Til
                     Folketinget - Skatteudvalget
L 154Â - Forslag til Lov om midlertidig udskydelse af betalingsfristerne for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt moms.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 27. februar 2009.
Kristian Jensen
                                                                / K.-H. Ludolph
Spørgsmål 6:
Med hvilken konkret hjemmelsbestemmelse kan SKAT hÃ¥ndhæve de foreslÃ¥ede men endnu ikke vedtagne regler, sÃ¥ledes at virksomhederne allerede fra fremsættelsestidspunktet gives lov til at undlade at indbetale A‑skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, der i henhold til gældende skatteregler er forfaldne til betaling? Har Justitsministeriet eller andre foretaget en vurdering af de juridiske aspekter forbundet med, at reglerne hÃ¥ndhæves af myndighederne allerede fra fremsætÂtelÂsesÂtidsÂpunktet?
Svar:
Det er foreslået, at lovforslaget har virkning fra og med den 25. februar 2009. Vedtages lovforslaget, er det dermed fra 25. februar 2009, loven har virkning. Lovforslaget har efter sit indhold tilbagevirkende gyldighed. Dette er ikke betænkeligt, fordi der er tale om en frivillig ordning af lempende karakter.
Begrundelsen for dette virkningstidspunkt er, at den igangværende kreditkrise har nødvendiggjort, et hurtigt indgreb, som giver erhvervslivet en forøget likviditet. Det har således været nødvendigt, at forslaget får virkning hurtigt.
Som også tilkendegivelserne ved førstebehandlingen af lovforslaget viser, er der flertal for lovforslaget. Det må derfor forventes, at lovforslaget bliver vedtaget.
Lovforslaget har naturligvis – som alle andre lovforslag – været til lovteknisk gennemgang hos Justitsministeriet, der ikke havde bemærkninger til den anvendte fremgangsmåde.