Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjeningog sognebåndsløsning(Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)§1I lov nr. 352 af 6. juni 1991 om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, somændret ved § 2 i lov nr. 941 af 20. december 1999, foretages følgende ændring:1.§ 10affattes således:»§ 10.Et medlem af folkekirken kan ved sognebåndsløsning slutte sig til sognepræsten for en anden me-nighed end den, hvortil medlemmet hører, forudsat sognepræsten er medlem af et menighedsråd. En præst erikke forpligtet til at modtage en ansøger som sognebåndsløser, såfremt hensynet til denne findes at burdevige for afgørende hensyn til præsten eller dennes menighed.Stk. 2.En præsts afslag efter stk. 1 kan af medlemmet påklages til biskoppen. Biskoppens afgørelse kan ik-ke indbringes for Kirkeministeriet.«§2Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.§3Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning og baggrund for lovforslaget……………………………………………………………………..22. Gældende ret………………………………………………………………………………….........................23. Lovforslagets udformning…... ……………………………………………………………….........................34. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige………………………………………….45. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv……………………............................46. De administrative konsekvenser for borgere…………………………………………………………………47. De miljømæssige konsekvenser………………………………………………………………………………48. Forholdet til EU-retten………………………………………………………………………………………..49. Hørte myndigheder mv…………………………………………………………………….............................410. Sammenfattende skema……………………………………………………………………..........................4Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser……………………………………………………...5Bilag 1……………………………………………………………………………………………………….6

1. Indledning og baggrundFormålet med lovforslaget er at udvide kredsen af præster, som medlemmer af folkekirken kan løse sogne-bånd til. Lovforslaget afgrænser, hvilke præster der fremover kan løses sognebånd til.Lovforslaget er udarbejdet, som opfølgning på menighedsrådsvalget i november 2008. I forbindelse medforberedelsen af dette valg kunne Kirkeministeriet i modsætning til tidligere konstatere, hvilke præster derhavde modtaget sognebåndsløsere, da der forud for valget blev oprettet en elektronisk sognebåndsløserproto-kol (SBL-registeret). Kirkeministeriet kunne ved hjælp af protokollen konstatere, at der var ca. 24 præster,der havde modtaget sognebåndsløsere i strid med lovens bestemmelser.Så snart det blev konstateret, at en række medlemmer af folkekirken fejlagtigt måtte være af den opfattelse,at de havde løst sognebånd til de pågældende præster, rettede Kirkeministeriet henvendelse til de præster,som havde modtaget sognebåndsløse, med henblik på at få bragt forholdet i overensstemmelse med gælden-de ret.Disse erfaringer har imidlertid henledt Kirkeministeriets opmærksomhed på, at der synes at være et prak-tisk behov for, at medlemmer af folkekirken kan løse sognebånd til andre præster end det er muligt i henholdtil den gældende lov om medlemskab af folkekirken.Kirkeministeriet finder ikke længere, at det er tidssvarende, at retten til sognebåndsløsning skal være af-hængig af præstens ansættelsesform. Det er endvidere ministeriets opfattelse, at det virker uhensigtsmæssigt- og ulogisk for den enkelte sognebåndsløser - at det er præstens ansættelsesforhold, som er afgørende for,om præsten kan modtage sognebåndsløsere.Det er således disse forhold, som danner baggrund for fremsættelsen af lovforslaget.2. Gældende retMed vedtagelsen af lov af 4. april 1855 om løsning af sognebånd fik ethvert medlem af en sognemenighedret til i det hele at slutte sig til en anden præst end sognets. Oprindeligt var der alene tale om et forhold mel-

lem sognebåndsløseren og vedkommende præst, men ved lov af 10. maj 1912 om menighedsråd blev deråbnet mulighed for, at sognebåndsløsere kunne lade sig opføre på valglisten i de sogne, hvortil de var knyttetgennem sognebånd.Lov nr. 284 af 30. juni 1922 om sognebåndsløsning og brugen af kirkerne medførte en endelig ophævelseaf det i ældre dansk ret hjemlede sognebånd, idet der med loven blev givet personer, der ikke var medlemmeraf menigheden, adgang til at få kirkelige handlinger udført af menighedens præst, når denne var villig til atbetjene dem, uden at der hertil krævedes samtykke fra vedkommendes egen præst.De væsentligste af de nugældende bestemmelser om sognebåndsløsning findes i lov nr. 352 af 6. juni 1991,som ændret ved lov nr. 941 af 20. december 1999, om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening ogsognebåndsløsning, kapitel 4. Af lovens § 10, stk. 1, fremgår, at sognebåndsløsning kan ske ved at ”slutte sigtil sognepræsten for en anden menighed”. Der kan således i henhold til bestemmelsens ordlyd ikke løsessognebånd til præster, der er ansat ved stiftelser eller institutioner, eller til valgmenighedspræster. Tilsvaren-de kan der ikke løses sognebånd til en konstitueret præst, og denne kan heller ikke modtage sognebåndsløse-re på den sognepræsts vegne, i hvis stilling denne er konstitueret.Der kan ligeledes i medfør af gældende ret ikke løses sognebånd til overenskomstansatte præster. Dettefremgår ikke direkte af bestemmelsens ordlyd, men kan udledes af bemærkningerne til medlemskabslovenfra 1991. Det fremgår således bl.a. heraf, at "Det er ikke anset for nødvendigt eller hensigtsmæssigt at givemulighed for sognebåndsløsning til midlertidige hjælpepræster.”Betegnelsen ”midlertidig hjælpepræst” benyttes ikke længere, da den i seneste år er blevet erstattet medden almindelige titulering: ”sognepræst”. Af Finansministeriets cirkulære om midlertidige hjælpepræsterm.fl. fra 1989 fremgår imidlertid, hvordan en midlertidig hjælpepræst defineres. Det følger således af cirku-læret, at alle overenskomstansatte præster, hvad enten de er fastansatte eller ikke, er omfattet af betegnelsen– altså alle stillinger som ikke er tjenestemandsstillinger.Det kan således på denne baggrund udledes, at der i henhold til gældende ret ikke kan løses sognebånd tiloverenskomstansatte præster.3. Lovforslagets udformningAntallet af sognebåndsløsere er ved menighedsrådsvalget i 2008 opgjort til ca. 29.000. Det er således enrelativt lille gruppe af folkekirkens medlemmer, som har løst sognebånd til en anden præst end deres lokalesognepræst.Hele formålet med sognebåndsløsningsinstituttet er, at sognebåndsløsningen etableres som et personligtforhold mellem præsten og sognebåndsløseren begrundet i ønsket om en særlig teologisk forkyndelse. Det erKirkeministeriets opfattelse, at det er væsentligt, at folkekirkens medlemmer har denne ret til at vælge at ladesig betjene af en anden præst end den lokale sognepræst.Samtidig finder Kirkeministeriet dog ikke, at folkekirkens medlemmer skal have en ubegrænset mulighedfor at løse sognebånd til alle præster, ligesom alle præster ikke skal have ubegrænset mulighed for at modta-ge sognebåndsløsere. Ministeriet finder således, at det er af væsentlig betydning, at den pågældende præsthar en vis kontinuitet i sin ansættelse. Dette er efter ministeriets opfattelse af praktisk betydning i forbindelsemed administrationen af sognebåndsløsningsinstituttet.Det foreslås derfor, at kredsen af præster, som der kan løses sognebånd til, udvides til også at omfatteoverenskomstansatte sognepræster, hvis ansættelsesforhold er af en sådan karakter, at de har sæde i et me-nighedsråd, og således opfylder betingelsen herfor i § 2, stk. 1, i lov om menighedsråd. Ministeriet findersåledes, at det fremover er de kriterier, som er fastlagt i menighedsrådslovens § 2, stk. 1, som skal være afgø-rende for, om en præst kan modtage sognebåndsløsere.En sådan ændring af loven vil betyde, at der fremover kan løses sognebånd til tjenestemandsansatte sogne-præster samt overenskomstansatte præster, der er ansat for en periode på et år eller mere, og således har sædei et menighedsråd.

Dette forslag vil i praksis bevirke, at også overenskomstansatte præster med en begrænset lønkvote på femtil ti procent samt de lokalt finansierede præster fremover vil få adgang til at modtage sognebåndsløsere. Detvil betyde, at disse præster kan have sognebåndsløsere i en række sogne.Derimod vil det fortsat ikke være muligt at løse sognebånd til en konstitueret præst, en ulønnet hjælpepræsteller en præst der er ansat ved stiftelser eller institutioner eller til valgmenighedspræster.4. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.5. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.6. De administrative konsekvenser for borgereLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.7. De miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.9. Hørte myndigheder mv.Et lovudkast har været sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer mv.:X10. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterØkonomiske konsekvenser forstat, regioner og kommunerAdministrative konsekvenserfor stat, regioner og kommunerØkonomiske konsekvenser forerhvervslivetAdministrative konsekvenserfor erhvervslivetIngenIngenIngenIngenNegative konsekvenser/merudgifterIngenIngenIngenIngen

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I lov nr. 352 af 6. juni 1991 ommedlemskab af folkekirken, kirkeligbetjening og sognebåndsløsning, somændret ved § 2 i lov nr. 941 af 20.december 1999, foretages følgendeændring:1.§ 10affattes således:»§ 10.Et medlem af folkekirken§ 10.Et medlem af folkekirken kankan ved sognebåndsløsning slutte sigved sognebåndsløsning slutte sig tiltil sognepræsten for en anden me-sognepræsten for en anden menighednighed end den, hvortil medlemmetend den, hvortil medlemmet hører.hører, forudsat sognepræsten er med-En præst er ikke forpligtet til at mod-lem af et menighedsråd. En præst ertage en ansøger som sognebåndslø-ikke forpligtet til at modtage en an-ser, såfremt hensynet til denne findessøger som sognebåndsløser, såfremtat burde vige for afgørende hensynhensynet til denne findes at burdetil præsten eller dennes menighed.vige for afgørende hensyn til præstenStk. 2.En præsts afslag efter stk. 1 eller dennes menighed.kan af medlemmet påklages til bi-Stk. 2.En præsts afslag efter stk. 1skoppen. Biskoppens afgørelse kankan af medlemmet påklages til bi-ikke indbringes for Kirkeministeriet.skoppen. Biskoppens afgørelse kanikke indbringes for Kirkeministeri-et.«