Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09, Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
L 150 Bilag 17, L 151 Bilag 17
Offentligt
688352_0001.png
688352_0002.png
688352_0003.png
688352_0004.png
ÆndringsforslagtilForslag til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold (L 150)
Af miljøministeren, tiltrådt af ….. ():

1.

I § 31, stk. 2, udgår ”og” og efter ”§ 18, stk. 1,” indsættes: ”og § 02”.
[Ikrafttrædelsestidspunkt for den foreslåede § 02]

2.

Efter § 35 indsættes som ny paragraf:”§ 01. De enkelte vandselskaber fastsætter prisloftet for 2010 efter nærmere fastsatteregler, jf. § 8.Stk. 2.Forsyningssekretariatet kan efter ansøgning fastsætte tillæg til et vandselskabsprisloft for 2010 efter nærmere regler fastsat af miljøministeren.”
[Prisloftet for 2010 fastsættes af vandselskaberne, mens Forsyningssekretariatet kanfastsætte tillæg til prisloftet for 2010]

3.

Efter § 35 indsættes som ny paragraf:”§ 02. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at en kommune kan varetage visseadministrative opgaver for visse vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, i enovergangsperiode.”
[Bemyndigelse til at fastsætte regler om, at kommunen kan i en periode varetage visseservicefunktioner for visse kommunalt ejede vandselskaber]
Bemærkninger:Til nr. 1Den foreslåede bestemmelse i § 02 foreslås at træde i kraft den 1. januar 2010 samtidigmed bestemmelsen i § 15, stk. 1, 1. pkt.
Til nr. 2Prisloftet for 2010 fastsættes individuelt for hvert enkelt vandselskab af de enkeltevandselskaber selv efter en simpel model, da der ikke i 2009 vil foreligge det nødvendigegrundlag for at kunne tage højde for de forhold, der er nævnt i bemærkningerne til § 8.Prisloftet fastsættes med udgangspunkt i de historiske priser fremskrevet til 2009-niveau.Dette sikrer, at der tages højde for de lokale forhold.
Ministeren fastsætter nærmere regler om hvilke års historiske priser, der skal danneudgangspunkt for 1. års prisloft og de parametre, som de historiske priser skal korrigeresmed, herunder eventuelle ændringer i vandmængde og eventuelle specielle hensyn tillokale forhold.
Efter drøftelser i forligskredsen er det besluttet, at prisloftet i 2010 fastsættes som etgennemsnit af taksterne i årene 2003-2005, der prisdiskonteres og justeres for ændringer ivandmængden i samme periode til den forventede vandmængde i 2010, således at enreduktion i vandmængden alt andet lige modsvares af en stigning i prisloftet og omvendt.
I overgangsåret 2010 vil der ikke blive foretaget en korrektion for investeringer og over-/underdækning. Udgangspunktet er, at hvis et vandselskab ikke har den nødvendigelikviditet til at gennemføre de nødvendige investeringer, må det låne til at gennemføreinvesteringerne. I overgangsåret 2010 kan der imidlertid være behov for at give enkeltevandselskaber med særlige behov mulighed for at opnå større likviditet. Det gældersåledes vandselskaber, der har gennemført særlig store investeringer i årene 2006-2009,eller vandselskaber, der i årene 2003-2005 har opkrævet særligt lave takster i forhold tilderes omkostninger. Forsyningssekretariatet kan derfor i med hjemmel i stk. 2 træffeafgørelse i 2009 om et betinget investeringstillæg og et betinget driftstillæg efteransøgning fra de enkelte vandselskaber.
For at give vandselskaber med store investeringer i årene 2006-2009 større likviditet i2010, end taksterne i årene 2003-2005 lægger op til, gives der således i prisloftet for 2010et betinget investeringstillæg til vandselskaber, som har foretaget væsentlige investeringeri årene 2006-2009, der ikke er blevet indregnet som straksafskrivninger i taksterne i årene
2006-2009, og hvor investeringerne er væsentligt over det niveau, der har ligget til grundfor takstfastsættelsen i perioden 2003-05. Det fastsættes i samarbejde med branchen ogØkonomi- og Erhvervsministeriet og efter drøftelse i forligskredsen bag vandsektorloven,hvor store investeringer der skal være tale om for at udløse det betingedeinvesteringstillæg. Det betingede tillæg gives i form af standardafskrivninger forinvesteringer foretaget i årene 2006-2009. Standardafskrivningerne beregnes på baggrundaf det katalog over standardværdier og standardlevetider for alle aktivtyper, som vil bliveudarbejdet af en konsulent i samarbejde med Miljøministeriet, Økonomi- ogErhvervsministeriet og branchen til brug for opgørelse af den reguleringsmæssigeåbningsbalance. Ved at anvende standardafskrivninger sikres det, at vandselskaber ikkekan hæve taksterne på baggrund af vilkårlige værdiansættelser af aktiver fra årene 2006-2009.
For at tilvejebringe likviditet i 2010 for vandselskaber, som har haft en væsentligunderdækning i årene 2003-2005 gives der endvidere i ganske særlige tilfælde et betingetdriftstillæg. Der vil i samarbejde med branchen, Økonomi- og Erhvervsministeriet ogdrøftelse i forligskredsen bag vandsektorloven blive fastsat nærmere regler om, hvordanen væsentlig underdækning skal defineres.
Et betinget investeringstillæg eller et betinget driftstillæg kan kun indregnes i etvandselskabs takster for 2010, når Forsyningssekretariatet har truffet afgørelse om detteefter en konkret ansøgning fra vandselskabet.
Prisloftet for 2011 fastsættes af Forsyningssekretariatet efter regler fastsat i medfør af § 8.Prisloftet i 2011 fastsættes som prisloftet i 2010, der prisdiskonteres og korrigeres for enrække parametre, herunder den gennemsnitlige over-/underdækning i årene 2003-2005samt afvikling af over-/underdækningssaldo, eventuelle miljø- og servicemål, afskrivningerinkl. finansieringstillæg (dåbsgave), investeringstillæg, nye finansieringsomkostninger, etgenerelt effektiviseringskrav og ændringer i vandmængden. Over-/underdækning i årene2003-2005 opgøres som udgangspunkt som forskellen mellem indtægterne fra taksterneog de realiserede omkostninger i året.
Fra 2011 korrigeres der således for et eventuelt investeringsefterslæb i form af etinvesteringstillæg samt for omkostninger til miljø- og servicemål, herunder omkostninger tilklimatilpasning. Endvidere tages der højde for, at et vandselskab kan have haft etdriftsmæssigt over- eller underskud i årene 2003-2005, idet der i disse år kan væreopkrævet såvel højere som lavere takster end svarende til de realiserede omkostninger.
Forligskredsen bag vandsektorloven vil blive inddraget ved udarbejdelsen af de nærmereregler om prisloftreguleringen.
Til nr. 3Vandselskaberne kan vælge, evt. i fællesskab med andre forsyningsarter jf § 19 stk 3, atetablere serviceselskaber til at varetage servicefunktioner, hvis de ønsker at holdeservicefunktionerne adskilt fra vandselskabet i øvrigt. Den foreslåede bestemmelse er enbemyndigelse til miljøministeren til at fastsætte nærmere regler om, at en kommune fortsati begrænset omfang kan varetage administrative opgaver for visse vandselskaber omfattetaf § 2, stk. 1, nr. 1, i en overgangsperiode efter lovens ikrafttræden. Ministeren kan medhjemmel i denne bestemmelse fastsætte udtømmende, hvilke servicefunktioner enkommune lovligt kan varetage for et vandselskab omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1. Ministerenvil forud for bekendtgørelsens udstedelse drøfte indholdet med forligskredsen.Servicefunktionerne vil være nogle administrative funktioner såsom løn-bogholderi ogadministrative IT-opgaver, herunder forbrugsafregningssystemer. De servicefunktioner,som en kommune dermed lovligt kan varetage for et vandselskab omfattet af § 2, stk. 1,nr. 1, vil derfor være begrænsede både i relation til opgavens størrelse og økonomiskeomfang. Ministeren kan videre fastsætte nærmere regler om hvilke vandselskaber, der eromfattede af bestemmelsen. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at udstede regler om, atdet som udgangspunkt er de mindre vandselskaber, der er omfattet af bestemmelsen.Vandselskabets behandlede vandmængde vil blive anvendt som afgrænsningskriterium.Ministeren kan fastsætte regler om overgangsperiodens længde.