Fortolkningsproblemer i forhold til L 150 og L 151Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, tillader sig at fremsende en rækkespørgsmål, som har tilknytning til L 150 og L 151. Spørgsmålene er hovedsageligt ud-tryk for fortolkningsproblemer. Det er vores bedste vurdering, at officielle og let tilgæn-gelig svar vil være yderst nyttige for alle parter, når der skal administreres efter de fore-slåede regelsæt.

Vandsektorloven – L 150

§2 - DefinitionerKan udvalget oplyse, hvad baggrunden er for, at der ikke er indsat en definition af ser-viceselskaber i lovforslagets § 2, stk. 6?§6 - PrisloftKan udvalget oplyse, om tømningsordningerne indgår i fastsættelse af prisloftet - og igivet fald hvorledes?§12 – ForbrugerindflydelseMultiforsyningsselskaber i Danmark har oftest ikke geografisk sammenfald mellem for-brugere af de enkelte forsyningsarter, ligesom en kommune ikke har geografisk sam-menfald for borgere, der modtager evt. kommunal fjernvarme, brugere af kommunalefolkeskoler mv. Kommunalbestyrelsen udpeger som øverste myndighed bestyrelsen tilkommunale fjernvarmeselskaber, ligesom mulitforsyningsselskabernes øverste myndig-hed udpeger bestyrelsen til et vandselskab i koncernen, således at forbrugerbeskyttel-sen sker på helt tilsvarende vis ved forbrugernes valg til selskabets øverste myndighedhos kommunen eller multiforsyningsselskabet.Er det udvalgets opfattelse – og i bekræftende fald hvordan - at der er større demokra-tisk beskyttelse af forbrugerne for et kommunalt fjernvarmeselskab/vandselskab, somledes af en bestyrelse, der er udpeget af kommunen som ejer, dvs. af kommunalbesty-relsen - i forhold til forbrugerne i et privat vandselskab i en koncern af multiforsynings-selskaber, som ledes af en bestyrelse, der er udpeget af ejerne af selskabet, dvs. f.eks.repræsentantskabet?§14 - OffentlighedKan udvalget bekræfte, at § 14 i lovforslaget skal forstås sådan, at serviceselskaber op-rettet i henhold til lovforslagets § 19, stk. 3, ikke er omfattet af Offentlighedsloven?§15 – Tvungen selskabsgørelseVandhusetDanmarksvej 268660 SkanderborgTlf.nr.: 7021 0055Fax: 7021 0056Mail: [email protected]Web: www.danva.dk

aDen tvungne selskabsgørelse vil tydeliggøre, at der er problemer og store uhensigts-mæssigheder for de kommunale aktieselskaber i forhold til den nye Inddrivelseslov.Kan udvalget bekræfte, at der reelt er et problem for de kommunale selskaber (alleredei dag) i forhold til at kunne inddrive restancer? Se evt. uddybningen senere i brevet i for-hold til L151.bI forbindelse med udskillelse af kommunale forsyningsvirksomheder, herunderel-, varme, vand- og spildevandsforsyninger på henholdsvis lovbestemt og ulovbestemtgrundlag, har det været fast praksis, at kommunerne efter udskillelserne kan varetageserviceaktiviteter for de udskilte selskaber. Der har således været etableret ordninger,hvor kommunerne har bistået selskaberne med eksempelvis lønadministration, IT og in-kasso – i nogle tilfælde blot i en overgangsperiode.For så vidt angår el- og varmeforsyningerne er det forudsat i Bekendtgørelse nr.1297/2008 om kommuners indberetninger og erklæringer efter Elforsyningslovens §§ 37og 37a og Varmeforsyningslovens §§ 23 l og 23 m, at kommuner lovligt kan udføre ser-vicefunktioner for de udskilte selskaber, jf. bekendtgørelsens § 8.Det er ikke direkte anført i forslag til Lov om vandsektorens organisering og økonomiskeforhold, hvorvidt det er hensigten, at kommunerne efter udskillelsen af vand- og spilde-vandsforsyningerne lovligt skal kunne udføre servicefunktioner for vandselskaberne. By-og Landskabsstyrelsen har tilkendegivet, at det ikke i forbindelse med formuleringen aflovforslagets § 15 direkte er drøftet, hvilke aktiviteter, der er omfattet af selskabsudskil-lelseskravet, men at det er styrelsens opfattelse, at det følger af de kommunalretligeregler, at kommunerne efter udskillelserne ikke lovligt vil kunne varetage nogen form forservicefunktioner for de udskilte selskaber. Styrelsen henviste dog til at fortolkningen afde kommunalretlige regler henhører under Velfærdsministeriet.På baggrund af ovenstående er det meget væsentligt at få afklaret, i hvilket omfangkommunerne efter udskillelse af vand- og spildevandsforsyningerne lovligt kan udføreservicefunktioner for vandselskaberne. Det bemærkes, at hvis en sådan adgang heltudelukkes, vil det give væsentlige udfordringer for især mindre vand- og spildevandsfor-syninger, fx i form af uhensigtsmæssigt store omkostninger til indkøb af IT-systemer,etablering af lønbogholderi m.v.Der anmodes om en besvarelse af, hvilke serviceaktiviteter, der er omfattet af selskabs-udskillelseskravet i lovforslagets § 15, samt af hvorvidt det vil være lovligt for kommu-nerne efter udskillelsen mod betaling at varetage opgaver, der ikke direkte vedrørervand- og spildevandsaktiviteter, fx lønbogholderi og IT-funktioner for vandselskaberne?§ 16 – Kommuners garantistillelseBemærkningerne er ikke entydige, og bemærkningerne efterlader tvivl om de kommu-nalt ejede selskaber undtages fra Lånebekendtgørelse.VandhusetDanmarksvej 268660 SkanderborgTlf.nr.: 7021 0055Fax: 7021 0056E-Mail: [email protected]Web: www.danva.dk

Kan udvalget oplyse, om det er hensigten at ophæve Lånebekendtgørelsen, således atden ikke omfatter kommunalt ejede selskaber, og bestemmelsen dermed gives kommu-ner adgang til at stille sikkerhed for lån?§ 19 – Serviceselskaber m.v.aKan serviceselskaber oprettet i henhold til lovforslagets § 19, stk. 3, varetage serviceopgaver for:- selskaber, der udfører aktiviteter forbundet med affaldshåndtering efter lov om miljø-beskyttelse, og- selskaber der er oprettet med hjemmel i de uskrevne grundsætninger om kommunal-fuldmagten?bDet fremgår af bemærkninger til lovforslagets § 19, stk. 3, at der kan etableres service-selskaber, der betjener koncernforbundne vandselskaber. Er § 19, stk. 3 til hinder for, atet serviceselskab, der ejes af to kommuner i fællesskab, kan betjene vand- og spilde-vandsforsyningsselskaber, der ejes separat af de to kommuner (serviceselskabet er så-ledes ikke koncernforbundet med de selskaber, som det udfører aktiviteter for)?cIfølge lovforslagets § 19, stk. 5 skal vandselskabernes aftaler indgås på markedsmæs-sige vilkår. Dette princip fraviges imidlertid ifølge lovbemærkningerne, når vandselska-berne køber ydelser fra et serviceselskab i kommunal koncernstruktur, idet der så alenekan betales kostprisen og ikke markedsprisen for serviceydelserne.Det bemærkes i den sammenhæng, at kravet om aftaleindgåelse på markedsmæssigevilkår også gælder på el- og varmeforsyningsområdet (elforsyningslovens § 46 og var-meforsyningslovens § 28b, stk. 5), hvor der imidlertid hverken i selve lovteksterne eller ide tilhørende lovforarbejder gælder en tilsvarende undtagelse for prisfastsættelsen afserviceydelser fra serviceselskaber i en kommunal koncernstruktur.Tværtimod fremgår det af Bekendtgørelse nr. 1297/2008 om kommuners indberetningerog erklæringer efter elforsyningslovens §§ 37 og 37 a og varmeforsyningslovens §§ 23 log 23 m (Indberetningsbekendtgørelsen), at faktureringen i en fælles servicevirksomhedskal baseres på markedsmæssige vilkår, som dog også kan forstås som ”en omkost-ningsdeling efter de enkelte aktiviteters faktiske forholdsmæssige forbrug” opgjort efterdriftsøkonomiske principper svarende til bestemmelserne i årsregnskabsloven, jf. Indbe-retningsbekendtgørelsens § 11, stk. 1, nr. 2. Samme bestemmelse fastslår endvidere, atservicevirksomheden ”skal dokumentere størrelsen og grundlaget for den enkelte faktu-rering, herunder at den fakturerede pris svarer til markedsprisen eller de faktiske om-kostninger, dog maksimalt markedsprisen.”Ifølge Indberetningsbekendtgørelsen kan servicevirksomheden således afregne til mar-kedsprisen, selvom denne overstiger de faktiske omkostninger, men kan ikke afregne tilde faktiske omkostninger, såfremt disse overstiger markedsprisen.VandhusetDanmarksvej 268660 SkanderborgTlf.nr.: 7021 0055Fax: 7021 0056E-Mail: [email protected]Web: www.danva.dk

Udover at det er uklart, om ”kostprisen” i lovbemærkningerne til lovforslaget på vand-sektorområdet og de ”faktiske omkostninger” i Indberetningsbekendtgørelsen dækkerover det samme begreb, indeholder kravet om afregning til kostpris således også envæsentlig fravigelse fra Indberetningsbekendtgørelsens krav til prisfastsættelsen, idetIndberetningsbekendtgørelsen giver mulighed for (og kræver det, hvis de faktiske om-kostninger er højere), at den fælles servicevirksomhed prisfastsætter serviceydelsernetil markedsprisen.Det skal herudover bemærkes, at indberetningsbekendtgørelsen efter sin nugældendeformulering finder anvendelse generelt for fælles servicevirksomheder, der indgår i enkoncernstruktur med el- og/eller varmeforsyningsvirksomhed, dvs. også for den pågæl-dende fælles servicevirksomheds salg af serviceydelser til vandselskaber, der indgår ikoncernen. Såfremt den nuværende omtale i lovbemærkningerne til forslaget til vand-sektorloven fastholdes, må det for at undgå modstridende regulering forudsættes, atindberetningsbekendtgørelsens § 11 ændres – i hvert fald således, at den ikke gælderfor serviceydelser til vandselskaber.Det forekommer imidlertid uhensigtsmæssigt og administrativt tungt med forskelligartetregulering for en fælles servicevirksomhed i en multiforsyningskoncern afhængig af hvil-ket selskab inden for koncernen, der er aftager af den enkelte ydelse. Dette ville hellerikke være i overensstemmelse med de hidtidige tilkendegivelser om, at vandsektorlovenikke skal forhindre etableringen af multiforsyningskoncerner, idet en effektiv fælles ser-vicevirksomhed netop er en af de åbenlyse synergieffekter ved en multiforsyningskon-cern.Endelig skal det bemærkes, at princippet om afregning til ”kostpris” også forekommer atvære i strid med det skatteretlige armslængde princip (transfer pricing), jf. Ligningslo-vens § 2. Såfremt dette princip ønskes fraveget, bør det fremgå direkte af Vandsektor-loven og ikke blot af lovbemærkningerne.Som følge af ovenstående anmodes om en besvarelse af:Hvad er baggrunden for, at der på vand- og spildevandsområdet er behov for reguleringpå dette punkt, der afviger fra el- og varmeforsyningsområdet?Dækker ”kostpris” i bemærkningerne til forslaget til Vandsektorlov over samme begrebsom ”faktiske omkostninger” i Indberetningsbekendtgørelsen?Er det overvejet, hvilke implikationer et krav om afregning til kostpris til vandselskabernekan få for multiforsyningskoncerner med fælles serviceselskab, der leverer serviceydel-ser til andre forsyningsselskaber i koncernen?Er det hensigten, at det pågældende multiforsyningsserviceselskab skal/kan afregne desamme ydelser (fx lønadministration) til forskellige priser afhængig af, om det fx er kon-cernens elselskab eller vandselskab, der køber ydelsen?VandhusetDanmarksvej 268660 SkanderborgTlf.nr.: 7021 0055Fax: 7021 0056E-Mail: [email protected]Web: www.danva.dk

(I bekræftende fald vil det være hensigtsmæssigt, at det sker efter en udtrykkelig hjem-mel og ikke på grund af en omtale i lovforslagets bemærkninger – blandt andet set i ly-set af sanktionerne (modregning i bloktilskuddet) forbundet med overførsel af midler fraeksempelvis elforsyningsområdet til vandforsyningsområdet, som muligvis kan finde an-vendelse, hvis vandselskaberne køber tilsvarende ydelser til lavere priser end elselska-bet.)Det fremgår af § 19 stk.7, at overholdelsen af ovennævnte bestemmelser der somnævnt genfindes i El- og Varmeforsyningslovene om end med en anden betydning skalsikres ved en meget kompliceret program for "intern overvågning". Det skal i den forbin-delse oplyses, at det følger af Aktieselskabslovens bestemmelser, at bestyrelsen forselskabet er forpligtet til at varetage selskabets interesser – sanktioneret ved bestyrel-sesansvar. Endvidere vil der for vandselskaber omfattet af Vandsektorloven og organi-seret som en del af en koncern gælde de danske skatteretlige regler i skattekontrollo-vens § 3 B og Told- og skattestyrelsens dokumentationsvejledning fra december 2002om ”transfer pricing”, herunder ikke mindst ”arms length”-princippet, som medfører for-pligtelser til at indgå aftaler på markedsvilkår. Et princip som påses overholdt af såvelselskabets revision og skattemyndighederne.Hvilke selvstændige forhold ønsker udvalget at forslaget om intern overvågning, skalregulere og sikre, som ikke allerede er reguleret i den gældende lovgivning for vandsel-skaberne?Er der specielle forhold indenfor vandsektoren, der gør det nødvendigt at sikre lovensoverholdelse med yderligere tiltag ud over den naturlige forventning at den ansvarligeledelse og bestyrelsens tilsyn samt revisionen sikrer at driften er lovmedholdeligFormuleringen "intern overvågning" genfindes i Elforsyningsloven og Naturgasforsy-ningsloven, se Bekendtgørelse nr. 1358/2006, men her har den til formål at sikre at mo-nopolselskabet (netejeren) ikke foretager diskriminerende adfærd overfor markedets frieaktører (handelsselskaberne). Der er ikke forudset fire aktører i Vandsektorloven. Detleder til spørgsmålet om, formålet med at indføre begrebet intern overvågning, når derikke er mulighed for at udvise diskriminerende adfærd?Er det endvidere hensigtsmæssigt at samme begreb (intern overvågning) i forskelligesektorlovgivninger har vidt forskellige betydninger, specielt inden for sektorlovgivningersom vil finde anvendelse indenfor samme koncernstruktur?§ 19 / 20 m.fl – Stop-lov, revisionsinstruksTil El- og Varmeforsyningsloven er der udstedt Bekendtgørelse nr. 1297/2008, som re-gulerer forskellige forhold i relation til registrering og indberetning af uddelinger m.v. Detfremgår af denne bekendtgørelse at kommunalt ejede selskaber ikke må indgå i cashpool ordninger. Det følger imidlertid positivt, at selskaberne på betingelse af at der ikkeer fælles hæftelse gerne må indgå aftaler om rentenetting. Vil dette også gælde forvandselskaber? Hvis det ikke skal være tilfældet, hvad er i givet fald begrundelsen her-for?VandhusetDanmarksvej 268660 SkanderborgTlf.nr.: 7021 0055Fax: 7021 0056E-Mail: [email protected]Web: www.danva.dk

§32 – IkrafttrædelseL 150/Vandsektorloven foreslås at træde ikraft 01.07.2009 med nogle eksplicitte undta-gelser. Prisloftsbestemmelsen, §6, indgår ikke direkte i oplistningen af aktiviteter, somskal træde i kraft senere. Kan udvalget bekræfte af prisloft ikke gælder fra 01.07.2009og evt. overveje om der skal ske en præcisering af ikrafttrædelsestidspunktet for denneaktivitet?§34 - TjenestemændDet fremgår af bemærkningerne til § 34, at tjenestemænd er forpligtet til at gøre tjenesti de vandselskaber, der fortsætter forsyningsaktiviteterne, og at vandselskaberne skaltilbyde de pågældende tjenestemænd ansættelse. Omfatter lovforslagets § 34tjenestemænds forhold også udlån til serviceselskaber, der etableres ihenhold til lovforslagets § 19, stk. 3?

Samleloven – L 151

BetalingslovaSkal loven ikke afspejle, at spildevandsforsyningers udgifter til Forsyningssekretariatetogså kan indeholdes i spildevandsbidragene jf. lovforslagets §3 nr. 3/ny BL §1 stk. 4?bVed fusion eller øvrige former for sammenlægning af eksempelvis to forsyninger på spil-devandsområdet til én forsyning vil det normalt være nødvendigt, at der i en overgangs-periode anvendes to takstblade gældende for hvert af de to tidligere forsyningsområderfor at tage højde for de store forskelle, der kan være på renseanlæg og ledningsnet.I L 150, § 6 fastslås, at der skal fastlægges et prisloft for vandforsyning og et prisloft forspildevandsforsyning. Sammenholdes L 150, § 6, med de foreslåede ændringer i L 151,§ 3 vedr. lov om betalingsregler for spildevandsanlæg fremgår det ikke klart, om og i gi-vet fald under hvilke forudsætninger det vil være muligt for ét selskab at anvende totakstblade gældende for hvert sit forsyningsområde. Der synes at være risiko for, at dersom konsekvens af formuleringerne skal etableres to selskaber for at kunne anvende totakstblade. Dette vil medføre, at det bliver dyrere og mere bureaukratisk at sammen-lægge forsyninger og dermed hæmme en fornuftig strukturudvikling i sektoren.Udvalget anmodes derfor om, at det præciseres i lovtekst og bemærkninger, at det vilvære muligt at fusionere og sammenlægge selskaber i vandsektoren uden at dette i sigselv kræver etablering af yderligere selskaber.VandforsyningslovenaI forslag til ny Vandsektorlov, kapitel 3, indføres en ny omfattende og målrettet regule-ring af vandselskabernes prissætning via Forsyningssekretariatets regulering og udmel-ding af prisloft for hvert enkelt selskab. Et prisloft, som fastsættes ud fra benchmar-kingresultater i forhold til vandselskabernes behov for vedligeholdelse og investering,opfyldelse af service og miljømål samt hensynet til forbrugerne og effektiviseringsgrad. IVandhusetDanmarksvej 268660 SkanderborgTlf.nr.: 7021 0055Fax: 7021 0056E-Mail: [email protected]Web: www.danva.dk

§ 53 i Lov om vandforsyning er ikke desto mindre fastholdt en yderligere kommunalgodkendelse af vandselskabernes takster og regulativer.Med hvilket selvstændigt formål ønsker udvalget denne kommunale godkendelse fast-holdt, da den kommunale godkendelse skal ske i overensstemmelse med det udmeldteprisloft?bDet foreslås i den nye Vandforsyningsloven § 53, stk. 1, at vandselskabernes takster år-ligt skal godkendes i den kommune, hvor det almene vandforsyningsanlæg er beliggen-de. Et vandselskab kan omfatte en række forskellige almene vandforsyningsanlæg,f.eks. er en del vandværker placeret i flere forskellige kommuner.Kan udvalget bekræfte, at vandforsyningslovens begreb ”almene vandforsyningsanlæg”i denne sammenhæng skal opfattes som et ”vandselskab” som juridisk enhed og defi-neret i vandsektorloven. Med en sådan tolkning skal et vandselskabs takster kun god-kendes i selskabets hjemkommune?Inddrivelse af restancerIfølge L151 skal offentlige spildevands- og vandforsyningsvirksomheder fremover ikkehave fortrinsret for sine krav, men skal inddrive fordringer efter samme regler som andreselskaber. Bestemmelserne er tilsyneladende bl.a. indsat for at sidestille offentlige ogprivate spildevands- og vandforsyningsvirksomheder.I dag har offentlige vand- og spildevandsvirksomheder fortrinsret og udpantningsret,hvilket de private virksomheder ikke har.Ønsket om at sidestille de private og de offentlige virksomheders muligheder for inddri-velse hindres dog af den nyligt vedtagne Inddrivelseslov, i henhold til hvilken de offent-lige virksomheder fortsat vil have udpantningsret. Herudover skal disse virksomhederskrav ifølge skatteministerens fortolkning af loven inddrives af SKAT.Nogle af de offentlige forsyningsvirksomheder, der tidligere er udskilt i selskaber foreta-ger i dag selv inddrivelse, men skal nu efter den nye Inddrivelseslov tilsyneladendeoverdrage denne opgave til SKAT. De virksomheder som bliver selskabsudskilt somfølge af L150 vil også skulle have SKAT til at inddrive deres fordringer.Udover at påpege at offentlige og private spildevandsvirksomheder altså ikke vil blivesidestillet, ønsker DANVA også at påpege følgende problemstillinger for de kommunaleselskaber, der i henhold til inddrivelsesloven skal have SKAT til at inddrive sine fordrin-ger:-Der mangler edb-mæssige muligheder for at forbinde de kommunale virksom-heders økonomisystemer med SKAT´s systemer.SKAT mangler ressourcer til at inddrive midlerne for virksomhederne, hvilketbl.a. betyder, at der allerede i dag er eksempler på offentlige forsyninger, somVandhusetDanmarksvej 268660 SkanderborgTlf.nr.: 7021 0055Fax: 7021 0056E-Mail: [email protected]Web: www.danva.dk

Beskatning af forsyningerDe efterfølgende spørgsmål til udvalget vedrører i første række privat og kommunalvandforsyning, men vedrører tillige spildevandsforsyninger.aEr udvalget enig i, at de private og kommunale vandforsyninger, der i dag er skattefri, idet omfang vandforsyningens indtægter, bortset fra normal forrentning af en eventuelindskudskapital, udelukkende anvendes til vandforsyningens formål, eller fordi der er ta-le om kommunal virksomhed, ved tvangsmæssig overgang til organisering som aktie-selskaber, alt andet lige fremover – i modsætning til tidligere - vil blive beskattet med25% af den del af vandforsyningens takster, der henlægges (opspares) til vandforsynin-gens fremtidige renoveringer og nyanlæg, selv om alle vandforsyningens midler ogsåfremover anvendes til vandforsyningens formål?bEr udvalget enig i, at der med det foreliggende lovforslag ikke er mulighed for at givefremtidigt aktieselskabsgjorte forsyninger fradrag for de beløb, der henlægges (opspa-res) til forsyningens fremtidige renoveringer og nyanlæg ved opgørelsen af den skatte-pligtige indkomst, og at den del af taksterne, der opkræves med henblik på sådanne ny-investeringer, alt andet lige effektivt vil blive beskattet med 25% med den virkning, atden del af taksterne, der opkræves med henblik på sådanne nyinvesteringer, alt andetlige over for forbrugerne må forhøjes med den nævnte beskatning af opsparingen (hen-læggelsen)?VandhusetDanmarksvej 268660 SkanderborgTlf.nr.: 7021 0055Fax: 7021 0056E-Mail: [email protected]Web: www.danva.dk

cEr udvalget enig i, at såfremt de private og kommunale vandforsyninger ikke tvangs-mæssigt fremover skal drive virksomhed i aktieselskabsform, men fx som fonde, hvilkethenset til den kommende lovgivnings krav om, at vandforsyningens midler skal anven-des til vandforsyningens formål, ville være den naturlige selskabsform, ville kunne fra-drage hensættelser (opsparing) til opfyldelse af vandforsyningsformålet, og at dentvangsmæssige aktieselskabsgørelse derfor ikke tjener vandforsyningens formål, menstatens fiskale interesser?dEr udvalget enig i, at private og kommunale vandforsyninger, der er blevet aktiesel-skabsgjort – således som det tidligere var tilfældet med de skattefrie vandforsyninger –kan anvende midler til at vederlægge ejerne (aktionærerne) med forrentning (udbytte) afden indskudte kapital?eEr udvalget enig i, at kommuner ikke kan drive virksomhed – direkte eller i aktiesel-skabsform – som ikke ud fra en almen opfattelse i befolkningen kan betegnes som al-mennyttig?fEr udvalget enig i, at en af de betingelser, der efter kommunalfuldmagten er gældendefor, at en kommune kan deltage i et aktieselskab, er, at det pågældende selskab ikkehar et erhvervsøkonomisk formål, det vil sige at aktieselskabet ikke må rives med hen-blik på at tjene penge, men i stedet har et almennyttigt formål?gEr udvalget enig i, at en vandforsyning, der efter de gældende regler er organiseret somen forening omfattet af foreningsbeskatningsreglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1,nr. 6, og som alene har omsætning med medlemmerne af foreningen (vandforbruger-ne), ikke skal opgøre et skattepligtigt overskud ved denne virksomhed?hEr udvalget enig i, at almennyttige virksomheder kan beskrives som virksomheder, derud fra en almindelig opfattelse i befolkningen anses for almennyttige, og bl.a. er kende-tegnet ved, at en virksomheds midler anvendes til det almennyttige formål og ikke kanudloddes til ejerkredsen?

iEr udvalget enig i, at almennyttige virksomheder kan foretage henlæggelser (opsparing)til opfyldelse af det almennyttige formål, og at disse henlæggelser (opsparing) kan fra-trækkes ved opgørelsen af den almennyttige virksomheds skattepligtige indkomst?jEr udvalget enig i, at den skattebelastning, vandforbrugerne over taksterne vil blive ud-sat for vedrørende den del af taksterne, der opkræves til dækning af hensættelser tilsenere renovering eller nyanlæg, vil kunne undgås, såfremt der på samme måde, somdet er tilfældet for fonde og almennyttige foreninger, kan foretages fradrag ved opgørel-sen af den skattepligtige indkomst for hensættelser (opsparing) til opfyldelse af vandfor-syningsformålet?kEr udvalget enig i, at skattemæssige afskrivninger efter afskrivningsloven på afskriv-ningsberettigede aktiver ikke nødvendigvis er af en størrelse, der indebærer, at op-krævningen over taksterne af midler til senere nyinvesteringer ikke ville kunne indebæreen øjeblikkelig skattebelastning, der finansieres af de vandforbrugere, som over takster-ne skal deltage i den nødvendige opsparing til nyinvesteringer, mens skatteværdien afde skattemæssige afskrivninger på nyanlæggene først vil komme forbrugerne til godeover en 25-årig periode, og at de forbrugere, der må tåle skattebelastningen, ofte ikkevil få glæde af skatteværdien af de skattemæssige afskrivninger, der kan foretages i enofte fjern fremtid.

Skattemæssige forhold i øvrigtaFastlæggelse af skattemæssige indgangsværdier.Kan selskaberne anvende nedskrevne genanskaffelsespriser som skattemæssige ind-gangsværdier? Hvis ikke, hvorledes skal henvisningerne i bemærkningerne til § 9 iSamleloven til en skattemæssig opdeling i city/by/land m.v. forstås?bDe forsyninger som er udskilt inden den 01.01.2010 kan være skattepligtige fra og medudskillelsesdatoen (spildevand er altid og vand hvis der er sideordnede aktiviteter)Disse udskillelser sker til handelsværdier på den faktiske udskillelsesdato, kan selska-berne lægge til grund, at handelsværdien kan opgøres efter samme principper, somhvis de var blevet stiftet efter den 01.01.2010?Omstruktureringer m.v.aVederlagsfri overdragelse af vandforsyningsvirksomhed. Forslaget giver alene mulighedfor overdragelse fra en kommune til en forbrugerejet forsyningsvirksomhed. Af hensynVandhusetDanmarksvej 268660 SkanderborgTlf.nr.: 7021 0055Fax: 7021 0056E-Mail: [email protected]Web: www.danva.dk

til en strukturel udvikling i branchen bør det overvejes at give adgang til vederlagsfrioverdragelser mellem to forbrugerejede og fra en forbrugerejet til en kommunalt ejet.Hvad mener udvalget taler imod en slags "amnesti-regel" mhp. omstrukturering i en pe-riode på 1 år efter lovens ikrafttrædelse?bDen særlige overgangsregel, §20, om skattefri overdragelse af forsyningsvirksomhedergælder i 2010. Bestemmelsen finder kun anvendelse hvis det indskydende selskab erovergået fra skattefrihed efter Aktieselskabslovens § 3 stk. 1 nr. 4, til skattepligt efterden foreslåede § 1 stk. 1 nr. 2h. Mange selskaber vil ikke være omfattet af § 3, stk. 1nr. 4 hvis selskabet kigges efter i vedtægterne. Dette taler også for en slags ”amnesti-regel". Hvad taler imod en sådan regel i forhold til den beskrevne situation?Derudover stilles der i §20 krav om et vederlag; overgangsreglen er således skattefrimen ikke vederlagsfri. Dette kan også give problemer: Bestemmelsen kræver nemlig,at der gennemføres en overdragelse til handelsværdier, og at bestemmelsen ikke er ba-seret på en vederlagsfri overdragelse. Dette medfører, at det indskydende selskab efteroverdragelsen af vandforsyningen, alt andet lige, indeholder værdier, kontanter m.v.svarende til handelsværdien af den overdragne vandforsyning.Spørgsmålet er herefter hvad der skal ske med de værdier som ligger i det tidligerevandforsyningsselskab. Vælger ejerkredsen at udlodde værdierne til sig selv vil de skul-le beskattes heraf. Nogle selskaber kan dog have vedtægter, som indeholder bestem-melser om, at værdierne skal overdrages til det selskab som viderefører vandforsy-ningsaktiviteten, det vil sige det selskab som har købet vandforsyningen. Overføresværdierne til det "videreførende selskab" vil det formentlig skulle beskattes af det mod-tagne ud fra en tilskudsbetragtning.Ser udvalget en mulighed i, at der gives hjemmel til, at en privatejet vandforsyning over-drager sin vandforsyning vederlagsfrit?