og der er rigtig, rigtig mange forældre, som meget bevidst vælger en dagpleje frem for en vuggestue. Lad det nu være.

Jeg kunne jo forstå, at på det sådan lidt overordnede plan var Socialdemokraterne meget enige i forslaget, og så var der alligevel en række fatale fejl og mangler. Jeg blev sådan meget i tvivl om, hvorvidt Socialdemokraterne vil støtte det her lovforslag, eller hvad det er, der skal pilles ud, før man kan støtte det?

Ordføreren.

Hvis fru Vivi Kier havde hørt efter, hvad der blev sagt i ordførertalen, så ville jeg være fri for at stå og forsvare en holdning, som jeg ikke har givet udtryk for.

Jeg sagde udtrykkeligt, at de to tilbud hver har deres store kvaliteter, og det er ikke udtryk for nogen form for nedvurdering af dagplejetilbuddet - tværtimod. Der er forskel på de to tilbud, og det går jeg ud fra at fru Vivi Kier er klar over, nemlig at der er ansat pædagogisk personale i vuggestuen, og det var såmænd det faktum, jeg påpegede.

Med hensyn til det andet spørgsmål, så ... ja, nu er min taletid udløbet. Jeg bliver nødt til at få det gentaget.

Fru Vivi Kier.

Jeg prøver så at stille et helt andet spørgsmål. Jeg skal gøre det kort og enkelt.

Når det er lørdag og det er søndag, når det er ferie, når det er aftensmad, når det er morgenmad, er det jo forældrene, som skal gå hen og handle hos købmanden og slagteren, lave mad og betale maden for deres børn. Når de så skal i daginstitution, synes man åbenbart lige pludselig ikke, at det er o.k., at forældrene skal betale for den mad, børnene får. Jeg får lyst til at spørge: Har Socialdemokraterne nogen sinde overvejet, hvor grænsen går imellem forældrenes ansvar og statens ansvar?

Ordføreren.

Vi er jo enige om i det danske samfund, at det er hensigtsmæssigt, at kvinderne er på arbejdspladserne, lige så vel som mændene er det, og det efterlader jo så børnene med et behov for at blive passet. Derfor har vi vel som samfund en forpligtelse til at være med til at løse dette pasningsproblem på allerbedste måde, og børnene skal naturligvis have det allerbedste pasningstilbud, og det bør også indeholde en garanti for et sundt frokostmåltid. Det er jo dér, hvor vi er fuldstændig enige med regeringspartierne og med regeringen, nemlig at det er meget, meget vigtigt. Så jeg går ud fra, at det ikke er til debat. Men hvor går grænsen? Grænsen går jo dér, hvor samfundet overtager børnepasningen fra den private sfære.

Tak til ordføreren. Og så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. René Christensen.

Dette lovforslag skal sikre, at børn mellem 0 år og skolestart får et sundt frokostmåltid, når de er i vores daginstitutioner, og det er en selvfølge for Dansk Folkeparti, at det selvfølgelig bliver sund mad efter danske traditioner og efter dansk madkultur.

Spørgsmålet er så: Mad - hvilken betydning har det? Ja, det er formodentlig det, der har været udgangspunktet for dette lovforslag, og svaret er: Sund og nærende mad er vigtigt for, at mennesker kan udvikle sig, modtage informationer og læring.

Men der er desværre alt for mange børn og voksne i Danmark, der indtager alt for meget fedt og sukker, og for at modvirke denne tendens mener Dansk Folkeparti, at et tiltag om sund mad i daginstitutionerne er et skridt i den rigtige retning. Derigennem får alle børn i kommunerne en sund kost og gode oplevelser omkring mad og måltider, og det kan være medvirkende til, at der bliver skabt grundlag for sundhed og livskvalitet fremadrettet i livet.

Det er ligeledes vigtigt, at børn i hverdagen får dækket deres behov for alsidig og sund ernæring. Formålet med lovforslaget er således at sikre, at alle børn i daginstitutioner kan få et sundt måltid mad. Det er vigtigt at understrege, at det skal være et sundt og nærende måltid mad, der bliver tilbudt, og det kræver, at kommunerne vil ordningen og vil sætte ind med, hvad der skal til for at lave sund mad til et barn, som bruger sin krop meget, og som hele tiden får nye ting at forholde sig til. Ligeledes er der stor forskel på, hvor mange kalorier et barn har brug for i forhold til barnets alder. Men jeg forventer da også, at forældrene vil blive meget opmærksomme på netop dette, da det jo er forældrene, der bliver betalerne, og forældrene er jo selvfølgelig interesserede i deres børns kost. Hvis det mod forventning ikke skulle lykkes for kommunerne at tilbyde en ordentlig sund mad-ordning i en passende kvalitet, er Dansk Folkeparti klar til at komme med den passende motivering. Det er også vores opfattelse, at ordningen skal være frivillig i forhold til familierne.

Der er dog et par spørgsmål, som vi endnu ikke har fået afklaret.

De fleste forældre har selvfølgelig glædet sig over, at deres forældrebetaling tidligere er blevet nedsat. Nu har kommunerne så mulighed for at hæve betalingen med 5 pct., når sund mad-ordningen kommer, dog til maks. 30 pct. forældrebetaling, som da stadig er billigere end tidligere, hvor betalingen maksimalt kunne være på 33 pct. Vi mener, det er rimeligt, at prisen kan stige - jeg skal understrege kan stige - når forældrene og barnet samtidig får et bedre tilbud, end de tidligere har modtaget.

Men hvad nu, hvis de ikke modtager et bedre tilbud? Her tænker jeg specielt på vuggestuerne. Her har langt de fleste kommuner en nuværende madordning til børnene. Nu får kommunerne så mulighed for at hæve forældrebetalingen med 5 pct., uden at barnet får et bedre tilbud, for jeg går selvfølgelig ud fra, at den mad, kommunerne tilbyder i dag i vuggestuerne, også er sund mad. Forældrene med de mindste børn er også dem, der i dag betaler den højeste pris for pasning.

I forhold til køkkenfaciliteterne har jeg simpelt hen ikke kunnet finde frem til, om det er undersøgt, hvor store ændringer der skal til for at gennemføre de fysiske rammer. Der er meget stor forskel fra institution til institution, og faciliteterne er ikke alle steder i orden, så der umiddelbart kan håndteres fødevarer.

Dansk Folkeparti er selvfølgelig opmærksom på, at der er afsat midler i Kvalitetsfonden til medfinansiering af de fysiske rammer for bl.a. også børn og unge. Men vi havde gerne set, at det var blevet undersøgt, hvor mange midler der skal til til brug for etablering af køkkenerne.

Sund mad-ordningen er et positivt tiltag, som Dansk Folkeparti støtter, men som jeg har sagt, har vi opfølgende spørgsmål i forbindelse med udvalgsarbejdet, og det ser vi frem til.

Ja tak. Hr. Kenneth Christensen for en kort bemærkning.

Ja tak. Jeg kunne godt tænke mig at spørge Dansk Folkepartis ordfører, om det er korrekt forstået, at Dansk Folkeparti slår sig op på at beskytte de svage. For det kan undre mig, at Dansk Folkeparti så lige pludselig ser børnefamilier som meget, meget ressourcestærke, så man derfor godt kan tillade sig at hæve forældrebetalingen med 5 pct. på daginstitutionstaksten. Er Dansk Folkeparti til gavn for de svage, eller er det o.k. at hæve forældretaksten?

Ordføreren.

Jamen Dansk Folkeparti beskytter bestemt de svage. Nu kunne jeg jo så spørge tilbage og sige: Jamen er alle børnefamilier svage? Det mener vi i Dansk Folkeparti bestemt ikke de er. De er ikke svage - for man er ikke svag, fordi man har et barn. Man kunne også spørge: Er man økonomisk svag, fordi man har et barn? Det er heller ikke alle, der er det.

Jeg skal lige sige, at der jo stadig væk er ordninger i kommunerne omkring fripladser og deslige, hvis man har så dårlig økonomi, at man ikke har råd til det, og derigennem vil man jo også stadig væk kunne få madordningen.

Så i forhold til spørgsmålet vil jeg sige, at selvfølgelig beskytter vi de svage, og vi mener også her, at det egentlig ikke har noget med det som sådan at gøre. Her betaler man for en ekstra kvalitet, man får i sit pasningstilbud, og det mener vi er relevant.

Hr. Kenneth Christensen for endnu en kort bemærkning.

Ja tak. Det er jo interessant at høre.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren for Dansk Folkeparti, hvor det er, de børnefamilier skal finde de ekstra midler, som det koster for at få passet børnene. Og så kunne jeg også godt tænke mig at spørge ordføreren for Dansk Folkeparti, om det er i orden, at taksten for vuggestuer bliver sat op som følge af det her lovforslag, uden at der kommer en væsentlig serviceforbedring. I Hvidovre Kommune kommer der eksempelvis ikke nogen serviceforbedring, for der er madordning i vuggestuerne, men de får lov til at betale ekstra nu. Hvordan hænger det sammen i Dansk Folkepartis optik?

Ordføreren.

Der må jeg sige, at vælgerne i Hvidovre Kommune må kigge på deres kommunalbestyrelse og spørge, hvorfor de vælger den løsning. Jeg har netop sat spørgsmålstegn ved det også, og det vil jeg også gøre i forbindelse med udvalgsarbejdet. Det her lægger op til, at kommunen kan tage en merbetaling, hvis de har lyst til det. Når man nu har en ordning, hvor man allerede giver mad - og det løber rundt, og det gør det jo også i Hvidovre Kommune, går jeg ud fra - så er man jo ikke forpligtet til at tage de 5 pct.

Hvis jeg var byrådsmedlem i Hvidovre Kommune, ville jeg sige, at jeg ikke synes, at vi skal tage den ekstrabetaling for dem, som er i vuggestueordningen.

Fru Julie Skovsby for en kort bemærkning.

Tak for det. Vi ved jo alle sammen, at der er et stort efterslæb i de offentlige investeringer og renoveringer, og nu kommer der så yderligere til, og ordføreren siger, at man ikke helt kan vurdere, hvor stort behovet er for nye køkkener i daginstitutioner. Dansk Folkeparti siger også, at der er afsat midler i Kvalitetsfonden til lige præcis det her område. Kan man ikke frygte, at det kommer til at gå, som det er gået med folkeskolerne, hvor vi også ved, at der er et stort behov for investeringer og renoveringer, og hvor der ikke bliver gjort noget ved de toiletter, der er så ulækre, at der er børn, der ikke går på toilettet en hel dag? Kunne man ikke frygte, at der kom til at ske lige præcis det samme her?

Ordføreren.

Jo, det kunne man sagtens frygte. Når der er sat omkring 20 mia. kr. af i Kvalitetsfonden, og de går helt til 2018 - sådan mener jeg i hvert fald det er - så må man sige, at det jo er kommunalbestyrelserne, der bestemmer, hvad det er for nogle projekter, de vil lave. Hvis kommunalbestyrelsen går ud og siger, at de ikke vil lave toiletter på skolerne, men at de vil lave noget andet, så er det dem, der har prioriteret det fra. Det er det samme i det tilfælde her, hvor man kan spørge, hvad det er, der bliver prioriteret her. Det kan godt være, at man til at starte med må sige, at man får noget mad udefra. Der kan jeg forstå, at der er andre her i salen, som aldrig har prøvet at få ordentlig mad udefra, men så vil jeg sige, at jeg da næsten skulle invitere en dag, for jeg har da prøvet at holde arrangementer, hvor jeg har fået mad udefra, der har været ganske udmærket, og hvor det ikke har været madpakker, der har været pakket ind.

Så det kunne jo være den løsning, nemlig at man siger, at man starter ud med at få mad udefra til institutionerne, og fremadrettet bliver de køkkener så etableret, som der skal til i institutionerne, så det eventuelt også kan gøres som et pædagogisk tilbud.

Fru Julie Skovsby.

Nu skal jeg ikke påstå, at jeg kender regeringens og Dansk Folkepartis politik bedre end ordføreren, men jeg mener, at det er 25 mia. kr., der er afsat til det her område. Men det er jo penge, der bare er blevet lagt sammen, og der er faktisk ikke tale om en yderligere investering.

Ordføreren var i sin tale inde på, at man, såfremt de her mål ikke nås, kan komme med nogle forslag til at motivere kommunerne. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om den motivation, man vil give kommunerne, er den samme som den, vi så i forbindelse med de her tre sanktionslove, der blev vedtaget lige inden sommerferien?

Ordføreren.

Det, jeg mener, når jeg siger, at vi kan motivere kommunerne, er faktisk, at hvis man ser på, hvad kernen i det her lovforslag er, så er det, at vi har nogle børn, som bliver passet og er i kommunal varetægt. Dem vil vi gerne give et godt madtilbud, mens de er der. Det tror jeg faktisk at vi alle sammen er lidt enige om er det vi gerne vil. Så kan man sige, at det så er det, vi nu sætter på dagsordenen, at det er det, vi vil have. Så må kommunerne jo leve op til det, og der har de jo så de muligheder, som jeg skitserer her. Jeg skal jo ikke komme med løsninger til kommunerne. Det kan være forskelligt fra kommune til kommune, hvordan man finder ud af at ville lave det her, men der er nogle muligheder her, der er nogle midler, man kan søge, og der er nogle andre muligheder. Jeg synes, vi skal lade det være op til kommunalbestyrelserne at forvalte dem.

Men selvfølgelig vil Dansk Folkeparti da holde fast i, at når vi har besluttet, at børnene skal have en god, sund, nærende dansk kost, så er det også det, de skal give vores børn ude i kommunerne.

Fru Lene Hansen for en kort bemærkning.

Der er jo nogle kommuner, som allerede er begyndt at regne på det her lovforslag, og jeg synes måske nok, at de tal, der allerede er kommet frem, er lidt alarmerende. Jeg ved ikke, om ordføreren er bekendt med Århustallene, men der har man beregnet, at man jo selvfølgelig hæver prisen med de 5 pct. på de områder, man nu kan, og det vil så betyde, at småbørnsfamilierne skal til at betale 470 kr. mere om måneden for børnepasning. Det svarer vel til en stigning på 35-36 procent. Finder ordføreren, at det er en rimelig procentstigning?

Ordføreren.

De 5 pct. synes jeg er rimelige, ja, hvis man skal have ordningen til at køre rundt. Jeg skal lige gå tilbage til, hvad det egentlig var, jeg startede med at sige i min ordførertale. Der nævnte jeg faktisk også, at vi mener, at det skal være frivilligt for familierne at ville deltage i denne ordning. Det er faktisk et af de spørgsmål, som også kunne komme i forbindelse med det.

Det er også vores opfattelse, at ordningen skal være frivillig for familierne. Det er selvfølgelig en af de ting, der skal diskuteres - det er jo en førstebehandling, og jeg går ud fra, at det også bliver drøftet i udvalget, og så har vi selvfølgelig nogle ting, vi vil spørge ind til. Og dette vil så være en af dem.

Fru Lene Hansen.

Jeg tror, der måske er nogle ting, vi kunne blive enige om under drøftelserne her mellem første og anden behandling. Det lyder for mig, som om Dansk Folkeparti også har nogle forbehold på mange af de punkter, hvor vi også har det, så det vil blive spændende at se, om vi kan mødes og få ændret forslaget i retning af noget af det, vi synes er rigtigt.

I dag er det jo sådan - jeg tror, ordføreren fortalte sig lidt - at det jo er frivilligt at være med i de her forældrebetalte madordninger, og hvis der så skal indbygges en form for frivillighed i det her lovforslag, så tror jeg måske nok, det kan blive lidt vanskeligt at nå så god en økonomi, som kommunerne får brug for for at gennemføre lovforslaget. Jeg har tidligere været inde på, at det er meget, meget dyrt at implementere lovforslaget, men det bliver ligesom forfladiget af forligspartierne, regeringspartierne og Dansk Folkeparti. Det er altså forældrene, der alene bærer finansieringen af det her lovforslag. Det bliver dyrt og jeg synes, at en merudgift til børnepasning i Århus Kommune på så mange procent affødt af det her lovforslag simpelt hen er absurd.

Ordføreren.

Jeg må bare sige, at jeg ikke rigtig kan forstå, hvad det er, der bliver sagt her. Jeg tror faktisk, at langt de fleste forældre - jeg vil faktisk sige alle - jo vil deres børn det bedste. Det tror jeg alle forældre gerne vil. Her har vi et forslag, hvori vi går ind og siger: Nu kan I få tilbudt et sundt og nærende måltid mad til jeres børn, når de er i kommunens varetægt. Det tror jeg at rigtig, rigtig mange forældre vil sige er en god ting. Vi skal stadig væk huske på, at i den pris, der var førhen, lå egenbetalingen på 33 pct., nu kan den komme op på 30 pct., men for et bedre tilbud. Det vil sige, at man her får en større pakke, og man betaler ikke ekstra for den. Jeg tror faktisk godt, at forældrene kan forstå, hvad det er, der bliver sagt.

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

For nogle familier er det ikke kun et spørgsmål om at forstå, hvad det er, Dansk Folkepartis ordfører siger, men også et spørgsmål om, hvad de har råd til. Hvis det for en vuggestueplads, som BUPL har fået beregnet, kommer til at koste 9.000 kr. mere om året, er det rigtig mange penge i et budget for en række lavtlønsfamilier, hvor man i forvejen er enormt usikker i forhold til den økonomiske situation, vi står over for. Og da vi jo lige har oplevet finansministeren være ude at sige, at man alligevel ikke genindfører Den Særlige Pensionsopsparing, fordi der er brug for, at familierne har mere tryghed omkring deres økonomi, så undrer det mig noget, at Dansk Folkeparti siger, at de vil være med til at stemme for, at det skal koste 9.000 kr. mere om året at have et barn i vuggestue i en situation, hvor rigtig mange familier er meget bekymrede over, hvad de egentlig har af penge til at klare sig for fremover, da de kan se frem til, at det formentlig bliver noget dyrere at bo i hus osv.

Ordføreren.

Jeg har selvfølgelig også været inde at undersøge, hvor mange kommuner der tilbyder mad i vuggestuen. Og når man laver sådan en undersøgelse, spørger man selvfølgelig nogle kommuner, og så er der nogen, der svarer, ikke alle svarer.

Det, jeg fandt ud af, var, at 77 pct. af dem, der havde svaret, havde en madordning i deres vuggestuer. Det vil sige, at i de 77 pct. af kommunerne bliver det ikke dyrere, for de har ordningen allerede i dag. Så det må være nogle få kommuner, det bliver dyrere i.

Hvis påstanden er, at den mad, som leveres i dag, ikke er på niveau med det, vi kommer med et forslag om her, så er jeg endnu mere glad for, at vi kommer med det forslag, hvis det er det, der bliver lagt op til.

Fru Line Barfod.

Kommunerne er lagt i en økonomisk spændetrøje, som Dansk Folkeparti hvert eneste år stemmer for, og det er enormt svært for kommunerne at have penge nok til alle de mange opgaver, de løbende bliver pålagt af Folketinget. De skal sørge for at sikre skoler og børnehaver og ældrepleje osv., og det er enormt svært at få det til at hænge sammen med pengene.

Man har lagt et skatteloft ind og sagt, at kommunerne ikke må hæve skatten. Der er næsten ikke nogen skruer, kommunerne kan skrue på. Nu giver man dem så muligheden for, at de må hæve forældrebetalingen, for der er jo ikke noget krav om, at det kun gælder kommuner, der ikke har en madordning i forvejen. Desuden bliver det jo sådan, at den øgede forældrebetaling vil kunne dække madordningen, når det gælder vuggestuer, men ikke børnehaver. Så der vil være tale om rigtig mange kommuner, som indfører den her øgede forældrebetaling.

Derfor spørger jeg igen, hvorfor Dansk Folkeparti synes, det er rimeligt, at man skal betale 9.000 kr. mere om året for en vuggestueplads i en situation, hvor mange børnefamilier kan se frem til en økonomisk fremtid med stor utryghed.

Ordføreren.

Jeg synes, det var et noget modsatrettet indlæg, der kom her. Først siger man, at kommunerne nu får en lille mulighed for at kunne tage nogle penge fra borgerne, og at de også vil tage dem - det vil de gøre, lige med det samme - og samtidig siger man også, at regeringen og Dansk Folkeparti holder kommunerne i et jerngreb, så de ikke kan flytte sig. Hvad er det så, vi skal? Skal vi herindefra køre det fuldstændig detailstyret? Er det det, der bliver lagt op til?

Nu har vi lagt op til, at kommunerne kan vælge, om de vil tage den her merbetaling, men det står kommunerne frit for, om de vil gøre det eller ikke vil gøre det. Det er det, der bliver lagt op til med det her. Men jeg forstår, at kommunerne ikke kan tænke selv, og at vi så må gøre det for dem.

Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, og så er det SF's ordfører, fru Anne Baastrup.

Da fru Pernille Vigsø Bagge ikke kan deltage her i eftermiddag, er det blevet mig pålagt at læse hendes ordførertale op:

I SF finder vi det vigtigt, at samfundet prioriterer, at alle børn får lært sunde kost- og motionsvaner. Det er afgørende for et langt og sundt liv og for børnenes trivsel og indlæring. Vi er derfor tilhængere af ordninger med sund og veltillavet mad i såvel daginstitutioner som folkeskoler, og SF har ved flere lejligheder fremsat forslag om serveringen af et sundt og økologisk måltid mad i skoletiden.

Selv om intentionerne i det forslag, der foreligger her, er gode, har SF dog en stribe forbehold, som vi forventer afklaret i det kommende udvalgsarbejde.

Vi finder det også nødvendigt at stille ændringsforslag til forslaget, for så vidt angår finansieringsdelen. Som finansieringen foreligger nu, er den dybt problematisk, bl.a. fordi der er risiko for, at forældrebetalingen stiger, uanset hvilket madtilbud man hidtil har haft, og fordi fripladserne finansieres af andre forældre.

Som det også fremgår af høringssvarene, er det helt afgørende, at det afklares, hvilke krav til ændringer i de fysiske rammer der stilles i forbindelse med indførelse af de forskellige madordningsmodeller. F.eks. afhænger kravet til modtagekøkkenerne af, hvad køkkenet skal bruges til, hvilken slags mad der skal modtages, samt af, hvilken stand køkkenet er i. Der er i dag ingen afklaring af, hvilke hygiejne-, plads- og indretningsmæssige krav der gælder, da Fødevareministeriet, Velfærdsministeriet og Arbejdstilsynet har forskellig tilgang til problemet. Kommunerne har krav på klar information, før de kaster sig ud i investeringerne. Daginstitutionerne i Danmark er i forskellig fysisk stand og har forskellige pladsforhold. Det er derfor vanskeligt at nå at planlægge og udføre de bygningsmæssige ændringer, som nogle steder er nødvendige for at kunne implementere loven. Dertil kommer den manglende finansiering af de nødvendige investeringer.

I stedet for at give vores børn viden om råvarer, madtilberedelse og glæden ved et lækkert måltid mad risikerer man mange steder at få den tvivlsomme fornøjelse at skulle modtage en daglig plastbakke fra et industrikøkken. Det skyldes bl.a., at kommunerne er bundet af regeringens anlægsloft og derfor ikke har mulighed for at etablere køkkener i alle daginstitutioner. Det betyder, at løsningen rigtig mange steder bliver vakuumpakket mad fra et industrikøkken, der så kan opbevares i nye køleskabe.

SF finder det således ærgerligt, at man ikke i højere grad satser på at bruge børns lyst til og glæde ved at deltage i madprocesserne pædagogisk og samtidig lære dem gode kost- og spisevaner. Børn skal lære, hvor råvarerne kommer fra, så de kan udvikle sig til kritiske forbrugere, der ikke bare lader sig friste af nemme industriprodukter.

Vi havde meget gerne set, at regeringen havde udvist velvillighed til at investere i børns sundhed og dannelse, men da regeringen ikke rigtig har kunnet finde ud af det, vil vi i stedet for komme med en stribe ændringsforslag, som vi håber at vi kan få flertal for.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, fru Vivi Kier.

Det er vigtigt for alle mennesker at spise fornuftigt, at spise sundt og at spise varieret. Morgenmad er et af dagens allervigtigste måltider, men kan jo ikke gøre det ud for en hel dags kost. Så et sundt måltid mad midt på dagen er afgørende for, at vi alle sammen fortsat kan yde en arbejdsindsats, at vi fungerer og føler os godt tilpas. Sådan forholder det sig også med vores børn.

Derfor synes vi Konservative, at det er et godt forslag, vi står med i dag. Ifølge det bliver det senest den 1. januar 2010 således, at alle børn i alle landets daginstitutioner får tilbudt et dagligt frokostmåltid. Et sådant måltid har rigtig mange positive sider. Det aflaster en travl børnefamilie med madpakkesmøring, det fremmer gode kostvaner, og det bidrager til et generelt velvære.

Men det overordnede ansvar for, at børn får en sund og varieret kost, er stadig væk forældrenes, og det ansvar er for os Konservative et væsentligt punkt at holde fast i. Derfor finder vi det også helt naturligt, at det er forældrene, der betaler for den mad, der nu gøres obligatorisk i daginstitutionerne landet over.

Vi kan støtte lovforslaget.

Tak, der er en enkelt bemærkning fra hr. Kenneth F. Christensen.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge den konservative ordfører om, hvordan det her hænger sammen rent økonomisk. Nu kunne jeg forstå på den konservative ordfører, at det er fuldt ud brugerfinansieret. Jeg har lavet en beregning for en institution med 54 børn i Hvidovre Kommune. Den vil så få indtægter hver måned på 27.000 kr. Som minimum for at få mad udefra skal man have et modtagerkøkken. Prisen for Hvidovre Kommune vil være 10 mio. kr. for den manøvre. Hvordan kommer det til at hænge sammen rent økonomisk?

Ordføreren.

Overordnet set har jeg jo oplevet, at også Socialdemokraterne synes, at det er rigtig, rigtig positivt, at vi prøver at sætte fokus på det her emne om, at børn også i daginstitutionerne får et sundt måltid mad. Og så må jeg ligesom sige, at man jo kan se mange spøgelser og alle mulige ting, der ikke kan hænge sammen. Men den aftale, der ligger nu, ifølge hvilken kommunerne har mulighed for og har lov til at hæve forældrebetalingen fra 25 procentpoint til 30 procentpoint, er altså en aftale, som er lavet sammen med regeringen og kommunerne. Så det er jo ikke sådan, at vi nu står og pådutter kommunerne et eller andet udspil. Kommunerne har selv været med til at sige, at det var den her model, de syntes ville svinge allerbedst. Så vel er der nogle udfordringer, men jeg tror godt, at det kan komme til at hænge sammen.

Hr. Kenneth F. Christensen.

Men der er jo sådan set heller ikke nogen tvivl om, at det i dagligdagen højst sandsynligt godt kan lade sig gøre at få det her til at løbe rundt med øget forældrebetaling, som jeg kan høre at der tegner sig et flertal for. Men det, spørgsmålet reelt går på, er anlægsomkostningerne, og det vil jeg gerne bede den konservative ordfører om at forholde sig til. Hvor skal de penge komme fra? Hvidovre Kommune har, som jeg sagde tidligere, 100 mio. kr. på driftsbudgettet næste år - og det er i øvrigt en besparelse på 21 mio. kr. Ud af de 100 mio. kr. skal der findes minimum 10 mio. kr. til at anlægge modtagerkøkkener for. Hvordan i alverden kommer det til at hænge sammen?

Ordføreren.

Jeg kommer også fra en kommune. Jeg kommer fra en anden kommune, Odense Kommune. Jeg ved godt, at man nogle steder står med udfordringer på det her område. Så får jeg lyst til at sige, at nu er det jo ikke sådan, at der altid har været et anlægsstop eller -loft for kommunerne, så Hvidovre Kommune kunne jo for mange år siden ligesom have sagt, at de ville lave en løbende renovering af deres daginstitutioner og deres køkkener. Men jeg ved, at det er en udfordring, og der er en kvalitetsfond, som kommunerne kan søge fra fifty-fifty. Så får man også sat fokus på det her og får gjort køkkenerne klar. Men igen må jeg fastholde, at det jo ikke er meningen, at man skal stå og forberede et stort, varmt måltid mad. Det drejer sig altså om et sundt frokostmåltid i daginstitutionerne.

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Jeg tror, at vi alle sammen har forstået, at det, som mange af os har arbejdet for i mange år, nemlig et godt, sundt måltid mad, nu er blevet reduceret til fra centralt hold færdigsmurte madpakker.

Det, jeg ikke kan forstå, er den del, der handler om at øge forældrebetalingen. Hvorfor siger man ikke bare helt ærligt, at man synes, at kommunerne mangler penge, og at det her altså er måden, i stedet for at skaffe dem over skatterne, sådan at det er dem, der har flest penge, der betaler mest. Man siger, at det er over forældrebetalingen, som rammer med den tunge ende nedad, så det er de familier, der har de lave indtægter, der kommer til virkelig at betale, altså dem, der i forvejen er i klemme. Som sagt har BUPL beregnet, at det bl.a. kan være 9.000 kr. om året for en vuggestueplads, som nogle af de her familier kan blive ramt med.

Hvorfor siger man det ikke ærligt, som det er, i stedet for at prøve at pakke det ind i alt mulig andet?

Ordføreren.

Jamen jeg synes ikke, at jeg prøver at pakke noget ind i noget andet. Som jeg sagde tidligere i salen her i dag, er det altså forældrenes opgave at sørge for morgenmad og at sørge for aftensmad og at sørge for mad, når det er lørdag og søndag. Så det koster jo også, at ens børn skal have frokost, ligesom det koster, at man skal lave aftensmad og morgenmad, og derfor finder jeg det ganske naturligt, at det bliver muligt, at det er forældrene, der betaler for den frokostmad, børnene får, i stedet for at det er forældrene, der betaler for den mad, de laver hjemmefra i køkkenet.

Så jeg finder det ikke odiøst, og jeg synes ikke, at jeg pakker det ind; jeg synes, at jeg meget åbent har stået ved det.

Fru Line Barfod.

Der er en lang række kommuner, hvor man har haft mad i vuggestuerne i masser af år. Alligevel ligger det i det her forslag, at der kan man hæve forældrebetalingen, den forældrebetaling, som regeringen satte ned for få år siden. Den kan man hæve. Så det er altså ikke, fordi de familier, der fremover skal betale 9.000 kr. mere om året for en vuggestueplads, kommer til at få nogen ekstra service. De har tidligere fået mad i vuggestuen. De kommer til fortsat at få mad i vuggestuen, men de skal betale 9.000 kr. mere om året i en situation, hvor økonomien i forvejen er på vej i den forkerte retning. Hvorfor synes Det Konservative Folkeparti, at det er rimeligt, at det er de familier, der har de svageste økonomier, eller de lavtlønnede - jeg er klar over, at de allersvageste kommer til at være omfattet af fripladsordning - der skal betale, i stedet for at det bliver betalt over skatterne, hvor det primært er dem, der har de højeste indkomster, der kommer til at betale?

Ordføreren.

Jeg er vidende om, at der er en del kommuner, som i deres vuggestuer allerede har mad som en del af det tilbud. Jeg håber ikke, at det, jeg siger, er forkert, men jeg mener rent faktisk, at det her lovforslag er skruet sammen på den måde, at kommunerne har mulighed for at sige, at de vælger kun at hæve forældrebetalingen i daginstitutionerne, hvorimod for vuggestuerne, hvor de hidtil har haft det, hæver de ikke forældrebetalingen. Så det kan man vælge at gøre. Så vil der også være kommuner, hvor man ser, at de nogle steder giver mad. I sidste ende er det her en aftale, som er lavet mellem kommunen og regeringen, og hvis kommunerne i forvejen har haft et tilbud, hvor de har givet mad, og pludselig vælger at sætte prisen op, må det jo blive noget, som kommunalbestyrelsespolitikerne skal forklare. Men de har fået mulighed for at hæve forældrebetalingen, således at det bliver forældrene, der betaler maden.

Fru Julie Skovsby for en kort bemærkning.

Tidligere i denne debat har De Konservative forsvaret forældres ret til selv at smøre madpakker. Nu kan jeg forstå, at det, man forsvarer, er forældrenes ret til at betale - og til at betale yderligere, endda.

Ordføreren er inde på, at vi i oppositionen også ser mange spøgelser, når det gælder det her område. Jeg synes ikke, at det, vi har oplevet med madpriserne til de ældre, er noget spøgelse. Jeg synes, at det er meget virkeligt, og sådan tror jeg også at de ældre, som har oplevet de her stigende madpriser, oplever det. Det, der jo er sket på ældreområdet, er, at man er gået fra, at råvareprisen ikke kun er det, man kan tage betaling for, men for alle udgifter, nemlig arbejdsløn, el, varme, transport osv. Jeg tror, at ingen af de kommuner, der har hævet priserne for ældremaden, har ønsket at gøre det. Det er i hvert fald ikke det, vi har hørt, når de har talt om det. De har sagt, at det har været, fordi de er tvunget til det. Kan man ikke frygte, at det samme kommer til at ske på det her område, nemlig at vi får stigende priser på maden til børn?

Ordføreren.

Jeg må igen holde fast i, at den her aftale er lavet med kommunerne, og det er aftalt, at man maksimalt må hæve forældrebetalingen fra de 25 procentpoint til 30 procentpoint. Når det er sagt, forstår jeg godt fru Julie Skovsbys bekymringer i forhold til ældremaden. Jeg er også en af dem, der har siddet og tænkt, at 5.000 kr. om måneden for mad godt nok var dyrt. I min husstand er vi fire; det ville jo være en vældig udgift. Men jeg tror altså på, at det her er muligt og kan lykkes, nemlig at man laver et sundt og nærende måltid mad til de her børnehavebørn for den prissætning, det nu har været muligt at lave den for. Og igen må jeg så sige, at jeg anser det for ganske naturligt, at forældre, som lørdage, søndage, weekender, ferier og alle muligt andet betaler for deres børns mad, også gør det, når det gælder frokosten i daginstitutionen.

Fru Julie Skovsby.

Det er jo fint at tro på, at det kan lade sig gøre, men spørgsmålet er jo, om det hænger sammen økonomisk. Det er jo det, som vi prøver at advare imod, nemlig at det gør det jo ikke. Når man spørger ude i kommunerne, får man jo også det her svar med hensyn til priserne på ældremaden, at de ikke har haft noget reelt valg. Tvinger man ikke kommunerne til netop at sætte priserne op på et område, hvor de slet ikke ønsker det?

Ordføreren.

Jeg synes, at kommunerne har et reelt valg. Hvert eneste år indgår kommunerne en økonomisk aftale med regeringen, og den siger de vel ikke ja til, medmindre de kan løfte opgaverne. Så jeg har da fuld tillid til, at de kan løfte opgaverne inden for det område.

Vender vi tilbage til det andet, har forældrene ansvaret for deres børn, også for, at deres børn får mad, og jeg tror, at der er rigtig mange forældre, som vil sige: Jubii, nu vi slipper vi for det her. Det har vi set i mange rapporter, og så betaler man naturligvis for den mad, som ens børn får i daginstitutionen, som man ellers ville betale for, når det er lørdag, søndag, ferie osv.

Fru Lene Hansen for en kort bemærkning.

Jeg har et kort spørgsmål til ordføreren. Finder ordføreren, at en prisstigning på over 30 pct. er rimelig? Det er jo det, som vil foregå i Århus med den meget kraftige forældrebetaling, som man vil komme til at opleve i Århus. Der skal man i hvert fald betale 300-400 kr. mere for den samme ydelse, som man egentlig har fået mange steder i kommunen, fordi de også der har haft madordninger. Og så er der det der med, at der er valgfrihed med hensyn til, om kommunen vil hæve forældrebetalingen eller ej, men det er vel en teoretisk valgfrihed. Der skal findes økonomi til at implementere den her ordning. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Jamen der må jeg sige, at findes der kommuner, som allerede i dag inden for det beløb, forældrene hidtil har betalt, leverer mad, så er der vel ikke nogen implementeringsomkostninger hos dem. Så fortsætter de vel bare den ordning, de hidtil har haft. Så det kan jeg ikke sådan helt se problemet i.

Jeg er med på, at der kan være nogle udfordringer i forhold til nogle køkkener. Der ligger en arbejdsopgave og venter forude, og der kan kommunerne søge Kvalitetsfonden.

Fru Lene Hansen.

Der er en udfordring omkring nogle køkkener, siger ordføreren. Det vil altså sige, at ordføreren anerkender, at der med det her lovforslag følger en forpligtelse for kommunerne til at få indrettet sig, sådan at de køkkener, man skal arbejde i, overholder de krav, som myndighederne nu stiller til sådan nogle køkkener. For det er jo ikke helt det samme at arbejde derhjemme i et køkken som at arbejde med madvarer i en institution. Der følger jo nogle meget håndfaste krav med til institutionen om indretning og hygiejne.

Så jeg går ud fra, at ordføreren er enig i, at de 10 mio. kr., som min kollega fra Hvidovre har nævnt, nok i virkeligheden kun er spidsen af et isbjerg, som vi snart vil komme til at se omfanget af.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg skal stå og sige, at jeg anerkender noget. Jeg ved, at der er udfordringer. Jeg ved, at når et køkken skal godkendes af de myndigheder, som hører med, så er der nogle ting, der skal være i orden. Der er meget forskel på, om køkkenet skal godkendes til, at det må opbevare mad, der bliver leveret, eller om man skal stå og lave mad selv.

Ja, det er en udfordring, vi står over for. Nogle kommuner er i fuld gang, og andre er ikke kommet i gang. Men det er jo ikke sådan, at det er totalt nye institutioner, vi skal bygge. Selvfølgelig er der en udfordring på området, men jeg mener, at den kan løses, og jeg mener, at kommunerne også var vidende om den, da de gik med til at lave den her aftale og sagde, at det gør man på den og den vis.

Jeg synes, at vi skal hæfte os ved det positive, nemlig at alle børn senest den 1. januar 2010 nu får et sundt måltid mad midt på dagen, som forældrene ikke har behøvet putte i børnehavetasken, og dermed bliver forældrene aflastet. Den aflastning betaler de naturligvis for.

Der er ikke flere bemærkninger. Tak til ordføreren. Og så er det den radikale ordfører, fru Marianne Jelved.

Jeg skal indrømme, at Det Radikale Venstre støtter, at kommunen kan levere et sundt måltid mad om dagen til børn i daginstitutionerne, og vi støtter også, at forældrene betaler for det. Det har faktisk været radikal politik i adskillige år.

Vi har også været igennem den drøftelse, om det er forældreansvaret at levere madpakkerne hver dag, og om vi nu tager det sidste ansvar fra forældrene osv. Men jeg må bare sige, at tiderne ændrer sig. Jeg tror, at stort set alle arbejdspladser i dag har kantiner, eller at rigtig mange har, og det vil sige, at forældrene betaler for deres mad i de kantiner, som de har på deres arbejdsplads. Jeg må indrømme, at jeg synes, at det er ganske rimeligt, at forældrene betaler for maden, og jeg ville meget nødig have, at vi fik en anden ordning, for jeg ville meget nødig have, at det var første skridt til, at så skal vores gamle medborgere, der ligger på plejehjem, også have deres mad gratis osv. Det handler også om, at vi prioriterer ordentligt og målrettet.

Det Radikale Venstre var det eneste parti, der stemte imod en nedsættelse af daginstitutionstaksterne i sin tid. Vi mente faktisk, at det var noget, der imødekom ønskerne fra 75 pct. af forældrene. Det kom nemlig ikke de 25 pct., som har friplads, og som af andre grunde ikke betaler så meget for deres daginstitution, til gode. Det er en forkert prioritering at blive ved med at lægge glasur ud over Parcelhusdanmark i stedet for at prioritere de udsatte grupper, skulle jeg hilse og sige fra Det Radikale Venstre.

Så vi er som sagt positive over for lovforslaget her, og vi mener, at måden at finansiere opgaven på er udmærket, også fordi fripladsgrænsen kommer til at fungere i den her sammenhæng. Det vil sige, at de mennesker, som har dårligst råd til det, ikke skal betale for det. Det er vores opfattelse, at det i virkeligheden er kommunens ansvar og kommunens udgift.

Dernæst vil jeg gerne understrege, at der allerede her leveres en aftale med kommunerne om, at man tager 9 mia. kr. i 4 år ud af Kvalitetsfonden, og de gives allerede til kommunerne via bloktilskudsfordelingsnøglen. Det vil sige, at det er op til kommunerne selv at forvalte de midler, som har den sløjfe bundet på sig – sådan har jeg læst lovforslaget – at de skal bruges til medfinansiering for at sikre nye køkkener: »sikre, at køkkener i nye og renoverede institutioner er indrettet sådan, at der kan laves sund mad.«

Jeg er lidt ærgerlig over, hvis det skal forstås på den måde, at det ikke er op til kommunerne selv at bestemme, hvor der skal laves køkkener. Det skal ikke kun være forbeholdt nye og renoverede institutioner, men også gamle ikkerenoverede institutioner. Så bare for en sikkerheds skyld vil jeg gerne lige have det på plads på et eller andet tidspunkt, inden vi er færdige med behandlingen af lovforslaget.

Men som sagt er vi positive over for intentionerne og sådan set også over for metoden her, hvis vi har læst lovforslaget rigtigt. Det tror jeg vi har.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, fru Line Barfod.

Enhedslisten har i årevis kæmpet for, at alle børn i det her land skulle have ret til at få et godt og sundt måltid mad hver dag. Vi håber, at vi på et tidspunkt kommer igennem med det - også for skolebørn. Vi fik i forbindelse med finansloven for 2001 vedtaget, at man satte gang i en forsøgsordning, så man kunne se, hvordan det kunne fungere. Noget af det første, den nuværende regering gjorde, da den kom til magten, var at afskaffe den forsøgsordning, og den har siden på det kraftigste modsat sig, at man skulle sikre børn i dette land et godt måltid mad hver dag.

Nu kommer man så med et lovforslag, hvormed man indfører, at der skal være mad til børnene hver dag. Desværre gennemfører man det på en måde, hvor vi ikke kan være sikre på, at kvaliteten er tilstrækkelig god, og hvor man lader dem, der har en dårlig økonomi, betale mest i stedet for at sikre, at det bliver finansieret over skatten, så det er dem med de højeste indtægter, der kommer til at betale. Det er vi rigtig, rigtig kede af.

Noget af det, der så er positivt ved lovforslaget, vil jeg dog sige, er, at det afskaffer en af de sådan rent humanistisk værste ting, som jeg synes denne regering har indført, nemlig loven om, at man i børnehaver og vuggestuer kunne lave madordninger for de forældre, der havde råd til at betale, og så kunne de børn, hvis forældre ikke havde råd til at betale, sidde og kigge på. Det er der heldigvis ikke mange der har villet indføre, for det er så dybt asocialt, at man slet ikke kan forstå, at nogen overhovedet kunne få sig selv til at stemme for dette lovforslag. Men det var der jo desværre flere partier der gjorde.

Med hensyn til det lovforslag, der ligger nu, er der jo flere fra regeringspartierne og Dansk Folkeparti, der argumenterer for, at det er forældrene, der skal betale for børnenes mad, og at det ikke kan være noget, skatteborgerne skal være med til at betale. Så er det bare, det undrer mig, hvorfor de samme partier synes, det er helt rimeligt, at skatteborgerne er med til at betale for folketingsmedlemmernes frokost, for frokosten for ansatte på masser af offentlige institutioner og masser af private institutioner. Der er der jo skatteborgerbetalt tilskud til de forskellige frokostordninger, der gives. Hvorfor synes man, at det er rimeligt, at der til de voksnes mad skal gives et tilskud fra skatteborgernes side, men ikke til børnenes mad? Det forstår jeg simpelt hen ikke. Jeg synes, det er fint, at man har kantineordningerne, jeg synes, det er rigtig godt for folkesundheden og arbejdspladsen, men jeg synes i den grad også, at det ville være rigtig godt, hvis vi havde nogle gode madordninger for alle vores børn, og at det var noget, vi alle sammen var med til at betale.

Jeg er utrolig bange for, hvad det kommer til at betyde for en del familier, hvis de skal betale 9.000 kr. mere om året, sådan som der er lagt op til. Og jeg forstår simpelt hen ikke sammenhængen med, at regeringen lige har været ude at sige, at man er nødt til at lade være med at genindføre Den Særlige Pensionsordning på grund af den økonomiske situation, fordi man ikke skal gå ud og opkræve flere penge fra borgerne lige nu. Hvorfor er det så, at man her går ud og siger, at der skal vi opkræve flere penge fra de borgere, der har små børn? Det hænger simpelt hen ikke sammen.

Så er der det, der handler om, at man begynder at gøre forskel på dagtilbuddene. Man gør det til en økonomisk forskel, om man har sit barn gående i dagpleje eller vuggestue eller børnehave. Dagpleje er rigtig, rigtig godt for nogle børn, men det bør altså være hensynet til det enkelte barn, der er afgørende, og ikke familiens økonomi. Derfor er det dybt uheldigt, at man går ind og gør forskel økonomisk. Vi har i forvejen set, hvad det har betydet, at man har indført skolefritidsordninger, som der er så stor økonomisk forskel på. Der er en del forældre, der ikke længere har råd til at have deres børn gående i skolefritidsordningerne, fordi det er blevet for dyrt, og nu går man altså også ind i forhold til de små børn og vil lade det være økonomien, der bliver afgørende for, hvilken hverdag barnet kan få. Det mener jeg simpelt hen ikke er rimeligt.

Så jeg håber meget, at det under udvalgsbehandlingen kan lykkes at komme igennem med en række ændringsforslag og især som sagt på finansieringen, så vi kan sikre, at alle børn i dette land kan få mulighed for at få noget god mad hver dag, og jeg håber sandelig, at det ikke kun skal være centralt smurte madpakker, men at vi faktisk kan sikre, at der også er de fornødne penge til at lave køkkener, så der kan blive god mad til alle børn.

Tak til ordføreren. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Villum Christensen.

Der er vel næppe noget, der er mere veldokumenteret, end at gode, sunde madpakker er noget af det, der er allervigtigst for vores børns udvikling og læring. Derfor er det jo vanskeligt at have noget som helst imod, at der nu bliver taget hånd om den her sag. Jeg synes ikke, at jeg vil gå ind i en lang debat - den har været lang - men jeg vil gerne sige, at jeg som kommunalpolitiker oplever det her som en fantastisk vitaminindsprøjtning for det, vi nu kan gøre.

Jeg oplever, at vi kan få rigtig mange gode debatter ude i kommunerne. Hvordan vi vil løse det her, har vi efterlyst i rigtig mange år, skal jeg hilse og sige. Så jeg ser det som et klart fremskridt. Og det, jeg især synes er centralt, er, at vi også i den løsning, som det her lovforslag lægger op til, får mulighed for at tage hånd om de dårligst stillede, i og med at fripladsordninger jo kommer ind under den her paraply. Så det dilemma, vi jo altid har haft, når vi taler om madpakker eller skolemad - eller hvordan debatten i kommunerne har kørt om, at de, der har dårligst råd, er dem, der har mest behov for at få sunde madpakker - får vi faktisk løst med den her ordning.

Jeg synes, der er en god balance i forslaget, og vi vil følge det positivt på vej igennem systemet.

Tak til ordføreren. Velfærdsministeren.

Tak både til dem, der umiddelbart sluttede op om forslaget, og for den positive stemning, der var over for tanken om, at børn i førskolealderen skal have et måltid mad i vuggestuer og børnehaver; i daginstitutioner.

Hele sundhedstilstanden, ikke mindst mellem børn og unge, har jo været til debat efterhånden nogle år, fordi vi har kunnet se nogle træk, som pegede i den forkerte retning både med usunde spisevaner og nogle konsekvenser for helbredet, lysten til at dyrke motion osv. Så med den baggrund er der jo en rigtig god grund til at diskutere, hvordan vi kan sikre en bedre sundhedstilstand blandt børn og unge. Og det at grundlægge nogle gode spisevaner i førskolealderen kan forhåbentlig smitte af, også på de vaner, som børn og unge har, når de kommer op i folkeskolen.

Så jeg håber på, at det her kan bidrage til, at både de børn, der helt konkret er i daginstitutionerne, får en bedre hverdag, at det kan skabe et fundament for en bedre og sundere måde at leve på, og at det kan aflaste forældrenes hverdag. Hvordan hele indføringen konkret kommer til at foregå, er noget, vi kan diskutere under udvalgsarbejdet, men vi ved jo i dag, at mange vuggestuer har madordninger, og at det fungerer godt, og at man vist nødigt ville undvære det der, hvor man har det. Og på samme måde kan man sige, at sådan vil det forhåbentlig også være i daginstitutionerne om ikke særlig lang tid, altså at man har fået det som en integreret del af tilbuddene også i børnehaverne, og at det er noget, som både børn og forældre bliver glade for. Det er i hvert fald det, der er formålet.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse her imod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.